| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøprojekt, 1036 - Krav om forebyggelse af affald

2 Læsevejledning og forklaringer

Dette kapitel indeholder først en kort beskrivelse af de enkelte kapitler i rapporten. Derefter følger nogle baggrundsoplysninger, som arbejdsgruppen har fundet relevante for forståelsen af området. Det anbefales at læse kapitel 2 og 3, som indeholder nogle overordnede generelle betragtninger, først.

2.1 Indhold

Rapporten består af 6 kapitler og bilag. De konkrete eksempler på affaldsforebyggende tiltag, herunder formuleringer af vilkår og påbud, findes i kapitel 5 og 6.

Kapitel 3 redegør for væsentlige overordnede juridiske betragtninger om affaldsforebyggelse på virksomheder. Kapitlet skal give en forståelse for de rammer, som myndighederne skal anvende i forbindelse med fastsættelse af vilkår og påbud. Kapitlet omfatter Miljøbeskyttelseslovens formålsbestemmelser og det såkaldte proportionalitetsprincip, d.v.s. afvejningen mellem miljøhensyn og økonomiske omkostninger. De juridiske fortolkninger er baseret på Miljøstyrelsens rapport "Reduktion af affaldsmængder via miljøgodkendelser m.v." (udarbejdet af Planmiljø).

Kapitel 4 vedrører fastsættelse af vilkår. Indledningsvist redegøres for, at affaldsforebyggende tiltag er nævnt i lovgivningen både i relation til krav til affaldsproducentens indretning og drift af virksomheden, herunder de oplysninger, der skal gives ved en ansøgning og i relation til myndighedens behandling af ansøgningen. I miljøgodkendelsen skal der indføjes vilkår, som tilsigter, at affaldsmængderne reduceres mest muligt i produktionsprocessen.

Kapitlet beskriver også, hvordan vilkår kan ændres gennem påbud, både når det sker inden for og uden for den 8-årige retsbeskyttelsesperiode.

Endelig berøres påbud til de ikke-godkendelsespligtige virksomheder. Påbud vedrørende affaldsfrembringelse kan stilles med henvisning til mindre forurenende teknologi. Der er således ikke noget hinder for at stille lige så skrappe krav til ikke-listevirksomheder som til listevirksomheder.

Kapitel 5 indeholder en række konkrete eksempler og forslag til krav, der vedrører affaldsforebyggelse. De konkrete krav er stillet som vilkår til affaldsmængder, anvendelse af bestemte stoffer og materialer, håndtering af affald internt på virksomheden og effektivitetsmål.

Kapitel 6 giver baggrunden for de 4 BAT-notater, som findes i denne vejlednings bilag. Kapitlet redegør for udvælgelsen af brancherne og de forskellige kilder, man kan søge oplysninger i. Kapitlet indeholder endvidere eksempler, der bygger på brug af konkrete forslag fra den litteratur, der beskrives i bilagene.

2.2 Baggrundsoplysninger

Her er samlet bemærkninger og forklaringer, som "går på tværs" af de følgende kapitler. Indholdet er knyttet til viden og forudsætninger, som har været væsentlige under udarbejdelsen af vejledningen.

2.2.1 Konklusioner fra tidligere undersøgelse

Som angivet i 2.1. er det juridiske grundlag for denne vejledning baseret på et notat udarbejdet af professor dr. Jur. Ellen Margrethe Basse til Miljøstyrelsens rapport "Reduktion af affaldsmængder via miljøgodkendelser m.v." (ikke publiceret). Rapporten konkluderede samlet om de juridiske betingelser for at stille vilkår til affaldsforebyggelse, at:

  • "Frembringelse af affald på virksomheder er en forurening, som er omfattet af de lokale miljømyndigheders reguleringsmuligheder, f.eks. via vilkår i miljøgodkendelser eller påbud/forbud
  • Der er gode muligheder for at regulere affaldsdannelsen på virksomhederne via godkendelser og påbud – først og fremmest til listevirksomheder (dvs. de godkendelsespligtige virksomheder), men også til ikke-listevirksomheder (de øvrige virksomheder). Det kan imidlertid være kompliceret at stille vilkår om affaldsforebyggelse og genanvendelse, og der er behov for, at myndighederne foretager en grundig gennemgang og stillingtagen i hvert enkelt tilfælde."

På baggrund af ovenstående rapport må det konkluderes, at der på det juridiske plan findes gode muligheder for at affaldsforebygge gennem fastsættelse af vilkår m.v.

2.2.2 Retsbeskyttelsesperioden

Ved miljøgodkendelse af virksomheder, jf. § 33 i Miljøbeskyttelsesloven gælder som udgangspunkt en retsbeskyttelse af virksomheden på 8 år. Alle revurderinger af bestående anlæg sker efter § 41. Kun i de tilfælde, hvor der er tale om ændringer af driften på en virksomhed, skal § 33 anvendes til godkendelse af ændringerne. Det medfører en ny retsbeskyttelsesperiode, men udelukkende på de vilkår, der er knyttet til ændringerne. For alle andre revurderinger er der ikke i lovgivningen fastsat nogen retsbeskyttelsesperiode.

2.3 Dialog med virksomheden

Gennem myndighedernes generelle dialog med virksomhederne vil Miljøbeskyttelseslovens overordnede formål om bl.a. anvendelse af bedste tilgængelige teknik kunne fremmes. En væsentlig fordel, der kan fremhæves overfor virksomheden kan være:

- muligheden for mindre mængder affald og dermed færre omkostninger ved afhentning og behandling

- besparelser gennem en mere effektiv udnyttelse af råvarer.

2.3.1 Kendskab til virksomheden og dialog ved kravfastsættelse

Når myndigheden skal stille krav om affaldsforebyggelse, vil det være nødvendigt med en konkret vurdering af den enkelte virksomhed. Det kan være afgørende for resultatet, hvor meget virksomheden "selv spiller med". Det 8-årige retsbeskyttelseskrav er endnu et argument for, at myndigheden skal prioritere dialogen med virksomheden, inden kravene lægges fast.

2.3.2 Dialog gennem grønne regnskaber

De grønne regnskaber omfatter en dialogmulighed. Efter Miljøbeskyttelsesloven er tilsynsmyndigheden forpligtet til at afgive en udtalelse i forbindelse med en virksomheds aflæggelse af grønt regnskab, jf. § 35a. Udtalelsen skal offentliggøres som en del af det grønne regnskab.

Bekendtgørelsen om grønne regnskaber [1] giver mulighed for at etablere en dialog mellem virksomheden og myndigheden, som kan anvendes i forbindelse med affaldsforebyggelse. Man skal være opmærksom på, at det kun er visse virksomheder, der skal udarbejde et grønt regnskab. Virksomhederne fremgår af bekendtgørelsens bilag 1.

Affaldsforebyggelse er i bekendtgørelsen ikke direkte nævnt som et emne, virksomheden skal forholde sig til. Imidlertid skal det grønne regnskab bl.a. indeholde oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion, herunder den samlede affaldsmængde.

2.3.3 Andet

Oplysningerne i virksomhedernes egenkontrol eller årsrapporter kan ligeledes ligge til grund for en dialog mellem virksomhed og tilsynsmyndighed om f.eks. udviklingen i affaldsmængderne.

2.4 Eksemplerne

Siden ændringen af Miljøbeskyttelsesloven i 1991 er affald blevet betragtet som en emission på lige fod med luftemission, spildevand m.v.. I 1999 blev IPPC-direktivet implementeret. Hermed blev begrebet "bedste tilgængelige teknik"- BAT-begrebet - introduceret i den danske miljølovgivning, og affaldsforebyggelse blev en del af BAT-kravene. Ved denne vejlednings igangsætning var der en forventning om, at myndighederne ville have erfaring i udarbejdelse af vilkår og påbud inden for området. Og at det ville være muligt at fremskaffe konkrete eksempler herpå. Det må desværre konkluderes, at det er meget sparsomt. En del myndigheder har forsøgt sig, men det generelle billede er, at det juridiske grundlag anses for uklart, og det tekniske grundlag – BAT-noterne – for uoverskueligt.

Ud fra hensynet til, at denne rapport skal være brugerorienteret, har arbejdsgruppen ønsket at bibeholde, at kernen i rapporten bestå af konkrete eksempler. De konkrete eksempler i kapitel 5 har udspring i virkelige cases, men er blevet justeret, så de indeholder et krav om affaldsforebyggelse.

Gennem udarbejdelse af denne rapport har arbejdsgruppen endvidere oparbejdet noget viden og erfaringer, som kan bidrage til tilsynsmyndighedens arbejde. De følgende overordnede hensyn anses som forudsætninger for at få succes med affaldsforebyggelse gennem kravfastsættelse:

2.4.1.1 Krav om "bestemthed" i vilkår

Myndigheden skal så vidt muligt angive, til hvilket niveau forureningen skal nedbringes. Det kan så overlades til virksomheden selv at beslutte, hvordan niveauet nås. Vilkåret kan f.eks. angive det niveau, som affaldsmængderne skal nedbringes til. Herved bliver det muligt at vurdere, om kravet efterleves.

2.4.1.2 Krav indeholdende mængdeangivelser

Mængdekrav kan angives på flere måder: enten som total-mængder, f.eks. pr. uge eller som mængder f.eks. pr. produceret enhed. For at undgå, at vilkårene ofte skal tilpasses, kan det anbefales, at formuleringen tager højde for mindre afvigelser i driften, herunder forøgelse af produktionen eller fejlproduktioner. Det formodes, at krav stillet pr. produceret enhed normalt vil være bedst egnet pga. den større fleksibilitet. For at sikre, at de samlede affaldsmængder ikke stiger væsentligt, vil der dog være behov for at angive et referenceniveau, som f.eks. tager udgangspunkt i det tidspunkt, hvor kravet stilles. Såfremt produktion og affaldsmængde stiger væsentligt, skal miljøgodkendelsen tages op til fornyet vurdering.

2.5 BAT

Bedst tilgængelig teknik (Best Available Technology) blev en del af Miljøbeskyttelsesloven ved ændringen i 1999. Det stammer fra implementering af IPPC-direktivet (Integrated Pollution Prevention Control).

Princippet om BAT indebærer, at den mest effektive og avancerede teknologi, der er tilgængelig, skal anvendes, under hensyntagen til omkostninger og fordele. BAT indebærer ikke, at myndigheden kan stille krav om anvendelse af bestemte teknologier. Men indirekte kan det gøres ved, at der stilles krav om niveau for forurening ud fra de potentielle teknologiske muligheder.

8 af EU's BAT-noter er vedtaget og delvis oversat til andre EU-sprog end originalsproget engelsk, mens arbejdet med at udarbejde 22 andre BAT-noter er igangsat.

Fodnoter

[1] Bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli 2002 om visse virksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.