Miljøprojekt, 1036 - Krav om forebyggelse af affald

3 Miljøbeskyttelsesloven og affaldsforebyggelse

Dette kapitel indeholder en opsummering af væsentlige juridiske betragtninger om affaldsforebyggelse på virksomheder [2]. Formålet med kapitlet er at give myndighederne en forståelse for de rammer og muligheder, som Miljøbeskyttelsesloven rummer, og som har betydning for affaldsforebyggelse. Afsnittene vedrører generelle bestemmelser af betydning for at kunne anvende godkendelser og påbud ved regulering af affaldsdannelsen på virksomheder. Der fokuseres på de bestemmelser og formuleringer i lovgivningen, som kan have en direkte relevans for affaldsforebyggelse [3]. Kapitlet er opdelt i:

  1. Miljøbeskyttelseslovens formålsbestemmelser
  2. Væsentlige principper
  3. Kapitel 5 og kapitel 6 i Miljøbeskyttelsesloven

Vurderinger, der vedrører de specifikke bestemmelser omkring godkendelser og påbud, vil fremgå af kapitel 4 – 6.

3.1 Miljøbeskyttelseslovens formålsbestemmelser

Kapitel 1 i Miljøbeskyttelsesloven indeholder lovens formålsbestemmelser. Principperne, der fremgår af formålsbestemmelserne i §§ 1, 3 og 4, må anvendes af myndighederne ved udformning af generelle regler og vejledninger samt ved meddelelse af konkrete afgørelser (godkendelse, påbud, stillingtagen til anmeldelser m.v.).

Som centrale målsætninger angiver § 1, stk. 2, at sigtet med Miljøbeskyttelsesloven bl.a. er:

  1. at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer
  2. at fremme anvendelse af renere teknologi og
  3. at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse

Når myndighederne anvender regler og udøver skøn, skal de derfor sigte mod ovenstående målsætninger.

3.1.1 Principper som myndighederne skal lægge vægt på

Ved at tage formålsbestemmelserne og principperne om renere teknologi og BAT ind som konkrete vilkår i miljøgodkendelser eller gennem bekendtgørelsesregler, som regulerer ikke-listevirksomheder, kan de opstilles som krav til virksomhederne.

3.1.1.1 BAT og RT

For at realisere de nævnte målsætninger i Miljøbeskyttelsesloven skal myndighederne lægge særlig vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.

Ved myndighedernes konkrete vurdering af en virksomhed skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi, jf. § 3, stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven. Renere teknologi skal være et incitament til udvikling og anvendelse af stadig mindre forurenende teknologier. Den må altså ikke låse den teknologiske udvikling fast. Teknologi skal forstås i bred forstand, således at det omfatter hele vare- og materialekredsløbet og ikke kun produktionsleddet.

Videre står der i Miljøbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, at ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.

3.1.1.2 Proportionalitetsprincippet

Proportionalitetsprincippet er en del af de forvaltningsretlige principper, som er overordnede retningslinier for myndighederne. Princippet forudsætter, at der er en rimelig sammenhæng mellem de (miljømæssige) effekter, der opnås som følge af nye krav til virksomheden og de udgifter, som det indebærer.

FAKTABOKS:

Det kan være vanskeligt for de lokale miljømyndigheder at fortolke proportionalitetsprincippet. I august 2002 afgjorde Miljøklagenævnet en sag om miljøgodkendelse til et flisfyret kraftvarmeværk. Godkendelsesmyndigheden havde stillet vilkår om, at bundaske og filteraske ikke må sammenblandes, idet analyser viser, at filteraske i langt højere grad end bundaske er belastet med tungmetaller. Bundaskens tungmetalindhold kan normalt overholde grænseværdierne for udspredning på landbrugsjord, mens filterasken normalt ikke kan overholde disse grænseværdier. Miljøstyrelsen stadfæstede vilkåret og skrev bl.a. i sin afgørelse: "Da filterasken formentlig ikke selvstændigt vil kunne overholde bioaskebekendtgørelsens grænseværdier, vil en separation af filterasken fra bundasken nedbringe forureningsbelastningen af udbringningsområdet uden betydelige meromkostninger (deponeringsomkostninger)." Miljøklagenævnet stadfæstede efterfølgende Miljøstyrelsens afgørelse. Godkendelsesmyndigheden havde altså her handlet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet merudgiften til deponering ikke var urimelig i forhold til den opnåede effekt. (Miljøklagenævnets afgørelse af 6. august 2002)



3.2 Kapitel 5 og 6 i Miljøbeskyttelsesloven

3.2.1 Forhold inde på virksomheden (kapitel 5)

Kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven indeholder de overordnede regler for forurenende virksomhed. Forurenende virksomheder må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse hertil. Disse virksomheder – de såkaldte listevirksomheder - er opført på en liste i godkendelsesbekendtgørelsen [4]. Kapitel 5 indeholder også regler om, at tilsynsmyndigheden efter § 41 kan udstede påbud og forbud til en listevirksomhed og efter § 42 kan udstede påbud og forbud til en ikke-listevirksomhed, hvis virksomheden medfører væsentlig forurening, eller der skønnes en risiko derfor.

3.2.2 Ordninger når affaldet er opstået (kapitel 6)

Ordninger for indsamling og håndtering af affald, som skal træde i kraft, når affaldet er opstået, er reguleret af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 6, og kompetencen ligger hos kommunalbestyrelsen. Ordningerne har i princippet ikke noget at gøre med de individuelle vilkår og påbud, der kan stilles over for virksomhederne i relation til affaldsforebyggelse, men kommunens affaldsregulativer skal til enhver tid overholdes.


Fodnoter

[2] Der bygges på professor dr. jur. Ellen Margrethe Basse's "Miljøvurdering i relation til vilkår om affald i kapitel 5-godkendelser og påbud til virksomheder"

[3] Affaldsforebyggelse er defineret i indledningen

[4] Ved denne rapports udsendelse var "Bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed" gældende.

 



Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.