| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige udviklingstendenser inden for godstransporten og indsatsbehov vedrørende godstransport

1 Sammenfatning og konklusioner

Efterspørgslen efter godstransport har historisk udviklet sig i takt med den økonomiske udvikling, og med forventning om fortsat økonomisk vækst må der også forventes en fortsat stigning i godstransporten, hvilket alt andet lige vil føre til en øget miljøbelastning fra transporten.

På den baggrund har Miljøstyrelsen peget på behovet for en analyse af fremtidige udviklingstendenser og indsatsbehov inden for godstransport og miljø, og COWI har med nærværende rapport foretaget en sammenskrivning af allerede eksisterende fremskrivninger og beregninger. Formålet er, at den hermed indsamlede viden skal kunne indgå i grundlaget for en prioritering af indsatsen for en mere miljøvenlig godstransport.

1.1 Tilgang og metode

Faktorerne, som har betydning for godstransportens miljøbelastning, er inddelt i fire hovedkategorier:

• Efterspørgsel og økonomisk udvikling
• Lokalisering og organisering
• Transportinfrastruktur og transportmidler
• Miljøperformance

Inden for hver af disse hovedkategorier er der opstillet en række hypoteser, som er afprøvet gennem interview med eksperter inden for godstransport.

1.2 Den hidtidige udvikling inden for godstransport

I de seneste 20 år er godstransporten i Danmark øget i takt med den økonomiske udvikling. Væksten er især sket inden for vejtransport, som er den dominerende transportform til indenlandsk transport i Danmark. Væksten i godstransport skyldes især vækst i turlængde og kapacitetsudnyttelse, hvorimod antallet af ture og lasteevnen ikke er steget. Der er altså ikke kommet flere lastbiler på vejene, men de biler, der er, kører længere og har mere gods end for 20 år siden.

Brændstofforbruget og CO₂-emissionen er steget i takt med det øgede transportarbejde, hvorimod emissionen af sundhedsskadelige stoffer (NO_x, partikler mv.) er faldet som følge af renere brændstof og forbedret motorteknologi.

1.3 Fremtidige udviklingstendenser

En række nationale og internationale institutioner laver løbende fremskrivninger af udviklingen på transportområdet, herunder Vejdirektoratet, OECD og Det Europæiske Miljøagentur (EEA).

Fælles for fremskrivningerne er, at alle forventer en fortsat vækst i godstransporten i takt med den generelle økonomiske udvikling. Væksten forventes primært at ske inden for vejtransporten.

Der er ikke tegn på at brændstofudnyttelsen vil blive væsentligt forbedret, og dermed vil også energiforbruget og CO₂-emissionen fra godstransport stige. De sundhedsskadelige emissioner (NO_x, partikler mv.) forventes derimod at blive reduceret som følge af renere brændstof og forskellige former for efterbehandlingsudstyr så som partikelfiltre og katalysatorer.

De eksisterende fremskrivninger forudser således ikke nogen væsentlige forandringer i udviklingen, men forventer snarere, at udviklingen fortsætter ad samme vej som hidtil.

1.4 Resultater af analysen

I nærværende projekt er der opstillet en række hypoteser, som er blevet afprøvet ved interview med nøglepersoner inden for transportområdet. I det følgende beskrives resultaterne af interviewundersøgelsen, opdelt i de fire hovedkategorier, som er nævnt tidligere.

Efterspørgsel og økonomisk udvikling

Der har historisk set kunnet konstateres en tæt sammenhæng mellem den generelle økonomiske vækst og væksten i godstransporten. Deraf kan det imidlertid ikke udledes, at den økonomiske vækst er den direkte årsag til væksten i godstransporten, idet sammenhængen er noget mere kompleks.

Den økonomiske vækst varierer betydeligt mellem forskellige sektorer. Den er højest i sektorer med en meget lav efterspørgsel efter godstransport (IT, kommunikation og service), mens den er lavere i de godstunge sektorer, som f.eks. landbrug, byggeri og industriproduktion. Denne udvikling tyder således på, at væksten i godstransport vil blive mindre end den økonomiske vækst.

Der er imidlertid også faktorer, som trækker den modsatte vej, idet den internationale transport stiger som følge af stigende internationalisering og globalisering.

Endelig er der hele spørgsmålet om prissætningen af transport. Prissætningen kan blive påvirket af faktorer som de nye medlemslande i EU, indførelse af modulvogntog samt forskellige skatter og afgifter, herunder bompenge og roadpricing. De to førstnævnte faktorer vil presse prisen nedad. Skatter og afgifter kan påvirke prissætningen både den ene og den anden vej, men som regel medfører ændringer en stigning.

Lokalisering og organisering
I de seneste 10 år har tendensen gået i retning af, at der bliver færre, men større terminaler, mens transporterne bliver længere. Denne tendens er blevet forstærket af de faste forbindelser over Øresund og Storebælt, og de adspurgte i analysen forventer, at tendensen vil fortsætte.

En faktor, der trækker i en lidt anden retning, er den stigende udbredelse af e-handel (dvs. køb af varer på Internettet), som medfører flere, mindre og hyppigere forsendelser, som går direkte til forbrugeren.

Organiseringen af godstransport er under kraftig udvikling. Tidligere var godstransport en isoleret aktivitet, der bestod i at flytte gods mellem to punkter, men i dag indgår godstransport som en integreret del af større systemer, der også omfatter produktion og lagerhold. Begrebet Supply Chain Management er blevet udbredt, og heri ligger netop det forhold, at transport er en del af en længere forsyningskæde – en Supply Chain. I takt med at IT-systemer til transportplanlægning fortsat udvikles, vil vi sen en øget udbredelse af Supply Chain Management.

Myndighederne kan påvirke godstransport gennem lovgivningen, og inden for dette område er miljøzoner formentlig den mest nyskabende ide. En miljøzone er et afgrænset område, hvor der af hensyn til miljøet gælder særlige regler for trafikken. En miljøzone kan omfatte både persontransport og godstransport, men de foreløbige meldinger fra danske kommuner tyder på, at en miljøzone formentlig i første omgang vil blive rettet mod godstransporten. Dette vil naturligvis også påvirke transportens organisering, men virkningerne er afhængige af den konkrete udformning af miljøzonen.

Transportinfrastruktur og transportmidler

I den indenlandske godstransport i Danmark er lastbilen det dominerende transportmiddel, og det forventes ikke at lastbilens andel af den samlede godstrafik vil falde. Der er et vist politisk pres for at få mere gods på jernbane, men flere analyser har vist, at potentialet er meget lille på grund af de korte transportafstande samt kapacitetsproblemer på jernbanenettet.

Hvis der tillades at benytte modulvogntog på det overordnede vejnet i Danmark, kan lastbilens andel af godstransporten forventes at stige yderligere.

Inden for den internationale transport forventes en vækst inden for kombineret transport på sø, bane og vej. Det europæiske vejnet er stærkt belastet, hvorfor jernbanetransport i nogle tilfælde kan være fordelagtig. International jernbanetransport har dog også sine begrænsninger, idet der er nationale forskelle inden for f.eks. energiforsyning og sikkerhedssystemer, hvilket besværliggør internationale transporter.

Miljøperformance

Der er stigende fokus på transportens miljøbelastning, og den forventes at kunne blive en væsentlig konkurrenceparameter. Flere transportvirksomheder udarbejder grønne regnskaber, og de møder i stigende grad kundekrav om transportens miljøbelastning.

Miljøbelastning fra transport er i høj grad luftforurening, som kan opdeles i CO₂ på den ene side og de sundheds- eller miljøskadelige stoffer på den anden side. Sidstnævnte kan reduceres betydeligt ved hjælp af renere brændstof og efterbehandlingsudstyr, mens CO₂-udslippet kun kan reduceres gennem en forbedret brændstofudnyttelse. Det forventes derfor, at udslippet af CO₂ vil fortsætte med at stige, mens udslippet af de sundhedsskadelige stoffer vil falde som følge af teknologiske forbedringer.

De adspurgte i analysen forventer ikke et afgørende gennembrud for forskellige former for alternative drivmidler og brændselsceller inden for de næste 20 år, men på længere sigt må der forudses en øget brug af alternative drivmidler, og på endnu længere sigt vil dieselmotoren måske være helt udkonkurreret.

1.5 Virkemidler

Der findes en række virkemidler, som kan tages i anvendelse for at påvirke den skitserede udvikling og dermed påvirke godstransportens miljøbelastning. Virkemidlerne kan især iværksættes af transportørerne og myndighederne, men også andre interessenter, som f.eks. transportkøbere og producenter af transportmidler, kan påvirke udviklingen.

De vigtigste virkemidler og deres overordnede effekter fremgår af Tabel Tabel1 på næste side.

1.6 Indikatorer for godstransportens miljøperformance

En løbende opfølgning på godstransportens miljøbelastning kræver, at der defineres et sæt indikatorer eller nøgletal, der kan bruges som målepunkter for miljøbelastningen.

Der er især behov for bedre indikatorer af vejgodstransportens kapacitetsudnyttelse. Tal for kapacitetsudnyttelse, som er baseret på godsets vægt, har en tendens til at undervurdere den reelle udnyttelsesgrad, eftersom godsets volumen får større betydning.

En øget udbredelse af grønne regnskaber i transportbranchen vil endvidere forbedre mulighederne for at vurdere transportsektorens samlede miljøbelastning.

Tabel 1 Virkemidler og deres effekter

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.