|
Miljømæssige udviklingstendenser inden for godstransporten og indsatsbehov vedrørende godstransport 4 Udviklingen i godstransportI dette afsnit gives en meget kort opridsning af den overordnede udvikling i godstransporten. Der kan henvises til Transportrådet, 2001, Vejdirektoratet 2000 samt til Danmarks Statistik, 2000, for en mere dybtgående gennemgang af udviklingen. Udviklingen i omfanget af godstransport kan måles på flere måder, som hver især og tilsammen giver en del af billedet af den miljømæssige tendens. Udviklingen kan måles som transportomfanget med godstransportmidler målt i km (trafikarbejdet) eller som den læssede godsmængde målt i ton. Disse indikatorer kan tilsammen udtrykkes ved godstransportarbejdet, dvs. godsmængden multipliceret med den tilbagelagte distance, der således tager højde for udviklingen i både godsmængde og transportafstand. Både trafikarbejdet (kørte km) og transportarbejdet (tonkm) er vigtige indikatorer for transportens miljøforhold. På grafen nedenfor ses udviklingen i det indenlandske godstransportarbejde i Danmark fordelt på transportformer. Figur 1 Udviklingen i godstransportarbejdet inden for Danmark fra 1980-2000
Kilde: Transportstatistik fra Trafikministeriet og Vejdirektoratet (http://www.vd.dk/interstat/oversigt.asp?page=dept&objno=59154&kategori=3) Som det fremgår af figuren ovenfor er godstransportarbejdet steget støt de seneste 20 år. Den gennemsnitlige stigning har været ca. 1,4% pr. år for transportmidlerne tilsammen. Det er imidlertid alt overvejende vejtransporten, som har stået for stigningen. Væksten i godstransport i Danmark har været mindre end i EU som helhed. Ifølge EU's "Energy and Transport in Figures" har den gennemsnitlige vækst inden for EU de sidste 20 år været ca. 2,5% i gennemsnit pr. år. I EU ses langt den største del af væksten ligeledes indenfor vejtransport. Således er vejtransportens andel af godstransportarbejdet i EU steget fra ca. 33% i 1980 til 44% i 1998 [1]. Der er flere data tilgængelige for vejgodstransport end for godstransport udført med tog og skib. Dette skal ses i lyset af, at vejtransport er den klart dominerende godstransportform inden for Danmark, idet den står for ca. 78% af det samlede indenlandske godstransportarbejde (vej, bane, sø og luft). Figuren nedenfor viser udviklingen i en række væsentlige faktorer for vejgodstransporten inden for Danmark. Figur 2 Den indenlandske vejtransports udvikling i Danmark fra 1980-2003 Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Figuren viser at det nationale godstransportarbejde er vokset støt fra 1980 til 2002. I samme periode er godsmængden transporteret på vej kun steget meget beskedent fra ca. 188 mio. tons i 1980 til ca. 200 mio. tons i 1999 (svarende til ca. 7%). Det betyder at den gennemsnitlige turlængde er steget, hvilket også ses af grafen. Den gennemsnitlige turlængde er steget med 85% i perioden. Antallet af ture er faldet markant (ca. 40%) samtidig med at lasteevnen er faldet (8%), hvilket modsvares af en stigning i den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse (16%) og en stigning i den gennemsnitlige turlast (75%). Det kan dermed konstateres, at vejtransporten er blevet effektiviseret, samtidig med at der er sket en stigning i vejgodstransportefterspørgslen. Figur 3 Udviklingen i BNP (faste priser) og godstransportarbejdet i Danmark (luftfart, sø-, bane- og vejtransport) fra 1980 til 2000, 1980 = indeks 100 Kilde: Transportstatistik fra Trafikministeriet og Vejdirektoratet (Transportarbejde) og Danmarks Statistik (BNP) Som det fremgår af figuren ovenfor har der de seneste årtier været en klar sammenhæng mellem den økonomiske vækst og væksten i godstransportarbejdet med fly, skibe, tog og lastbiler i Danmark. Over de sidste 20 år er godstransportarbejdet stort set steget proportionalt med den økonomiske udvikling målt i BNP. Emissioner Ifølge Miljøstyrelsen, 2002, står transportsektoren for 27% af Danmarks samlede CO2-udledning og godstransporten står for 35% af transportsektorens samlede CO2-udledning. Endelig kan vejtransportsektoren tilskrives ca. 93% af transportsektorens samlede CO2-udslip (Miljøstyrelsen, 2002). De forurenende emissioner (bly, NOx, VOC, SO2, CO og partikler) fra trafikken som helhed, er alle reduceret siden 1980 på trods af en kraftig stigning i trafikarbejdet. Faldet skyldes primært krav om katalysatorer på benzinbiler samt renere brændstoffer som f.eks. blyfri benzin og svovlfattig diesel. Disse forhold har imidlertid ingen indflydelse på CO2-udslippet, der i samme periode er steget, hvilket skal ses i lyset af det stigende trafikarbejde og stort set uændret energieffektivitet (Miljøstyrelsen, 2002). For godstransport isoleret har udviklingen været den samme som for trafikken som helhed. De sundhedsskadelige emissioner er faldet, hvilket især skyldes EU's løbende stramninger af emissionsnormerne (primært for lastbiler). Fra 1988 til 1997 er vejgodstransportens emissioner (NOx, VOC, SO2, CO og partikler) i gennemsnit faldet med ca. 15%, mens trafikarbejdet og CO2-udslippet i samme periode er steget med 15% (Vejdirektoratet som citeret i Transportrådet, 2001). Energieffektivitet Miljøstyrelsen, 2002, citerer Energimiljørådet for i en analyse at have fastslået at energieffektiviteten inden for godstransport for såvel jernbanetransport, søtransport og transport med lastbiler er steget svagt i de seneste 10 år. For lastbiler over 6 tons har forbedringen pr. tonkilometer været ca. 1% pr. år, mens forbedringen for jernbanetransport har været godt 3% pr. år. Forbedringerne på jernbanen kan primært tilskrives forbedret teknologi. Fodnoter[1] Inkluderer følgende transportformer: lastbil, tog, skibe på floder (med skib), rørledninger og skibe på hav.
|
