Etablering af en kvalitetsstyringsordning på natur- og miljøområdet

Bilag 4 Eksempel på eksisterende kvalitetsstyringsordning

På det kommunale område findes andre særskilt etablerede og udviklede kvalitetsstyringsordninger end den, som beskrives i nærværende rapport.

Ældreserviceområdet har sin egen ordning.

En ældreservicevirksomhed kan være fx en forvaltningsenhed, et ældrekontor, en borgerserviceenhed, en ældreserviceordning, en hjemmeplejeordning, en distriktsenhed, et plejehjem, et plejecenter, et bofællesskab, en bestiller-/udførerenhed, en institution, et firma, et storkøkken, en madudbringningsordning, et fællesvaskeri, en indkøbsordning, en klinik, et hospice, en sammenslutning eller dele eller kombinationer heraf. Ydelserne er typisk hjemmehjælp, hjemmesygepleje samt hjælp til personlig pleje og rehabilitering af ældre – det vil i hovedsagen sige medborgere over 60 år.

I samarbejde med Institut for Serviceudvikling og Dansk Standard tog Socialministeriet for ca. 5 år siden initiativ til kvalitetsstyringsordningen på ældreområdet, fordi man ønskede at styrke kvaliteten af den kommunale service på området.

Forudgående undersøgelser havde vist store kvalitetsmæssige forskelle fra kommune til kommune, ligesom der var et klart behov for at styrke ressourceudnyttelsen bl.a. ved at konvertere internt tidsforbrug til øget ansigt-til-ansigt-tid til gavn for den sociale relation mellem hjælpere/plejere og de ældre.

Der blev derfor udviklet et regelsæt, der på mange måder kan ses som en pendant til fælles rammer i bilag 7 hvilende på grundlæggende principper for kvalitetsstyring svarende til dem i bilag 5 nævnte.

Albertslund, Esbjerg og Stenløse Kommuner har ladet deres kvalitetsstyringssystem på området certificere i henhold til kravene i det pågældende regelsæt. Når ordningen (endnu) har så relativt beskeden udbredelse i forhold til den samlede aktivitet på området, skyldes det, at ordningen er frivillig for kommunerne, og muligvis har det spillet ind, at den blev initieret på et tidspunkt, hvor kommunernes ledelser godt vidste, at store strukturomlægninger var på vej. Forventningerne til kommunerne med hensyn til at kapere de obligatoriske ændringer er som bekendt betydelige, hvilket formentlig fører til tilbageholdenhed på de frivillige områder.

Esbjerg Kommune har over for udvalget redegjort for, at udviklings- og kortlægningsarbejdet forud for certificering af ældreservice har frigjort ressourcer, jf. kravet om ensretning og systematisering af procedurerne, svarende til en nedbragt lønomkostning på ca. 35 mio. kroner pr. år, hvorfor kvalitetsudviklingsprojektet inden for ældre- og borgerservice rigeligt har betalt sig selv hjem allerede inden for det første driftsår.

Det skal naturligvis stå klart, at fordele og forbedringer fra kvalitetsudvikling af ældreserviceområdet ikke vil kunne forventes at slå igennem med samme styrke på natur- og miljøområdet, eftersom formål, den økonomiske størrelsesorden, personaleprofil, opgaveportefølje mv. på de to forvaltningsområder adskiller sig meget væsentligt fra hinanden.

Kravene i forbindelse med ældreservicecertificering adskiller sig fra de foreslåede krav for natur- og miljøområdet i bilag 7 ved, at der på ældreområdet lægges forholdsvis stor vægt på de fysiske arbejdsforhold og arbejdsmiljøet, fordi skifteholdsarbejde, de mange skiftende arbejdspladser i private hjem, de mange tunge forflytninger af ikke-selvhjulpne ældre og de ikke altid lige behagelige forhold på det psykiske plan (fx pleje af demente og misbrugere) notorisk medfører større sygefravær end i andre sektorer.

Ellers er kravene til dokumentstyring, ledelsens ansvar, processtyring, opfølgning, måling og forbedring stort set identiske med, hvad der fremgår af denne rapport, hvilket borger for, at der er en høj grad af forenelighed mellem de to ordninger til gavn for de kommuner, som på længere sigt ønsker at integrere kvalitetsstyringssystemerne inden for to eller flere forvaltningsområder.

 



Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.