| Forside | | Indhold | | Forrige |

Styr på kemikalier

3. Initiativerne

• 3.1 Mere kontrol – ? ere tilsynskampagner
• 3.2 Hurtigere behandling af indberetninger
• 3.3 Bedre oversigt over regler
• 3.4 Styrket indsats i EU
• 3.5 Viden om forbrugerprodukter skal udnyttes bedre
• 3.6 Ny videnbank om kemiske stoffer i forbrugerprodukter
• 3.7 Hurtigere vurdering af pesticider i landbruget, gartnerierne og frugtplantagerne
• 3.8 Enstrenget pesticidkontrol i landbruget, gartnerierne og frugtplantagerne
• 3.9 Mere målrettet kommunikation til virksomhederne
• 3.10 Forberede virksomhederne på REACH

3.1 Mere kontrol – flere tilsynskampagner

Mange overtrædelser gør det nødvendigt med flere kontrolbesøg.

Miljøstyrelsen kontrollerer og håndhæver kemikalieloven og de tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer og EU-forordninger. Kontrollen gennemføres som stikprøvekontroller hos forhandlere, importører og producenter over hele landet.

Kontrollen sker i et samarbejde med andre tilsynsmyndigheder som Lægemiddelstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Told og Skat, Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet, Arbejdstilsynet, kommunerne og politiet.

Formålet er at få ulovligheder bragt til ophør. Dette kan ske administrativt ved at meddele den ansvarlige importør, producent eller leverandør, at salget af det ulovlige produkt skal standses – en såkaldt indskærpelse. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan der udstedes et påbud om tilbagetrækning fra markedet. Politianmeldelse overvejes, når administrative midler ikke er tilstrækkelige til at standse en ulovlighed, eller hvis der er tale om gentagne eller grove overtrædelser.

Mange overtrædelser

Erfaringerne viser, at der er mange overtrædelser af reglerne, og erfaringerne viser også, at kontrolbesøg er et effektivt virkemiddel. I mange tilfælde stopper overtrædelserne alene ved en indskærpelse, så politiet ikke skal bruge ressourcer på sagen.

I perioden 2001 til 2004 har antallet af overtrædelser af kemikalielovens bekendtgørelser ligget på 20% - 24% af alle de tilsynsbesøg, produktkontrol, kontrolanalyser og indberetninger, som Miljøstyrelsen har behandlet.

Af disse overtrædelser er antallet af overtrædelser, som er politianmeldt, steget fra 9% til 16%. Miljøstyrelsen foretager typisk kontrol, hvor det ikke forventes, at lovgivningen overholdes. Tallene skal altså vurderes med denne baggrund og ikke forstås på den måde, at 24% af alle produkter i Danmark er ulovlige.

Regeringen ønsker derfor at øge antallet af kontrolbesøg, som gennemføres hvert år. Nogle gange vil kontrolbesøgene være et led i en egentlig tilsynskampagne, mens kontrolbesøgene andre gange står alene.

Det kan f.eks. være relevant at lave kontrolbesøg, hvis der opstår en konkret mistanke om en overtrædelse. Det kan også være relevant at lave et mindre antal kontrolbesøg noget tid efter, at der er gennemført en egentlig tilsynskampagne på et område.

Der vil på Miljøstyrelsens hjemmeside blive udarbejdet et skema med links til de pressemeddelelser, som styrelsen udsender, når der advares mod farlige produkter.

Flere tilsynskampagner

Tilsynskampagner er et målrettet tilsyn på udvalgte områder. Det kan være konserveringsmidler i kosmetik, phthalater i legetøj, arsen i imprægneret træ, salg af forbudte bekæmpelsesmidler eller faremærkningen af tekstilvaskemidler og maling.

Kampagnerne giver et godt billede af, om reglerne på området overholdes, og de fører ofte til konkrete indgreb over for ulovlige produkter, indskærpelse af regler eller andre konkrete skridt til håndhævelse.

I 2004 blev der gennemført tilsynskampagner om bekæmpelsesmidler, tekstilvaskemidler, bundmaling, kviksølvsæber og phthalater i badeudstyr.

Tilsynskampagner har vist sig at være et effektivt instrument til at sikre en bedre efterlevelse af reglerne. Den øgede information og fokus på regler på et afgrænset område giver importører, producenter og forhandlere bedre forudsætninger for at overholde reglerne.

Eksempelvis blev der ved den første tilsynskampagne i 2001 for phthalater i legetøj fundet 40% ulovlige produkter. Kampagne blev gentaget i 2002, hvor der blev fundet 24% ulovlige produkter, og senest i 2003 hvor der kun blev fundet 5% ulovlige produkter.

Regeringen vil derfor bruge flere ressourcer på tilsynskampagner. I perioden 2002 til 2004 er der gennemført otte kampagner om året.

De kommende kampagner vil bl.a. fokusere på områder, hvor der er kommet nye regler – det gælder f.eks. azofarver i tekstiler. Der vil også komme kampagner, hvor der er danske særregler – f.eks. i forhold til bly.

I takt med at der anvendes flere ressourcer til tilsynskampagner, vil der også blive lavet flere kontrolanalyser på laboratorier. Det vil være med til at styrke vores viden.

Styrket kontrol på udvalgte områder

Det vil få størst prioritet at kontrollere de regler, der har mest betydning for befolkningens sundhed og for miljøet.

Det vil også have stor prioritet at se på områder, hvor reglerne ofte overtrædes. Det gælder for eksempel import af produkter fra lande udenfor EU.

Der er behov for en skærpet kontrol på importerede varer, der indeholder stoffer, der er reguleret i danske særregler. Der ses erfaringsmæssigt flere overtrædelser her, blandt andet på grund af manglende viden om reglerne.

Når et bekæmpelsesmiddel er blevet godkendt i Danmark, er det efterfølgende muligt for en anden importør at få godkendt en parallelimport af det samme bekæmpelsesmiddel. Der vil derfor også være behov for at styrke tilsynet på dette område og undersøge, om de parallelimporterede bekæmpelsesmidler er identiske med originalprodukterne.

Statens årlige kontrolbesøg med ulovlige midler i landbruget, gartnerierne og hos frugtavlerne øges fra 120 til 600. Derudover vil der fra 2006 blive skåret i EU-støtten til avlerne, der ikke overholder regler om opbevaring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der følger af EU-lovgivningen.

Det forventes også, at den kommende revision af plantebeskyttelsesmiddeldirektivet vil medføre en bedre kontrolmulighed med anvendelse og distribution af pesticider.

I perioden 2001 til 2004 har antallet af kontrollerede landbrug, gartnerier og frugtplantager, der opbevarede tidligere godkendte, men nu forbudte plantebeskyttelsesmidler, ligget på mellem 9 og 14%.

3.2 Hurtigere behandling af indberetninger

Myndighederne får flere indberetninger om mulige overtrædelser af reglerne. Indberetningerne skal behandles hurtigere.

Miljøstyrelsen modtager et stigende antal indberetninger fra forbrugere, interesseorganisationer, virksomheder og andre myndigheder om mulige overtrædelser af reglerne.

Antallet af indberetninger lå i 2002 og 2003 på godt hundrede. I 2004 steg antallet til 227 indberetninger. I første halvdel af 2005 har der været 130 indberetninger.

Ofte resulterer en tilsynskampagne i et stigende antal indberetninger inden for det pågældende område. De fleste indberetninger vedrører bekæmpelsesmidler, klassificering og mærkning samt kosmetik. De mange indberetninger stiller krav til prioritering af indsatsen og til de ressourcer, som skal bruges til at behandle de mange indberetninger.

De oplysninger, som kommer fra indberetningerne, indgår blandt andet i planlægningen af kommende tilsynskampagner.

Flere ressourcer og nyt skema

Behandlingen af indberetninger er ressourcekrævende. Ofte mangler en række oplysninger fra anmelderen, og Miljøstyrelsen må derfor bruge mange ressourcer på at indsamle yderligere materiale.

Der vil derfor blive udarbejdet et skema, som kan udfyldes i forbindelse med en indberetning.

Skemaet vil medvirke til, at Miljøstyrelsen får de oplysninger, der er nødvendige for at behandle indberetningerne. Skemaet vil ligge på hjemmesiden, og styrelsen vil opfordre folk til at anvende det, når de kommer med en indberetning. På Miljøstyrelsens hjemmeside og i Miljøstyrelsens nyhedsbrev vil der i øvrigt blive informeret om den nye mulighed for elektronisk indberetning.

Derudover ønsker regeringen at styrke behandlingen af indberetninger, så flere indberetninger behandles hurtigere. Alle indberetninger skal være færdigbehandlet inden for et år, hvilket er en markant og ressourcekrævende opstramning i forhold til i dag.

3.3 Bedre oversigt over reglerne

Mange nye bekendtgørelser er kommet til, og der er nu brug for mere klarhed.

Siden 2002 er der udstedt otte bekendtgørelser med helt nye tilsynsområder. Miljøstyrelsen fører nu tilsyn med ca. 50 forskellige bekendtgørelser, forordninger og cirkulærer.

Da der samtidigt er udstedt mange ændringsbekendtgørelser og ændringslove til kemikalieloven, kan det ofte være uoverskueligt for producenter, importører og detailhandlen at finde frem til og forstå lovgivningen på et givent område.

Der ligger derfor en stor udfordring i at sikre, at importører, producenter og forhandlere af kemiske stoffer og produkter har tilstrækkelig viden om lovgivningen. Dette er nemlig den første forudsætning for, at reglerne overholdes.

Der vil derfor blive udarbejdet en ny lovbekendtgørelse af lov om kemiske stoffer og produkter. Der vil også blive udarbejdet faktaark, der kort beskriver indholdet af alle nye væsentlige bekendtgørelser. Arkene henvender sig til producenter, importører, detail- handlen og forbrugere.

For at lette søgningen på bekendtgørelser, vejledninger m.m. vil selve navngivningen af bekendtgørelser med hjemmel i Kemikalieloven fremover blive mere enkel og mundret.

3.4 Styrket indsats i EU

Det internationale kemikaliearbejde kræver mange ressourcer – men det er nødvendigt at prioritere denne indsats.

Der eksisterer i dag et velfungerende kontrolsamarbejde i Norden og i EU's etablerede CLEEN-samarbejde. CLEEN er en forkortelse for Chemical Legislation European Enforcement Network.

Det etablerede EU-kontrolsamarbejde fortsætter og vil blive udbygget i REACH. Bl.a. skal der etableres et Forum, der koordinerer EU-landenes fælles tilsynsindsats.

Det hidtidige samarbejde har vist sig at have stor gennemslagskraft i forhold til virksomhederne. Det sikrer, at tolkningen af reglerne harmoniseres fra land til land. Dette bidrager til lige vilkår for producenter og importører i alle lande. De erfaringer, der er opbygget i forbindelse med det eksisterende kontrolsamarbejde, vil blive styrket i det nye Forum.

Øget internationalt samarbejde

Myndighedernes arbejde med vurdering og regulering af kemiske stoffer bliver stadig mere omfattende. Det skyldes ikke mindst vores deltagelse i det internationale arbejde i primært EU. Da Danmark kun kan løse de færreste kemikalieproblemer selv, er der imidlertid ingen tvivl om, at en aktiv deltagelse i EU's kemikaliearbejde både er til gavn for miljø og sundhed og samtidig en effektiv anvendelse af ressourcerne.

Større opgaver drejer sig særligt om følgende:

• EU's riskovurderingsprogram begynder at vise resultater. Resultaterne fører ofte til initiativer, der kan begrænse risikoen – f.eks. ved at regulere anvendelsen af et kemisk stof.

• Der er prioriteret 141 stoffer, som skal risikovurderes i EU. Medlemslandene har nu behandlet 127 af stofferne og vurderet, om stofferne medfører en risiko for sundhed eller miljø ved den måde de anvendes på. For 70 stoffer er der opnået enighed om risikoen, og for 57 af de disse skal der ske en begrænsning af risikoen. Det skal f.eks. ske ved forbud eller ved fastsættelse af en grænseværdi. Senest er der vedtaget regler om forbud mod anvendelse af problematiske bromerede flammehæmmere.
• Derudover er industrien på frivillig basis begyndt at udarbejde risikovurderinger af konkrete stoffer. Disse risikovurderinger skal myndighederne i de enkelte lande også behandle.
• Via samarbejdet under OECD kommer der løbende flere vurderinger af de eksisterende stoffer, som også skal behandles i EU. Danmarks indsats i OECD er i dag prioriteret, så Danmark kun kommenterer de OECD-stoffer, som også skal vurderes i EU.
• Danmark modtager flere anmeldelser af nye stoffer fra danske virksomheder end tidligere. Omfanget af de enkelte anmeldelser og de øvrige EU-landes kommentarer på de danske vurderinger bliver stadig større.
• En øget kontrolindsats i Danmark vil ofte give nye informationer om problematiske anvendelser af kemiske stoffer. Denne viden skal deles med de øvrige EU-lande. Hvis der konstateres en alvorlig overtrædelse, som kan medføre en sundhedsfare for forbrugerne, skal de øvrige EU-lande oplyses om de tiltag, som Danmark har gjort i den forbindelse.
• Ny viden fra det øgede antal kampagner vil bidrage til den danske indsats i forbindelse med EU-arbejdet.

Fornuftigt at styrke international indsats

Regeringen vil sikre, at Danmark fremover kan deltage mere aktivt i det europæiske kemikaliearbejde. Dermed får vi bedre mulighed for at påvirke EU-lovgivningen i den ønskede retning og højne beskyttelseniveauet.

Der skal afsættes flere ressourcer til at vurdere risikovurderinger fra EU og OECD. Særligt skal den danske indsats koncentrere sig om forbrugerprodukter, hvor der er en risiko for menneskers sundhed. Danske mærkesager skal følges helt til døren. Det gælder f.eks. bly og phthalater. Det gælder også brugen af computermodeller (QSAR), som er velegnede til at vurdere kemikaliers farlighed. Derfor skal QSAR-modellerne videreudvikles med henblik på at fremme udbredelsen i EU og OECD.

Når der skabes ny viden i Danmark, skal vi i større omfang formidle viden videre til de andre lande, og hvor det er relevant skal vi arbejde på at forbedre reguleringen i EU.

Danmark skal også have ressourcer til i særlige tilfælde at udarbejde konkrete forslag til regulering i EU. Dette er en vigtig, men også en meget ressourcekrævende opgave.

Danmark vil fremover gå aktivt ind i fælles EU-kampagner.

I nordisk regi skal det udnyttes bedre, at det i betydeligt omfang er de samme forbrugerprodukter, der markedsføres i Norden. Det giver mulighed for kun at undersøge relevante produkter én gang.

3.5 Viden om forbrugerprodukter skal udnyttes bedre

Det danske program til at undersøge forbrugerprodukter er internationalt set et unikt program.

Den danske indsats for en systematisk kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter er i international sammenhæng et unikt program. Det er med til at øge vores viden om, hvilke stoffer der anvendes i forbrugerprodukter.

Som led i den systematiske kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter er Videncenter for Allergi oprettet. Videncenteret yder en vigtig indsats på kontaktallergiområdet og leverer nyttig anvendelsesorienteret viden om allergifremkaldende stoffer.

Kortlægningen skal ses som et supplement til den generelle kemikaliekontrol.

Forbrugerprodukter omfatter i denne forbindelse kemiske produkter og varer som f.eks. legetøj, børneartikler, hobbyprodukter, kosmetik, smykker, tekstiler, husholdningskemikalier og møbler. Der er i høj grad tale om produkter som importeres, og som det derfor er svært at skaffe sig oplysninger om.

Programmet giver vigtig viden

Den systematiske kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter kan afdække viden om problematiske stoffer i et konkret produkt, herunder allergifremkaldende stoffer samt stoffer på Listen over uønskede stoffer. Viser der sig overtrædelser af kemikaliereguleringen, behandles sagen i Miljøstyrelsen. Dette er f.eks. sket ved fund af en farlig flammehæmmer i babylegetøj, som indeholder skummateriale. Der er frem til 2003 fundet overtrædelser i 6 ud af 20 forbrugerprojekter.

Når der er en opfølgende kontrol af om det konkrete stof findes i lignende produkter, får Miljøstyrelsen en ny og vigtig viden om, hvorvidt der er tale om et generelt problem.

Måske viser undersøgelserne, at et konkret stof – der ikke er reguleret – kan udgøre en risiko for sundheden ved den givne anvendelse. Så vurderes det, om der er behov for mere specifik regulering af det pågældende kemikalie i andre produkter i EU.

Dette forudsætter, at der udarbejdes en vurdering af risikoen ved at anvende det pågældende stof samt en vurdering af, om der findes mulige alternativer til substitution. Vurderingen udarbejdes ud fra nærmere fastsatte principper og sendes til EU med anmodning om, at EU vurderer behovet for en regulering. En målrettet indsats for at opnå bedre regler i EU er således særdeles ressourcekrævende.

Viden udnyttes bedre

Den viden, som vi får fra undersøgelsesprogrammet, skal fremover udnyttes bedre.

Dette vil blandt andet ske ved at sætte større fokus på de overtrædelser, som Miljøstyrelsen bliver opmærksom på.

Den viden, der er oparbejdet i forbindelse med kortlægningen, vil være særdeles nyttig under forberedelsen til REACH. De enkelte medlemslande får nemlig mulighed for at bede Kommissionen om at stille forslag om anvendelsesbegrænsning for konkrete stoffer.

3.6 Ny videnbank om kemiske stoffer i forbrugerprodukter

Importører, producenter og detailhandel ved for lidt om de kemiske stoffer i forbrugerprodukter.

Viden om indholdet af problematiske kemiske stoffer i forbrugerprodukter er generelt meget lavt blandt importører, producenter og detailhandel.

Derfor er det fornuftigt at sprede den viden, der skabes via den systematiske undersøgelse af kemiske stoffer i forbrugerprodukter.

Miljøstyrelsen vil derfor udvikle en ny videnbank, som vil kunne bruges aktivt af alle parter. Videnbanken vil være offentlig tilgængelig.

Videnbanken skal indeholde viden opsamlet i forbrugerprogrammet og vil derfor være et godt værktøj til at undgå problematiske stoffer i produkter.

Oplysningerne i en sådan videnbank vil sammen med Listen over uønskede stoffer kunne anvendes til at overveje substitution til mindre skadelige stoffer og bidrage til reguleringen i EU.

Miljøstyrelsen vil derudover sørge for, at involverede importører, producenter eller forhandlere, som har fået deres produkter undersøgt, bliver bedre informeret om kemikaliereglerne.

3.7 Hurtigere vurdering af pesticider i landbrug, gartnerier og frugtplantager

Hurtigere vurdering af nye pesticider kan give mindre import af ulovlige pesticider.

Pesticider og biocider adskiller sig fra andre kemiske stoffer ved, at de bevidst spredes i vore omgivelser med det formål at slå uønsket ukrudt, svampe og insekter ihjel.

Derfor er der for pesticider – og også for biocider – etableret en særlig godkendelsesordning, der skal sikre, at pesticiderne ikke giver anledning til uacceptable effekter for menneskers sundhed og miljøet. Alle pesticider og biocider, der sælges og anvendes i Danmark, skal være godkendt af Miljøstyrelsen, og anvendelsen skal ske i overensstemmelse med nærmere angivne vilkår.

Kontrollen med pesticider har høj prioritet. Der gennemføres hvert år tilsynskampagner på pesticidområdet hos importører, forhandlere samt landbrug, gartnerier og frugtplantager. Det undersøges, om pesticiderne er godkendte til salg i Danmark, om de opbevares korrekt, og der udtages prøver til analyse for at undersøge, om indholdet svarer til oplysningerne på etiketten. I 2004 blev der ført tilsyn med pesticider og biocider hos 113 landmænd, 44 granplantager og 106 forhandlere. Der blev fundet i alt 32 overtrædelser svarende til 12%. Der blev udtaget 39 bekæmpelsesmidler, som blev analyseret for indholdet af aktiv stoffer, og fundet 2 overtrædelser.

Det er vurderingen, at incitamentet til ulovlig import af pesticider mindskes, hvis nye pesticider godkendes hurtigere i Danmark. Derfor vil det blive sikret, at der kan ske en hurtigere sagsbehandling, når der ansøges om at få godkendt nye midler.

Dette sikrer samtidigt, at midlerne vurderes på baggrund af den nyeste viden og efter de nyeste vurderingsprincipper.

3.8 Enstrenget pesticidkontrol i landbrug, gartnerier og frugtplantager

Kontrollen med landbrug, gartnerier og frugtplantager bliver bedre, hvis den samles et sted.

Tilsynet og kontrollen hos landmænd, gartnere og frugtavlere er i dag delt mellem Plantedirektoratet, Miljøstyrelsen og kommunerne.

Den nuværende deling af tilsyn og kontrol betyder, at avlerne kan risikere at bruge mere tid end nødvendigt på ukoordinerede tilsynsbesøg fra tre forskellige tilsynsmyndigheder.

Dette medfører en uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne hos såvel landmænd, gartnere og frugtavlere som myndigheder.

Derfor vil kontrollen med bl.a. sprøjtejournaler, sprøjtebevis og kontrollen med, om der anvendes og opbevares ulovlige midler, fremover blive samlet i Plantedirektoraret. Plantedirektoratet er allerede i færd med at vurdere, hvorvidt kontrollen med sprøjteudstyr indenfor den eksisterende bevilling kan tilrettelægges på en mere hensigtsmæssig og forenklet måde.

Omlægningen vil give en administrativ lettelse for den enkelte avler og samtidig en forbedret kontrol.

3.9 Mere målrettet kommunikation til virksomh derne

Mange mindre virksomheder kender ikke reglerne godt nok. Og myndighederne kender ikke mange af de virksomheder, der burde kende reglerne.

Et godt kendskab til reglerne er en afgørende forudsætning for, at virksomhederne accepterer og overholder reglerne. I dag mangler virksomhederne ofte viden om lovkravene til kemiske stoffer i de produkter, som de markedsfører.

Det gælder især små og mellemstore virksomheder – uanset om der er tale om produ- center, importører eller forhandlere. Der er derfor behov for en forebyggende indsats ved en mere målrettet kommunikation til og med virksomheder om regler og viden om kemiske stoffer. En opsøgende indsats over for især små virksomheder vil øge kendskabet til de eksisterende regler om kemiske stoffer.

Kortlægning af virksomheder nødvendig

Miljøstyrelsen prioriterer allerede i dag dialog og samarbejde med de etablerede bran- cheforeninger, men langt fra alle virksomheder er dækket. Det er derfor vigtigt, at information om reglerne også når frem til de små virksomheder, der ikke nødvendigvis er medlem af brancheforeningerne.

I mange tilfælde kender Miljøstyrelsen ikke de virksomheder, der producerer, importerer eller forhandler et kemisk produkt eller en artikel. Derfor vil Miljøstyrelsen gennemføre en kortlægning af importører og producenter af udvalgte produktgrupper. Data fra Produktregisteret vil indgå i denne kortlægning.

Med det afsæt vil Miljøstyrelsen tilrettelægge en ny og målrettet kommunikationsindsats. Der vil i større omfang end hidtil blive anvendt dialogmøder og nyhedsbreve.

Forbrugere og virksomheder henter i dag en meget stor del af deres informationer fra internettet. Mere information på Miljøstyrelsens hjemmeside bør rettes direkte til virksomhederne, så de lettere kan finde relevante oplysninger og baggrundsinformation.

Der vil endvidere blive etableret en såkaldt "help-desk", hvor virksomhederne kan få råd og vejledning om de regler, der allerede eksisterer på kemikalieområdet samt vejledning om REACH.

3.10 Forberede virksomhederne på REACH

Danske virksomheder skal informeres godt, så de har gode muligheder for at forberede sig, når REACH træder i kraft.

EU's kommende kemikaliepolitik vil medføre, at det i stigende grad bliver virksomhedernes ansvar at vurdere risikoen ved anvendelsen af kemiske stoffer. Det vil betyde et stigende behov for information og hjælp til virksomhederne i omstillingsfasen.

Derfor vil den nye "help-desk", også hjælpe virksomhederne med viden om REACH. Her skal virksomhederne kunne vejledes om, hvordan de forbereder sig til REACH.

Miljøstyrelsen vil herudover gennemføre kurser for virksomhedernes medarbejdere, så de i højere grad bliver i stand til at vurdere risici ved anvendelsen af kemiske stoffer i deres produkter.

Hvor det er muligt vil kurserne blive gennemført i samarbejde med brancheforeninger.

En ny regulering af klassificering og mærkning forventes at træde i kraft samtidigt med REACH. Dette betyder en ændring fra det nuværende EU-system til et globalt harmoniseret system for klassificering (GHS).

Virksomhederne vil også blive informeret om dette, når reglerne bliver fremlagt i EU.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.