| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2004

3 Amternes administration af jordforureningsområdet

• 3.1 Ressourceforbrug i 2004
• 3.2 Amternes indsats
• 3.3 Kortlægning
  • 3.3.1 Status for kortlægning pr. 31.12.2004
  • 3.3.2 Aktiviteter der har været eller kan være kilde til forurening
  • 3.3.3 Prioritering af kortlægningsindsatsen
  • 3.3.4 Arealer, som udgår af kortlægningen
• 3.4 Prioritering/undersøgelse
• 3.5 Oprydning
  • 3.5.1 Valg af afværgemetode
• 3.6 Andre indsatsformer
  • 3.6.1 Overvågning
  • 3.6.2 Naturlig nedbrydning
  • 3.6.3 Rådgivning

3.1 Ressourceforbrug i 2004

Den økonomiske ramme, der er til rådighed for den offentlige indsats på jordforureningsområdet, er koncentreret om amternes bloktilskud, amternes egenfinansiering samt de statsfinansierede tilskudsordninger værditabsordningen og Teknologipuljen.

I 1996 indgik regeringen og Amtsrådsforeningen ved de årlige forhandlinger om amternes økonomi aftale om en samlet ramme for opgaverne på jordforureningsområdet på ca. 270 mio. kr. i 1997. Aftalen blev videreført i de efterfølgende år. I 2000 blev der udarbejdet et aktstykke i forbindelse med ændringen af jordforureningsloven, som indebar, at staten skulle kompensere kommunerne med 10 mio. kr. årligt fra og med 2000, mens amterne skulle kompenseres med 10 mio. kr. årligt i perioden 2000-2002.

Ekstrabevillingen på 10 mio. kr. årligt til kommunerne skulle dække kommunernes merudgifter i forbindelse med administration af jordforureningsloven og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, herunder kortlægning, styring af jordstrømme, påbud til forurenere, rådgivning af borgerne etc., med henblik på at sikre en prioriteret offentlig oprydningsindsats. Der er etableret et system, hvorefter kortlagte arealer løbende registreres i matrikelregisteret. Indlægning af kortlagte arealer i matrikelregister begyndte 1. januar 2001.

Den faktiske fordeling af ressourcerne i 2004 fremgår af tabel 3.1. Fordelingen af de samlede ressourcer mellem stat og amter afspejler den decentralisering af opgaverne på jordforureningsområdet, der fandt sted med indførelsen af affaldsdepotloven 1. september 1996, og som pr. 1. januar 2000 blev videreført med jordforureningsloven.

Tabel 3.1 Fordeling af ressourcer på jordforureningsområdet i 2001 - 2004
Kilde: Miljøstyrelsen

De præsenterede tal er afrundede. Forskellene i forhold til tallene i tidligere redegørelser skyldes korrigerede pris- og lønreguleringer.

1 Den lavere egenfinansiering i 2003 skyldes til dels, at Københavns Kommune ændrede opgørelsesmetode.

2 Bevillingen.

Ressourceforbruget på jordforureningsområdet var jf. tabel 3.1 i 2004 367 mio. kr. Det højere ressourceforbrug i 2001 og 2002 på hhv. 380 og 398 mio. kr. skyldes, at amterne fik en ekstraordinær bevilling i årene 2000-2002 på 10 mio. kr. årligt, samt at amternes egenbetaling har været højere i 2000-2002 end i 2003-2004.

Udover det generelle statslige ressourceforbrug, som fremgår af tabel 3.1, er der i 2004 tilført ekstra midler på 7 mio. kr. til undersøgelse, projektering og afværgeforanstaltning over for Cheminova-forureningen ved høfde 42 på Harboøre Tange i Ringkjøbing Amt.

Herudover er der i 2004 indrettet en lånegarantiordning for boligejere på værditabsordningens venteliste. Bevillingen til låneordningen var i 2004 på 8 mio. kr.

Det samlede offentlige ressourceforbrug på jordforureningsområdet omfatter ydermere udgifter på 6,6 mio. kr. afholdt af Forsvaret. Med disse indsatsområder nåede den offentlige indsats på jordforureningsområdet samlet op på ca. 381 mio. kr. i 2004.

De statslige ordninger, værditabsordningen med lånegarantiordningen og teknologiudviklingspuljen, er nærmere beskrevet i kapitel 5 og kapitel 10, mens Forsvarets indsats er uddybet i kapitel 7.

Amternes ressourceforbrug fremgår nærmere af tabel 3.2.

Tabel 3.2. Amternes ressourceforbrug på jordforureningsområdet i 2004, mio. kr.
Kilde: Amternes skriftlige indberetning og Miljøstyrelsen

De præsenterede tal er afrundede. "Samlet forbrug" er summen af udgifterne til kortlægning, registrering og tilsyn, undersøgelser, projektering og afværgeforanstaltninger, drift og monitering, som er opført i tabellen samt kontingent til AVJ, udgifter til tværgående projekter og andet, som ikke er anført selvstændigt i tabellen. "Total" inkluderer desuden personaleomkostninger.

1 Beløbet inkluderer udgifter på 2.19 mio. kr. til undersøgelse og afværgeforanstaltning over for Cheminova-forureningen.

Amternes ressourceforbrug ekskl. administration (personaleforbrug) var 213,6 mio. kr. i 2004. Administration af jordforureningsområdet lagde beslag på ca. 194 årsværk (personaleressourcer opgjort i fuldtidsstillinger) i 2004. Værdien af et årsværk i de enkelte amter er skønnet til kr. 600.000 inkl. overhead. Dermed har amterne haft lønudgifter for samlet ca. 116 mio. kr. i 2004. Amternes totale udgifter beløber sig derved til ca. 330,1 mio. kr.

Til sammenligning var amternes ressourceforbrug i 2003 på ca. 292 mio. kr. Således er amternes totale forbrug i 2004 steget med ca. 38 mio. kr. i forhold til 2003 svarende til ca. 13%.

Det fremgår af Redegørelse om jordforurening 2003, at amterne for 2004 budgetterede med et totalforbrug inkl. årsværk på 322,2 mio. kr. i 2003 ekskl. kontingent til Amternes Videncenter for Jordforurening. Det betyder, at det faktiske forbrug i 2004 kun er steget med ca. 1,5 mio. kr. i forhold til budgetterne for 2004.

Amterne har i lighed med foregående år ikke brugt så mange ressourcer til projektering og afværgeforanstaltninger som forventet. Til gengæld er der blevet brugt flere midler end budgetteret til undersøgelser.

Korrigeres amternes samlede udgifter på ca. 330 mio. kr., for amternes bloktilskud på 200 mio. kr., fremkommer amternes egenfinansiering på 130 mio. kr., jf. tabel 3.1. Der ses her bort fra de 11 mio. kr., kommunerne får. Disse tal skal ses i forhold til aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen i 1996 om ressourcer til jordforureningsområdet. Her forpligtede amterne sig til at egenfinansiere 60 mio. kr. (1996-niveau) til området. Amterne har igennem de sidste år tilført området væsentligt flere penge, end de forpligtede sig til i aftalen med regeringen, således var amternes egenbetaling i 2004 167 pct. af det beløb, som var aftalt med regeringen.

3.2 Amternes indsats

Amternes indsats på jordforureningsområdet falder indenfor 3 hovedområder: kortlægning, undersøgelse og afværgeforanstaltninger. Disse områder behandles i henholdsvis afsnit 3.3, 3.4 og 3.5.

3.3 Kortlægning

3.3.1 Status for kortlægning pr. 31.12.2004

Pr. 31.12 2004 var i alt 9.317 lokaliteter kortlagt på V2, svarende til en tilvækst på 1.019 i 2004. De 9.317 lokaliteter fordeler sig på 9.031 lokaliteter, som er kortlagt på V2, og 286 lokaliteter, som er registreret efter den tidligere affaldsdepotlov og derfor betragtes som kortlagt på V2.

Pr. 31.12.2004 var 9.036 lokaliteter kortlagt på V1, svarende til en stigning på 1.358 lokaliteter i løbet af 2004.

Der er et mindre overlap mellem V1 og V2 kortlagte lokaliteter, idet 558 lokaliteter har en del af arealet kortlagt på V2, mens der ikke er foretaget tekniske undersøgelser på den resterende del af arealet. Det drejer sig typisk om lokaliteter, hvor der både har været detailsalg af benzin samt et autoværksted. Oliebranchens Miljøpulje (OM) har undersøgt den del af grunden, hvor der har været benzinsalg, mens den resterende del af grunden senere vil blive undersøgt af amtet. Det samlede antal kortlagte lokaliteter på V1 og V2 er således 17.795.

Der er dermed kortlagt ca. 2/3 af de ejendomme, der forventes kortlagt som følge af forurening med punktkilder.

Desuden er der på 548 grunde iværksat undersøgelser og på 654 iværksat oprydning, men hvor vurdering af kortlægning ikke er afsluttet.

Samlet betyder det, at ca. 20.000 lokaliteter på den ene eller anden måde er kortlagt/registreret hos de amtslige myndigheder.

Tabel 3.3. Lokaliteter kortlagt på Vidensniveau 1(V1) og Vidensniveau 2(V2) pr. 31.12.2004.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2004

Da kortlægningsprocessen indebærer, at nogle lokaliteter først kortlægges på V1, for efter supplerende undersøgelser at overgå til V2, mens andre lokaliteter kortlægges direkte på V2, ligesom lokaliteter kan udgå af kortlægningen på begge niveauer, er den opgjorte tilvækst i tabel 3.3 udtryk for differensen mellem antallet af nykortlagte og antallet af udgåede på begge niveauer. Tilvæksten i antallet af V2 kortlagte arealer indeholder også arealer, der blev kortlagt i 2003, men indberettes med et års forsinkelse. I alt er 687 arealer kortlagt på V2 i 2004. Der er flere oplysninger om lokaliteter, der udgår af kortlægningen, i afsnit 3.3.4.

3.3.2 Aktiviteter der har været eller kan være kilde til forurening

Frem til jordforureningsloven trådte i kraft, kortlagde amterne forurenede arealer, hvor forureningen var sket før midten af 70'erne, dvs. før affaldsdepotlovens tidsgrænser. Det var desuden en forudsætning, at forureningen var spildt, henlagt eller nedgravet, dvs. var en punktkilde. De arealer, som pr. 31.12.2004 er kortlagt på V1 og V2, er derfor primært punktkildeforureninger, idet amterne fortsat primært prioriterer punktkildeforureninger. Af bilag B fremgår, hvilke aktiviteter der har været årsag til kortlægning af arealerne. Det fremgår, at lokaliteter, hvor der har været aktiviteter som benzin- og servicestation, autoreparationsværksted, oplag af olie, maskinindustri, fyld- og losseplads eller renseri hver især udgør de procentvis mest dominerende forureninger (er markeret i bilag B og desuden vist i tabel 3.4).

Amterne har ved V2-kortlægningen i 2004 (ligesom i de foregående år) prioriteret brancherne autoreparationsværksteder, maskinindustri, renserier samt benzin- og servicestationer højt.

Tabel 3.4. Kortlagte arealer, opgjort på aktiviteter, som har været baggrund for kortlægning. Se i øvrigt bilag B.
Kilde : Amters og kommuners edb-indberetning pr. 1.12.2004¹

1 Enkelte lokaliteter kan være medtaget under flere brancher.

2 Vedrører 1.955 lokaliteter, som er V1-kortlagt i 2004

3 Vedrører 687 lokaliteter, som er V2 kortlagt i 2004

Benzin- og servicestationer udgjorde også i 2004 stadigvæk en stor andel af de arealer, der blev kortlagt på V1. Benzinstationernes andel af de lokaliteter der kortlægges har dog været faldende fra 40% i 2001, 25% i 2002, 15% i 2003 og nu til 9,5%, formentlig som et tegn på, at amterne i løbet af disse år efterhånden hat fået kortlagt en væsentlig del af de benzinstationer, der er tilmeldt ordningen om Oliebranchens Miljøpulje.

Kortlægningen af diffust forurenede arealer, herunder også arealer, hvor der er tilført forurenet fyldjord, er indtil videre kun sket i begrænset omfang. I 2003 blev der kortlagt 82 lokaliteter på V2 på grund af forurening fra disse aktiviteter. Kortlægningen af diffust forurenede arealer og arealer, hvor der er tilført forurenet fyldjord, er i 2004 øget til 450 lokaliteter (langt de fleste på V2). Dermed udgør de tilsammen 13,2% af de lokaliteter, der blev kortlagt i løbet af 2004 (3% tilvækst i forhold til 2003). Af det samlede antal V2-kortlagte aktiviteter udgør diffus forurening og tilført forurenet fyldjord dog kun 3,4%

Det samlede kortlagte areal var pr. 31.12.2004 299 km². 131 km² er kortlagt på V2, mens 168 km² er kortlagt på V1.

Det V2-kortlagte areal er blevet 44 km² større, og det V1 kortlagte areal 1 km² større i løbet af 2004. Stigningen i det V2 kortlagte areal skyldes særligt kortlægningen af 2 store arealer på 38,5 km² henholdsvis 6,2 km² på grund af tilført forurenet fyldjord/diffus forurening. Det V1 kortlagte areal er "kun" blevet 1 km² større, selvom der er sket en forøgelse af antallet af V1 kortlagte arealer på 1.358. Det skyldes, at amterne samtidig har ladet en række delarealer udgå af kortlægningen. Bl.a. er det kortlagte areal på flere meget store skovarealer blevet indskrænket væsentligt.

Den gennemsnitlige arealstørrelse af de V2 kortlagte arealer har siden starten af 90'erne ligget mellem 3.000 m² og 10.000 m² med en tendens til at arealstørrelsen blev stadig mindre. I 2004 er den gennemsnitlige arealstørrelse dog væsentligt højere. Det gennemsnitlige areal af V2-kortlagte lokaliteter er 14.899 m², mens det gennemsnitlige areal af de lokaliteter, der er V2-kortlagt i 2004, er 4.866 m². Den gennemsnitlige arealstørrelse for arealer kortlagt i 2004 er dermed på niveau med de arealstørrelser, der er kortlagt de senere år, bortset fra i 2003, hvor det gennemsnitlige areal var væsentligt større (11.889 m²).

Det gennemsnitlige areal af de V1-kortlagte lokaliteter er 28.907 m², og de er således i gennemsnit væsentligt større end V2-arealerne. Grunden til, at det gennemsnitlige V1-areal er større end det gennemsnitlige V2-areal, er, at de branchetyper (aktiviteter), som p.t. er kortlagt på V1, typisk består af store arealer. De 10 aktivitetstyper med det gennemsnitligt største V1-kortlagte arealer fremgår af tabel 3.5.

Tabel 3.5. Gennemsnitlig arealstørrelse opgjort for de 10 aktivitetstyper,der fører til V1 kortlægning af de gennemsnitligt største arealer.
Kilde: Amter og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2004

De stadigt meget store gennemsnitlige arealer tyder dog på, at det kortlagte areal stadig er unødvendigt stort, og dermed ikke er i overensstemmelse med kortlægningsvejledningens retningslinier om at afgrænse forureningen til de aktiviteter, der kan være kilde til forurening, f.eks. en nedgravet tank. Det skyldes ofte, at usikkerheder og begrænsninger i en undersøgelse ikke muliggør en nøjere afgrænsning af forureningen. Det gennemsnitlige areal af de brancher, som oftest indgår i kortlægningen, jf. tabel 3.4, er præsenteret i tabel 3.6.

Det gennemsnitlige kortlagte areal pr. lokalitet, der kan henføres til skovdrift, er reduceret fra 682.309 m² i 2003 til 139.755 m² i 2004. Det skyldes, at det kortlagte areal på enkelte meget store lokaliteter er taget ud af kortlægningen.

Tabel 3.6. Gennemsnitlig areal for de aktivitetstyper, der oftest fører til kortlægning.
Kilde: Amters og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2004

3.3.3 Prioritering af kortlægningsindsatsen

Jordforureningsloven forudsætter en parallel prioritering af de to hovedhensyn menneskers sundhed og drikkevand. Det fremgår af flere amters skriftlige indberetning, at grundvandsbeskyttelsen generelt vægtes højest, og at arealanvendelseskonflikter prioriteres lavt, med mindre forureningen udgør en akut trussel.

301 af de 687 lokaliteter, som blev V2-kortlagt i 2004 svarende til ca. 44%, anvendes til formål, som er angivet i jordforureningslovens §6, stk.2 (bolig, børneinstitution, eller offentlig legeplads samt rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner). Langt hovedparten (264 lokaliteter eller 38,4%) er bolig eller børneinstitution og dermed inden for lovens indsatsområder. Ingen offentlige legepladser blev kortlagt i 2004. De resterende 367 lokaliteter, som er kortlagt i 2004, anvendes til andre formål, men en stor del af disse ligger i lovens indsatsområder, idet de ligger i områder, hvor forureningen kan have en skadelig virkning på grundvandet. Dette gælder både områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg. Ifølge indberetningen fordeler de sidste 61,6% sig på 27,4% i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), 22,4% i områder med drikkevandsinteresser (OD), mens 8,4% ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). Godt 3% af lokaliteterne kunne ikke knyttes til drikkevandsområde. En del af de lokaliteter, som ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, vil dog kunne udgøre en risiko for forurening af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg og dermed være inkluderet i jordforureningslovens indsatsområder. Det er ikke p.t. muligt at opgøre antallet, da der ikke stilles krav om indberetning herom. En del af de lokaliteter, der anvendes som bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, ligger desuden i OSD(48%) og OD (34%). Langt hovedparten af V2 lokaliteterne, som er kortlagt i 2004, ligger således inden for jordforureningslovens indsatsområder.

Tabel 3.7. Procentvis og antalsmæssig fordeling af lokaliteter kortlagt på V2, fordelt på bolig, børneinstitution, offentlig legeplads henholdsvis på drikkevandsområder.
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2004

Ca. 8% af kortlægningen på V2 i 2004 dækker arealer, som ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Disse arealer udgøres næsten helt (95%) af erhvervs- og industrigrunde, mens kun én enkelt lokalitet er omfattet § 6, stk. 2, dvs. rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner, som amterne ifølge jordforureningsloven også skal kortlægge på V2 med henblik på amternes administration af tilladelser til ændrede arealanvendelser samt anbefalinger og handlepligter.

Ifølge matrikelregistret er der til og med 2004 13.680 matrikler kortlagt på V2 (ekskl. matrikler i Frederiksberg Kommune).

3.3.4 Arealer, som udgår af kortlægningen

Lokaliteter, som kortlægges efter jordforureningsloven eller tidligere blev registreret efter affaldsdepotloven, kan udgå af kortlægningen på basis af fornyede undersøgelser, afværgeforanstaltninger på arealet eller andet. Lokaliteter kan udgå af kortlægningen på både V1 og V2. I tidens løb er 5.065 lokaliteter fuldstændig udgået af kortlægningen, og på 1.356 lokaliteter er en del af arealet udgået af kortlægningen. Baggrunden for, at de 5.065 lokaliteter er udgået af kortlægningen, fremgår af nedenstående tabel 3.8.

Tabel 3.8. Lokaliteter, som er udgået af kortlægningen fra 1987-2004, antal og baggrund for beslutning.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2004

Frem til jordforureningslovens ikrafttræden dækker opgørelsen kun lokaliteter, som blev afmeldt efter affaldsdepotloven, svarende til at udgå af kortlægningen på V2. De arealer, som ryddes op og ikke når at blive kortlagt, indgår ikke i statistikken.

Antallet af lokaliteter, der udgår af kortlægningen pr. år, er steget betydeligt de seneste og særligt i 2003 og 2004. Det skyldes, at arealer, der udgår efter kortlægning på V1, nu også medregnes. Med den forøgede kortlægningsaktivitet, der kan ses efter jordforureningslovens ikrafttræden, særligt i 2001-2004, stiger antallet af lokaliteter, der afmeldes. Den stigende andel af lokaliteter, der afmeldes på baggrund af undersøgelser, skyldes formentlig V1 lokaliteter, der udgår, efter at der er gennemført tekniske undersøgelser med henblik på afklaring af evt. kortlægning på V2.

3.4 Prioritering/undersøgelse

Når en lokalitet er kortlagt på V2, gennemfører amterne supplerende undersøgelser på de lokaliteter, som ligger inden for de offentlige indsatsområder med henblik på at få fastlagt det nærmere indsatsbehov.

I 2004 er der for hele landet indberettet 328 gennemførte undersøgelser, heri ikke indregnet kortlægningsundersøgelser (tabel 3.9).

En del af undersøgelserne har fundet sted på lokaliteter, der ikke har været kortlagt på V2. Det drejer sig om lokaliteter, hvor amterne på indrapporteringstidspunktet ikke havde taget stilling til, om en forurening, som var lokaliseret ved undersøgelse, eller en restforurening efter oprydning skulle kortlægges.

Tabel 3.9. Antal lokaliteter¹ hvor der er gennemført offentligt finansierede undersøgelser i perioden 2001-2004
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2004

1 Opgørelsen er lavet således, at der kan forekomme privatfinansierede undersøgelser.

2 Tallene stammer fra de skriftlige indberetninger.

Forurening måles ikke kun i selve jorden, men kan også være udvasket til grundvand eller overfladevandsrecipienter (søer og vandløb) eller findes i jordens poreluft (tabel 3.10).

Tabel 3.10. Hyppighed af forureningskomponenter konstateret på kortlagte arealer¹
Kilde: Amters og Kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2004

1 Opgørelsen vedrører forureninger konstateret på i alt 10.736 lokaliteter, hvoraf 7.867 er V2-kortlagt, 1.127 V1 kortlagt og 1.742, hvor amtet endnu ikke har taget stilling til kortlægning. Der kan indberettes op til 5 forureningskomponenter pr. lokalitet.

Selvom der konstateres mange forskellige forureningskomponenter, stammer størstedelen af de registrerede forureninger fra et begrænset antal komponenter (tabel 3.10). I grundvand, dvs. primært terrænnært grundvand, er de primære komponenter olie-benzin (40%), klorerede opløsningsmidler (20%) og BTEX'er og lignende (12%). I jord konstateres der oftest olie-benzin (43%), tungmetaller (21%) og tjære (19%). Overfladevandsrecipienter er primært forurenede af olie-benzin (38%), klorerede opløsningsmidler (17%) og lossepladsperkolat (16%). For jordens poreluft er de primære komponenter klorerede opløsningsmidler (48%), olie-benzin (29%) og BTEX'er og lignende (14%).

3.5 Oprydning

I perioden 1996-2004 er der gennemført 733 amtsligt finansierede oprydninger (tabel 3.11).

I 18 tilfælde er der desuden gennemført oprydning efter værditabsordningen på de samme lokaliteter, som der er sket amtsligt finansierede oprydninger på. I alt er der for perioden 1996-2004 indberettet 174 oprydningsprojekter efter værditabsordningen på i alt 157 lokaliteter. Oprydninger gennemført under værditabsordningen er beskrevet i kapitel 5.

Tabel 3.11. Antal offentligt igangsatte oprydninger i perioden 1996-2004, ekskl. oprydninger under værditabsordningen.
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2004

1 Der har været gennemført flere afværgeprojekter på samme lokalitet. De 734 oprydninger vedrører i alt 668 lokaliteter. På 24 af 668 lokaliteter har der desuden også været gennemført oprydninger af Oliebranchens Miljøpulje, og på andre 18 af 668 har der også været gennemført oprydninger under værditabsordningen.

2 Som supplement til den elektroniske indberetning for 2003 har Københavns Kommune indsendt skriftlige rettelser som følge af ny opgørelsesmetode.

3 Som supplement til den elektroniske indberetning for 2004 har Frederiksborg Amt indsendt skriftlige rettelser.

Blandt de 52 afværgeprojekter, som er finansieret af amterne i 2004, er der en overvægt af projekter på lokaliteter med boliger og børneinstitutioner set i forhold til lokaliteter med drikkevandsinteresser.

Tabel 3.12. Offentlig indsats(amt). Afværgeprojekter igangsat i 2001-2004 opdelt på årsag til indsats
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2004

Klik her for at se tabellen.

Nogle af de 52 projekter vedrører mere end et indsatsområde. De 52 afværgeprojekters fordeling på amterne fremgår af tabel 3.12, der desuden viser, hvorledes projekterne fordeler sig på indsatsområder. Det fremgår af tabel 3.12, at amterne generelt set ved prioriteringen af oprydningsprojekter følger jordforureningslovens indsatsområder. Ca. 85% af oprydningerne på de 52 lokaliteter ligger inden for indsatsområderne.

3.5.1 Valg af afværgemetode

Afgravning og/eller rensning af jord er den dominerende afværgeforanstaltning på forurenede grunde. Tabel 3.13 viser fordelingen på afværgemetode for de projekter, der er indberettet elektronisk. I langt de fleste tilfælde gennemføres afværgeforanstaltningen ved at bortgrave/fjerne jord. I kategorien afgravning/rensning af jord indgår også in situ-oprensning, hvor jord renses uden opgravning.

Tabel 3.13. Antal igangsatte afværgeforanstaltninger opgjort på type af afværgeforanstaltning. Amtsligt finansierede projekter.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2004.

Der indgår flere typer afværgeforanstaltning på samme projekt. I 2004 vedrører opgørelsen oprydning på 52 lokaliteter, der er indberettet elektronisk.

Det er i en del tilfælde nødvendigt at have en kortere eller længere driftsperiode. Det gælder både ved afværgepumpninger og foranstaltninger over for indeklima og lossepladsgas samt ved in situ-rensningsprojekter.

Tabel 3.14 indeholder en oversigt over, hvor mange amtslige afværgeforanstaltninger, der var i drift i 2001, 2002, 2003 og 2004.

Tabel 3.14. Antal amtsligt finansierede projekter med driftsfase¹ i 2001, 2002, 2003 og 2004.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2004

1 Inkl. monitering

3.6 Andre indsatsformer

I en lang række situationer vil det være mere hensigtsmæssigt med andre løsninger end oprydning. Der kan f.eks. etableres overvågning, evt. for at vurdere om der sker naturlig nedbrydning, eller der kan rådgives om eksponeringsbegrænsende foranstaltninger. Det er Depotrådets opfattelse, at der fortsat bør arbejdes med at evaluere forskellige afværgemetoder og andre indsatsformer i forhold til hinanden.

3.6.1 Overvågning

I en række situationer vælger amterne at overvåge forureningsudbredelsen, f.eks. spredning i retning af et grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes drikkevand, eller i retning af en bolig, hvor forureningen kan dampe op.

Det fremgår af tabel 3.15, at amterne for 2004 har indberettet monitering ved 169 lokaliteter.

Tabel 3.15. Igangværende monitering pr. 31.12.2004 og det samlede antal for 2001, 2002, 2003 og 2004. Antal lokaliteter fordelt på hvilken risiko, der moniteres for.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2004

Antallet af lokaliteter, hvor der moniteres, ligger sandsynligvis på niveau med 2003, hvor der ligeledes blev indberettet 169 moniteringer. (Amterne har i forbindelse med indberetningen for 2004 suppleret moniteringer for 2003.) Der er fortsat ikke indberettet oplysninger om monitering fra Vestsjællands Amt, hvorfor det samlede antal formentlig ligger lidt højere, end hvad der fremgår af tabel 3.15. I en række situationer gennemfører også Oliebranchens Miljøpulje monitering for at overvåge udbredelsen af en forurening (se kapitel 7).

3.6.2 Naturlig nedbrydning

Organiske forureninger kan under de rette betingelser nedbrydes til ufarlige nedbrydningsprodukter. Hvis de rette betingelser er til stede, kan det være unødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger over for forureningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at nedbrydningen rent faktisk finder sted, samt at nedbrydningen foregår hurtigt nok til, at forureningen ikke spredes og gør skade. Ifølge amternes indberetning finder der overvågning sted med henblik på naturlig nedbrydning på 16 lokaliteter fordelt på 8 amter (tabel 8.1).

3.6.3 Rådgivning

Amterne rådgiver desuden i samarbejde med kommunerne beboere og brugere af lettere forurenede områder om hvorledes kontakten til jorden kan reduceres.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.