| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Rapport fra Jordforureningsgruppen

2. Punktkilder

2.1 Myndighedernes kortlægningsarbejde

Vidensniveau 1

Myndighedernes kortlægningsarbejde frem til vidensniveau 1 består i at indsamle oplysninger om tidligere og evt. nuværende aktiviteter og virksomheder, som kan have medført jordforurening på arealerne.

Typisk tages der udgangspunkt i et konkret geografisk område eller branche, og arbejdet starter med, at der indsamles foreløbige oplysninger om virksomheder, som kan have medført forurening inden for det konkrete areal. Derefter sker der en frasortering af de lokaliteter, som sandsynligvis ikke er forurenede, eller hvor sandsynligheden for forurening er lav. Så vidt muligt sker der i denne forbindelse en konkret angivelse og stedfæstelse af den enkelte forurenende aktivitet, i det mindste på virksomhedsniveau, og aktiviteten beskrives i store træk, bl.a. ved angivelse af, hvilke stoffer, der kan antages at give anledning til forurening.

Det er en vigtig del af arbejdet at identificere de nuværende ejendomsskel og dermed de nuværende ejendomme, som kan være forurenede som følge af de aktiviteter, der kan have medført forurening. Det areal, som kortlægges på vidensniveau 1, afgrænses bedst muligt ud fra den foreliggende viden. Den formelle kortlægning på vidensniveau 1, som medfører retsvirkninger, sker efter høring af den nuværende ejer.

Vidensniveau 2

Mens arealer uden for lovens indsatsområder, jf. § 6, stk. 1, kan forblive på vidensniveau 1-stadiet, skal ejendomme inden for indsatsområderne bringes frem til vidensniveau 2. Alle boligejendomme og børneinstitutioner er som udgangspunkt indsatsområder.

Myndighedernes kortlægningsarbejde frem til vidensniveau 2 vil typisk starte med, at der – i forlængelse af den viden, der har ligget til grund for vidensniveau 1-kortlægningen - udarbejdes en historisk redegørelse om de aktiviteter, der kan have medført jordforurening på arealet. Beliggenheden af de enkelte forureningskilder indtegnes om muligt på et kort.

Derefter skal der som hovedregel udføres tekniske målinger i prøvetagningsfelter, som afgrænses på grundlag af den historiske redegørelse. Formålet er at afgøre, om der faktisk er en forurening, der ligger over kortlægningskriterierne. Herved vil der ske en (yderligere) frasortering af de arealer, som er uforurenede, og arealer, som nok er forurenede, men hvor forureningsniveauet ligger under kortlægningskriterierne.

Det kan forekomme, at vidensniveau 1-stadiet springes over, og der udtages prøver på et ikke kortlagt areal med henblik på beslutning om direkte kortlægning på vidensniveau 2. Det kan også forekomme, at myndighederne ad anden vej, f.eks. fra ejer eller kommune, får forelagt analyserapporter fra bestemte arealer og dermed får en viden, som betyder, at arealerne skal kortlægges direkte på vidensniveau 2. Endelig vil der efter afsluttet videregående indsats (offentlig og privat videregående undersøgelse og oprydning), hvor der er efterladt restforurening, være en forholdsvis detaljeret viden om restforureningens styrke, omfang og risiko.

Selv om jordforureningsloven taler om ”arealer”, vil myndighederne i praksis ofte vurdere hver ejendom selvstændigt, da den enkelte ejer skal identificeres og underrettes. Desuden skal kortlægningsoplysningerne knyttes til enkelte matrikelnumre, når de offentliggøres.

2.2 Vurdering af den fremtidige kortlægningsopgave frem til vidensniveau 1

Amternes Videncenter for Jordforurening (AVJ) har indhentet oplysninger fra amterne om det fremtidige kortlægningsarbejde frem til vidensniveau 1.

Det er lagt til grund ved undersøgelsen, at en kortlægningssag påbegyndes, når myndighederne begynder at bruge data, der har tilknytning til en bestemt ejendom, med sigte på at anvende disse data til at opfylde jordforureningslovens kortlægningsbestemmelser.

Der var i august/september 2005 påbegyndt 8.064 sager, hvor der endnu ikke er taget beslutning om kortlægning eller ej på vidensniveau 1. I 4.498 af disse sager har grundejeren endnu ikke været inddraget. 7 amter/kommuner forventer, at sagerne er færdigbehandlet i 2005, og 5 svarer, at sagerne er færdigbehandlet i 2006. De resterende 3 amter giver ikke et præcist svar.

Hertil kommer, at amterne har kendskab til 28.493 ejendomme med aktiviteter, der kunne forurene jord og grundvand, hvor der ikke er påbegyndt en kortlægningssag. 5 amter forventer at være færdige med at vurdere disse grunde, således at der er taget afgørelse om kortlægning eller ej, inden udgangen af 2006. Andre amter har en længere tidshorisont, op til 14 år.

3 amter forventer at være færdige med den samlede vidensniveau 1-kortlægning inden udgangen af 2006. 7 amter vil tilsammen mangle at vurdere 26.680 ejendomme ved udgangen af 2006. Andre amter mangler at gennemføre en systematisk kortlægning i tilsammen 37 kommuner. Hertil kommer to amter, der ikke kan opgive, hvor mange ejendomme der mangler ved udgangen af 2006, hverken i tal eller i antal af kommuner.

I tabel 2.1 er anvendt den erfaringsmæssige kortlægningsfrekvens på 50%. Det vil sige, at 50% af de sager, der påbegyndes, fører til kortlægning. Med støtte i tabel 2.1 vurderer Miljøstyrelsen, at de oplyste tal - med forbehold for de angivne usikkerheder - kan rummes inden for den ramme på i alt 55.000 vidensniveau 1-kortlagte grunde med punktkilder, som blev skønnet i forbindelse med miljøministerens redegørelse fra december 2003. Det daværende skøn var baseret på oplysninger fra 2002. Den nye undersøgelse tyder således ikke på, at det skønnede omfang af den samlede kortlægningsopgave er ændret fra 2002 til 2005.

*) Nogle af disse kan allerede være med i de ovenstående tal. Der kan også være kommet nye sager til.

Hvis det antages, at disse 2 modsatte tendenser opvejer hinanden, kan tallene adderes.

Tabel 2.1: Skøn over fremtidige vidensniveau 1-kortlægninger

Forudsætningerne kan ændre sig, hvis man f.eks. tager nye forureningstyper ind i kortlægningen. På nuværende tidspunkt kan der kun peges på, at pesticidpunktkilder ikke er med i det skønnede antal.

2.3 Mulighed for at fastsætte en tidsgrænse for kortlægningen frem til vidensniveau 1

Jordforureningsgruppen foreslår, at en bestemmelse om en tidsgrænse formuleres således: ”Når regionsrådet har tilstrækkelig viden om et bestemt areal, der anvendes til bolig, til at kunne påbegynde en vurdering af, om betingelserne for kortlægning er opfyldt, skal en afgørelse træffes inden for 2 år.

Ejeren skal underrettes, når den tilstrækkelige viden foreligger.”

Hvis vidensniveau 1-kortlægningen springes over, skal tidsgrænsen gælde for kortlægningen direkte frem til vidensniveau 2.

Den problemstilling, som er baggrund for ønsket om en tidsgrænse, er på den ene side, at grundejeren kan komme til at stå i en uafklaret situation, når de ikke har endelig viden om forureningsforholdene.

På den anden side er det et problem for myndighederne, at de kan få et utilsigtet højt tidsfor-brug i forbindelse med betjening af offentligheden om kortlægningsoplysningerne. I forbin-delse med ejendomshandler og optagelse af huslån vil købere, sælgere, ejendomsmæglere og kreditforeningen m.fl. være interesserede i, om den pågældende ejendom er eller kan være forurenet. Amtet vil derfor skulle bruge en del af sine ressourcer på at behandle anmodninger om aktindsigt i de oplysninger, amtet har tilvejebragt til brug for kortlægningsarbejdet, eller de såkaldte ”lister over måske forurenede ejendomme”. Disse anmodninger skal behandles, selv om amtet ikke har færdigbehandlet sagen og selv om det endnu ikke er afklaret, om ejen-dommen skal kortlægges på vidensniveau 1.

Der er forskel på, hvorledes amterne har grebet opgaven an. Nogle amter har påbegyndt kortlægningsprocessen for en stor mængde lokaliteter, mens andre amter har tilrettelagt arbej-det således, at kortlægningsprocessen ikke sættes i gang for flere lokaliteter ad gangen, end amtet kan nå at gøre færdig inden for en afgrænset tid.

I AVJ's undersøgelse er det lagt til grund, at en kortlægningssag påbegyndes, når myndighederne begynder at bruge data, der har tilknytning til en bestemt ejendom, med sigte på at anvende disse data til at opfylde jordforureningslovens kortlægningsbestemmelser.

Der kan godt være offentlig adgang til oplysninger, som kan relateres til jordforurening, jf. de gældende regler om aktindsigt, selv om kortlægningssagen ikke er påbegyndt. Definitionen betyder f.eks., at industrikortlægning, som ligger på nettet, ikke har udløst, at kortlægningssagerne er påbegyndt.

AVJ's undersøgelse tolkes således, at alle amter bortset fra 3 vil kunne opfylde en tidsgrænse på 2 år. Om de 3 sidste amter er der ikke sikre oplysninger. Det er dog oplyst i AVJ's undersøgelse, at de pågældende 3 amter efter kommunalreformen vil tilhøre hver sin region. Det er jordforureningsgruppens opfattelse, at dette betyder, at der vil være mulighed for at omprioritere ressourcer til kortlægningsopgaven, hvilket betyder, at andre dele af kortlægningsarbejdet nedprioriteres. Samtidig skal man huske, at fristen alene gælder for boligejendomme.

2.4 Punktkilder inden for de klassificerede områder

Jordforureningsgruppen er enig om, at der ved områdeklassificeringen skal tages forbehold for, at der ikke er gjort op med eventuelle stærkere forurenede punktkilder og punktkilder med mobile stoffer. Der kan eksempelvis være en forurening med opløsningsmiddel fra et tidligere renseri på en ejendom inden for et klassificeret område. Når regionen – uafhængigt af områdeklassificeringen – når til renserigrunden i sit kortlægningsarbejde, vil denne blive kortlagt ligesom punktkilder uden for områderne.

2.5 Lettere forurenede punktkilder uden for de klassificerede områder

Jordforureningsgruppen har drøftet, om de lettere forurenede enkelt-ejendomme skal ind i regulativerne i de tilfælde, hvor de ikke i forvejen ligger inden for et klassificeret område. I så fald skulle der i loven være en bestemmelse om, at enkelt-ejendomme, der i forbindelse med en forureningssag dokumenteres lettere forurenede, kan blive omfattet af regulativet.

Jordforureningsgruppen finder imidlertid, at dette vil være imod princippet om, at enkeltejendomskortlægningen skal bortfalde for de lettere forurenede ejendomme. Hvis disse ejendomme skulle omfattes af regulativet, ville det være nødvendigt at identificere dem som enkelt-ejendomme i regulativet, som offentliggøres. Jordforureningsgruppen foreslår i stedet, at ejeren i forbindelse med forureningssagen i et brev fra myndighederne orienteres om, at der er anmeldepligt for flytning af lettere forurenet jord. Ejeren skal endvidere i forbindelse med sagen have tilsendt generel orientering om forureningsrisiko m.v. Ejeren har pligt til at underrette køber i forbindelse med salg om eventuel restforurening på ejendommen. Efter gældende regler om aktindsigt vil potentielle købere få adgang til oplysningerne ved henvendelse til myndighederne. Der er mulighed for, at myndighederne kan lægge sagsoplysninger om de enkelte ejendomme ud på nettet.

Ifølge kriteriegruppens skøn er der ca. 5.000 grunde med punktkilder, som alene er forurenet med lav-mobile stoffer under kriteriet for oprydning, hvoraf de 1.000 i dag er kortlagt. I fremtiden skal disse grunde ikke være kortlagt. En del af de ca. 5.000 grunde med punktkilder vil ligge inden for de klassificerede områder, og de vil således blive underlagt den forebyggende indsats, som i øvrigt gælder i de klassificerede områder. En anden del af punktkilderne vil ligge uden for de klassificerede områder, skønsvis ca. 1.000.

En del af disse grunde vil ligge i større, sammenhængende områder, som kan blive områdeklassificeret som diffus jordforurening. Her tænkes især på fyldjordsområder. Men der kan også være enkeltejendomme med lettere jordforurening. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor der efterlades en lettere restforurening efter en offentlig oprydning.

2.6 Fordele og ulemper for punktkilder

Jordforureningsgruppen har opsummeret fordele og ulemper ved, at kortlægningskriteriet for punktkilder forurenet med lavmobile stoffer hæves til indsatskriteriet for oprydning.

Den helt afgørende fordel er, at indsatsen målrettes og prioriteres, så den tager udgangspunkt i den konkrete risiko for sundhed og miljø. Det er det lette forureningsniveau, som er afgørende for, at man kan undlade kortlægning, uafhængig af, om der er tale om en diffus jordforurening eller en punktkildeforurening.

Når den lettere forurenede punktkilde befinder sig i et klassificeret område, er der ingen grund til at gøre forskel mellem den og omgivelserne, og heri ligger der et forenklingsaspekt.

De lettere forurenede punktkilder, som ligger på enkelt-ejendomme uden for de klassificerede områder, får ikke automatisk den samme forebyggende indsats som andre lettere forurenede arealer, og der sker ikke automatisk en offentliggørelse af viden om forureningen, som f.eks. potentielle købere vil være interesseret i. Dette kan betragtes som en ulempe, selv om ejeren har pligt til at meddele viden til køber i forbindelse med salg, og potentielle købere kan få aktindsigt ved henvendelse til myndighederne.

2.7 Kan vidensniveau 1-kortlægningen springes over for boligejendomme?

Jordforureningsgruppen vil pege på, at vidensniveau 1-kortlægningen kan springes over for boligejendomme, når det er muligt og hensigtsmæssigt og kan forenes med regionens tilrettelæggelse af kortlægningsarbejdet. Der kan i nogle tilfælde være en rationaliseringsgevinst ved at udføre vidensniveau 1-kortlægningen og vidensniveau 2-kortlægningen i samme arbejdsgang på en ejendom, og der er med nuværende lovgivning ikke noget i vejen for, at amtet kan vælge at springe vidensniveau 1 over. Det sker allerede i en vis udstrækning.

Hvis vidensniveau 1-kortlægningen springes over, vil de ejere, som alligevel senere vil blive udtaget igen som følge af kortlægningsundersøgelsen, undgå at leve i en periode med en kortlagt ejendom. Det er en forudsætning, at fremgangsmåden ikke medfører, at kortlægningstidspunktet for den pågældende ejendom skydes længere ud i fremtiden. 2- årsfristen for kortlægning vil gælde også i disse tilfælde.

Jordforureningsgruppen har overvejet at anbefale en lovændring, som fjerner vidensniveau 1-kortlægningen af boligejendomme. Jordforureningsgruppen er imidlertid opmærksom på, at der også kan være ulemper ved at springe vidensniveau 1 over for boligejendomme. Der kan være tale om en kraftig forurening med et mobilt forureningsstof. Selv om punktkilden skulle befinde sig inden for et klassificeret område, vil der ikke være en tilstrækkelig forebyggende regulering i forhold til denne forureningstype. Det vil være bedre at vidensniveau 1-kortlægge forureningskilden på det tidspunkt, hvor myndighederne har kendskab til den, da der herved bliver mulighed for den videregående forebyggende regulering i lovens § 8, som gælder for kortlagte ejendomme. Samtidig vil kortlægningen også give ejeren mulighed for at undgå en situation, hvor et bygge- og anlægsarbejde må standses, fordi der konstateres en forurening.

De administrative besparelser ved at undlade vidensniveau 1-kortlægning af boligejendomme ville være beskedne, da myndighedernes kortlægningsarbejde frem til vidensniveau 1 alligevel skal foregå som hidtil, idet det er en forudsætning for at komme videre til vidensniveau 2. Der kan kun spares udgifter til underretning og indlæggelse i matrikelregister.

2.8 2 års-reglen ændres til en 1 års-regel

For de boligejendomme, som er kortlagt på vidensniveau 1, er der i dag en bestemmelse i loven om, at kortlægningen frem til vidensniveau 2 skal gennemføres inden for 2 år efter, at ejeren har anmodet derom. Denne bestemmelse foreslår jordforureningsgruppen ændret fra en 2 års-regel til en 1 års-regel. Der er således foreslået en samlet løsning med henblik på, at boligejere ikke skal vente for længe på at få en afklaring af forureningsforholdene på deres grund.

Med den nuværende kortlægningstakt vil en 1 års-regel kunne opfyldes.

2.9 Nuanceringen af kortlægningen

Jordforureningsgruppen har overvejet, om en nuancering af kortlægningen kunne være et alternativ til kriteriegruppens forslag om, at de lettere forurenede områder ikke skal kortlægges.

Jordforureningsgruppen mener imidlertid, at nuanceringen ikke skal være et alternativ, men et supplement til kriteriegruppens forslag.

Hvis man indførte en nuancering af kortlægningen i stedet for at gennemføre kriteriegruppens forslag, ville det betyde, at de diffust forurenede områder fortsat skulle kortlægges som enkelt-ejendomme. De ville fortsat skulle indlægges i matrikelregister, og de ville alle skulle have individuel underretning fra myndighederne. Herved ville man ikke kunne opnå de fordele, områdeklassificeringen medfører for såvel myndigheder som ejere.

Hvis man derimod indfører nuanceringen som et supplement til kriteriegruppens forslag, vil nuanceringen være en fordel for de stærkere forurenede grunde, som fortsat skal kortlægges, fordi den på en let forståelig måde beskriver, hvor stor en risiko, forureningen udgør for boliganvendelsen. Realkreditinstitutterne har tillid til nuanceringen, og ejendommens F-status afvejes i forhold til andre faktorer, som kan have betydning for långivning.

Jordforureningsgruppen foreslår et lovkrav om, at kortlagte boligejendomme i fremtiden skal nuanceres. Hvad angår de boligejendomme, som allerede er kortlagt, foreslår jordforureningsgruppen en regel om, at de skal nuanceres efter anmodning fra ejeren.

Jordforureningsgruppen foreslår, at nuanceringen ikke skal indlægges i matrikelregisteret, idet det forudsættes, at regionerne underretter den stedlige vurderingsmyndighed om nuanceringen af de enkelte ejendomme.

Beskrivelse af nuanceringssystemet

Miljøstyrelsen har i samarbejde med 3 amter påbegyndt et arbejde med at skrive en vejledning om nuancering af kortlægningen.

Nuanceringssystemet er udarbejdet med henblik på punktkilder. Amtet vurderer den enkelte grund og markerer den med enten F0, F1 eller F2. Nuanceringen sker allerede i forbindelse med kortlægningen. På de fleste grunde er undersøgelsesresultaterne dog så usikre, at det vil være nødvendigt at nuancere dem som F2, indtil forholdene senere bliver afklaret i en videregående undersøgelse, f.eks. en undersøgelser, der gennemføres under værditabsordningen for boligejere.

I det foreliggende vejledningsudkast arbejdes med følgende beskrivelse af de 3 niveauer i nuanceringen:

Niveau F0:

Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig.

Forureningen ligger enten

• under bygninger, fliser, asfalt eller lignende, og der er derfor ingen reel risiko for kontakt med forureningen ved den aktuelle anvendelse eller
• under et lag ren jord fra overfladen og ned til 0,5 meters dybde. Derunder er der kun let forurenet jord ned til en dybde, hvor amtet konkret har vurderet, at der ikke er risiko for kontakt med forureningen.

Der kan ikke ske afdampning af stoffer, som kan udgøre en risiko for indeklimaet. Forureningen er alene kortlagt for at sikre, at den forurenede jord ikke flyttes, og for at undgå utilsigtet kontakt med forurenet jord. Der kan ikke forventes yderligere offentlig indsats over for forureningen mht. sikring af boliganvendelsen på denne ejendom.

Niveau F1:

Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig, hvis simpel rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves.

I ”tilgængelig” dybde – ned til 0,5 m – er der kun let forurenet jord. Den let forurenede jord kan godt ligge tæt på terræn. For mobile stoffer overskrides det forebyggende kriterium ikke.

Dybere end 0,5 m under terræn kan der godt efterlades stærkere forurenet jord, hvis risikovurderingen viser, at den ikke udgør et problem. Der kan ikke ske afdampning af stoffer, som kan udgøre en risiko for indeklimaet.

Der kan ikke forventes yderligere offentlig indsats overfor forureningen mht. sikring af boliganvendelsen på denne ejendom.

Niveau F2:

Forureningen udgør eller kan udgøre en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til bolig.

Evt. jordforurening kan ligge tæt på terræn.

Der kan være givet midlertidig rådgivning omkring arealanvendelsen. Ligeledes kan der være iværksat midlertidigt afværgeanlæg for at nedætte risikoen i perioden, indtil der kan gennemføres en videregående offentlig indsats fra amtets side.

Forureningskoncentration og -udbredelse kan være utilstrækkeligt belyst. Der kan være tvivl, om alle kilder er undersøgt.

Der vil være yderligere offentlig indsats over for forureningen mht. sikring af boliganvendelsen på denne ejendom.

F0- og F1-grunde vil kunne få boligerklæring, dvs. en erklæring om, at forureningen er uden betydning for den faktiske anvendelse af grunden til bolig.

Bidrag fra Fyns Amt og Realkreditrådet

Med henblik på at få en nærmere belysning af nuanceringen og dens virkninger har jordforureningsgruppen på et af sine møder inviteret kontorleder Jakob Weber fra Fyns Amts jordforureningskontor. I Fyns Amt har man afprøvet systemet gennem en tid. Desuden inviterede jordforureningsgruppen Trineke Borch Jacobsen fra Realkreditrådet til at fortælle om realkreditinstitutternes oplevelse af nuanceringen.

Fra Jacob Weber fik jordforureningsgruppen følgende oplysninger:

• Nuanceringen sker på det foreliggende grundlag og kræver derfor ikke ekstra undersøgelser.
• Et stort flertal af grunde (95%) bliver kategoriseret som F2 efter kortlægningsundersøgelsen. Først efter en videregående undersøgelse kan der for disse grunde tages stilling til, om de skal være F0 eller F1.
• Systemet er beregnet til punktkilder, ikke til diffus jordforurening.
• På F0-grundene stiller Fyns Amt ikke krav til den jord, der ligger dybere end ½ meter, bortset fra at forureningen ikke må give anledning til indeklimaproblemer.
• Befæstelse med beton, asfalt eller fliser kan være afgørende for, at en grund bliver en F0-grund. Grundejeren oplyses om konsekvenserne af at flisedække et forurenet areal, hvis flisedækningen har til formål at få grunden placeret i F0. Det vil så betyde, at der ikke kan forventes offentlig oprydning. Hvis fliserne senere fjernes, kan der komme ekstra omkostninger for ejeren til fjernelse af forurenet jord. Hvis grundejeren ønsker flisedækning for at reducere kontaktrisikoen, vil amtet naturligvis ikke forhindre dette. I så fald betragtes flisedækningen som midlertidig, og grunden vil fortsat være i F2 (offentlig oprydning).
• Ejendomme med passiv ventilation, som forhindrer at indeklima påvirkes af forurenet jord, bliver i Fyns Amt kategoriseret som F1.
• Skellet mellem F1 og F2 bør opretholdes, fordi F2'erne kan få en offentlig oprydning, hvad F1'erne ikke kan.
• Eksempel fra amtet: En ejendom, som tidligere ikke kunne få lån, fik 60% belåning, efter at den var blevet kategoriseret som F1.
• Fyns Amt har lagt oplysninger om alle boliggrunde på nettet

Jacob Weber oplyste, at der er tidsmæssige besparelser i Fyns Amt efter indførelsen af nuanceringen, fordi amtet nu får færre henvendelser. Men det kan ikke vurderes, om det skyldes nuanceringen, eller om den skyldes amtets velfungerende hjemmeside. Selve nuanceringen tager ikke tid for de nye sager, for den bygger på de undersøgelser, som alligevel skal vurderes.

Jakob Weber oplyste følgende tal for status i amtet:

Trine Borch Jacobsen oplyste, at holdningen i realkreditinstitutterne til nuanceringen gennemgående er særdeles positiv, systemet er ved at blive bredt kendt, og man har tillid til det. Systemet har betydet, at jordforurening er blevet afmystificeret. Den enkelte ejendom vurderes fortsat konkret, og ejendommens F-status afvejes i forhold til andre faktorer, som kan have betydning for långivning.

Realkreditrådet har sendt sine skriftlige bemærkninger til jordforureningsgruppen. Disse er vedlagt som bilag 4.

2.10 Utilgængelig forurening

Jordforureningruppen har overvejet, om man i en lovændring kan indføre et system, hvor et areal med utilgængelig forurening kan udtages af kortlægningen på det tidspunkt, hvor der foreligger en konkret risikovurdering, som siger, at restforureningen ikke udgør et konkret miljø- eller sundhedsmæssigt problem. Her tænkes blandt andet på forurening med lavmobile stoffer over oprydningskriteriet - dvs. stærkere forurening. Som en tommelfingerregel kan man sige, at forurening med lavmobile stoffer ikke fjernes, når den ligger utilgængeligt i jorden, dvs. under ½ meter eller under befæstelse, men det kan ikke endeligt afgøres uden en konkret risikovurdering i den enkelte sag.

Her tænkes også på mobile stoffer, når en konkret risikovurdering har godtgjort, at der ikke kan ske uacceptabel afdampning eller nedsivning.

Jordforureningsgruppen finder imidlertid, at hensynet til en forsvarlig kontrol med flytning af forurenet jord taler imod, at man undlader at kortlægge utilgængelig stærkere forurening. Synspunktet er, at forureningens utilgængelighed altid vil være midlertidig, indtil der ved grave- eller byggearbejder sker en blotlægning. Kortlægningen repræsenterer en vigtig information om forureningen til f.eks. senere købere af ejendommen, så det kan forudses, at forureningen kan blotlægges ved grave- eller byggearbejder.

Det anbefales således, at utilgængelig stærkere forurening fortsat kortlægges. For grunde med utilgængelig stærkere forurening er nuanceringen relevant. Det er forureningsstatus for den tilgængelige jord, som afgør, om det bliver en F0, en F1 eller en F2, især i Fyns Amts udmøntning af systemet, hvor der ikke stilles krav til den jord, der ligger dybere end ½ meter, bortset fra at forureningen ikke må give anledning til indeklimaproblemer.

2.11 Oliestoffer og andre mobile stoffer

Jordforureningsgruppen har overvejet, om man i en lovændring kan indføre et system, hvor et areal, som er forurenet med olie eller et andet mobilt stof, kan udtages af kortlægningen på det tidspunkt, hvor der foreligger en konkret risikovurdering, som siger, at restforureningen ikke udgør et aktuelt miljø- eller sundhedsmæssigt problem.

Der er imidlertid enighed i jordforureningsgruppen om, at ulemperne ved en sådan mulighed ville være for store. Der kan ikke – på samme måde som for lav-mobile stoffer - opstilles generelle, objektive kortlægningskriterier. Beslutningen om at udtage arealet af kortlægningen skulle hvile på en konkret risikovurdering. Hvis restforureningen ikke kan have skadelig virkning på grundvand til drikkevandsforsyning, vil der i nogle tilfælde kunne efterlades meget betydelige oliemængder på grundlag af en konkret risikovurdering.

Hertil kommer problemstillingen om utilgængelig forurening. Som ovenfor nævnt finder jordforureningsgruppen, at hensynet til en forsvarlig kontrol med flytning af forurenet jord taler imod, at man undlader at kortlægge utilgængelig forurening.

Jordforureningsgruppen har imidlertid et andet forslag, som kan betyde, at visse oliestoffer i fremtiden ikke kortlægges. Som nævnt i kapitlet om diffus jordforurening kan rester af oliestoffer i lave koncentrationer, som skyldes overfladisk oliespild af ældre dato, have en lavmobil og diffus karakter. Jordforureningsgruppen foreslår, at der arbejdes med at definere lav-mobile oliestoffer nærmere og fastsætte afskæringskriterier for disse.

Hertil kommer, at der er et arbejde i gang med bagatelgrænser:

2.12 Bagatelgrænser: Et tiltag som ikke kræver lovændring

Jordforureningsgruppen anbefaler, at et igangværende arbejde om bagatelgrænser for kortlægning gøres færdigt, og at Miljøstyrelsen derefter udsender en vejledning om bagatelgrænserne.

I et foreliggende udkast er det foreslået, at forurening med en mindre mængde olieprodukt kan karakteriseres som bagatelagtig, når forureningen ligger svært tilgængelig. Svært tilgængelig placering tolkes i denne sammenhæng som en dybereliggende forurening (dybere end 3 m under terræn) eller forurening under en bygning af permanent karakter. Under disse forhold kan forurening med en samlet mængde på op til 10 kg diesel eller fyringsolie (gasolie)-produkt karakteriseres som bagatelforurening. For forurening med benzin og petroleum kan en samlet mængde på op til 2,5 kg produkt karakteriseres som en bagatelforurening. Dog må forureningen ikke forårsage uacceptabel påvirkning af udeklima eller af indeklima i nærliggende bygninger. Det er en forudsætning, at restmængderne er veldokumenterede.

Bagatelgrænserne er ikke fastsat ud fra en vurdering af grundvandsrisiko, men ud fra overvejelser om naturlig nedbrydning. Den forureningsmængde, som kan efterlades som bagateller, vil i mange tilfælde være mindre end den, som kan efterlades efter en oprydning og en konkret risikovurdering. Bagatelgrænserne vil således i nogle tilfælde, men ikke i alle tilfælde, løse ejerens problem, hvis han er imod, at efterladt restforurening kortlægges.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.