Rapport fra Jordforureningsgruppen

6. Håndtering af information og viden

6.1 Håndtering af information om kortlagte ejendomme

Underretning af ejeren

I henhold til jordforureningslovens § 12 skal amtet give skriftlig underretning om den endelige kortlægning af et areal på vidensniveau 1 eller 2 til ejere af ejendomme inden for det kortlagte areal. Ejere skal underrette lejere om amtets afgørelse om kortlægning. Amtet kan træffe nærmere afgørelse om, at ejers underretning af lejere skal ske på en nærmere fastsat måde.

I henhold til § 13, stk. 2, skal amtet også give skriftlig underretning, når et areal udgår af kortlægningen.

Underretningen af ejer om, at hans ejendom, eller dele af denne, er kortlagt, skal, i overensstemmelse med forvaltningsloven, i tilstrækkeligt omfang ledsages af relevante oplysninger om, hvilke begrænsninger, pligter, rettigheder og forventninger, den konkrete kortlægning medfører.

Offentliggørelse af kortlægning

Bestemmelsen om indlæggelse i matrikelregister i jordforureningslovens § 14 afløser den tidligere lov om affaldsdepoter, hvor forurening skulle tinglyses på ejendommen. Kortlægningen efter jordforureningsloven tinglyses ikke, men noteres i tingbogen. I modsætning til tinglysning har noteringen ikke selvstændig retsvirkning. Noteringen i tingbogen har alene til formål at oplyse om, at der er en kortlægning på ejendommen.

Formålet med indlæggelsen i matrikelregister er at offentliggøre kortlægningsoplysningerne for en bredere kreds, f.eks. ejendomsmæglere, potentielle købere af ejendommen, kreditforeninger, entreprenører og lejere.

Med jordforureningslovens § 14 er der således skabt sikkerhed for tilstrækkelig videreformidling af information om kortlagte ejendomme. Hvis man ønsker nærmere detaljer om de forureningskilder eller den forurening, som er kortlagt på ejendommen, kan man rette henvendelse til myndighederne, primært amtet (efter kommunalreformen regionen), som efter de gældende regler om aktindsigt skal give de oplysninger, som ligger på sagen. Der er således udleveringspligt for mindst de samme oplysninger, som er sendt til ejeren.

Nuanceringssystemet, som i dag er frivilligt for det enkelte amt, men som med jordforureningsgruppens forslag indføres i loven, vil yderligere lette formidlingen af den nødvendige viden.

6.2 Hvad betyder områdeklassificeringen for formidling af information og viden?

Når lettere forurenede ejendomme ikke længere skal kortlægges, forsvinder den sikkerhed for formidling af oplysninger, som ligger i de ovenfor beskrevne bestemmelser i §§ 12-14. Eksempelvis ligger det i jordforureningsgruppens forenklingsforslag, at der ikke skal ske individuel underretning af den enkelte ejer om de regulativer, som fastlægger, hvor der er anmeldepligt ved jordflytning.

Den enkelte ejer vil med jordforureninsgruppens forslag have forskellige muligheder for at vide, om hans ejendom er lettere forurenet.

For det første vil det være muligt via de offentligt tilgængelige regulativer at kontrollere, om den konkrete ejendom ligger inden for eller uden for de områder, hvor der er anmeldepligt ved jordflytning.

For det andet har ejeren en ret til at få en erklæring fra regionen om ejendommens forureningstilstand, når han selv har foretaget en forureningsundersøgelse.

Endelig vil der være ejendomme, hvor der har været en forureningssag, f.eks. en påbudssag eller en undersøgelses- eller oprensningssag. Ejeren vil efter gældende regler om aktindsigt have adgang til alle sagsakter. Efter de almindelige regler om handel med fast ejendom har han ved salg pligt til at oplyse køber om en eventuel restforurening. Hvis en ny ejer vil være helt sikker, kan denne få sagsoplysningerne ved henvendelse til myndighederne.

Hvis grunden har været undersøgt i forbindelse med myndighedernes kortlægningsarbejde, er der også tale om en forureningssag fra det tidspunkt, hvor ejeren får brev om, at der foreligger tilstrækkelig viden, jf. bestemmelsen i vedlagte udkast til lovforslag om 2 års-fristen frem til afgørelse om kortlægning. I disse tilfælde kan det ikke konkluderes på grundlag af sagsoplysningerne, om ejendommen faktisk er forurenet, da myndighederne jo netop ikke er nået frem til afgørelsen om kortlægning eller ej.

Offentligheden i øvrigt, dvs. ejendomsmæglere, potentielle købere af ejendommen, kreditforeninger, entreprenører og lejere, har ligeledes mulighed for at kontrollere, om den konkrete ejendom ligger inden for eller uden for de områder, hvor der er anmeldepligt ved jordflytning. De har endvidere mulighed for at få aktindsigt, hvis der har været en forureningssag på den pågældende ejendom.

Myndighederne kan lægge sagsoplysninger om de enkelte ejendomme ud på hjemmesiden. Dette vil betyde en lettelse for myndighederne, idet erfaringen viser, at antallet af henvendelser falder, når oplysningerne er tilgængelige på hjemmesiden.

6.3 Hvordan får borgerne information om betydningen af forureningen?

Som det fremgår af afsnit 3, mener jordforureningsgruppen ikke, at det er nødvendigt at rådgive borgerne i de klassificerede områder individuelt om betydningen af forureningen. Gruppen anbefaler, at der skal ske en generel rådgivning af borgerne i byzone om betydningen af den lettere forurening. Anbefalingen har baggrund i kriteriegruppens rapport, hvori betydningen af at informere om og gennemføre tiltag, som kan nedsætte eksponeringen for lavmobile stoffer i de lettere koncentrationer, er nedtonet

Den generelle rådgivning betyder, at modtageren selv skal vide, om den er relevant for netop ham. Han har de ovenfor beskrevne muligheder for at undersøge, om jorden på en konkret boligejendom er lettere forurenet.

Dog foreslår jordforureningsgruppen, at ejere af enkeltejendomme uden for de klassificerede områder, hvor der har været en forureningssag, hvoraf det fremgår at ejendommen er lettere forurenet, får tilsendt rådgivningsmateriale på adressen. Dette er nærmere beskrevet i næste afsnit.

6.4 Lettere forurenede enkeltejendomme uden for de klassificerede områder

Jordforureningsgruppen har valgt som udgangspunkt, at der ikke skal være krav om, at myndighederne skal opspore alle lettere forurenede punktkilder. Det er således kun i de tilfælde, hvor myndighederne ad anden vej har viden om, at en grund er lettere forurenet, at det skal meddeles ejeren, at grunden er lettere forurenet.

Som det fremgår ovenfor, foreslår jordforureningsgruppen, at ejeren i forbindelse med forureningssagen, hvor det fremgår af sagsoplysningerne, at ejendommen er lettere forurenet, i et brev fra myndighederne informeres om, at der er anmeldepligt for flytning af lettere forurenet jord. Ejeren skal endvidere i forbindelse med sagen have tilsendt generel rådgivning om forureningsrisiko m.v. Ejeren har pligt til at meddele køber i forbindelse med salg, at der har været en forureningssag.

I øvrigt vil der, ligesom ovenfor, efter forvaltningslovens bestemmelser være adgang til alle sagsoplysninger.

6.5 Utilgængelig forurening og olieforurening m.v.

Som det fremgår af afsnit 2, anbefaler jordforureningsgruppen, at utilgængelig stærkere forurening og forurening med olie og andre mobile forureningsstoffer fortsat kortlægges. Dermed bevares den sikkerhed for formidling af oplysninger om den stærkere forurening, som ligger i de ovenfor beskrevne bestemmelser i §§ 12-14.

Den stærkere forurening har ikke været omfattet af kriteriegruppens anbefalinger, og jordforureningsgruppen mener ikke, der er basis for den samme lempelse, som ovenfor er beskrevet for den lettere forurening.

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.