Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser – Fase 2 og 3

2 Detailprojekt

På baggrund af anlægsdimensioneringen fra projektets fase 1, gengivet i afsnit 1.3, blev et detailprojekt for etablering af et demonstrationsanlæg på Gals Klint udarbejdet.

Detailprojektet for etablering af gråvandsanlægget dannede grundlag for entreprenørernes tilbudspriser. I afsnit 2.1 hhv. 2.2, er dele af detailprojektet gengivet for anlæggets hovedkomponenter, herunder bl.a. anlægsarbejder og VVS installationer.

Anlæggets placering er gengivet på oversigtsplanen, figur 3.

Klik her for at se figur 3.

2.1 Anlægsarbejder

2.1.1 Forklaringstank

Forklaringstanken etableres som en Ø1500 mm betonbrønd, der afsluttes med betondæk, topring og Ø600 mm betondæksel. Betondæk afsluttes ca. 100 mm under færdigafrettet terræn.

Indløb til brønden forsynes med standard Ø110 mm pvc T-stykke. På udløb monteres Ø315 x 2700 mm pvc indsatsbrønd forsynet med T-stykke. Indsatsbrønd kan evt. være en standard indsatsbrønd der efterfølgende forhøjes.

Mandehul i betondæk centreres, således evt. spuling af både ind- og udløbsarrangement kan foretages.

2.1.2 Indløbsbuffertank

Indløbsbuffertank etableres som en Ø1500 mm betonbrønd, der afsluttes med betondæk, topring og Ø600 mm betondæksel. Betondæk afsluttes ca. 100 mm under færdigafrettet terræn.

Tanken forsynes med spildevandspumpe med en pumpeydelse på min. 5 l/s ved 14 m geometrisk løftehøjde. Pumpe monteres med rustfrit guiderør og guidefæste.

Mandehul i betondæk skal placeres således pumpe kan hejses op.

Kabler mv. fra pumpe i indløbsbuffertank føres via trækrør til teknikrum i baderumsbygning.

2.1.3 Ventilbrønd

Ventilbrønd etableres som Ø600 mm betonbrønd. Brønden føres 50 mm over terræn og afsluttes med Ø600 m betondæksel.

Centralt i ventilbrønden opdeles trykledningen i to strenge via T-stykke. De to udløb fra ventilbrønden forsynes med Ø40 mm pvc kuglehaneventil, maks. tryk 16 bar (v. 20 °C).

2.1.4 Biologisk sandfilter

Opbygningen af det biologiske sandfilter følger i hovedtræk retningslinierne angivet i /10/, er vist på figur 4 og 5.

Det skal bemærkes, at sandfiltret opbygges i to separate sektioner, adskilt ved membran.

Til opbygning af fordelerlag, filter og drænlag anvendes vaskede materialer uden indhold af ler eller silt.

Sandfiltrets bund og sider tætnes med membran, der placeres på et 50 mm grusafretningslag med dmax < 5 mm. På siderne af anlægget renses jorden af for skarpe sten og lign., der kan skade membranen. Membranen udlægges i ét stykke, alternativt sammensvejst af flere stykker. Der anvendes en HDPE membran med en tykkelse på 1,0 mm.

Membranen anvendes desuden til adskillelse af de to sandfiltersektioner. Adskillelsen udføres ved, at membranen ”foldes”, således en skillevæg opstår, se figur 4.

Klik her for at se figur 4.

Over membranen placeres en ikke vævet geotekstil med en materialevægt på mindst 180 g/m² og en tykkelse på mere end 1,5 mm (ved 2 kPa overlejringstryk).

Sandfiltrets bund og drænlag etableres med et fald på 2 ‰ fald mod udløb af sandfilter.

Direkte over geotekstilet lægges drænrør Ø117/100 mm DSA. Dræn føres til terræn (top af færdig sandfilteranlæg), og afsluttes med udluftningshætte. Selve drænlaget opbygges af vaskede ærtesten (8 – 16 mm). Drænlaget udlægges løst i et 200 mm tykt lag. Der må ikke køres med maskiner på laget.

Over drænmaterialet udlægges en åben geotekstil med tilstrækkelig styrke til at modstå evt. påvirkninger under installationsarbejdet. Geotekstilet skal være en ikke vævet type, have en vandgennemtrængelighed på tværs af geotekstilets plan på min. 20.000 l/m²/d og en brudforlængelse på mindst 25%. Geotekstilet udlægges som ét stykke, eller i baner med et overlap på min. 300 mm.

Filterlaget opbygges af filtersand. Filtersandet skal være vasket og have et uensformighedstal (U = d60/d10) mindre end 3,5. Kornstørrelsen skal karakteriseres ved, at d10 ligger mellem 0,5 og 1,2 mm og d60 mellem 2 og 4 mm. Der må ikke forefindes ler eller silt i filtersandet, maks. 0,5 % må være mindre end 0,125 mm. Mindre afvigelser i filtersandets karakteristik kan accepteres.

Filtersandet udlægges løst uden komprimering.

Fordelerlaget opbygges af vaskede nøddesten (16 – 32 mm), og udlægges løst i et 250 mm tykt lag.

Fordelerrørene placeres 100 mm over bund af fordelerlaget.

Trykfordelerrørene placeres med 1 meters indbyrdes afstand. Alle bøjninger skal forankres og rørene lægges vandret. Manifold placeres i selve drænlaget. Enden af tryksivestrengene føres 50 mm over terræn og afsluttes med trækfast lukning, således sivestrenge kan spules. Der anvendes Ø40 mm tryksiverør, med en hulafstand på ca. 700 mm. Der anvendes præfabrikerede tryksivestrenge.

Fordelerlaget udluftes via Ø250 mm pvc rør. Røret placeres 50 mm nede i fordelerlaget, og føres 50 mm over færdigafrettet terræn. Røret fyldes med nøddesten (16 – 32 mm).

Inspektions-/pejlerør, Ø160 mm pvc, placeres 200 mm nede i fordelerlag. Røret føres 50 mm over færdigafrettet terræn. Røret afsluttes med tæt rørprop el. lign.

Placering af trykrør, udluftning og inspektionsrør fremgår af figur 5 og 6.

Klik her for at se figur 5.

Figur 6. Placering af udluftningsrør samt spulemulighed.

Figur 6. Placering af udluftningsrør samt spulemulighed.

Over fordelerlaget udlægges geotekstil af en ikke vævet type. Geotekstilen skal have en vandgennemtrængelighed på min. 20.000 l/m²/d og en brudforlængelse på mindst 25%.

Sandfiltret afsluttes med 600 mm jorddækning. Den eksisterende jord kan anvendes til jorddækning.

Da sandfiltret placeres umiddelbart ved siden af en eksisterende skrænt, opfyldes arealet mellem sandfilter og skrænt med jord, således det biologiske sandfilter fremstår som en naturlig del af skrænten.

2.1.5 Samlebrønd

Samlebrønden etableres som en Ø400 mm pvc brønd, der afsluttes med betonkegle og betondæksel.

2.1.6 Genbrugsbuffertank

Genbrugsbuffertanken etableres som en Ø1250 mm betonbrønd, der afsluttes med betondæk, topring og Ø600 mm betondæksel, alternativt Ø1250 mm betonkegle og Ø600 mm betondæksel. Keglen afsluttes ca. 50 mm over terræn.

Indløbsrør føres via T-stykke til bund af tank hvor der afsluttes med 2 x 87,5° rørbøjning.

Via kabelrør føres 2 x 1” armeret plastslange fra baderumsbygning til genbrugsbuffertank. Begge slanger skal have en længde på min. 5 lbm ekstra slange til rådighed i hhv. baderumsbygning og genbrugsbuffertank.

Genbrugsbuffertanken forsynes med 1 stk. niveauvippe. Kabel til niveauvippe føres via kabelrør til baderumsbygning.

Indtaget til jetpumpe påmonteres svømmende sugefilter type SAFF. Det svømmende sugefilter består af et finfilter, en svømmekugle og en kontraventil, se figur 7. Finfilteret består af et fint, stort og stabilt filtervæv af rustfrit stål med en maskestørrelse på 0,23 mm.

Figur 7. Sugefilter.

Figur 7. Sugefilter.

Formålet med sugefiltret er, at sikre partikler, samt evt. flyde eller bundslam ikke pumpes til cisternerne i baderumsbygningen.

2.2 VVS arbejder

2.2.1 Montage af jetpumpe og tilslutning af spildevandspumpe

I forbindelse med genbrugsbuffertank monteres en selvansugende centrifugalpumpe, som Grundfos jetpumpe type JP6 med preskontrol samt 24 l membrantank, trykafbryder, manometer samt adapter, eller tilsvarende pumpe af andet fabrikat. Pumpe monteres i teknikrum.

Styreskab for spildevandspumpe placeret i indløbsbuffertank monteres i teknikrum sammen med jetpumpe. Magnetventil beregnet for tilslutning af vandforsyning fra offentligt net, samt arrangement med luftgab, monteres på plade der opsættes på væg i forbindelse med styreskab. Ventilen tilsluttes således denne åbner når niveauvippen i genbrugsbuffertanken giver lav vandstands signal. Forbindelsen fra den offentlige vandforsyning til gråvandsanlægget følger beskrivelse i ”Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, Rørcenter-anvisning 003”, se endvidere figur 8.

Efter montage af styreskab tilsluttes spildevandspumpen.

I styreskab er monteret en timerenhed for drift af spildevandspumpen. Timerenheden skal som minimum kunne indstilles som angivet herunder:

  • Min. 20 Start/stop cyklusser (pumpen starter og stopper 20 gange i døgnet)
  • Indstillingsinterval på minutbasis.

Det skal bemærkes, at magnetventil og niveauvippe for spædevandspåfyldning fungerer uafhængigt af spildevandspumpens drift, og således ikke er tidsstyret.

Figur 8. Principskitse spædevandstilførsel og tidsstyring.

Figur 8. Principskitse spædevandstilførsel og tidsstyring.

2.2.2 Tilslutninger

Fra gråvandsanlægget er trukket 2 stk. 1” armeret plastslange. Den ene slange monteres på indtag til jetpumpen, den anden på afløb fra ”tragt” (jf. fig. 8). Der etableres 1” rørføring fra tilslutningsstederne hen til slanger i kabelrør, slangerne skal således ikke anvendes som transportledninger inde i selve teknikrummet.

Fra jetpumpe laves en midlertidig tilslutning til to toiletter i herreafdelingen.

2.2.3 Kemikaliedoseringsanlæg

Kemikaliedoseringsanlæg bestående af kemikaliedoseringspumpe, styring og kemikaliebeholder.

Som desinfektionsmiddel anvendes hydrogenperoxid (35 %)

Driften af doseringspumpen følger driften af jetpumpen. Styringen består således af en on/off kobling der automatisk tilkobler strømforsyning til doseringspumpen, når jetpumpen starter, og afbryder denne igen nå jetpumpen stopper, jf. fig. 9. Denne driftsform medfører, at hydrogenperoxiden doseres kontinuerligt som pulser ved indpumpning af renset gråvand til cisternerne.

Figur 9. Principskitse for kemikaliedoseringsanlæg.

Figur 9. Principskitse for kemikaliedoseringsanlæg.

Kemikaliedoseringsanlægget monteres i baderumsbygningens teknikrum sammen med jetpumpe, se figur 10.

Figur 10. Kemikaliedoseringsanlæg, jetpumpe og spædevandstilførsel.

Figur 10. Kemikaliedoseringsanlæg, jetpumpe og spædevandstilførsel.

 



Version 1.0 Februar 2006, © Miljøstyrelsen.