Serviceeftersyn af vandsektoren – Vandsektoren i dag

Serviceeftersyn af vandsektoren

Vandsektoren i dag

Der findes et stort antal vand- og kloakforsyninger i Danmark. Dette skyldes naturgivne og strukturelle forhold og for vandforsyningernes vedkommende tillige en historisk tradition specielt i landdistrikterne for etablering af lokale fællesskaber. Antallet af vandværker i Danmark er ca. 2.700, hvoraf de 166 er kommunale mens de resterende er private. De kommunale vandforsyninger er langt de største og står for ca. 2/3 af den samlede produktion. Antallet af kloakforsyninger er godt 1.200, heraf ca. 1.000 kommunale og ca. 200 private. De kommunale kloakforsyninger afleder langt den største spildevandsmængde. Antallet af beskæftigede i vandsektoren er knap 4.000.

Sektorens anlæg er opbygget gennem en lang årrække og repræsenterer en værdi på flere hundrede milliarder kroner.

Hovedparten af forbrugerne i Danmark er tilsluttet fælles vandforsyning og kloakforsyning.

De overordnede rammer og retningslinier for anvendelse og beskyttelse af vandressourcerne fastlægges i en række planer (regionplaner, vandplaner og indsatsplaner), som i dag hovedsagelig udarbejdes af amterne, og som efter gennemførelsen af kommunalreformen vil blive udarbejdet af kommunerne og staten. I disse planer foretages en samlet vurdering og afvejning af en række forskellige hensyn, således at der på den ene side tages hensyn til beskyttelsen af vandressourcens kvalitet og mængde, og på den anden side sikres, at befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning samt en effektiv afledning af spildevandet opfyldes.

På baggrund heraf får vandværkerne indvindingstilladelser og kloakforsyningerne tilladelser til udledning af spildevand.

Den økonomiske regulering af vandsektoren er baseret på det såkaldte ”hvile-i-sigselv-princip”. Det betyder, at der over en årrække skal være balance mellem den enkelte forsyningsvirksomheds udgifter og indtægter. Princippet indebærer, at der er fuld brugerfinansiering, dvs. forsyningsvirksomhedens udgifter til etablering, drift, vedligeholdelse, administration samt forrentning af lån skal dækkes fuldt ud af bidrag fra brugerne. Der er ikke fastsat regler for, over hvor lang en periode der skal være balance mellem indtægter og udgifter. Det afgøres som udgangspunkt af den enkelte kommune.

Danmarks Statistik har opgjort vand- og kloakforsyningernes samlede udgifter til knap 11 mia. kr. årligt fordelt med ca. 3 mia. kr. til vandforsyning og godt 7 mia. kr. til kloakforsyning. Udgifterne har været stigende op gennem årene, særligt for kloakforsyningerne bl.a. på grund af skærpede krav til rensningen af spildevand.

Brugerbetalingen fastlægges hovedsageligt på baggrund af vandforbruget som en pris pr. kubikmeter, suppleret med et mindre fast bidrag. Prisen på vand er også pålagt afgifter. Når der ses bort fra afgifter, er prisen pr. kubikmeter (målt i faste priser) steget med 26% fra 1993 til 2003. Hvis afgifterne medregnes, er den gennemsnitlige pris pr. kubikmeter steget med 55% (målt i faste priser). På grund af et betydeligt fald i vandforbruget har husholdningernes udgifter (ekskl. afgifter og målt i faste priser) til vand- og kloakforsyning stort set været konstante siden 1993. Medregnes afgifter, er husholdningernes udgifter steget med 25% (målt i faste priser).

En meget betydelig del af vandsektorens udgifter (størrelsesorden 80-90 pct.) er faste og dermed uafhængige af vandforbruget. Et faldende vandforbrug fører derfor i sig selv ikke til faldende udgifter for forbrugerne. Det sker kun i det omfang, sektorens kapacitet kan tilpasses, hvilket under alle omstændigheder vil tage en længere årrække på grund af de lange levetider for sektorens infrastruktur.