Serviceeftersyn af vandsektoren – Mål for vandsektoren

Serviceeftersyn af vandsektoren

Mål for vandsektoren

Vandsektoren bør fremtidssikres på en sådan måde, at udfordringerne kan imødegås, at effektiviteten kan forbedres og at kravene til forsyningssikkerhed, miljø og sundhed kan fastholdes og på udvalgte områder udbygges.

Rammerne for den fremtidige vandsektor skal udformes, så der sikres bedst mulig kvalitet og service til lavest mulige priser. Samtidig skal der være incitament til de nødvendige investeringer i anlæg og ledningsnet – inklusive det konstaterede efterslæb på kloakområdet.

Gennemsigtighed, sammenlignelighed og benchmarking
Sektorens omkostningsstrukturer, kapitalforhold og effektivitet skal først og fremmest gøres gennemsigtige og sammenlignelige. Et sådant fælles grundlag vil samtidigt gøre det muligt at etablere en retvisende sammenligning af hele vandsektoren og vil være en væsentlig forudsætning for, at sektoren kan effektiviseres og produktiviteten forbedres. Det er endvidere et mål i sig selv, at forsyningerne, myndighederne og forbrugerne kan gennemskue sektorens omkostningsforhold og dermed, hvordan prisen på levering og afledning af vand fastsættes.

Sektorens struktur og organisering
Etableringen af større kommunale enheder i forbindelse med kommunalreformen er en oplagt anledning for kommunerne til at overveje den fremtidige organisering af vandsektoren. Dette giver grundlag for en udvikling hen imod en mere hensigtsmæssig og rationel struktur i vandsektoren med større driftsenheder og/eller driftsfællesskaber inden for både den kommunale og den private forsyning.

Drift og myndighed – selskabsgørelse
Vandsektoren er en væsentlig forsyningssektor, og det offentlige skal derfor også fremover garantere, at hensyn til forsyningssikkerhed, sundhed og miljø varetages hensigtsmæssigt.

Med kommunalreformen overtager staten tilsynet med udledningerne fra de kommunale kloakforsyninger. På vandforsyningsområdet har kommunerne i samarbejde med embedslægeinstitutionerne igennem mange år ført tilsyn med både de kommunale og de private vandforsyninger. Tilsynet med vandforsyningerne skal fortsat ligge i kommunerne.

I den fremtidige organisering af vandsektoren bør der tilstræbes en klar adskillelse mellem kommunernes myndighedsudøvelse og forsyningsvirksomheden og mellem kommunens rolle som bestiller og udfører. En sådan klarere adskillelse vil også mindske risikoen for, at der kan ske en sammenblanding af kommunens almindelige økonomi (som er skattefinansieret) og vandsektorens økonomi (som er brugerbetalt).

En model, der sikrer en sådan større adskillelse og tydeliggørelse af ansvar og opgaver, kunne være at omdanne de kommunale forsyninger til kommunale selskaber. Aktieselskaber vil være den mest oplagte selskabsform. Kommunerne bevarer, som ejer, den overordnede kontrol med forsyningerne, men ansvaret for den daglige drift lægges entydigt hos bestyrelse og ledelse. En sådan selskabsgørelse vil på den ene side sikre en fortsat politisk kontrol med forsyningsvirksomhedens udvikling, og på den anden side sikre at driften baseres på konkrete tekniske, økonomiske og forsyningssikkerhedsmæssige hensyn.

14 kommuner havde i efteråret 2004 en form for selskabsgjort (eller ikke-kommunal drevet) forsyningsvirksomhed i vandsektoren.

Hvad angår de private vandforsyninger, er disse allerede organiseret i selskaber, og spørgsmålet her er derfor mere, hvad der er den optimale størrelse for disse selskaber.

Der er i dag ingen regulering af kommunernes muligheder for bortsalg af vandsektorens virksomheder. Sådanne salg kan få uheldig indvirkning på styringen af udgiftsniveauet i kommunerne og væksten i det offentlige forbrug. Det gælder f.eks., hvis engangsindtægter omsættes direkte i øget kommunalt forbrug. Endvidere kan frasalg rejse en række fordelingsmæssige spørgsmål både på tværs af kommuner og i den enkelte kommune.

Det må derfor være et mål, at kommunernes eventuelle salg af vandsektorens aktiver ikke medfører utilsigtede samfundsøkonomiske eller fordelingspolitiske effekter.

Økonomisk regulering
Vandsektoren er i dag underlagt en økonomisk regulering baseret på hvile-i-sig-selv princippet, ligesom en række andre forsyningssektorer traditionelt har været det. Hvile-i-sig-selv-princippet indeholder ikke nogen økonomisk tilskyndelse for forsyningsvirksomhederne til at begrænse omkostningerne.

Der bør derfor etableres en tidssvarende økonomisk regulering for sektoren, som tilskynder til effektivitet og omkostningsbevidsthed, uden at kravene til forsyningssikkerhed, miljø og sundhed tilsidesættes.

Offentligt og privat samspil
Der skal etableres et bedre og mere dynamisk samspil mellem den offentlige og den private sektor for herigennem at sikre en øget konkurrenceudsættelse af opgaveløsningen til gavn for forbrugerne. En selskabsgørelse af sektoren kombineret med en ændret økonomisk regulering vil i sig selv give sektoren øgede incitamenter til at begrænse omkostningerne. Men også herudover vil der være plads til øget samarbejde mellem de kommunale selskaber og den private sektor. Det kan som hidtil ske gennem udlicitering, men også andre former for samarbejde bør overvejes – f.eks. strategiske samarbejder, partnerskaber eller outsourcing af opgaver til andre kommuner eller private virksomheder.

Samspil med industrien og forskningsverdenen
Vandområdet er en hastigt voksende global erhvervssektor. Danmark har allerede i dag en række virksomheder med tilknytning til vandsektoren, som leverer produkter og serviceydelser af høj kvalitet, og som har forskningsmæssige styrkepositioner inden for vand- og kloakforsyning. Det må imidlertid konstateres, at der i dag kun er et begrænset samspil med den fragmenterede vandsektor. Der er behov for at sikre, at det eksisterende erhvervsmæssige potentiale udnyttes og udvikles.