Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 68 – Kortlægning af parfumestoffer i legetøj og småbørnsartikler

Kortlægning af parfumestoffer i legetøj og småbørnsartikler

4 Parfume- og smagsstoffer

4.1 Duftstoffer
4.2 Anvendelse af duftstoffer
4.3 klassificering af duftstoffer
4.4 Undersøgelser af parfumestoffer i børneprodukter

4.1 Duftstoffer

Menneskets brug af parfumer og duftstoffer er beskrevet allerede for oldtidens civilisationer. På daværende tidspunkt var brugen af parfumer en luksus forbeholdt samfundets elite. Parfumerne anvendtes i forbindelse med begravelsesritualer, ved salvinger og - som i dag som del af skønhedspleje (Frosch et al. 1998, Frosell 1982).

Datidens parfumer blev fremstillet ud fra ekstrakter af naturstoffer fra bl.a. blomster, træer, urter og dyresekreter. Udviklingen inden for den kemiske industri, især efter anden verdenskrig, har muliggjort syntetisk fremstilling af de eftertragtede duftstoffer, hvilket har sænket prisen og øget tilgængeligheden (Frosell 1982).

En parfumes duftgivende enkeltbestanddele kaldes duftstoffer. Bestemte parfumers særegne dufte skabes ved at kombinere flere forskellige duftstoffer. Antallet at forskellige duftstoffer i parfumer varierer fra ganske få til flere hundrede (Rastogi et al. 1994).

Parfumestoffer består alt overvejende af organiske forbindelser, som er syntetisk fremstillede eller naturligt dannede (Frosell 1982).

4.2 Anvendelse af duftstoffer

Med duftstoffers lavere pris og den dermed øgede tilgængelighed for producenter og forbrugere er anvendelsen af stofferne steget. I dag anvendes parfume og duftstoffer i en lang række produkter, der tidligere kun fandtes uparfumeret. Dette gælder bl.a. legetøj og børneartikler.

Parfumer tilsættes produkter for at gøre disse mere attraktive; enten ved at give produktet en bestemt karakter eller ved at camouflere ubehagelige lugte afgivet fra andre ingredienser i produktet (Rastogi et al. 1994). Der er ligeledes en tendens til, at duftstoffer tilsættes produkter til børn for at adskille produktet fra andre produkter af samme typer. Eksempler herpå er brevpapir, viskelæder, tuscher, bamser og lignende, som tilsættes duft for at adskille dem fra de lignende ikke-parfumerede produkter på markedet.

Der er set eksempler på, at producenten af duftende spædbørnslegetøj i markedsføringen anfører, at duften medvirker til at stimulerer sanseudviklingen hos spædbørn under leg med produktet. I ekstreme tilfælde udgør duften/lugten af legetøjet produktets egentlige legefunktion. Et eksempel herpå er gummifigurer, der ved mekanisk påvirkning afgiver en kraftig lugt.

4.3 klassificering af duftstoffer

Der eksisterer i dag flere tusinde forskellige duftstoffer, og da en del af disse kan fremkalde allergi, er der fra flere myndigheders side fokus på at begrænse brugen af disse stoffer til et minimum. EU's videnskabelige komite for kosmetik (SCCNFP) har således klassificeret 24 duftstoffer som sensibiliserende. Stoffer fremgår af nedenstående tabel 4.1. Netop disse 24 stoffer er i fokus i denne undersøgelse.

Tabel 4.1: 24 stoffer klassificeret som sensibiliserende af EU's Videnskabelige Komite for Kosmetik (SCCNFP 1999)

Klik her for at se tabellen.

4.4 Undersøgelser af parfumestoffer i børneprodukter

Mens et stort antal undersøgelser har koncentreret sig om duft- og parfumestoffer i kosmetik, cremer, sæber og shampooer (Rastogi et al. 1994, Rastogi et al. 1995a, Rastogi et al. 1995b, Rastogi et al. 1998, Rastogi et al. 2001, Miljøstyrelsen 2002 b) samt rengøringsprodukter og duftfriskere (Miljøstyrelsen 2002 a, Miljøstyrelsen 2003), findes der i litteraturen kun få eksempler på undersøgelser rettet mod børneprodukter.

Rastogi et al. (1999) har undersøgt indholdet af duftstoffer i børnekosmetik, hud- og kropsplejeprodukter samt kosmetisk legetøj. I alt 25 kosmetiske produkter til børn blev undersøgt for indhold af bl.a. sensibiliserende stoffer. Produkterne omfattede bl.a. shampoo, creme, badegel, eau de toilette, eau de parfume, deodorant, baby olie, læbepomade, læbestift, lip gloss og et parfumeblandingssæt (legetøj). I næsten alle de undersøgte produkter fandtes et eller flere sensibiliserende stof/stoffer. De laveste koncentrationer fandtes i shampooer, badegeler og læbeprodukter (typisk fra under 0,001-0,02 %). I eau de toilette, eau de parfume og deodoranten fandtes koncentrationer mellem 0,01 og 0,5 %, mens de højeste koncentrationer af sensibiliserende stoffer fandtes i parfumeblandingssættet (0,4-3,7 %).

Miljøstyrelsen (2001) har foretaget en gennemgang af børns kontakt med kemiske stoffer - herunder parfumestoffer - i hverdagen. Resultatet af undersøgelsen viste, at børn i vid udstrækning udsættes for bl.a. parfume i hverdagen. Gennemgangen viste også, at der for mange produkttyper er mulighed for at få produktet såvel parfumeret som uparfumeret. Dette gælder f.eks. produkter som sæber, cremer, shampooer, sminke, bleer og vådservietter.