| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af parfumestoffer i legetøj og småbørnsartikler

8 Eksponeringsscenarier

• 8.1 Udvælgelse af stoffer til eksponeringsscenarier
• 8.2 Eksponering af hud
• 8.3 Eksponering ved inhalering
• 8.4 Data til vurdering af sundhedsforhold ved eksponering
  • 8.4.1 Tris(2-chlorethyl)phosphat (TCEP), CAS nr. 115-96-8
  • 8.4.2 Tert-butanol (2-methyl-2-propanol), CAS nr. 75-65-0
  • 8.4.3 n-butylacetat, CAS nr. 123-86-4 46
  • 8.4.4 Butylglykol (2-butoxyethanol), CAS nr. 111-76-2
  • 8.4.5 Cyclohexanon, CAS nr. 108-94-1
  • 8.4.6 Ethylbenzen, CAS nr. 100-41-4
  • 8.4.7 Hexan, CAS nr. 110-54-3
  • 8.4.8 Methylethylketon (MEK), CAS nr. 78-93-3
  • 8.4.9 Methylisobutylketon (MiBK), CAS nr. 108-10-1
  • 8.4.10 Toluen, CAS nr. 108-88-3
  • 8.4.11 Xylener, CAS nr. 1330-20-7

8.1 Udvælgelse af stoffer til eksponeringsscenarier

For at undersøge potentiel eksponering med skadelige stoffer ved brug af de udvalgte produkter blev der foretaget analyse af migration til sved af ekstrakter fra produkterne til belysning af mulig eksponering ved berøring og hudkontakt samt en emissionsanalyse til belysning af eksponering gennem indånding. Migrationstesten er udført på 4 produkter, beregnet til børn under tre år, mens emissionsanalysen er lavet for 7 produkter heraf 4 produkter til børn under tre år og 3 produkter til børn over tre år. Resultaterne af de to test fremgår af Kapitel 7 og danner grundlag for udvælgelse af stoffer til nærmere analyse af eksponering i typiske anvendelsesscenarier.

Det er valgt ikke at lave eksponeringsscenarier for de sensibiliserende duftstoffer på grund af deres allerede dokumenterede farlighed.

Eksponeringsscenarier for optag gennem huden er udvalgt på baggrund af migrationstest foretaget på i alt fire produkter specielt til børn under tre år (D09, D12, D14, D15). GC/MS screening af simulanten for sved viser forekomst af duftstofferne cyclohexanon, ethylvanillin, 7-hydroxy-3,7-dimethyl octanal, piperonal og vanillin fordelt på de fire produkter i koncentrationer på eller under 140 mg/kg (140 ppm). Herudover er der påvist forekomst af bl.a. diethylphthalat og tris(2-chlorethyl)phosphat.

På baggrund af stoffernes sundhedsmæssige egenskaber og klassificering, vurderes det, at forekomsten af duftstofferne påvist i migrationstesten af de fire produkter ikke udgør en sundhedsmæssig risiko ved kontakt med huden.

Tris(2-chlorethyl)phosphat anvendes som flammehæmmer i et enkelt produkt (D12, kube)) og er ved migrationstesten fundet i høje koncentrationer i svedsimulanten (gennemsnitlig værdi på 5.900 ppm). Tris(2-chlorethyl)phosphat er mistænkt for at være kræftfremkaldende (carc3) og vurderes at udgøre den højeste sundhedsmæssige risiko ved kontakt med huden af de fire undersøgte produkter. Der er på denne baggrund valgt at lave eksponeringsscenarium på flammehæmmeren i produktet D12 (kube).

Emissionstesten viser afdampning af en lang række organiske forbindelser repræsenteret ved bl.a. duftstoffer og opløsningsmidler. Funktionen af de enkelte stoffer er kun identificeret for gruppen af duftstoffer. Afdampningen af stoffer er især høj for produkterne D02 (gummifigur) og D08 (tusch), hvor der samtidig ses en stor variation i kemikalierne, der afdampes.

Til udvælgelse af kemiske stoffer til eksponeringsscenarium for indånding er der set på indholdet i og afgivelsen fra produkterne samt stoffernes klassificering. Dette er gjort for alle stofferne og ikke kun for duftstofferne. På baggrund af stoffernes sundhedsmæssige egenskaber ved indånding er der udvalgt i alt 10 stoffer til analyse af eksponeringsscenarier plus TCEP for en enkelt produkt. I alt 5 af de 10 stoffer er sandsynligvis anvendt i produkterne som duftstoffer (angivet i nedenstående tabel).

Nedenstående tabel viser en oversigt over de udvalgte stoffer og deres klassificering (Listen over farlige stoffer, Miljøstyrelsen) med angivelse af i hvilke produkter, de forekommer. Alle de udvalgte stoffer optræder på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, mens hexan og tris(2-chlorethyl)phosphat også er på listen over uønskede stoffer.

Tabel 8.1: Stoffer udvalgt til eksponeringsscenarier på baggrund af migrations- og emissionstest

1 Duftstof

2 Flammehæmmer

^ findes ikke længere på det danske marked

8.2 Eksponering af hud

Eksponering af hud kan ske under leg med legetøjet, hvor de kemiske stoffer kan komme i kontakt med huden via sved. De gennemførte analyser af migration har påvist, at nogle af de kemiske stoffer i legetøjet kan overføres til sved. Via sveden kan de dernæst komme i kontakt med huden. Som nævnt i afsnit 8.1, er det stoffet tris(2-chlorethyl)phosphat, det er valgt at fokusere på.

Beregningen af optaget via huden er foregået efter principperne i Technical Guidance Document (TGD 2003). Beregningen er gennemført for børn under tre år.

Det er forudsat at kontaktarealet er barnets håndflader, svarende til en andel af det total overfladeareal på 2,2 % (totalt overfladeareal for børn sat til 60,3 dm², og vægten er sat til 15 kg). Det er endvidere forudsat, at hele den migrerede mængde optages på én gang (n=1).

Eksponeringen beregnes efter formlen (TGD 2003):

(1) E = C/a * A

Beregning af den aktuelle optagelse pr. kg legemsvægt foregår efter følgende formel (TGD 2003):

(2) U_{der, pot} = E * n / BW

Følgende parametre indgår i vurderingen af hudeksponeringens omfang:

Til brug ved beregning af hudoptag for børn er der anvendt følgende data (TGD 2003):

8.3 Eksponering ved inhalering

Ved leg med legetøj indeholdende duftstoffer og andre kemiske stoffer, kan der ske en emission af flygtige organiske komponenter til luften og derefter kan stofferne blive inhaleret af barnet. Det er især koncentrationen af de enkelte stoffer i det volumen, der omgiver barnet, det er interessant at vurdere i forbindelse med eksponeringen.

Emissionstesten er gennemført med 1 g materiale i et lille kammer, hvorfra der er suget luft svarende til et luftskifte på 2,9 gange pr. time. Resultaterne er angivet i tabel 7.5 i kapitel 7 som en koncentration i luften angivet som μg/m³.

De opnåede koncentrationer kan omregnes til en kildestyrke, R, fra det enkelte produkt:

(3) R = C₀ * n₀ *V₀, hvor C₀ er den målte koncentration i testopstillingen, n0 er luftskiftet i testkammeret, og V₀ er volumen af testkammer

Kildestyrken R anvendes til at beregne koncentrationen i luften ved en given eksponering. Her regnes der med et volumen på 2 m³ (V) omkring personen og et luftskifte (n) på 0,5 gange pr. time, som er et normalt luftskifte i boligen jf. TGD (2003).

Koncentrationen omkring personen er da:

(4) C = R / (V * n) = C₀ * n₀ *V₀ /(V * n), hvor n er luftskiftet i boligen og V er volumen omkring personen

Beregningerne gennemføres for de stoffer, der er udvalgt på baggrund af emissionstesten til nærmere vurdering af et typisk eksponeringsscenarium.

Oversigt over anvendte parametre ved beregning af koncentrationen i luften omkring en person ved en given eksponering:

Til beregning af koncentrationen omkring personen er der anvendt følgende data:

Værdier for n₀ og V₀ er data for testopstillingen, mens værdier for n og V er værdier fra TGD (2003).

8.4 Data til vurdering af sundhedsforhold ved eksponering

Omfanget af eksponering ved brug af de enkelte produkter sammenholdes med kendte grænseværdier for påvirkning af sundhed. Der anvendes NOAEL (No observed adverse effect level) eller LOAEL (lowest observed adverse effekt level) værdier bestemt i dyreforsøg ofte udført med rotter eller mus. NOAEL værdierne angiver den højeste undersøgte koncentration, hvor der ikke er fundet uønskede sundhedseffekter, enten angivet som koncentration i luften eller som optaget mængde. Ved ekstrapolering af NOAEL værdier bestemt ved dyreforsøg til mennesker skal der tages hensyn til eksponeringsvejen samt effektens alvorlighed. LOAEL er den laveste undersøgte koncentration, hvor der er fundet effekt. Hvis man ikke i de gennemførte forsøg kan fastsætte en NOAEL anvendes LOAEL i vurderingen af risikoen.

Til belysning af de udvalgte stoffers skadelige effekter og forventede effektniveauer er der foretaget søgning i EU risikovurderinger, IUCLID og US EPA (Toxnet, Riskline, IRIS, HSDB). NOAEL værdier fundet i litteraturen er vist i nedenstående oversigtstabeller. For TCEP, der blev påvist i migrationstesten, er der vist NOAEL værdier for indtagelse, og der er suppleret med oplysninger fra udkast til EU's risikovurdering af TCEP.

For stoffer, som er fundet i emissionstesten, er der i litteraturen fundet grænseværdier for indhold i luft af de pågældende stoffer. Dette drejer sig om arbejdstilsynets grænseværdier(AT 2002), LCI (Lowest Concentration of interest) (EU 1997) samt reference koncentrationer for inhalation, RfC (IRIS 2004).

Arbejdstilsynets grænseværdier er fremsat for indhold i luften under et arbejdsmiljø (AT 2002) mens LCI (Lowest Concentration of interest) er fremsat specielt for indeklima. LCI værdierne er defineret, som den laveste koncentration af et givet stof, som, baseret på den nuværende viden, ikke medfører risiko for skadelige effekter på mennesker (EU 1997). LCI beregnes ud fra skadelige effekter i arbejdsmiljøet og betragtes derfor ikke som en egentlig grænseværdi for indeklimaet men et estimat for, hvornår der kan forventes at optræde gener, typisk irritation slimhinder og hudirritation i et givent indeklima. LCI værdierne er ofte beregnet på basis af grænseværdier for arbejdsmiljøet med en typisk sikkerhedsfaktor på 100. For stoffer, der er teratogene, reproduktionstoksiske eller kræftfremkaldende, er sikkerhedsfaktoren dog 1.000.

Reference koncentrationer for inhalation, RfC (IRIS 2004) er et estimat for en daglig eksponering ved inhalation, hvor der skønnes ikke at opstå risiko for skadelige effekter gennem et normalt menneskes levetid. Inhalationsreference koncentrationerne er fremsat på baggrund af toksiske effekter for både det respiratoriske system og effekter uden for det respiratoriske system.

Derudover er der angivet lugttærskelværdier for de enkelte stoffer. De er medtaget da der netop er fokus på duftstoffer, dvs. stoffer som kan formodes at have en lav lugttærskel. Lugttærskelværdierne er fra VOCBASE (VOCBASE, 1996).

8.4.1 Tris(2-chlorethyl)phosphat (TCEP), CAS nr. 115-96-8

Eksponering til TCEP er blevet undersøgt i mus og rotter. Forsøgene viser effekter på lever og nyrer. Der er ved gentagen indtagelse (dosering oralt eller via sonde direkte til mavesækken) fundet NOAEL værdier på 88-400 mg/kg kropsvægt/d. Ved undersøgelse af effekter i fostertilstanden hos rotter er der fundet NOAEL for moderdyret på 200 mg/ kg kropsvægt/d (IUCLID 2000), observeret som reduktion i fødeindtag. Der blev ikke fundet signifikante effekter på fosteret.

TCEP er i øjeblikket under risikovurdering i EU med Tyskland som rappoteur-land. Resultater af sundhedsvurderingen foreligger i første udkast. Heri fremgår en LOAEL på 12 mg/kg kropsvægt/d som den laveste toksicitetsværdi og brugt som udgangspunkt for risikovurderingen (RAR 2004). LOAEL værdien er fundet ved gentagen indtagelse af TCEP i forsøg med mus over en periode på 18 måneder, hvor der blev observeret læsioner på nyrerne. Der blev ikke bestemt en NOAEL værdi for disse effekter (RAR 2004).

Tabel 8.2: NOAEL værdier fundet i litteraturen for TCEP (Tris(2-chlorethyl)phosphat) udvalgt på baggrund af migrationstest

* repeated dose toxicity

8.4.2 Tert-butanol (2-methyl-2-propanol), CAS nr. 75-65-0

Effekt fra indånding af tert-butanol er blevet undersøgt i test til belysning af fosterskader hos rotter. I forsøgene observeredes reduktion i fødeindtag og vægttab hos moderen samt reduktion i knogledannelsen hos fosteret. NOAEL blev bestemt til 6.053 mg/m³ (2.000 ppm) for moderdyret og til 15.133 mg/m³ (5.000 ppm) for fosteret (IUCLID 2000).

Tabel 8.3: NOAEL værdier fundet i litteraturen for Tert-butanol udvalgt på baggrund af emissionstesten

Grænseværdier og lugttærskel for tert-butanol:

Grænseværdi (AT 2002): 150 mg/m³

LCI (EU 1997): 1 mg/m³

RfC (IRIS 2004): -

Lugttærskel (VOCBASE 1996): 70.000 μg/m³

8.4.3 n-butylacetat, CAS nr. 123-86-4

Kun få forsøg til bestemmelse af NOAEL for indånding af n-butylacetat er fundet i litteraturen. Effekt på fostertilstanden blev undersøgt i forsøg med rotter og kaniner. Der var ingen signifikante påvirkninger af fosteret ved den undersøgte koncentration på 7.230 mg/m³ (1.500 ppm), mens moderdyrene viste nedsat fødeindtag og vægttab (IUCLID 2000).

Tabel 8.4: NOAEL værdier fundet i litteraturen for n-butylacetat udvalgt på baggrund af emissionstesten

Grænseværdier og lugttærskel for n-butylacetat:

Grænseværdi (AT 2002): 710 mg/m³

LCI (EU 1997): 7 mg/m³

RfC (IRIS 2004): -

Lugttærskel (VOCBASE 1996): 47 μg/m³

8.4.4 Butylglykol (2-butoxyethanol), CAS nr. 111-76-2

NOAEL værdier, bestemt i inhaleringsstudier ved gentagen eksponering af rotter og marsvin, ligger i området 98-610 mg/m³ (IUCLID 2000, IRIS 2004). De observerede effekter var påvirkninger af blod, lever og nyrer. Der blev ligeledes observeret effekt på foster ved eksponering af moderdyr under svangerskab, og NOAEL for foster blev bestemt til 970 mg/m³ (IUCLID 2000).

Tabel 8.5: NOAEL værdier fundet i litteraturen for butylglykol udvalgt på baggrund af emissionstesten

Grænseværdier og lugttærskel for butylglykol:

Grænseværdi (AT 2002): 98 mg/m³

LCI (EU 1997): 1 mg/m³

RfC (IRIS 2004): 13 mg/m³

Lugttærskel (VOCBASE 1996): 5 μg/m³

8.4.5 Cyclohexanon, CAS nr. 108-94-1

Kun få data findes for sundhedseffekter ved indånding af cyclohexanon. Undersøgelse med frivillige udsat for forskellige niveauer af cyclohexanon i luften viste, at hovedparten af de frivillige klagede over irritation af øjne, næse og hals ved koncentrationer på 300 mg/m³, mens en koncentration på 100 mg/m³ blev betegnet som acceptabel (Riskline 2004). Et langtidsstudie med kaniner viste skader på centralnervesystemet efter gentagen eksponering. Der blev bestemt en NOAEL på 2.450 mg/m³ (Riskline 2004). En 8 timers tidsvægtet gennemsnitlig grænseværdi er angivet til 20 mg/m³ beregnet for et arbejdsmiljø (Riskline 2004).

Tabel 8.6: NOAEL værdier fundet i litteraturen for cyclohexanon udvalgt på baggrund af emissionstesten

Grænseværdier og lugttærskel for cyclohexanon:

Grænseværdi (AT 2002): 40 mg/m³

LCI (EU 1997): 1 mg/m³

RfC (IRIS 2004): -

Lugttærskel (VOCBASE 1996): -

8.4.6 Ethylbenzen, CAS nr. 100-41-4

Lever- og nyreforandringer samt ændringer i vægt af disse blev observeret hos mus og kaniner udsat for gentagen eksponering af luftformig ethylbenzen i koncentrationer på 100-3.350 mg/m³ (23-750 ppm) Ændringer i sammensætningen af blod blev observeret ved 100 mg/m³. NOAEL blev bestemt i området 10-2.370 mg/m³ (2,3-500 ppm) (IUCLID 2000).

Tabel 8.7: NOAEL værdier fundet i litteraturen for ethylbenzen udvalgt på baggrund af emissionstesten

Grænseværdier og lugttærskel for ethylbenzen:

Grænseværdi (AT 2002): 217 mg/m³

LCI (EU 1997): 1 mg/m³

RfC (IRIS 2004): 1 mg/m³

Lugttærskel (VOCBASE 1996): -

8.4.7 Hexan, CAS nr. 110-54-3

På trods af hexans risiko for skadelige virkning ved inhalation er der kun fundet få data på NOAEL værdier bestemt i inhalationstest. For inhalation af hexan blev der i et forsøg med gentagen eksponering observeret irritation af næseslimhinder, og der blev bestemt en NOAEL værdi på 1.762 mg/m³ (IRIS 2004). Til brug for i et arbejdsmiljø (eksponering i 8 timer) angives en gennemsnitlig grænseværdi på 73 mg/m³ (IRIS 2004).

Tabel 8.8: NOAEL værdier fundet i litteraturen for Hexan udvalgt på baggrund af emissionstesten

Grænseværdier og lugttærskel for hexan:

Grænseværdi (AT 2002): 90 mg/m³

LCI (EU 1997): 0,7 mg/m³

RfC (IRIS 2004): 0,2 mg/m³

Lugttærskel (VOCBASE 1996): 79.000 μg/m³

8.4.8 Methylethylketon (MEK), CAS nr. 78-93-3

Der blev observeret vægttab hos rotter, der gentagne gange over 90 dage blev eksponeret for MEK i luften. En NOAEL værdi blev bestemt til 7.362 mg/m³ (2.500 ppm). Reduktion i vægtforøgelsen hos gravide rotter eksponeret til MEK i luften under svangerskab blev observeret, mens knogledannelsen hos fosteret viste afvigelser (IUCLID 2000). Hos mus blev der ved de undersøgte koncentrationer af MEK i luften 8.834 mg/m³ (3.000 ppm) ikke fundet signifikante påvirkninger.

Tabel 8.9: NOAEL værdier fundet i litteraturen for methylethylketon (mek) udvalgt på baggrund af emissionstesten

Grænseværdier og lugttærskel for methylethylketon (MEK):

Grænseværdi (AT 2002): 145 mg/m³

LCI (EU 1997): 1 mg/m³

RfC (IRIS 2004): 5 mg/m³

Lugttærskel (VOCBASE 1996): 870 μg/m³

8.4.9 Methylisobutylketon (MiBK), CAS nr. 108-10-1

Indånding af MiBK i luften viste en vægtreduktion af lever og nyrer hos eksponerede rotter og mus. Der blev ligeledes observeret ændringer i blodsammensætningen hos nogle dyr. I forsøg med gravide rotter blev der fundet vægttab hos moderdyret. NOAEL for rotter og mus blev fundet i området 208 - 2.080 mg/m³ (50-500 ppm) ved gentagen eksponering til MiBK i luften (IUCLID 2000).

Tabel 8.10: NOAEL værdier fundet i litteraturen for methylisobutylketon (mibk) udvalgt på baggrund af emissionstesten

Grænseværdier og lugttærskel for methylisobutylketon (MiBK):

Grænseværdi (AT 2002): 83 mg/m³

LCI (EU 1997): 1 mg/m³

RfC (IRIS 2004): 3 mg/m³

Lugttærskel (VOCBASE 1996): 540 μg/m³

8.4.10 Toluen, CAS nr. 108-88-3

Indånding af toluen kan bl.a. give effekter på nervesystemet. Der er foretaget en lang række forsøg med rotter og mus til belysning af toluens effekt. Der er bestemt værdier for NOAEL i området 377-3.770 mg/m³ (100-1.000 ppm) i forsøg med gentagen dosering og i forsøg til undersøgelse af effekt på reproduktionen er NOAEL 1.508-1.885 mg/m³ (400-500 ppm). Forsøg til belysning af effekter i fosterstadiet er foretaget både for rotter, mus og kaniner, og her er der fundet NOAEL for moderdyret på 500-2.830 mg/m³ (131-750 ppm) og i samme størrelsesorden for fosteret (IUCLID 2000).

Tabel 8.11: NOAEL værdier fundet i litteraturen for toluen udvalgt på baggrund af emissionstesten

Grænseværdier og lugttærskel for toluen:

Grænseværdi (AT 2002): 94 mg/m³

LCI (EU 1997): 1 mg/m³

RfC (IRIS 2004): 0,4 mg/m³

Lugttærskel (VOCBASE 1996): 644 μg/m³

8.4.11 Xylener, CAS nr. 1330-20-7

I forsøg med mus blev der ved indånding af xylener i blanding observeret nedsat knogledannelse hos fosteret. Effekt på moderdyr blev ikke rapporteret. Indånding af xylener gav anledning til død, abort eller fosterdød ved koncentrationer på 1120 mg/m³ (230 ppm), mens der ikke blev observeret effekter ved 560 mg/m³ (115 ppm) (IUCLID 2000).

Tabel 8.12: NOAEL værdier fundet i litteraturen for xylener udvalgt på baggrund af emissionstesten

Grænseværdier og lugttærskel for xylener:

Grænseværdi (AT 2002): 109 mg/m³

LCI (EU 1997): 1 mg/m³

RfC (IRIS 2004): 0,1 mg/m³

Lugttærskel (VOCBASE 1996): -

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.