Screeningsundersøgelse for campylobacter i vand

Forord

Campylobacter regnes i dag for at være en af de vigtigste årsager til diarré hos mennesker. Den er beskrevet i større udbrud efter indtagelse af upasteuriseret mælk, utilstrækkeligt varmebehandlet kød samt fra forurenet drikkevand. Udenlandske og danske undersøgelser har vist, at Campylobacter kan forekomme i overfladevand, herunder badevand, men i hvilke niveauer samt om de forekommende niveauer udgør en risiko for de badende er ikke afklaret. Desuden er forurenet drikkevand og specielt forurenede brønde angivet som en mulig risikofaktor, men der er ikke foretaget nogen screening af niveauet i private brønde.

Dette projekt ”Screeningsundersøgelse for Campylobacter i vand” har til formål at undersøge badevand og drikkevand for campylobacter med henblik på at få mere viden om campylobacter i vandmiljøet. Resultaterne skal anvendes til at foretage en risikovurdering af campylobacter.

Prøveudtagning og analyser er foretaget af Eurofins Danmark.

Projektet er udarbejdet af

Vibeke From Jeppesen, Eurofins Danmark

Inger Guldbæk Eurofins Danmark

 



Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.