| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Screeningsundersøgelse for campylobacter i vand

1. Campylobacter bakterier

• 1.1 Bakterien
  • 1.1.1 Morfologi
  • 1.1.2 Systematik
  • 1.1.3 Vækstbetingelser
• 1.2 Campylobacteriose
  • 1.2.1 Symptomer
  • 1.2.2 Inkubationstid og varighed af campylobacteriose
  • 1.2.3 Infektiv dosis
  • 1.2.4 Hyppighed af campylobacteriose
  • 1.2.5 Forekomst og smitteveje

1.1 Bakterien

Campylobacter er ikke en ny bakterie, da den har været kendt som dyrepatogen siden 1880. Men det var først i 70'erne, at man fik udviklet metoder til påvisning og isolering af bakterien, hvor der var fokuseret på dens rolle som humanpatogen.

1.1.1 Morfologi

Ordet Campylobacter kommer fra det græske ”kampylos” og betyder ”snoet stav” og sådan ser bakterien også ud. Stavene er små og tynde 0,2-0,8 µm brede og 0,5-5 µm lange, snoede, spiral- eller kommaformede (Keener et al 2004). I gamle kulturer kan cellerne være coccoide. Bakteriecellen har polære flageller i den ene eller i begge ender og den bevæger sig med hurtige ofte roterende, proptrækkeragtige bevægelser. Campylobacter er ikke sporedannende.

1.1.2 Systematik

Familien campylobacteriaceae omfatter to slægter: Campylobacter og Arcobacter. Der er 18 typer og undertyper. Af disse anses de følgende 11 for at være human patogene: C jejuni subspecies jejuni, C jejuni subspecies doylei, C coli, C upsaliensis, C lari, C fetus subspecies fetus, C hyointestinalis, C concisus, C sputorum,C curvus, og C rectus.

Hyppigst forekommende er Campylobacter jejuni, der tegner sig for ca. 90% af sygdomstilfælde og C. coli, der udgør hovedparten af de resterende 10% .

1.1.3 Vækstbetingelser

Campylobacter er microaerofile, dvs. de kræver tre til fem procent ilt og mellem to og ti procent kuldioxid for at kunne vokse optimalt.

Campylobacter bakterier kan vokse i temperaturområdet 30-42°C og har optimumtemperatur mellem 37 og 42°C. Karakteristisk er det at dens minimumstemperatur er 20°C. Den er således ikke i stand til at opformere sig ved kølerumstemperaturer eller i drikkevand. Bakterierne kan overleve to til fire uger ved 4°C og to til fem måneder ved –20°C (BAM). Campylobacter har en D-værdi (decimal varmereduktionstid) på under eet minut ved 60°C og er således meget varmefølsomme. Campylobacter jejuni og Campylobacter coli er termofile med optimumtemperatur på 37°C.

Campylobacter er følsomme for udtørring. Specielt C. jejuni er meget følsom for tørring og opbevaring ved stuetemperatur, hvorimod en større andel overlever flere uger når opbevaring sker ved køletemperaturer og passende fugtighed (BAM).

Optimalt pH for vækst af campylobacter er pH området 6,5 til 7,5. Bakterien overlever ikke pH værdier under 4,9, men kan vokse i området pH 4,9 til 9,0.

Campylobacter er gram-negative, oxidase positive og katalase positive. Nogle campylobacter fermenterer eller oxyderer kulhydrater. Campylobacter jejuni hydrolyserer hippurat, indoxyl, acetat og reducerer nitrat, men C. jejuni kan ikke fermentere eller oxydere kulhydrater.

Campylobacter er skrøbelige og følsomme for stress såsom ilt, udtørring, lavt pH, varme, frysning og længere tids opbevaring. Restituering af beskadigede celler foregår derfor i mindre grad hos campylobacter end hos andre bakterier. Der kræves derfor også selektive medier for at kunne isolere campylobacter bakterier.

De fleste campylobacter stammer er modstandsdygtige overfor antibiotikaet cephalothin og mange er også resistente overfor flourquinoloner, en kategori af antibiotika, som anvendes ved bekæmpelse af sygdomme hos dyr og mennesker.

1.2 Campylobacteriose

Campylobacter kan give sygdommen campylobacteriose hos mennesker, og bakterien er i dag den hyppigste årsag til fødevarebårne mavetarminfektioner hos mennesker i Danmark og i mange andre lande.

1.2.1 Symptomer

Symptomerne er diarré (evt. blodig), kvalme, mavesmerter, feber, hovedpine og muskelsmerter. Infektionerne kan i sjældne tilfælde manifestere sig som meningitis, lungebetændelse og abort, en meget sjælden følgesygdom er en voldsom form af Guillan-Barré Syndrom.

De patogene mekanismer bag campylobacteriose er ikke fuldstændig afdækkede, men C. jejuni menes at producere et varmelabilt toksin som forårsager diarré. C jejuni kan også være invasiv, den koloniserer tarmen og forårsager inflammatorisk diarré med feber. De fleste infektioner er selvbegrænsende og behandles ikke med antibiotika. Behandling med erythromycin reducerer den periode, hvori patienterne udskiller campylobacter i faeces. Børn og unge samt personer med undertrykt/svækket immunforsvar er mere modtagelige for campylobacteriose og risikerer længere og sværere sygdomsforløb.

1.2.2 Inkubationstid og varighed af campylobacteriose

Inkubationstiden er fra to til ti dage, hvorefter sygdommen varer fra syv til ti dage, men tilbagefald er ikke ualmindelige og sygdommen kan vare op til flere uger.

1.2.3 Infektiv dosis

Der skal meget få bakterier til for at give sygdom. Infektiv dosis er lav (varierer fra ca. 500 bakterieceller til 10000 bakterieceller), afhængig af campylobacter stammen og af hvor beskadigede bakteriecellerne er som følge af stress fra miljøet. Infektiv dosis er lavere for personer med undertrykt/svækket immunforsvar (BAM). C. jejuni er hovedårsagen til campylobacteriose hos mennesker (ca. 90% af tilfældene), mens C coli tegner sig for hovedparten af de resterende campylobacteriose tilfælde.

1.2.4 Hyppighed af campylobacteriose

Antallet af campylobacteriose tilfælde overstiger langt antallet af salmonellose tilfælde. Campylobacterinfektioner hos mennesker har været et tiltagende problem gennem en række år både i Danmark og andre lande. Figur 1 viser udviklingen i campylobacteriose i Danmark (DFVF). Det reelle antal vurderes at være væsentlig højere (10-25 gange). En væsentlig del af tilfældene relateres til smitte i udlandet, såkaldt rejsediarré.

Figur 1: Udvikling af registrerede sygdomstilfælde i Danmark (DFVF).

1.2.5 Forekomst og smitteveje

Campylobacter er kræsne mikroorganismer og på grund af den høje minimumstemperatur for vækst kan den kun sjældent opformere sig i miljøet på vore breddegrader. Men den er i stand til at overleve mange steder i miljøet og der skal få bakterier til for at blive syg. Den er påvist i vand fra floder, flodmundinger og kystvand i mængder fra 10 til 230 cfu/100 ml. Campylobacter findes og kan opformere sig i tarmkanalen hos mange pattedyr og fugle. Højere kropstemperatur hos fugle end hos pattedyr menes at være årsag til større hyppighed hos fugle. Dyrene kan være raske smittebærere men kan også få campylobacteriose. Man har ikke fundet raske smittebærere blandt mennesker, men campylobacter isoleres ofte fra rask kvæg, kyllinger, fugle, kæledyr og fluer.

Der kan påvises en årstidsvariation i forekomst af campylobacter, således er lavest forekomst i de kolde måneder og højst forekomst i de varme måneder.

Mange fødevarer er beskrevet som årsag til campylobacteriose hos mennesker. Flere undersøgelser peger på fjerkræ som en af hovedkilderne, men også svine- og oksekød, kød tilberedt på grill, upasteuriseret mælk, forurenet drikkevand og kontakt til kæledyr er beskrevet som årsager til campylobacteriose hos mennesker.

C jejuni kan findes i mange animalske levnedsmidler, men oftest er fjerkræ og rå mælk hovedkilden. På svinekød er det C coli der dominerer. I 2001 blev campylobacter påvist i 33% af prøver af dansk kyllingekød, og i 18% af dansk kalkunkød (DFVF). I okse- og svinekød forekommer bakterien i ca. 1% af de undersøgte prøver.

De fleste campylobacterinfektioner er sporadiske og omfatter enkelt tilfælde og kilden til smittespredning kan sjældent identificeres. Udbrud af campylobacteriose er sporet til rå mælk, kontamineret vand og kontakt med kæledyr og husdyr. Campylobacter findes i mælk som følge af fækal forurening under malkningen eller en infektion i yveret. Forurenet vand, såvel overfladevand som brøndvand er påvist som kilde til campylobacteriose (SLV rapport nr. 10 2002).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.