|
Målinger af forureningsindhold i regnbetingede udledninger Sammenfatning
I denne rapport findes data for de to oplande, et større fælleskloakeret opland omkring Toftøjevej i Københavns kommune og et mindre separatkloakeret opland i Sulsted by i Nordjyllands amt. Data fra de to oplande er indberettet i rapportform og findes som bilag til denne rapport. Dette kapitel er en overordnet sammenfatning af data fra disse to bilag. 1.1 OmrådekarateristikaDer er indberettet data for det fælleskloakerede opland Toftøjevej i København og det separat kloakerede opland Sulsted i Nordjylland. Oplandet Toftøjevej er på 144 ha med en befæstelsesgrad på 34 %. Toftøjevej er beliggende i Vanløse, i et boligområde med ældre parcelhuse placeret på forholdsvis små grunde. Herudover findes der i oplandet et mindre erhvervsområde, hovedsageligt bestående af autoværksteder og trykkerier samt to skoler. Desuden er oplandet gennemskåret af tre større veje. For en mere detaljeret beskrivelse af oplandet henvises der til Bilag 1. Oplandet Sulsted er beliggende ca. 15 km nord for Aalborg i et område hovedsageligt bestående af parcelhuse. Oplandets areal er ca. 15 ha med en befæstelsesgrad på 32 %. Der er udelukkende lokale parcelhusveje i oplandet. For en mere detaljeret beskrivelse af oplandet se Bilag 2. 1.2 VandføringsmålingerAntallet af målte regnhændelser til bestemmelse af den hydrologiske reduktionsfaktor og initialtabet er 28 for Toftøjevej og 23 for Sulsted. For oplandet Sulsted er der ved lineær regression beregnet en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,55 og et initialtab på 0,60. For Toftøjevej er på samme måde beregnet en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,7 og et initialtab med negativt fortegn. I tabel 1 er der udover Toftøjevej og Sulsted vist initialtab og hydrologisk reduktionsfaktorer for 7 oplande, bestemt i tidligere undersøgelser. Tabel 1: Hydrologisk reduktionsfaktor og initialtab for 9 oplande i det intensive måleprogram.
Den fundne hydrologiske reduktionsfaktor for Sulsted opland er en del lavere end typetallet, men er opgivet med en r2-værdi på 0,96 og er af Nordjyllands amt vurderet som et pålideligt resultat. For Toftøjevej er den hydrologiske reduktionsfaktor på 0,7. Initialtabet er negativt og er derfor sat til 0, hvorved r2-værdien er beregnet til 0,91. Både den hydrologiske reduktionsfaktor for Toftøjevej og Sulsted samt et beregnet middel for alle 9 oplande i tabel1 er lavere end typetallet på 0,80. For Sulsted er initialtabet det samme som typetallet, og beregnes et middel for alle 9 oplande findes et initialtab, som også er i overensstemmelse med typetallet, dog varierer initialtabet forholdsvist meget imellem de enkelte oplande. Resultaterne for de i alt 9 oplande viser en forholdsvis stor spredning på den hydrologiske reduktion, idet reduktionsfaktoren ligger i intervallet 0,43 - 0,9. Den gennemsnitlige reduktionsfaktor er 0,65 for de 9 oplande i intensiv programmet. Der ses ikke nogen sammenhæng mellem reduktionsfaktor og bebyggelsernes karakter, oplandets størrelse eller lignende. Principielt bør fastsættelse af hydrologiske reduktion og fastsættelse af befæstelsesgrader ses i sammenhæng. I intensiv programmet er oplande generelt detailopmålt med relativ stor sikkerhed for befæstelsesgraden. I det generelle program anvendes opgørelser af befæstelsesgrader fra kommunale spildevandsplaner mm., hvor detailleringsgaden af opgørelser er af svingende kvalitet. Desuden kan der være fortætninger fx af villakvarterer, der vil forøge det samlede befæstede areal i forhold til det forudsatte i de oprindelige opgørelser. Man kunne derfor argumentere for, at der for områder, der er detailopmålt, skulle bruges en lavere hydrologisk reduktion end de 0,8 (fx 0,7), til opgørelser af årlige udledte mængder. Der er hermed ikke taget stilling til anvendelsen af hydrologisk reduktionsfaktor til dimensionering af afløbssystemer og bassiner. Dette vil dog ikke være forsvarligt for det generelle program. Ud fra en samlet betragtning kan det ikke anbefales generelt at anvende en lavere hydrologisk reduktionsfaktor end 0,8. Det anbefales derfor fortsat at anvende typetallene fra Miljøstyrelsen 1990 i det generelle program. 1.3 StofmålingerFor Toftøjevej er der udtaget 19 NPO vandføringsvægtede prøver jævnt fordelt over året, hvor prøver er udtaget af regnhændelser på mellem 2,6 mm og 39,6 mm nedbør. I det separatkloakerede opland Sulsted er der udtaget 25 NPO vandføringsvægtede prøver jævnt fordelt over året af regnhændelser med en dybde mellem 0,8 mm og 26,4 mm. Tabel 2: Stofmålinger af NPO for det fælleskloakerede opland Toftøjevej
* Typetal fra Miljøstyrelsen 1990. Tabel 3: Stofmålinger af NPO for det separatkloakerede opland Sulsted
* Typetal fra Miljøstyrelsen 1990. Målingerne for oplandet Toftøjevej er på niveau med de gennemsnitlige NPO koncentrationer i forhold til tidligere danske målinger. Middelkoncentration for det organiske stof er dog noget højere end typetallet (134% af typetallet), mens middelkoncentrationen for det suspenderede stof er i overensstemmelse med typetallet, for total fosfor er målingerne lidt lavere end typetallet (84% af typetallet), og endelig for total kvælstof noget lavere end typetallet (40% af typetallet). For oplandet Sulsted er middelkoncentrationerne meget lave i forhold til typetallene. Nordjyllands amt overordnede forklaring på de lave tal er, at der ikke findes fejlkoblinger i oplandssystemet, samt at afløbssystemet er forholdsvist nyt, hvorfor det må være forventeligt, at der er få dårlige samlinger, hvor der er mulighed for sedimentation. I tabel 4 og 5 er sammenlignet med stofmålinger af NPO fra tidligere undersøgelser, henholdsvis for fælleskloakerede oplande og separatkloakerede oplande. Tabel 4: Stofmålinger af NPO for fælleskloakerede oplande, fra Toftøjevej og tidligere undersøgelser.
Tabel 5: Stofmålinger af NPO for separatkloakerede oplande, fra Sulsted og tidligere undersøgelser.
Som det fremgår af tabellerne, er der forholdsvis stor spredning i værdierne fra både de fælles- og separatkloakerede oplande. For de fælleskloakerede oplande er det især Hasseris som skiller sig ud med meget høje middelkoncentrationer i forhold til typetallene. Som beskrevet i Miljøstyrelsen 2000a, er oplandet præget af dårlig vedligeholdelse og udprægede sedimentationsproblemer. Meget lave middelkoncentrationer findes i oplandet Frejlev, hvilket blandt andet forklares ved det forholdsvist store fald på afløbssystemet samt at dele af oplandet er separatkloakeret. Sidstnævnte er der dog korrigeret for i tabel 4 (Miljøstyrelsen 2000a og Miljøstyrelsen 2002). For de separatkloakerede oplande i tabel 5 har oplandene Blangstedgård, Fyrkildevej og Hammel middelkoncentrationer på samme niveau som typetallene. Hasselager, Skovlunde og Bagsværd har derimod middelkoncentrationer som er højere end typetallene. For Skovlunde og Bagsværd er forklaringen på de meget høje stofkoncentrationer givet ved, at prøverne ikke har repræsenteret hele afstrømningsforløbet, hvor prøvetagningen ofte har været afsluttet før den sidste – noget ”tyndere” del af afstrømningen har passeret prøvetageren (Miljøstyrelsen 1997b). Der kan imidlertid ikke findes en forklaring på Hasselagers høje middelkoncentrationer udfra de foreliggende oplysninger om oplandsanvendelse, overfladetype eller lignende. Det anbefales fortsat at typetallene fra Miljøstyrelsen 1990 anvendes i det generelle program. Dog vil der fortsat være behov for undersøgelser som klarlægger stofkoncen-trationsniveaer af NPO og suspenderet stof i både fælles- og separatkloakerede oplande, således at niveauet på typetallene til stadighed afspejler de faktiske forhold. 1.4 Tungmetaller og miljøfremmede stofferDer findes i dag ikke en anerkendt model og data til beregning af udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer for de regnbetingede udledninger. Resultater fra målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i de intensive måleprogram skal - på sigt - anvendes til at estimere udledte mængder af disse på landsplan fra de regnbetingede udledninger. I NOVA-programmet (det nationale overvågningsprogram) måles der for 146 miljøfremmede stoffer og tungmetaller på de regnbetingede udledninger fra fælles kloakerede oplande og for 64 stoffer på de separat kloakerede oplande (Miljøstyrelsen 2000b). I denne rapport har det kun været muligt at sammenligne 22 stoffer fra både det fælles kloakerede opland Toftøjevej og det separat kloakerede opland Sulsted med tidligere undersøgelser. I Toftøjevej oplandet er 9 prøver analyseret for miljøfremmede stoffer og tungmetaller som fastlagt i NOVA programmet. Også i oplandet Sulsted er 9 prøver analyseret for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, hvor der i cirka 35 % af de enkelte analyser er fundet resultater over detektionsgrænsen. Der er lavet en statistisk bearbejdning af materialet fra Toftøjevej og Sulsted. Analyseresultater, for det enkelte stof, under detektionsgrænsen er behandlet således at hvis 50 % af værdierne er under detektionsgrænsen er analyseværdierne under detektionsgrænsen sat til nul. Hvis mere end 50 % af analyseværdierne er over detektionsgrænsen er værdierne under detektionsgrænsen sat til ½ detektionsgrænse. Proceduren er den samme som i det generelle program, hvor de statistiske beregninger på data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller i udløb fra renseanlæg er behandlet på samme måde (jf. Miljøstyrelsen 2004). Hvor mindre end 3 analyser for det enkelte stof er større end detektionsgrænsen er der ikke angivet en middelværdi. Ydermere er det for en del af stofferne ikke muligt at angive en minimumsværdi og en median, da denne er mindre end detektionsgrænsen. I tabel 6 er målinger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer for både Toftøjevej- og Sulsted oplandet vist. Herudover er resultater fra Miljøstyrelsen 1997b (vejvand) samt Miljøstyrelsen 2002 (foreløbige typetal) indsat i tabellen til sammenligning. I tabel 6 vises desuden koncentrationsniveauer fra både husspildevand (Miljøstyrelsen 1997c) og indløb til renseanlæg (Miljøstyrelsen 2005) til sammenligning. Tabel 6: Statistiske oplysninger om miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Alle koncentrationer opgivet i µg/l. Fælleskloakerede områder - Toftøjevej Måleprogrammet for de fælleskloakede oplande er sammensat således, at der primært måles for stoffer, der kan forventes at findes i separat afstrømning (tungmetaller og PAH'er) og derudover også stoffer der kan forventes at findes som følge af opblandingen med almindeligt kommunalt spildevand. For Toftøjevej er det kommunale spildevand primært almindeligt husspildevand, idet der ikke findes væsentlige industritilledninger i oplandet. Hvis analyseresultaterne fra det fælleskloakerede opland Toftøjevej sammenlignes med tidligere undersøgelser fra Miljøstyrelsen 2002, hvor det fælleskloakerede opland Frejlev samt erfaringer fra internationale undersøgelser er anvendt, fremgår det, at niveauerne stemmer forholdsvist godt overens. Det skal bemærkes, at der for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er tale om middelkoncentrationer i det opblandede spildevand og regnvand under regnhændelser. Der er altså ikke modregnet indhold af stoffer i vandet fra tørvejrsspildevandet, som det er tilfældet ved beregning af overvandskoncentrationer. I denne vurdering er der derfor skelnet mellem stoffer der primært vurderes at kunne regnvandsrelateres og øvrige stoffer der vil være spildevandsrelateret. Dette er dog en grov betragtning, idet tungmetaller eksempelvis vil kunne relateres til begge dele. Stofbelastning fra overfladevand Tungmetaller For stort set alle tungmetallerne er koncentrationsniveauet i Toftøjevej oplandet beliggende i den nedre del af koncentrationsniveauet angivet i undersøgelsen fra Miljøstyrelsen 2002. Dog er middelkoncentrationen for kviksølv meget høj, hvilket skyldes én måling på 3,2 µg/l. Hvis denne værdi fjernes fra datasættet fås en middelkoncentration for kviksølv på 0,2 µg/l. Det skal dog bemærkes, at målinger fra tilløb til Lynetten (Toftøjevej er beliggende i oplandet til Lynetten) har vist enkelte prøver med et forholdsvist højt indhold af kviksølv. I 2000 er der målt hhv. 2,3 µg/l og 1,6 µg/l og i august 2004 er der målt 9 µg/l, alle prøver som ugeblandeprøver. Det kan derfor ikke udelukkes, at der periodevist kan være et højt kviksølv indhold i det opblandede spildevand. Kilderne til kviksølv er ukendte, men potentielle kilder kan være analyselaboratorier, spildevand fra kedelrensning på forbrændingsanlæg, krematorier, tandlægeklinikker) samt resuspension af kviksølv, der er aflejret i kloakker (som følge af tidligere udledninger). I kildesporingsundersøgelser i Lynetteoplandet har man desuden konstateret, at der kan forekommer relativt høje kviksølvkoncentrationer i tilløb til renseanlægget under regnhændelser, hvilket kunne tyde på en resuspension af sedimenteret kviksølv i kloakkerne. PAH'er PAH'erne ligger også med forholdsvis lave koncentrationsniveauer. For de syv polyaromatiske kulbrinter (PAH) som kan sammenlignes mellem de to undersøgelser, er middelkoncentrationen i Toftøjevej oplandet beliggende i den nedre del af koncentrationsintervallet fra Miljøstyrelsen 2002. Pesticider Der er målt for pesticiderne aldrin, dieldrin, endrin, isodrin og lindan, men ingen af de fem pesticider er fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen. Der er ikke målt for AMPA og glyphosat. Stofbelastning fra øvrigt spildevand Anioniske detergenter Den målte gennemsnitskoncentration af LAS er på 329 mikrogram per liter. Niveauet for Toftøjevej svarer forholdsvist godt overens med koncentrationsniveauet i spildevand fra renseanlæg på 1.343 mikrogram per liter, hvis der tages højde for, at den gennemsnitlige opblanding i Toftøjevej oplandet regnvand/spildevand er på cirka seks. Blødgørere I stofgruppen blødgørere kan tre stoffer sammenlignes med Miljøstyrelsen 2002. Disse tre stoffer ligger i de intervaller som er vurderet i Miljøstyrelsen, 2002. Set i forhold til tilløb til renseanlæg ligger niveau en faktor 1-5 lavere, dvs. disse målinger indikerer en opblanding af samme størrelsesorden som for LAS. Alifatiske aminer Der er målt for stofferne dethylamin og dimethylamin, hvor koncentrationerne af begge er i overensstemmelse med niveauet på renseanlæg, hvis der tages højde for en opblanding i Toftøjevej oplandet på cirka seks. Aromatiske kulbrinter Meget få af analyserne for de aromatiske kulbrinter er over detektionsgrænsen. Niveauet for naphtalen er, som for de alifatiske aminer, i overensstemmelse med niveauet på renseanlæg, hvis der tages højde for en opblanding i Toftøjevej oplandet på cirka seks. Phenoler Der er målt for seks phenoler. I stofgruppen er det phenol som har det højeste middelkoncentrationsniveau. For phenolerne er målinger i rimelig overensstemmelse med målinger fra indløb til landets renseanlæg/renseanlæg Lynetten, når der forudsættes en opblanding en til seks. Chlorphenoler og phosphor-triestere Målinger er lave og tæt på detektionsgrænsen på 0,05 µg/l. Sammenligningsgrund-laget for chlorphenolerne er ringe. For 2,4,6 trichlorphenol er middelværdien 0,07 µg/l, 4 prøver af de i alt 9 er målt under detektionsgrænsen. I tilløb til Lynetten er der ved flere 4 ugeblandeprøver målt 0,05 µg/l (med en detektionsgrænse på 0,05 µg/l). Phosphor-triesterne er stort set alle i niveau med koncentrationerne fundet i spildevand fra renseanlæg, hvis der tages højde for en opblanding på cirka seks. PCB'er, alifatiske halogenerede kulbrinter og halogenerede aromatiske kulbrinter For Toftøjevej er der nogle stofgruppe, hvor ingen analyser er over detektionsgrænsen - det drejer sig om stofgrupperne halogenerede alifatiske kulbrinter, PCB'er og tildels halogenerede aromatiske kulbrinter, hvor kun et enkelt stof er detekteret. Samlet vurdering fælleskloakerede opland Toftøjevej Samlet set er koncentrationsmiddel beregnet på baggrund af målinger fra Toftøjevej oplandet beliggende i den nedre del af koncentrationsniveauet angivet i undersøgelsen fra 2002 (Miljøstyrelsen 2002). Separatkloakerede områder - Sulsted Spildevandet fra det separatkloakerede opland Sulsted indeholder primært tung- metaller og PAH'er, mens øvrige stoffer generelt set ligger meget lavt. Analyseresultaterne fra det separatkloakerede opland Sulsted er sammenlignet med tidligere litteratur (Miljøstyrelsen 1997b), hvor de separatkloakerede oplande Skovlunde og Bagsværd er undersøgt. Da beregningsforudsætningerne for disse to oplande ikke er identiske med dem anvendt på data fra Toftøjevej og Sulsted, er nye middel- og mediankoncentrationer fra de to oplande Skovlunde og Bagsværd beregnet. Beregningerne er udført på baggrund af samme forudsætninger, som dem anvendt for oplandene Toftøjevej og Sulsted. De nye værdier er også vist i tabel 6. Hvis de beregnede middelværdier fra det separat kloakerede opland Sulsted sammenlignes med middelværdier fra de to oplande Skovlunde og Bagsværd, fremgår det tydeligt, at stofkoncentrationer fra Sulsted oplandet niveaumæssigt ligger meget lavt. En forklaring på de meget høje værdier i de to oplande Skovlunde og Bagsværd er givet i afsnit 1.3, hvor det er påpeget at prøvetagningen ikke nødvendigvis har været repræsentativ for hele afstrømningshændelsen. Tungmetaller Middel stofkoncentrationer for tungmetallerne bly, cadmium, kobber, nikkel og zink er for oplandet Sulsted mere end en faktor ti lavere end for både Skovlunde og Bagsværd oplandet. De lave værdier kan blandt forklares ved, at trafikbelastningen for Sulsted er relativ lav sammenlignet med oplandene Skovlunde og Bagsværd. PAH'er Stort set alle PAH'erne målt i oplandet Sulsted er også op til en faktor ti lavere end middelkoncentrationerne for Skovlunde og Bagsværd. Pesticider Der er fundet AMPA og glyphosat i prøverne. Glyphosat er aktiv stoffet i Round Up og AMPA et nedbrydningsprodukt af glyphosat. Der ses for AMPA og glyphosat en sammenhæng med anvendelse af pesticider i forårsperioden (formodentligt i private haver, da kommunen ikke anvender pesticider på veje/rabatter), med max. værdier for AMPA på 0,85 µg/l og for glyphosat på 9 µg/l. Derudover er der målt for aldrin, dieldrin, endrin, isodrin, lindan, men disse stoffer er ikke fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen på 0,01 µg/l.
Figur 1: Udledninger af pesticiderne AMPA og glyphosat fordelt over året. Resterende stofgrupper Tre phenoler (bisphenol A, nonylphenoler og phenol) er målt over detektionsgrænsen i spildevandet fra Sulsted opland, dog i lave koncentrationer (< 0,4 µg/l). Der er målt for fire phosphor-triestere, hvor tricresylposphat ikke er fundet over detektionsgrænsen. De resterende tre phosphor-triestere er fundet i lave koncentrationer (< 0,2 µg/l). For blødgørerne er kun DEHP fundet i koncentrationer større end detektionsgrænsen (0,5-1,5 µg/l). Samlet vurdering for det separatkloakerede område Susted Målingerne af miljøfremmede stoffer fra oplandet Sulsted er meget lave i forhold til tidligere målinger af separat overfladevand, hvilket primært skyldes at området er med meget lav trafikbelastning. Det skal dog også bemærkes, at de 9 udtagne prøver til måling af målinger tungmetaller og miljøfremmede stoffer har et betydeligt lavere indhold af især suspenderet stof og tungmetaller end målingerne i hele NPO serien (24 prøver) fra samme opland. NPO serien vurderes at være mere repræsentativ for et gennemsnitlig års regnserie. Der er i bilag sammenlignet 24 serien med en lokal regn i Sulsted og i figur 1 er sammenlignet med Odense regnserien 1571.
Figur 2: Sammenligning af regndybder i regnserie til miljøfremmede stoffer, NPO prøver og Odense regnserien (33års regn > 3mm). Tabel 7: Sammenligning af stof indhold i 9 måleserien (tungmetaller og miljøfremmede stoffer) og 24 måleserien (NPO og SS).
Det ses, at de regn, der er analyseret for i 9 serien er længere regnhændelser end både i 24 serien og i en årsmiddelserie (både Sulsted og Odense). Det gennemsnitlige stofindhold er mindre i 9 serien, hvilket formodentlig skyldes, at middel stofkoncentrationen i de små regn er større end i længere regnhændelser (firstflush effekt). I figur 3 er indholdet af visse tungmetaller og sum af PAH'er sammenholdt med indhold af suspenderet stof. I teorien bør der for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der sorberes til partikler, være en vis proportionalitet mellem indhold af suspenderet stof og indhold af disse stoffer. Det ses af figuren, at der for bly og kobber er en rimelig proportionalitet med indhold af suspenderet stof. For både cadmium og PAH'er er der en ringere sammenhæng. Det er måske lidt overraskende, at der ikke er god sammenhæng for PAH'er der er sorberbare, men det kan måske skyldes at målinger er meget lave, mange målinger ligger således omkring detektionsgrænsen. For sorberbare stoffer som bly og kobber indikerer figurerne, at gennemsnits stofindholdet i en normalårs regnserie måske er 50-100% større end middelværdien af de 9 målinger. Der er betydelig usikkerhed ved disse vurderinger på et begrænset målegrundlag. Sammenlignes målinger med ”Vejvand” Miljøstyrelsen 1997b er målinger under alle omstændigheder meget lave. Disse målinger er til gengæld meget høje, dels fordi områderne i 1997 undersøgelsen er væsentligt mere trafikbelastede og dels fordi prøverne i denne undersøgelse kun omfattede de første mm af regnhændelserne.
Figur 3 :Sammenhæng mellem indhold af suspenderet stof og bly, kobber, cadmium og sum PAH'er. 1.5 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer sammenlignet med nedbørshændelser – fælleskloakeret oplandDe tre stoffer LAS, kobber og zink samt COD er i nedenstående fire figurer afbildet som en funktion af nedbørsmængderne for oplandet Toftøjevej. Af figurerne fremgår det, at der er forholdsvis god spredning på nedbørsmængderne i de regnhændelser der er målt tungmetaller og miljøfremmede stoffer, fra cirka 5 mm til 30 mm. LAS og COD er stoffer, der primært skyldes spildevandsbelastningen, og kobber og zink er primært tag- og overfladevandsrelatede. I figur 4 ses det, at koncentrationen af COD er forholdsvis høj ved lave nedbørsmængder (”first flush”), hvorefter COD koncentrationen falder som en funktion af større nedbørsmængder. Ved nedbørsmængder større end cirka 20 mm regn er der en tendens til, at koncentrationen af COD i spildevandet igen øges. Den stigende koncentration af COD ved meget store nedbørsmængder skal højst sandsynligt forklares ved, at der er sedimenteret slam i kloakledningerne som ved store regnhændelser igen resuspenderes og derved stiger koncentration af slampartikler i spildevandet og derved også koncentrationen af COD. For de tre stoffer LAS, kobber og zink ses samme koncentrationsforløb som ved COD, jf. figur 4 til figur 7, hvilket indikerer, at disse stoffer i større eller mindre grad er bundet i det sedimenterede slam i kloakledningerne. Figurerne viser, at stofkoncentrationer for de viste stoffer ikke kan beregnes ved simple fortynding, pga. forholdene i kloakkerne, sedimentation og resuspension.
Figur 4: Sammenhæng mellem COD og regndybde for oplandet Toftøjevej
Figur 5: Sammenhæng mellem LAS og regndybde for oplandet Toftøjevej
Figur 6: Sammenhæng mellem kobber og regndybde for oplandet Toftøjevej
Figur 7: Sammenhæng mellem zink og regndybde for oplandet Toftøjevej 1.6 Opsummering og anbefalinger for fremtidige målingerDet hydrauliske grundlag og NPo stoffer vurderes at være relativt velbestemt, og det vurderes at målinger er i rimelig overensstemmelse med Miljøstyrelsen anbefalede typetal. I det omfang der fortsat måles for tungmetaller og miljøfremmede stoffer vil der dog fortsat være brug for både at måle hydrauliske forhold og NPo stoffer. Stofmålingerne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer for nærværende undersøgelse og fra tidligere undersøgelser viser, at der både for de fælles- og separatkloakerede oplande er stor variation i middelkoncentrationer for de enkelte stoffer. Samtidig kan det konstateres, at antallet af målinger af miljøfremmede stoffer i overfladevand/opblandet spildevand fra både separat- og fælleskloakerede arealer er meget begrænsede. Det har derfor tidligere kun været muligt at opstille koncentrationsintervaller for et begrænset antal stoffer, hvilket denne undersøgelse ikke ændrer ved. Der er derfor stadig et stort behov for at udtage prøver i både fælles- og separat kloakerede oplande, således at der på sigt kan opstilles typetal for de enkelte miljøfremmede stoffer og tungmetaller til beregning at mængderne på landsplan. Det anbefales at reducere antal parametre der måles for, idet dette måleprogram og tidligere målinger har vist, at disse stoffer enten ikke kan måles eller kun måles i ganske små koncentrationer. Til gengæld anbefales det at øge antallet af målinger for tungmetaller og miljøfremmede stoffer for hver lokalitet. Endelig anbefales det at fjerne sumparametrene AOX, EOX og NVOC, da disse parametre har begrænset relevans for en konkret vurdering af indholdet af de enkelte miljøfremmede stoffer. For de separatkloakerede områder anbefales det at reducere måleprogram for:
For fælleskloakerede områder kan der være stoffer fra industrier som ikke er blevet konstateret i det målte opland, men som potentiel kan være i andre oplande. Man kan derfor ikke alene udfra målingerne i Toftøjevej oplandet reducere programmet.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
