| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Finansiel sikkerhedsstillelse til dækning af operatørens betalingsforpligtelser efter miljøansvarsdirektivet

4 Andre EU-lande

I dette afsnit gives en kort gennemgang af, hvor langt man er kommet med implementeringen af miljøansvarsdirektivet i en række udvalgte EU-lande samt en beskrivelse af anden lovgivning og andre ordninger i disse lande, som kan danne baggrund for diskussionen af ulemper og fordele.

4.1 Spanien

4.1.1 Implementering af miljøansvarsdirektivet

I Spanien har miljøministeriet i april 2005 udarbejdet udkast til lovforslag om implementering af miljøansvarsdirektivet. I relation til forsikring og finansiel sikkerhedsstillelse foreslås følgende:

De virksomheder, som udkastet dækker [6], er forpligtet til at stille en finansiel garanti, som kan dække det lovbestemte miljømæssige ansvar, der følger af den pågældende virksomheds aktiviteter. Virksomheden kan vælge mellem forskellige former for garanti:

  1. En ansvarsforsikring, som dækker de miljømæssige risici, der følger af virksomhedens aktiviteter. Risici, som ikke dækkes af den pågældende miljøansvarsforsikring, skal dækkes af el Consorcio de Compensacion de Seguros (forsikringsselskabernes fælles garantifond). Forsikringsvilkårene fastsættes af det ministerium, der har godkendt den pågældende virksomheds drift.El Consorcio er medlem af den spanske reassurancepool for miljørisici (Pool Español de Riesgos Medioambientales), som har eksisteret siden 1995. Denne pool tilbyder genforsikringsdækning for miljøskader fra forurening. El Consorcio's kvote i poolen var for 2004 4,2086 %. Gennem poolen dækkes ansvar for forureningsskader på tredjemands person, ting og på offentlig ejendom, samt omkostninger ved oprydning og genoprettelse efter forureningsskader på egen jord.
  2. En finansiel garanti udstedt af en godkendt finansiel institution. Garantiens størrelse, form og vilkår fastsættes af det ministerium, der har godkendt den pågældende virksomheds drift.
  3. En teknisk reserve, som opbevares i en 'ad hoc'-fond. Reservens størrelse fastsættes af det ministerium, der har godkendt den pågældende virksomheds drift. Reserven skal dække de omkostninger for det offentlige, der kan opstå som følge af de miljømæssige risici ved den pågældende virksomheds drift. Denne fond kan ikke gøres til genstand for pantsættelse eller prioritet eller benyttes som garanti til andre formål.

Derudover omfatter udkastet etablering af en statslig miljøskadefond, som skal dække omkostningerne til oprydning og genoprettelse efter miljøskader på offentlig ejendom i de tilfælde, hvor den skadesansvarlige på baggrund af følgende bestemmelse er fritaget for at betale erstatning: En virksomhed kan opnå delvis eller hel fritagelse for at betale omkostningerne til oprydning og genoprettelse efter en miljøskade, såfremt den kan bevise, at der fra virksomhedens side ikke har været tale om culpa eller forsømmelighed og at A. den emission eller andet forhold, som er den direkte årsag til skaden, er godkendt af myndighederne i forbindelse med virksomhedens autorisation eller B. at skaden er forårsaget af en emission eller aktivitet, som på tidspunktet for den pågældende emission eller aktivitet ikke var vurderet som potentielt miljøskadeligt (ud fra eksisterende videnskabelig og teknisk viden).

Fonden administreres af det spanske miljøministerium og fondens midler betales af statsbudgettet.

Det spanske miljøministerium har ultimo december 2005 oplyst, at det udarbejdede udkast til lovforslag p.t. er under revision samt at nyt udkast til lovforslag forventes sendt i høring medio januar 2006. Det har ikke været muligt at fremskaffe oplysninger om det nye udkast til lovforslag medfører ændringer for så vidt angår regler om forsikring og finansiel sikkerhedsstillelse.

4.1.2 Anden relevant lovgivning

Virksomheder, som arbejder med affaldshåndtering og deponering skal, i henhold til den spanske affaldslovgivning, have en lovpligtig miljøansvarsforsikring for at få tilladelse til at operere.

4.1.3 Andre ordninger

Derudover eksisterer der for øjeblikket to hovedtyper af frivillig miljøforsikring i Spanien:

  • Ansvarsforsikring som dækker forureningsskader på tredjemands person og ting eller skader på det omgivende miljø.
  • Forureningsforsikring, som dækker forurening på virksomhedens eget område og virksomhedens pligt til oprensning af dette.

4.2 Sverige

4.2.1 Implementering af miljøansvarsdirektivet

Regeringen har pr. 18. november 2004 udpeget en ekspert til at foretage en udredning om miljøansvarsdirektivet. Eksperten skal komme med forslag til, hvordan direktivet kan gennemføres i Sverige. I opgaven indgår en gennemgang af de regler om miljøskade- og saneringsforsikring, som indgår i den svenske miljølovgivning og som beskrives nedenfor. Rapporten skal fremlægges senest den 30. april 2006.

4.2.2 Anden relevant lovgivning

Ifølge den nuværende miljølovgivning (Miljöbalken, 1998:808) er anmeldelses- eller tilsynspligtige virksomheder forpligtede til at betale en årlig afgift til Miljöskadeförsäkringen og Saneringsförsäkringen [7]. Forsikringsgiveren er selskabet AIG Europe S.A. og forsikringen administreres af Marsh AB i Stockholm.

Anmeldelsespligtige virksomheder, som er opgjort på liste C i bilaget til bekendtgørelse om miljøfarlig virksomhed, skal betale et årligt bidrag på 400 SEK.

For autorisationspligtige virksomheder beregnes det årlige bidrag som syv procent af den afgift, som de er forpligtet til at betale for länsstyrelsens tilsyn. Virksomhedens bidrag kan nedsættes til det halve, såfremt der stilles anden sikkerhed. Minimumsbidraget til forsikringen er 400 SEK (2002). Uanset om det er kommunen som udøver tilsynet, udregnes bidraget på baggrund af den afgift, som gælder for länsstyrelsens tilsyn. Størrelsen på den afgift, som betales for tilsyn er angivet i bekendtgørelse 2001:749 (plus enkelte ændringer i 2005:100). Beløbet varierer afhængigt af branche. Den laveste afgift for länsstyrelsens tilsyn er således 5.200 SEK, mens den højeste er 150.000 SEK.

Bidraget betales forud hvert år, og hvis virksomheden har overskredet betalingen med en måned, skal forsikringsselskabet meddele dette til myndighederne, som derefter kan påbyde virksomheden at betale.

Som udgangspunkt skal erstatning for forureningsskader betales af den virksomhed, som forvolder skaden. I tilfælde, hvor skadelidte har ret til erstatning, men af forskellige årsager ikke kan få erstatningen udbetalt, betales denne af Miljøskadeforsikringen. Dette omfatter eksempelvis de tilfælde, hvor den erstatningsansvarlige ikke kan betale, eller hvor erstatningskravet er forældet, eller skadeforvolderen ikke kendes.

Saneringsforsikringen dækker det offentliges omkostninger til oprydning og genoprettelse på forurenede arealer, såfremt den skadesansvarlige ikke kan betale. Formålet med forsikringen er at mindske statens omkostninger ved oprydning og genoprettelse efter forurening.

Det er altså den forurenende virksomhed selv, der skal betale for erstatning og oprydning. I de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre, dækker Miljøskadeforsikringen erstatning efter miljøskader, mens Saneringsforsikringen dækker oprydning og genoprettelse efter miljøskader. De to forsikringsordninger er dermed ikke oprettet for at betale kompensation til den ansvarlige virksomhed, men snarere for at fungere som en offentlig miljøskadefond.

4.2.3 Øvrige ordninger

Der udbydes desuden på det svenske forsikringsmarked forskellige typer miljøansvarsforsikringer, som virksomheder kan vælge at tegne frivilligt. Disse vil ofte dække skader, som ikke kun er opstået pludseligt (f.eks. udsivning). Det er dog stadig et begrænset antal virksomheder, som vælger at tegne disse forsikringer for øjeblikket.

De almindelige erhvervs- og produktansvarsforsikringer og skadesforsikringer giver i begrænset omfang dækning for miljørisici. Erhvervs- og produktansvarsforsikringer dækker ansvar for pludselig og uventet miljøskade på tredjemands person og ting. De fleste industrivirksomheder vælger at udvide deres almindelige skadesforsikring, så den også dækker oprydning efter pludselig og uventet lækage af olie og andre væsker. Ingen af disse forsikringer dækker forurening opstået før forsikringens tegning.

4.3 Storbritannien

4.3.1 Implementering af miljøansvarsdirektivet

Det britiske miljøministerium er i færd med at vurdere, hvordan miljøansvarsdirektivet skal implementeres i britisk lovgivning. Der er, siden direktivforslaget blev fremlagt, blevet gennemført en 'uformel' høringsrunde blandt en række interessenter. Regeringens oprindelige plan for implementering af direktivet er på den baggrund blevet suspenderet. Man sigter nu på at gennemføre mindst to offentlige høringer i slutningen af 2006 for at skabe grundlaget for implementering af direktivet inden tidsfristen i april 2007.

4.3.2 Andre ordninger

Britiske virksomheder kan tegne frivillig miljøforsikring, og/eller en 'almindelig' ansvarsforsikring (public liability insurance), der dækker skader på tredjemands person og ting, herunder uventede og pludseligt opståede forureningsskader (one-off accidents).

Markedet for miljøforsikringer er vokset meget over de sidste fem år, da et stigende antal virksomheder vælger at tegne en egentlig miljøforsikring. Det gælder særligt de allerstørste britiske virksomheder. I takt hermed er der kommet flere forskellige typer miljøforsikring på markedet. De typer, som selskaberne typisk tilbyder for øjeblikket, omfatter:

  • Forsikring, som dækker omkostninger ved oprydning efter miljøskader. Kan også dække tab i forbindelse med afbrydelse af produktion.
  • Forsikring, der dækker erstatningsansvar over for tredjemands person eller ting. Kan også dække sagsomkostninger.
  • Forsikring, der dækker ekstra omkostninger til oprydning af en uventet forurening, som afdækkes i forbindelse med oprydning efter anden (kendt) forurening (Clean up cost cap cover).
  • Forsikring, der dækker 'contractors' ansvar over for miljømyndighederne eller andre, hvis de arbejder på et site, som er eller kan være forurenet.

4.4 Tyskland

4.4.1 Implementering af miljøansvarsdirektivet

Det tyske miljøministerium har i marts 2005 udarbejdet udkast til lovforslag om implementering af miljøansvarsdirektivet.

Lovforslagets § 12 giver Bundesregeringen bemyndigelse til ved forordning at indføre obligatorisk finansiel sikkerhedsstillelse for de virksomheder, som er nævnt i forslagets bilag 1, til at varetage de forpligtelser som lovforslaget lægger op til. Bundesregeringen bemyndiges også til nærmere at beslutte arten, omfanget og størrelsen af en eventuel obligatorisk sikkerhedsstillelse, herunder størrelsen på en eventuel selvrisiko, samt hvordan overvågningen af om virksomhederne stiller den krævede sikkerhed skal foregå.

Denne bemyndigelse er indskrevet i udkastet til lovforslag for at undgå, at loven skal ændres, i fald at EU på baggrund af direktivets artikel 14 efter 2010 vedtager, at der skal være obligatorisk sikkerhedsstillelse.

Det har ikke været muligt at fremskaffe oplysninger om, hvorvidt der efterfølgende er sket ændringer i udkastets bestemmelse vedrørende finansiel sikkerhedsstillelse.

4.4.2 Andre ordninger

I Tyskland har frivillige miljøforsikringer hidtil kun spillet en lille rolle. Normale ansvarsforsikringer dækker kun miljøansvar for risici, som er klart specificeret i policen. Miljøskader, som er forårsaget af virksomhedens normale drift dækkes ikke, selv om virksomheden er ansvarlig (og har fået påbud) for sådanne skader i henhold til loven. Virksomheden kan kun fritages fra ansvar, hvis den ud fra eksisterende videnskabelig og teknisk viden ikke kunne vide at miljøskaden kunne opstå. Først for nylig er nogle få store forsikringsselskaber begyndt at tilbyde miljøforsikringer, som også dækker myndighedspåbud.

4.5 Finland

4.5.1 Implementering af miljøansvarsdirektivet

Der er ikke fundet information om, hvor langt Finland er med implementering af direktivet.

4.5.2 Anden relevant lovgivning

Virksomheder, hvis drift kræver miljøtilladelse (inkl. virksomheder, som kun kræver tilladelse til visse dele af driften), skal tegne en lovpligtig miljøforsikring hos et godkendt forsikringsselskab.

Forsikringen skal dække erstatning for miljøskader samt omkostningerne til begrænsning af skaden, oprydning og genopretning, hvis beløbet til dækning heraf ikke kan inddrives hos den ansvarlige virksomhed og ikke kan inddrives via andre ansvarsforsikringer, som den ansvarlige virksomhed har tegnet.

Forsikringspræmien skal fastsættes, så den står i rimelig proportion til virksomhedens størrelse og miljørisici ved virksomhedens drift. Forsikringsperioden skal være et år. Ved opsigelse af en miljøskadeforsikring skal virksomheden attestere over for forsikringsselskabet, at en ny forsikring er tegnet i et andet selskab. Forsikringsvilkårene for miljøskadeforsikringer skal godkendes af Försäkringsinspektionen.

Miljöförsäkringscentralen er en fælles forsikringscentral, som alle forsikringsselskaber, der udbyder miljøskadeforsikring, er medlemmer af. Centralen udbetaler erstatning i de tilfælde, hvor den erstatningspligtige virksomhed ikke har tegnet den lovpligtige forsikring og erstatning ikke har kunnet inddrives hos virksomheden eller dennes øvrige ansvarsforsikringer, samt i de tilfælde, hvor skadeforvolder er ukendt.

Fodnoter

[6] Udkastet dækker miljøskader forvoldt af særligt listede virksomheder (lovforslagets bilag3) uafhængigt af culpa eller forsømmelighed. Udkastet dækker desuden miljøskader forvoldt af andre virksomheder end de listede, såfremt der eksisterer culpa eller forsømmelighed. Udkastet dækker ikke skade på personer, privat ejendom eller økonomiske tab.

[7] Listen: 'Verksamheter med prövningsnivå C i bilagan til förordning (1998:899) över miljöfarlig verksamhet och hälsoskydd'

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Marts 2006, © Miljøstyrelsen.