Miljøprojekt, 1083 – Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald

Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald

Resumé

Projektets baggrund

Baggrunden for dette projekt er, at der i de senere år rundt om i landet er konstateret eksempler på forurening af beton, asfalt og tegl i byggeaffald. Det har hidtil ikke været muligt, at fastslå omfanget af problemerne, ligesom det ikke har været muligt at identificere kilder og årsager til forureningen. Dette har resulteret i, at nogle affaldsfraktioner ikke har kunnet genanvendes i fuldt omfang, som forudsat i handlingsplanen Affald 21.

Miljøstyrelsen har på denne baggrund valgt finansiere gennemførelsen af et projekt til kortlægning af problemets omfang.

Formål med projektet

Projektets formål er på landsplan at undersøge niveauet af forurenende stoffer i den del af bygge- og anlægsaffaldet, der består af beton, asfalt og tegl. Det er endvidere formålet at identificere mulige kilder til forureningen.

Projektet skal ses i tæt sammenhæng med projektet ”Procedurer for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald”, der gennemføres efterfølgende/parallelt af COWI. Nærværende projekt har desuden som formål, at levere data om forureningsgrad og mulige kilder til forurening til projektet ”Procedurer for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald”.

Projektets gennemførelse

Projektet er gennemført i tiden fra februar 2003 til juni 2004 Der er undersøgt materialer på 6 udvalgte genanvendelsesanlæg. Der er udtaget i alt 15 prøver af genbrugsmaterialer bestående af beton, tegl og asfalt samt blandinger af disse, fra forskellige genbrugsanlæg. De udtagne prøver havde følgende fordeling:

6 stk. beton 0/32 mm
1 stk. beton 32/70 mm
3 stk. beton og tegl 0/32 mm
1 stk. tegl 0/32 mm
2 stk. beton og asfalt 0/32 mm
2 stk. asfalt 0/32 mm

Ved udvælgelsen af anlæg til nærmere undersøgelse er der lagt vægt på at sikre en bred geografisk spredning. De undersøgte anlæg er alle store stationære anlæg, der har produktion af flere forskellige fraktioner af genbrugsmaterialer. Udvælgelsen af netop disse anlæg skyldes, at de store stationære anlæg vurderes at producere hovedparten af de materialer, der i dag rundt om i landet sælges til genbrug.

For alle 15 prøver er indholdet af følgende stoffer bestemt:

sporelementer (metaller),
organiske forureningskomponenter (kulbrinter (C6-C35),
polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAHer) og
polyklorerede biphenyler (PCB'er)

Endvidere er der for 7 prøver udført et-trins batch-udvaskningstests for uorganiske sporelementer og salte. Endelig blev der for 7 prøver udført et-trins batch-udvaskningstest for organiske komponenter.

Overordnede resultater

Resultaterne fra faststofanalyserne viser, at der som helhed er tale om lave koncentrationer af metaller og organiske komponenter (kulbrinter og PAHer) i de rene fraktioner af beton og tegl. I de rene asfaltprøver var der imidlertid høje koncentrationer af kulbrinter og PAHer. De blandede fraktioner havde generelt højere koncentrationer af metaller og organiske komponenter (kulbrinter og PAHer) end de ikke blandede fraktioner. I ingen af prøverne blev der konstateret indhold af PCB.

Resultaterne fra batchudvaskningstestene viste, som det var tilfældet med faststofanalyserne, generelt lav udvaskning af metaller fra de rene fraktioner. Udvaskningen af organiske komponenter, herunder kulbrinter og PAH var derimod meget varierende og uden nogen entydig sammenhæng mellem fraktioner og den udvaskede stofmængde.

Vurdering af kilder til forurening

Der er som led i projektet foretaget vurdering af mulige kilder til problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald. Der gives i rapporten en oversigt over mulige alment forekommende kilder.

De alment forekommende forureninger, der typisk er knyttet til brugen af bestemte byggematerialer med indhold af miljøproblematiske stoffer, er eksempelvis maling med indhold af bly, cadmium og krom.

Kilder til forureninger, der er relateret til større/særlige enkeltstående nedbrydningsprojekter er ikke behandlet i projektet. Således er eksempelvis forureninger fra større/ældre industrianlæg ikke medtaget. Dette skyldes, at en vurdering af denne type forurening kræver et indgående kendskab til bygningernes historiske aktivitet, som ikke har været muligt at undersøge inden for rammerne af dette projekt.