Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald

2 Prøvetagning

2.1 Udvælgelse af genanvendelsesanlæg til prøvetagning

Ved udvælgelsen af anlæg til nærmere undersøgelse er der lagt vægt på, at anlæggene geografisk dækker landet bredt og at de er repræsentative for behandling af bygge- og anlægsaffald i Danmark.

De undersøgte anlæg er alle stationære anlæg, der har produktion af flere forskellige fraktioner. Udvælgelsen af netop disse anlæg skyldes, at disse anlæg på landsplan vurderes at stå for langt den overvejende produktion af genbrugsmaterialer.

Ved udvælgelsen er der set bort fra andre typer af anlæg, fx de mobile anlæg for, at sammenligning på tværs af landet er mulig. Således er hensynet til geografisk sammenligning vægtet højere end muligheden for sammenligning mellem forskellige typer af anlæg.

2.1.1 Fortrolighed

Alle anlæg er derfor forud for pladsbesøget blevet lovet størst mulig anonymitet. Dette gælder såvel informationer fra interviews som resultater af prøverne.

På alle anlæg, der er besøgt som del af projektet, er projektgruppen blevet mødt med stor åbenhed og interesse for sagen.

2.2 Udtagning af prøver

DBT har udarbejdet en procedure for udtagning af en repræsentativ prøve fra lagerbunker med 0/32 mm genbrugsmateriale. Proceduren er udarbejdet i overensstemmelse med DS/EN 932-1:2000 (Prøvningsmetode for generelle egenskaber ved tilslag. Del 1: Prøveudtagning).

Figur 2.1 Skitse af placering af udtagningssteder for partiprøverne. a) Lagerbunke set fra siden. b og c) Lagerbunke set oven fra, cirkulært hhv. aflangt grundplan

Figur 2.1 Skitse af placering af udtagningssteder for partiprøverne. a) Lagerbunke set fra siden. b og c) Lagerbunke set oven fra, cirkulært hhv. aflangt grundplan

Foto 2.1 Udtagning af prøver.

Foto 2.1 Udtagning af prøver.

Det har imidlertid i praksis vist sig nødvendigt at fravige proceduren for udtagning af prøver til analyse. Dette skyldes, at bunkerne af genbrugsmaterialer var så høje, at det pga. risiko for nedskridning og sammenstyrtning, ikke var muligt at udtage prøverne ved indstik med skovl. Videre var genbrugsmaterialerne så hårdt pakket, at det ikke var muligt at grave i dem med almindelig håndskovl.

Udtagningen af prøver til analyse er derfor sket med gravemaskine. Ved udtagningen af prøver med gravemaskine er der lagt vægt på, at prøven så vidt muligt er udtaget fra flere steder i bunken, samt at der er udtaget prøver fra ”friske flader”, dvs. prøver fra det indre af bunken, hvorfor vind og vejr ikke har påvirket materialet.

Resultaterne af prøver udtaget med gravemaskine vurderes på denne baggrund ikke på afgørende vis at adskille sig fra prøver udtaget med skovl.

2.3 Statistisk usikkerhed

Antallet af prøver, der er udtaget og undersøgt, vurderes ikke tilstrækkeligt til på rimelig vis, at kunne tjene som statistisk grundlag for at drage generelle konklusioner. Da resultaterne af de analyserede prøver imidlertid ikke adskiller sig markant fra hinanden, er der modsat heller ikke noget der typer på, at resultaterne ikke kan betragtes som rimeligt retvisende.

Idet helhedsbilledet vurderes at være nogenlunde ensartet, antages de udtagne prøver med rimelighed at kunne betegnes som anvendelige for undersøgelsen af kulbrinter og PAH.

Når det gælder tungmetaller, PCB og andre problematiske stoffer, som optræder stokastisk og i mindre mængder, vurderes antallet af udtagne prøver at være i underkanten. Det kan således ikke udelukkes, at der i bestemte fraktioner fra udvalgte nedrivnings- og renoveringsprojekter kan forekomme væsentligt højere koncentrationer af bestemte stoffer.

Et usikkerhedsmoment, der fra flere sider er blevet påpeget i løbet af undersøgelsen, er den kendsgerning, at de større stationære anlæg, hvorfra prøverne er udtaget, generelt er bedre reguleret end de mindre mobile anlæg. Det er derfor tænkeligt, at en nærmere undersøgelse af de mindre mobile anlæg ville vise andre og højere koncentrationer af problematiske stoffer.

 



Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.