| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald

5 Scenarieberegninger

• 5.1 Anvendte scenarier
• 5.2 Resultater af scenarieberegningerne

Der findes som tidligere nævnt ikke grænseværdier for udvaskning af organiske stoffer fra bygge- og anlægsaffald, som ønskes nyttiggjort. I Sjællandsvejledningen (2000) findes der nogle grænseværdier for faststofindhold af en række organiske stoffer i jord, som ønskes anvendt til forskellige formål, men der er ingen sammenhæng mellem disse grænseværdier og en eventuel risiko for forurening af grundvandet som følge af udvaskning organiske stoffer. For alligevel at muliggøre en vurdering af resultaterne af de organiske batchudvaskningstests er der i det følgende opstillet nogle mulige genanvendelsesscenarier og foretaget en stærkt forsimplet risikovurdering efter de samme retningslinier, som blev anvendt til beregning af grænseværdier for stofudvaskning, jf. bekendtgørelse nr. 655.(Miljø- og Energiministeriet, 2000). Som datagrundlag er der anvendt udvaskningsdata fra de 7 organiske udvaskningstests.

5.1 Anvendte scenarier

Til vurdering af den forventede påvirkning af grundvandskvaliteten som følge af udvaskningen af organiske komponenter tages der udgangspunkt i en model beskrevet i Miljøprojekt nr. 467 fra Miljøstyrelsen (Dahlstrøm og Rasmussen, 1999). Overordnet set er modellen baseret på en sammenhæng mellem stofudvaskningen bestemt ved en udvaskningstest i laboratoriet og den under et givet nyttiggørelsesscenario resulterende påvirkning af grundvandskvaliteten. Som nyttiggørelsesscenarier er der anvendt forskellige typer af anlægsarbejder, som byggeaffald kan tænkes genanvendt. De anvendte scenarier er kort skitseret i Tabel 5.1. De anvendte genanvendelsesscenarier er valgt ud fra, hvad der tidligere har været anvendt af Miljøstyrelsen i forbindelse med genanvendelsesscenarier for restprodukter. Især scenariet ”støjvold” er sandsynligvis ikke et genanvendelsesscenarie for bygge- og anlægsaffald. Det er dog valgt at medtage dette scenario som et ”worst case” tilfælde.

Tabel 5.1 Typer af potentielle anlægsarbejder, hvor byggeaffald kan genanvendes, samt anlægstypernes areal og infiltrationen indenfor modelområdet, som er 500 x 500 m (Dahlstrøm og Rasmussen, 1999).

Ved risikovurderingen er der anlagt et konservativt syn, idet der ses helt bort fra både sorption og nedbrydning. Der tages således kun højde for fortynding. Dette er en meget grov tilnærmelse, der må forventes at give en betydelig overestimering af grundvandskoncentrationen nedstrøms de potentielle anlægsarbejder. Der ses iøvrigt på et tilfælde, hvor anlægsarbejdet udføres i et område med et terrænnært grundvandsmagasin bestående af sand. Den i tabel 5.1 angivne fortyndingsfaktor er fundet som forholdet mellem en given startkoncentration (her 100 µg/l) og den maksimale koncentration 30 meter nedstrøms anvendelseslokaliteten, der blev fundet i Dahlstrøm og Rasmussen (1999). Det antages endvidere, at porevandskoncentrationen, når det nedsivende vand når grundvandsspejlet, svarer til koncentrationen i eluatet fra den organiske udvaskningstest. Dette vil selvfølgelig være en overestimering af den reelle koncentration. Dels må porevandskoncentrationen forventes at falde ved nedsivning gennem jorden og dels har undersøgelser af organiske udvaskningstests vist, at den her anvendte batchtest vil overestimere porevandskoncentrationen for de tungere organiske forbindelser som PAH'er og de tungere kulbrinter (Miljøstyrelsen, 2002).

5.2 Resultater af scenarieberegningerne

Med udgangspunkt i de i afsnit 5.1 beskrevne scenarier er de estimerede maksimale koncentrationer i grundvandet 30 meter nedstrøms de forskellige typer af anlægsarbejde angivet i bilag F. For de stoffer eller stofgrupper, hvor der findes grundvandskvalitetskriterier, er resultaterne endvidere vist i Tabel 5.2. Tabellen indholder også eluatkoncentrationerne fra batchudvaskningstestene. Der er ikke lavet scenarieberegninger for udvaskningen af PCB, da indholdet i samtlige eluater var under detektionsgrænsen.

Generelt viser scenarieberegningerne som forventet, at den mest følsomme arealanvendelse vil være indbygning af byggeaffaldet i en støjvold. Her vil udvaskningen af kulbrinter (C6-C35) under de valgte forudsætninger for samtlige typer af byggeaffald overskride grundvandskvalitetskriteriet på 9 µg/l. Den maksimale estimerede grundvandskoncentration er på 170 µg/l.For de øvrige typer af anlægsarbejder vil især blandingsaffaldstyperne overskride grundvandskvalitetskriteriet, mens de rene affaldstyper ”ren beton” og ”ren tegl” overholder kvalitetskravet ved anvendelse til vej med afløb eller til sti.

For PAH'er findes der grundvandskvalitetskriterier for naphthalen (1 µg/l) og summen af benzo(a)pyren, benzo(b+k)fluoranthen, flouranthen, indeno(1,2,3-cd)pyren og benzo(ghi)fluoranthen (0,2 µg/l). For naphthalen er det kun affaldstypen beton/asfalt der ved enkelte anvendelser (støjvold og plads) overskrider grundvandskvalitetskriteriet på 1 µg/l. Alle de øvrige affaldstyper overholder grundvandskvalitetskriteriet for naphthalen. Kvalitetskravet på 0,2 µg/l for summen af de nævnte PAH'er overholdes ligeledes for hovedparten af prøverne. Dog overskrider samtlige prøver kravværdien ved anvendelse i støjvold. Den ene prøve af ren asfalt overskrider kravet i mindre grad ved samtlige typer af anlægsarbejder, mens prøverne af beton/tegl og ren beton svarer til eller i mindre grad overskrider kravværdien ved anvendelse til anlæggelse af vej uden afløb og plads. Yderligere svarer udvaskningen fra den ene prøve af beton/asfalt til kravværdien ved anvendelse til anlæggelse af en plads. Generelt er udvaskningen af PAH'er dog lav og den estimerede grundvandskoncentration 30 meter nedstrøms anlægsarbejdet kommer kun for phenanthren og her kun i enkelte prøver op over 1 µg/l.

Både PAH'er og kulbrinter er kendt for at sorbere stærkt til jord og aquifermaterialer og kun blive transporteret meget langsomt i grundvandet. Sorptionen er endvidere størrelsesafhængig, hvilket betyder, at især de tungere forbindelser bindes meget hårdt til jorden (bl.a. Kjeldsen et al., 1996). Når der i scenarieberegningerne ses bort fra sorption, betyder det derfor for især de tungere organiske forbindelser en kraftig overestimering af grundvandskoncentrationen nedstrøms anlægsarbejdet.

Det betyder igen, at anvendelse af byggeaffald i de givne scenarier, sandsynligvis ikke ville resultere i en overskridelse af grundvandskvalitetskravene, hvis der ved beregningerne var taget højde for sorption f.eks. ved anvendelse af Kd-værdier.

Tabel 5.2 Maksimale grundvandskoncentrationer for total kulbrinter, naphthalen og summen af 5 PAH'er 10 m nedstrøms de forskellige nyttiggørelsesscenarier. Grundvandskoncentrationerne er fundet ud fra meget konservative skøn, hvor der er set bort fra både sorption og nedbrydning. Til sammenligning er de gældende grundvandskvalitetskrav angivet i kolonnen yderst til højre. Tal i ”fed” angiver værdier, der overskrider grundvandskvalitetskravene.

Klik her for at se Tabel 5.2

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.