Miljøprojekt, 1083 – Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald – 6 Samlet vurdering af laboratorieundersøgelserne

Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald

6 Samlet vurdering af laboratorieundersøgelserne

6.1 Faststofindhold
6.2 Batchudvaskning
6.3 Scenarieberegninger

6.1 Faststofindhold

Til vurdering af indholdet af forurenende stoffer i byggeaffald, blev der i projektet undersøgt i alt 15 prøver, der bestod af beton, tegl og asfalt i både rene og blandede fraktioner. I de 15 prøver blev faststofindholdet af udvalgte sporelementer (As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb og Zn) og organiske forureningskomponenter (kulbrinter; PAH'er og PCB'er) bestemt.

For de uorganiske sporelementer kan det samlet set konkluderes, at indholdet af sporelementer var lavt i alle de undersøgte affaldstyper og generelt overholdt kravværdierne til kategori/klasse 1. For affaldstypen beton/tegl var der dog enkelte mindre overskridelser for Cd og Pb.

Med hensyn til de organiske komponenter kan det konkluderes, at indholdet af PCB var meget lavt (generelt < 0,005 mg/kg) i samtlige prøver. Indholdet af specielt de tunge kulbrinter var derimod forholdsvis højt, og for det samlede indhold af kulbrinter var kravværdierne til jord af klasse 1 generelt overskredet for samtlige affaldstyper. Kulbrinteindholdet i enkelte prøver af beton og beton/tegl overskred ligeledes kravværdien til jord af klasse 2, mens de asfaltholdige prøver alle havde et højt indhold af kulbrinter, der overskred kravværdien til jord af klasse 3 betydeligt.

Faststofindholdet af PAH var meget varierende både mellem de enkelte affaldstyper og indenfor hver affaldstype. Overordnet set gjaldt det, at PAH-indholdet i de rene ikke-asfaltholdige affaldstyper var lavt, indholdet i affaldstypen beton/tegl overskred generelt kravværdien til jord af klasse 1 og tilhørte således klasse 2, mens de asfaltholdige prøver i flere tilfælde overskred kravværdien til jord af klasse 2 og derfor faldt i klasse 3. Ingen af de undersøgte prøver havde et PAH-indhold, der overskred den øvre grænse for jord af klasse 3.

6.2 Batchudvaskning

For sporelementerne kan det ud fra batchudvaskningstestene konkluderes, at udvaskningen af sporelementer generelt var lav. Især de rene fraktioner af byggeaffald, som ren beton og ren tegl, viste lav udvaskning. Cr var dog en undtagelse, idet udvaskningen af Cr i alle de undersøgte affaldstyper overskred de gældende kravværdier for kategori 1 og 2 med op til en faktor 10. Ligeledes overskred udvaskningen af Cu, Ni og Ba i enkelte prøver i mindre grad kravværdierne for kategori 1 og 2. For ingen af de undersøgte prøver og undersøgte sporelementer var udvaskningen i nærheden kravværdierne for kategori 3.

Udvaskningen af organiske komponenter viste, at der ikke blev udvasket målelige mængder af PCB (< 0,01 µg/l). Udvaskningen af kulbrinter og PAH var varierende og uden nogen entydig sammenhæng mellem affaldstype og udvasket stofmængde, ligesom der heller ikke var nogen sammenhæng mellem faststofindhold og udvaskning af hverken kulbrinter eller PAH'er.

6.3 Scenarieberegninger

På baggrund af scenarieberegninger baseret på udvaskningen af organiske komponenter kan det for de forskellige potentielle genanvendelsesmuligheder (støjvold, veje, stier og pladser) konkluderes, at den mest følsomme arealanvendelse vil være indbygning af byggeaffaldet i en støjvold. For de øvrige nyttiggørelsesscenarier var det især anvendelsen af blandingsaffaldstyperne som beton/tegl og beton/asfalt samt rent asfalt der resulterede i mindre overskridelser af grundvandskvalitetskriterierne for kulbrinter og summen af udvalgte PAH'er, mens samtlige affaldstyper overholdt kravværdien for naphthalen.

De gennemførte scenarieberegninger var meget konservative, idet der bl.a. blev set bort fra sorption og nedbrydning. Denne antagelse betyder efter al sandsynlighed, at grundvandskoncentrationen nedstrøms anlægsarbejdet blev overestimeret betydeligt, da både PAH'er og kulbrinter er kendt for at sorbere stærkt til jord og aquifermaterialer og dermed bliver transporteret meget langsomt i grundvandet. De fundne begrænsede overskridelser af grundvandskvalitetskriterierne betyder sandsynligvis, at anvendelse af byggeaffald i de givne scenarier, ikke ville resultere i en overskridelse af grundvandskvalitetskravene, hvis der ved scenarieberegningerne var taget højde for sorption.

Det er tilsyneladende meget vanskeligt for genanvendelsesanlæggene, at undgå at mindre mængder af asfalt kommer med i betonfraktionen. Mindre rester af asfalt i betonfraktionen opfattes ikke af genanvendelsesanlæggene som problematisk. Dette skyldes givet vis, at den blandede fraktion ”beton/asfalt” i dag mange steder er blevet en populær handelsvare.