Miljøprojekt, 1083 – Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald

Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald

8 Andre undersøgelser

8.1 Århus-undersøgelsen
8.2 Asfaltindustrien
8.3 Kortlægning af problematiske stoffer

8.1 Århus-undersøgelsen

Spørgsmålet om hvorvidt de genbrugsmaterialer der sælges fra landets genanvendelsesanlæg med rette kan betegnes som ”rene” har tidligere været rejst. I 1997 blev der i Århus Amt med denne baggrund foretaget en undersøgelse af syvgenanvendelsesanlæg, som skønnedes at være repræsentative for branchen [10].

Der blev som led i undersøgelsen udtaget 21 prøver fordelt som følger:

4 af knust beton,
4 af knust tegl,
3 af blandet beton/tegl,
4 af betonslam og
6 af finjord (finfraktion fra knusning)

Materialet blev nedknust til en max. partikelstørrelse på 2 mm.

Prøverne blev analyseret for totalindhold :

tungmetaller (arsen, bly, cadmium, chrom, kviksølv, zink, kobber og nikkel),
kulbrinter ved GC/FID og efter DS/R 209,
PAH (16 EPA),
chlorphenoler (-total, PCP) og
chlorphenyler (-total, PCB), angivet i mg/kg tørstof.

Der blev ikke gennemført udvaskningsforsøg.

Resultaterne fra undersøgelsen fremgår af de følgende tabeller tabel 8.1 til 8.3.

Tabel 8.1 Analyseresultater for rene fraktioner af beton tegl (koncentrationer angivet i mg pr. kg TS)

Affaldstype	Beton				Tegl				Jordkvalitets- kriterier
Virksomhed	A	A	B	C	A	A	B	B	Følsom	Økotoks
Metaller ved DS/259:
Arsen	10		6	7,8	6,2		5,3		20	10
Chrom	16		23	16	18		18		500	50
Nikkel	9,2		11	7,9	17		11		30	10
Kobber	11		13	9,2	8,8		9,8		500	30
Cadmium	0,13		< 0,1	0,11	< 0,1		0,19		0,5	0,03-0,5
Zink	49		44	41	55		48		500	100
Kviksølv	< 0,05		< 0,05	< 0,05	< 0,05		< 0,05		1	0,1
Bly	11		5,7	6,4	9,3	46	130	480	40	50

Kulbrinter:
Mineralolie ved DS/R 209	160		80	380	58		570		100
Total kulbrinter, GC/FID	140	300	56	260	45	84	290	110	100

BTX'er ved GC/FID
Benzen	< 0,1		< 0,1	< 0,1	< 0,1		< 0,1		1,5
Toluen	< 0,1		< 0,1	< 0,1	< 0,1		< 0,1		10
Xylen	< 0,5		< 0,5	< 0,5	< 0,5		< 0,5		10

PAH'er ved GC/MS-SIM:
Benz(a)pyren	0,47		0,11	0,11	0,12		0,23		0,1	0,1
Dibenz(a,h) antracen	0,09	0,04	0,02	-	0,02	0,03	0,04	-	0,1
Sum af 5 PAH'er	2,96	1,67	1,16	1,92	0,70	1,499	1,47	0,28	1,5	1
Sum af 15 PAH'er	7,88	4,4	2,6	2,81	1,49	3,5	3,8	0,65	5

Chlorphenol GC/MS-SIM
Pentachlorphenol (PCP)	< 0,01		< 0,01	< 0,01	0,022		0,08		0,15	0,005
Chlorphenoler, excl, PCP	< 0,01		< 0,01	< 0,01	< 0,01		0,01		3	0,01

Tabel 8.2 Analyseresultater for blandede fraktioner af beton/tegl og betonslam (koncentrationer angivet i mg pr. kg TS)

Affaldstype	Beton/tegl			Betonrester/slam				Jordkvalitetskriterier
Virksomhed	C	D	E	F*	F	G	G	Følsom	Økotoks

Metaller ved DS/259:
Arsen	< 4,0	8	13	9,2		12		20	10
Chrom	21	14	23	19		14		500	50
Nikkel	12	7,9	12	13		10		30	10
Kobber	11	16	11	21		17		500	30
Cadmium	0,18	0,11	0,22	0,38		0,29		0,5	0,03-0,5
Zink	64	39	110	40		36		500	100
Kviksølv	< 0,05	< 0,05	< 0,05	< 0,05		< 0,05		1	0,1
Bly	14	11	< 1,0	7,7		8		40	50

Kulbrinter:
Mineralolie ved DS/R 209	160	230	250	11		620		100
Total kulbrinter, GC/FID	160	200	140	< 5-25	< 5-25	410	570	100

BTX'er ved GC/FID
Benzen	< 0,1	< 0,1	< 0,1	< 0,1		< 0,1		1,5
Toluen	< 0,1	< 0,1	< 0,1	< 0,1		< 0,1		10
Xylen	< 0,5	< 0,5	< 0,5	< 0,5		< 0,5		10

PAH'er ved GC/MS-SIM:
Benz(a)pyren	0,52	0,11	0,39	< 0,02		< 0,02		0,1	0,1
Dibenz(a,h)antracen	0,09	0,02	0,07	-	-	-	-	0,1
Sum af 5 PAH'er	3,62	0,79	2,42					1,5	1
Sum af 15 PAH'er	9,82	2,04	6,34	< 0,02		< 0,02		5

Chlorphenol GC/MS-SIM
Pentachlorphenol (PCP)	0,017	< 0,01	0,035	< 0,01		< 0,01		0,15	0,005
Chlorphenoler, excl, PCP	< 0,01	< 0,01	< 0,01	< 0,01		< 0,01		3	0,01

Tabel 8.3 Analyseresultater for finfraktionen fra beton og tegl og blandingen beton (koncentrationer angivet i mg pr. kg TS)

Finjord fra affaldstype	Beton	Tegl	Beton/tegl				Jordkvalitets- kriterie
Virksomhed	A	A	B	C	D	E	Følsom	Økotoks.

Metaller ved DS/259:
Arsen	6,8	6,8	9,2	7,2	8,1	14	20	10
Chrom	7,5	10	11	10	12	18	500	50
Nikkel	6,4	9,3	7,5	8,9	9,9	11	30	10
Kobber	12	8,4	12	18	14	15	500	30
Cadmium	0,15	0,16	-	0,25	0,2	0,23	0,5	0,03-0,5
Zink	69	71	100	120	93	62	500	100
Kviksølv	-	-	0,08	0,078	-	-	1	0,1
Bly	20	18	37	24	29	13	40	50

Kulbrinter:
Mineralolie ved DS/R 209	140	64	87	110	480	340	100
Total kulbrinter, GC/FID	230	120	200	140	260	290	100

BTX'er ved GC/FID
Benzen	-	-	-	-	-	-	1,5
Toluen	-	-	-	-	-	-	10
Xylen	-	-	-	-	-	-	10

PAH'er ved GC/MS-SIM:
Benz(a)pyren	1,2	0,6	0,24	0,48	0,43	0,21	0,1	0,1
Sum af 5 PAH'er	6,56	3,34	1,38	3,66	2,63	1,31	1,5	0,1
Sum af 15 PAH'er	14,3	7,26	2,93	8,20	4,93	2,82	5	1


Sum af PCB	0,31	-	0,059		-	0,41

Chlorphenol C/MS-SIM
Penthachlorphenol (PCP)		0,022	0,021	0,041	0,011	0,011	0,15	0,005
Chlorphenoler, excl, CP							3	0,01

Der foreligger kun i begrænset omfang oplysninger omkring udtagningen af de enkelte prøver, hvorfor tolkning af resultaterne må ske med forsigtighed.

Følgende tendenser kan imidlertid observeres:

at der ses forhøjede værdier af bly i teglfraktionen
at tungmetaller derudover ikke synes at være et problem i materialerne
at der er et indhold af kulbrinter i 16 ud af 21 prøver der overstiger jord kvalitetskriteriet
at indholdet af problematiske stoffer i finjordsfraktionen ikke adskiller sig væsentligt fra indholdet af stoffer i de grovere fraktioner. Der er dog noget forhøjede værdier for PAH i nogle af prøverne udtaget fra finfraktionen..
at fraktionen betonrester/slam indeholder markant højere koncentrationer af kulbrinter
at PAH findes i alle prøver undtagen i 2 (af i alt 4) prøver fra ren tegl og prøverne udtaget af betonrester- og slam.

8.2 Asfaltindustrien

I 2001 gennemførte Asfaltindustrien en større undersøgelse af PAH-indholdet i forskellige asfaltfraktioner, herunder genbrugsasfalt. Der blev i forbindelse med projektet gennemført 20 laboratorieundersøgelser.

Resultatet af undersøgelserne viste, at indholdet af PAH varierer meget. Gennemsnitligt blev indholdet af PAH fundet at være 9,3 mg/kg TS. I undersøgelsen blev der udtaget prøver fra i alt 4 anlæg som i større skala arbejder med genbrug af asfalt fra vejbelægninger.

8.3 Kortlægning af problematiske stoffer

I 2001 gennemførte DEMEX i samarbejde med SBI, COWI og DTI et projekt med titlen ”Kortlægning af problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald” [9]. Projektet var finansieret af Miljøstyrelsen. Projektet omhandlede udvalgte strømme af problematiske stoffer, som forventes at fremkomme i byggeaffald i perioden 2001 til 2025. I projektet blev bl.a. givet forslag til konkrete initiativer vedrørende implementering og videreudvikling af behandlingsmetoder, indsamlingssystemer, virkemidler m.v. vedrørende håndtering af stofferne.

Følgende 12 stoffer blev i projektet identificeret som problematiske:

Bly
Cadmium
Kviksølv
Nikkel
Chrom
Kobber
Zink
Polychlorerede biphenyler (PCB)
Chlorparaffiner
Chlorfluorcarboner
Hydrochlorflourcarboner (HCFC) og hydrofluorcarboner (HFC)
Svovlhexaflourid

Ovenstående 12 stoffer blev udvalgt fra en lang liste af ”uønskede” stoffer. Udvælgelsen var baseret på stoffernes toksicitet (enten overfor miljøet eller i forhold til mennesker) samt forbruget.

Der blev som del af projektet lavet en opgørelse over de 12 stoffers omfattende anvendelse, forbrug, toksicitet og nuværende bortskaffelsesmetoder. Der blev opstillet en model, hvis mål var at forudsige mængderne i bygningsaffaldet for de 12 stoffer, der vil fremkomme i perioden 2001-2025. Modellen er baseret på data fra opgørelsen samt estimerede levetider for bygningsdele og materialer. Modellen blev anvendt på alle stofferne og resulterede i visualisering af input til byggesektoren og output i affaldsstrømmen for hvert af stofferne.

På baggrund af modelresultaterne, samt information indhentet i forbindelse med opgørelsen, blev der opstillet en række anbefalinger for den fremtidige håndtering af byggeaffald indeholdende de 12 stoffer.