| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald

9 Vurdering af kilder til forurening

Et af de væsentlige mål med projektet har været at identificere mulige kilder til forurenede stoffer i de materialer, der i dag sælges fra de danske genbrugsanlæg.

Grundlæggende vurderes kilderne at kunne opdeles i to hovedgrupper:

  1. Kilder til forureninger, der er alment forekommende.
    De alment forekommende forureninger er typisk knyttet til brugen af bestemte byggematerialer med indhold af miljøproblematiske stoffer.
     
  2. Kilder til forureninger der er relateret til enkeltstående projekter.
    I forbindelse med nedrivning af ældre industribygninger kan der forekomme forskellige forurenende stoffer, der skyldes den industriaktivitet som har fundet sted i bygningerne. Hvilke stoffer det drejer sig om vil være varierende afhængig af den historiske aktivitet.

Undersøgelser af den typiske arbejdsgang rundt på landets genanvendelsesanlæg har vist, at det ikke i praksis er muligt for anlæggene at identificere hvilke genbrugsmaterialer der stammer fra bestemte nedrivningsprojekter. Dette skyldes, at der tidligt i processen sker en sammenblanding af materialerne fra de forskellige bygge- og anlægsprojekter.

Mulighederne for at undersøge den konkrete sammenhæng mellem bestemte nedrivningsprojekter og indholdet af forurenende stoffer i de færdigt producerede genbrugsmaterialer, har været indgående diskuteret i projektgruppen. Det har imidlertid ikke vist sig praktisk muligt inden for de økonomiske rammer af dette projekt, at undersøge den direkte sammenhæng mellem bestemte nedrivningsprojekter og de resulterende genbrugsmaterialer.

Prøverne, som er udtaget fra færdigvarerne fra de enkelte genanvendelsesanlæg, giver således information om de gennemsnitlige forekomster af forurenede stoffer i genbrugsmaterialerne.

I det følgende vurderes de mulige kilder til forureninger i producerede færdigvarer derfor på et generelt niveau. Det er således alene de alment forekommende kilder til forurening, der er behandlet i det følgende.

9.1 Identificerede forureninger i de undersøgte genbrugsmaterialer

Ved de gennemførte faststofanalyser af de udtagne materialeprøver er der konstateret følgende stoffer, som overskrider de kriterier for renhed (kategori 1) givet Bekendtgørelse 655 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål (Miljø- og Energiministeriet, 2000):

  • Tungmetaller i form af Bly (Pb) og Cadmium (Cd)
  • Kulbrinter, primært tunge kulbrinter (C25-35), men også i nogen grad letolie (10-C25)
  • PAH i form af benza(a)pyren og dibenz(a,h)antracen.

Bekendtgørelsen omfatter som tidligere beskrevet ikke byggeaffald, men da alternativet til at anvende genbrugsmaterialer i mange tilfælde vil være jord eller andre restprodukter, er bekendtgørelsens grænseværdier medtaget til sammenligning.

Bekendtgørelse 655 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder:

§ 4. Restprodukter og jord i kategori 1 må uden tilladelse genanvendes til bygge- og anlægsarbejder omfattet af bekendtgørelsen, medmindre andet følger af miljøbeskyttelsesloven og den øvrige lovgivning.

9.2 Kendte kilder til forurenende stoffer

I det følgende ses nærmere på hvilke mulige kilder der kan være til

  • tungmetaller i form af bly (Pb) , cadmium (Cd) og chrom (Cr),
  • kulbrinter (C25-35) og (10-C25),
  • PAH i form af benza(a)pyren og dibenz(a,h)antracen

i de undersøgte genbrugsmaterialer.

9.2.1 Bly i byggematerialer

Bly er gennem tiden anvendt til en række forskellige formål inden for byggeriet. Blandt de mest kendte anvendelser er [9]:

  • Taginddækninger
  • Kabelkapper
  • Tætte samlinger i fx afløbsrør
  • I PVC som stabilisator
  • I maling og lak sikkativer i form af blyoxid, blychromat og blynaphthenat.

9.2.2 Cadmium i byggematerialer

Cadmium har ligesom bly fundet anvendelse i byggeriet i forskellig form. Blandt de kendte anvendelser er [9]:

  • I forbindelse med overfladebehandling af metaller
  • I PVC som stabilisator
  • I glaseret tegl
  • I farvepigmenter plastprodukter og maling

Videre optræder Cadmium desuden som et følgestof i cement. Cadmium stammer fra bl.a. flyveaske og kalk, der anvendes som råmaterialer til fabrikation af cement.

9.2.3 Chrom i byggematerialer

Chrom er et metal der ligesom bly og cadmium har været anvendt i byggeriet til forskellige formål. Blandt disse kan nævnes [9]:

  • I cement hidrørende fra flyveaksen som anvendes ved fremstillingen
  • I rustfrit stål som legeringselement
  • I forchromning af metalgenstande
  • I træimprægneringsmidler

9.2.4 Tungmetaller i asfalt:

Gennem flere år har tilførsel af tungmetaller, herunder bly, cadmium og chrom til de danske forbrændingsanlæg været et problem som har været genstand for megen diskussion. Vi har derfor i dag i Danmark et ganske godt overblik over de mængder af tungmetaller der tilføres de danske forbrændingsanlæg.

Gennem tiderne har slagger fra stålproduktionsovne og flyveaske fra forbrændingsanlæg været et populært fyldstof i mange asfaltprodukter. Det er derfor meget sandsynligt, at en del af de tungmetaller der er fundet ved analyse af de asfaltholdige fraktioner, kan skyldes indholdet af tungmetalholdige slagger i asfalten [11].

9.2.5 Kilder til PAH i genbrugsfraktionerne

Polyaromatiskehydrocarboner (PAH) optræder i en række ældre tjæreholdige produkter, eksempelvis:

  • Vejasfalt
  • Tagpap
  • Tjæreprodukter til fugtspærrer (kældervægge og terrændæk)

Endvidere findes PAH i visse ældre træimprægningsmidler.

9.2.6 Kilder til kulbrinter i genbrugsfraktionerne

Kulbrinter er en meget omfattende gruppe af stoffer. Således findes der kulbrinteforbindelser i alle organiske materialer. De kulbrinter der er fundet ved faststofanalyserne, der er gennemført for genbrugsmaterialerne er primært tunge kulbrinter (C25-35), men også i nogen grad letolie (10-C25).

I byggeriet optræder der en lang række materialer og stoffer som indeholder kulbrinter. På listen over mulige kilder til kulbrinter i genbrugsmaterialerne findes således:

  • Træ
  • Plastic
  • Pap og papir
  • Formolier
  • Maling
  • Støbegulve
  • Vejasfalt
  • Tagpap
  • Tjæreprodukter til fugtspærrer (kældervægge og terrændæk)

9.3 Observationer fra genbrugsanlæggene

I forbindelse med prøveudtagningen blev der gjort en række iagttagelser. Blandt de væsentligste fremhæves:

  • Anlæggene opfatter generelt beton som et mere attraktivt materiale til genanvendelse end tegl.
  • Teglfraktionen er som oftest mere inhomogen end betonfraktionen. Teglfraktionen indeholder i mange tilfælde mindre mængder af puds, mørtel, leca, letbeton, tagplader, plast mm. Betonfraktionen fremstår generelt mere homogen og ensartet end teglfraktionen.
  • Inerte restfraktioner uden organisk materiale indgår i mange tilfælde i teglfraktionen.
  • Betonfraktionen indeholder i flere tilfælde mindre urenheder af asfalt.

Den umiddelbare forklaring på det forhold, at betonfraktionen sædvanligvis er renere end betonfraktionen er, at anlæggene tilstræber at foretrækker beton med et højt genanvendelsespotentiale for andre materialer med ringere tekniske egenskaber.

Konsekvensen af dette synes at være, at ”teglfraktionen” og ”beton/teglfraktionen” i mange tilfælde ender med at opsluge de forskellige materialer med ringe genavendelsespotentiale. Særligt betegnelsen ”blandet beton og tegl” synes i flere tilfælde at være populærbetegnelsen for ”blandende inerte materialer egnet til fyld”.

9.4 Diskussion af sandsynlige kilder

Tungmetaller

Praktiske erfaringer med nedrivningsarbejde viser, at udsortering af bygningskomponenter med indhold af tungmetaller ikke er fuldstændig. Det kan derfor med rimelighed antages, at en del af det indhold af bly, cadmium og chrom, som er fundet i prøverne stammer fra bygningsmaterialer.

Den omstændighed, at de højeste koncentrationer er fundet i de blandede fraktioner kan i nogen grad støtte denne påstand . Ved pladsbesøgene er det observeret , at det særligt er i teglfraktionerne, at der også findes forskellige andre urenheder såsom plast, træ, isolering, ledninger, glaseret tegl mm.

Af pladsbesøgene fremgik det endvidere, at de blandede fraktioner typisk fremkommer når det ikke har været muligt at foretage en tilfredsstillende kildesortering. Det synes derfor at være en nærliggende tanke, at problemerne med tungmetaller i de blandede fraktioner skyldes utilstrækkelig forsortering.

Den rene fraktion ”beton” er generelt fri for indhold af miljøproblematiske stoffer fordi ren beton er en eftertragtet handelsvare, der kan sælges til en god pris.

De blandede teglfraktioner med et højere indhold af miljøproblematiske stoffer skyldes, at der skyldes mangelfuld sortering.

Kulbrinter

I oplysninger fra Asfaltindustrien er kulbrinter er en naturlig del af asfalt.

På baggrund af observationer fra pladsbesøgene synes det klart, at asfalt i større eller mindre omfang optræder i alle genbrugsfraktioner.

Indholdet af kulbrinter er imidlertid markant højere i de fraktioner der indeholder større mængder af asfalt. Det er på denne baggrund nærliggende at antage, at en væsentlig del af kulbrinteindholdet skyldes forekomsten af asfalt i genbrugsmaterialerne.

Under pladsbesøgene blev det konstateret, at der i særligt de blandede fraktioner ofte findes mindre rester af plast, ledninger, træ mm. Denne observation støttes af de gennemførte petrografiskeanalyser. Da plastmaterialer og træ ligeledes indeholder kulbrinter må det antages, at en del af kulbrinteindholdet skyldes disse mindre rester.

PAH

Der ses af analyseresultaterne en tydelig sammenhæng mellem indholdet af asfalt i materialerne og koncentrationen af PAH. Det er derfor nærliggende at antage, at en væsentlig del ad PAH indholdet i de undersøgte genbrugsmaterialer skyldes forekomsten af asfalt.

Ifølge oplysninger fra Asfaltindustrien findes der altid PAH i asfalt.
Koncentrationen af PAH er dog afhængigt af om bindemidlet i asfalten er bitumen eller tjære. Ældre typer asfalt, med tjære som bindemiddel, har et relativt højt PAH-indhold.

Undersøgelser gennemført af Asfaltindustrien viser imidlertid, at koncentrationen af PAH i genbrugsasfalt typisk ligger under det niveau som er fundet i de undersøgte prøver. Hvad denne forskel skyldes er ikke klart.

I Sverige i dag er det i de fleste større byer almindeligt, at den som leverer asfalt til et genanvendelsesanlæg (eller et ikke kontrolleret deponi) skal dokumentere at asfalten ikke indeholder PAH. Leverandøren som leverer asfalten til genanvendelsesanlægget vil i tvivlstilfælde være nødsaget til at udtage en prøve og levere den til laboratorieanalyse.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Maj 2006, © Miljøstyrelsen.