Miljøprojekt, 1083 – Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald – 10 Mulige initiativer til reduktion af forurenende stoffer

Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald

10 Mulige initiativer til reduktion af forurenende stoffer

10.1 Mulige initiativer til reduktion af tungmetaller
10.2 Mulige initiativer til reduktion af kulbrinter
10.3 Mulige initiativer til reduktion af PAH
10.4 Mulige initiativer til reduktion af PCB
10.5 Mulige initiativer til reduktion af andre problematiske stoffer

10.1 Mulige initiativer til reduktion af tungmetaller

De undersøgte materialeprøver viser, at der i varierende grad findes lave koncentrationer af tungmetaller i de undersøgte genbrugsmaterialer. Tungmetaller findes udbredt i byggeriet, særligt i ældre byggeri. De mulige kilder til tungmetaller er derfor mangfoldige.

De kendte kilder til forekomst af bly (Pb), cadmium (Cd), og chrom (Cr) er:

Taginddækninger, kabelkapper, rørsamlinger, PVC, maling, lak forbrændingsslagger (Pb)
Overfladebehandlinger af metaller, PVC, glaseret tegl og farvepigmenter i plastprodukter, maling og forbrændingsslagger(Cd)
Forchromning, træimprægneringsmidler og forbrændingsslagger (Cr).

Det vurderes, at den mest realistiske mulighed for at sikre at bly, cadminum og chrom ikke havner i de produkter, der sælges fra landets genbrugspladser er at skærpe kravene til kildesortering af affaldet fra nedrivning og renovering.

10.2 Mulige initiativer til reduktion af kulbrinter

Kulbrinter findes udbredt i genbrugsmaterialerne i varierende koncentrationer. De primære kilder til kulbrinterne vurderes at være:

rester af asfalt
rester af plastic, træ og andre organiske affaldsfraktioner
rester af olieprodukter fra betonproduktionen

De petrografiske undersøgelser viser, at der typisk findes ca. 0,5-1 % (vægtprocent) asfalt og ca. 1-1,5 % andre materialer i de genbrugsfraktioner, der sælges som ”ren beton”.

Undersøgelser af udvalgte danske genbrugsanlæg viser, at der næsten altid findes mindre rester af asfalt i de rene sorterede fraktioner. At dette synes at være alment forekommende støttes af, at Vejdirektoratet i retningslinier for anvendelse af genbrugsmaterialer til vejbygning har indført grænseværdi for tilladeligt indhold af asfalt.

Det essentielle problem er imidlertid, at det er vanskeligt , hvis ikke umulig, at fjerne den sidste rest af asfalt fra de øvrige genbrugsfraktioner.

Undersøgelser af de genbrugsmaterialer, der er dag sælges fra de danske genbrugsanlæg, viser, at der næsten altid findes mindre urenheder af plast, træ og organiske materialer i de materialer der sælges. De blandende genbrugsfraktioner med indhold af tegl synes i særlig grad at indeholder urenheder. Det vurderes, at dette skyldes, at indholdet af mindre urenheder ikke vurderes at udgøre et praktisk problem for aftagerne af disse fraktioner. Fraktionerne anvendes i vid udstrækning til fyldformål hvor der ikke stilles strenge kvalitetskrav til materialerne. Så længe slutbrugerne ikke stiller krav om at indholdet af urenheder reduceres, vurderes der ikke at være et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at nedriverne og genbrugspladserne foretager en yderligere sorteringsindsats. En yderligere sortering af materialerne vurderes derfor at kræve en øget indsats fra myndighederne i form af skærpet kontrol.

Undersøgelser udført af DTI tyder på, at ny beton i mange tilfælde indeholder mindre koncentrationer af kulbrinter. Kilderne er tildels ukendte, men meget tyder på, at indholdet af kulbrinter skyldes spild fra produktionsudstyr og transportbiler. Betonbranchen arbejder i dag selv med at undersøge mulighederne for at nedbringe indholdet af kulbrinter i ny beton.

De gennemførte udvaskningsforsøg viser, at fundne kulbrinter i genbrugsmaterialerne kun i begrænset omfang er tilgængelige for udvaskning. Det vurderes følgeligt, at risikoen for, at udvaskning af kulbrinter fra genbrugsmaterialerne kan give anledning til en væsentlig miljøbelastning, er meget begrænset. For at begrænse risikoen mest muligt anbefales det, at genbrugsmaterialer (med muligt indhold af kulbrinter) så vidt muligt ikke anvendes i ubunden form i særligt følsomme områder.

10.3 Mulige initiativer til reduktion af PAH

Der ses en tydelig sammenhæng mellem indholdet af PAH og forekomsten af asfalt i de undersøgte prøver. Den væsentligste kilde til PAH i genbrugsmaterialerne vurderes at være rester af tjæreholdig asfalt af ældre dato.

Undersøgelser af udvalgte danske genbrugsanlæg viser, som tidligere nævnt, at der næsten altid findes mindre rester af asfalt i de rene sorterede fraktioner og praktiske muligheder for at udsortere asfalten vurderes at være meget begrænsede.

I andre lande bl.a. Sverige har myndighederne valgt at stille krav om at asfalt undersøges for indhold af PAH ved udtagning af kontrolprøver. På Malmö stads hjemmeside findes græseværdier for maksimalt tilladeligt indhold af PAH i asfalt. I de tilfælde hvor prøverne viser, at der findes PAH i koncentrationer over et vist niveau anvises asfalten til specialbehandling og den må således ikke genanvendes.

De gennemførte udvaskningsforsøg viser, at fundne PAH-forbindelser i genbrugsmaterialerne i lighed med kulbrinterne kun i begrænset omfang er tilgængelige for udvaskning. Det vurderes følgelig, at risikoen for, at udvaskning af PAH fra genbrugsmaterialerne kan give anledning til en væsentlig miljøbelastning, er meget begrænset.

For at begrænse risikoen mest muligt anbefales det, at genbrugsmaterialer (med muligt indhold af PAH over en nærmere fastsat grænseværdi) så vidt muligt ikke anvendes i ubunden form i særligt følsomme områder.

10.4 Mulige initiativer til reduktion af PCB

PCB er kun fundet i meget lave koncentrationer i de undersøgte prøver. PCB vurderes på denne baggrund ikke at udgøre et væsentligt problem. Det skal dog bemærkes, at PCB i byggeriet optræder i meget små mængder, hvorfor fortyndingen af PCB i de samlede byggeaffaldsmængder i praksis er meget stor.

De mulige kilder til PCB forurening af genbrugsmaterialerne er velkendte. PCB optræder i mindre mængder i en række forskellige byggevarer og forskellige former for elektrisk udstyr.

Den mest effektive måde at reducere mængden af PCB i affaldsstrømmen vurderes at være gennem en mere effektiv kildesortering af byggefaldet.

I Norge og Sverige stilles der i dag krav til registrering og udsortering af PCB ved nedrivning og renovering. Således foretages forud for alle større nedrivnings- og renoveringssager registrering af forekomsten af PCB og andre kendte miljøskadelige stoffer. Resultatet af denne indledende registrering skal forelægges for myndighederne. Den indledende registrering er en forudsætning for at kunne opnå tilladelse til igangsættelse af nedrivnings- /renoveringsprojektet.

10.5 Mulige initiativer til reduktion af andre problematiske stoffer

En af de væsentligste kilder til forurening er den virksomhed, som har fundet sted i bygningerne før nedrivning. Da man i industrien gennem årene har anvendt næsten alle tænkelige kemiske stoffer, kan det derfor ikke udelukkes, at man ved en nærmere undersøgelse kan finde en række andre stoffer. Disse stoffer må dog forventes at optræde stokastisk i byggeaffaldet og i praksis tæt knyttet til enkeltstående projekter.

Idet gruppen af ”andre stoffer”, som kan forekomme i genbrugsfraktionerne, vurderes at være varierende afhængigt af hvorfra materialerne stammer, anbefales det at skærpe indsatsen i forhold til at søge at identificere projekter med særlige risici.

Visse steder ses det, at kommunerne (fx i Malmø Kommune) i forbindelse med behandling af anmodning om tilladelse til nedrivning pålægger bygningsejeren at vurdere risikoen for, at bygningen kan være forurenet. Systemet i Malmö Kommune minder om den måde som de danske myndigheder håndterer jordforurening.

Således har man i Malmö Kommune systematisk gennemgået en lang række af Kommunens virksomheder med henblik på at identificere virksomheder med særlig risiko for forureningsproblemer (i jord såvel som bygninger).

Gennem undersøgelser på udvalgte genbrugsanlæg i Danmark vurderes det, at risikoen for, at der findes ”andre problematiske stoffer” i genbrugsmaterialerne er størst i de blandede fraktioner med indhold af tegl. Dette skyldes, at disse fraktioner ofte indeholder de yderste bygningsoverflader (pudslaget), samt at tegl i forhold til beton er langt mere porøs. Således ses der i praksis ofte en dybere indtrængning af kemiske stoffer i tegl end i beton.

Det kan på denne baggrund anbefales, at de teglblandede fraktioner ikke ukritisk anvendes som fyldmaterialer i særligt følsomme områder uden nærmere undersøgelse.