| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundheds- og miljømæssig vurdering af håndsæbe

6 Sundhedsmæssig vurdering

• 6.1 Udvælgelse af stoffer til sundheds vurdering
• 6.2 Hexylcinnamaldehyd
• 6.3 Lilial
• 6.4 Amylcinnamal
• 6.5 Coumarin
• 6.6 α-Isomethylionon
• 6.7 Lyral

6.1 Udvælgelse af stoffer til sundheds vurdering

I udvælgelsen af stoffer til den sundhedsmæssige vurdering er der lagt særligt vægt på risikoen for udvikling af allergi i relation til produkternes indhold af allergene stoffer. Udvælgelsen af de parfumestoffer, der skal indgå i den sundhedsmæssige vurdering, er blevet foretaget ud fra stoffernes forekomst i produkterne, baseret på resultaterne af den kemiske analyse. De parfumestoffer, der var indeholdt i de fleste produkter, var følgende i faldende orden: linalool, geraniol, citronellol, hexylcinnamaldehyd og lilial.

Tabel 6.1 Indhold og forekomst af stofferne i håndsæbeprodukterne

Linalool og geraniol er tidligere vurderet i forbindelse med Miljøstyrelsens kortlægningsprojekter (6). Ved at se nærmere på oplysningerne om indhold og på forekomsten af stofferne i håndsæbeprodukterne i tabel 5.6, og ud fra hvad der tidligere er vurderet i Miljøstyrelsens kortlægningsprojekter, er følgende stoffer udvalgt til sundhedsmæssig vurdering:

• hexylcinnamaldehyd
• lilial
• amyl cinnamal
• coumarin
• isomethylionon
• Lyral®®

Methyldibromoglutaronitril vurderes ikke nærmere i denne sammenhæng, da stoffet ikke har kunnet påvises i produkterne.

I det følgende er opstillet toksikologiske profiler for de udvalgte parfumestoffer. Oplysningerne om de enkelte stoffer er taget fra toksikologiske håndbøger og databaser samt fra artikler i faglitteraturen. Ud fra de publicerede data er NOAEL/NOEL eller LOAEL identificeret til anvendelse i brugereksponeringen i kap. 7.

6.2 Hexylcinnamaldehyd

Forekomst og anvendelse

Hexylcinnamaldehyd anvendes som duftstof i parfumer, ofte i blomsterdufte. Forekommer naturligt i fx kogte ris. Hexylcinnamaldehyd er hovedkomponenten i jasminduft. Indtagelse af stoffet er estimeret til 87 μg/person/dag eller 1 μg/kg legemsvægt/dag i Europa og til 11 μg/person/dag eller 0,2 μg/kg legemsvægt/dag i USA (7).

Identifikation

Hexylcinnamaldehyd er et aldehyd.

Kemisk navn	Hexylcinnamaldehyd
Synonymer	2-Hexyl-3-phenyl-2-propenal, -hexylcinnamaldehyde
CAS-No.	101-86-0
EINECS No.	202-983-3
Molekyl formel	C15H20O
Molekyl struktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer (Bek. 923 af 28. september 2005) (8) Listen over uønskede stoffer. Miljøstyrelsen (9). Kosmetik (10)	Ikke klassificeret På listen, da stoffet anses for allergifremkaldende ved hudkontakt. Parfumestoffet deklareres i kosmetik, hvis det anvendes i mængder over 0,01 % i produkter, som afrenses og 0,001 % i produkter, som ikke afrenses.
International Fragrance Association (IFRA):	Der er ingen retningslinjer i IFRA for dette stof.

Fysisk-kemiske egenskaber (11)

Akut toksicitet

LD₅₀ ^[2]-værdier ved oral eksponering af rotter for hexylcinnamaldehyd er fundet til 3100 og 4650 mg/kg legemsvægt (11) )(12). LD₅₀ ved oral eksponering af mus er ca. 2300 mg/kg legemsvægt (12). Observerede toksiske effekter var dosisafhængige og omfattede søvntrang (generelt nedsat aktivitet) og virkning på lungerne (respirationsnedsættelse) (12).

Ved eksponering af kaninhud for hexylcinnamaldehyd er LD₅₀ angivet til > 3000 mg/kg legemsvægt (11)

I forsøg med rotter, hvor dyrene i 4 timer indåndede en koncentration på 2,12 mg hexylcinnamaldehyd/L luft (nominel koncentration var 5,00 mg/l) fandt man påvirkning af legemsvægten. Ved den mikroskopiske undersøgelse 14 dage efter eksponeringen fandt man forstørrede bronkiale lymfeknuder, sommetider i forbindelse med blodfyldt lungevæv eller mange grågrønne nåleprik store pletter i lungerne. LC50 ^[3] blev bestemt til > 5 mg/L (11).

Lokal irritation

Ufortyndet hexylcinnamaldehyd på barberet kaninhud i 24 timer i doser på 0,1 g og 0,5 g medførte moderat til alvorlig irritation (11,12). På marsvinehud medførte 0,1 g ufortyndet stof i 24 timer alvorlig irritation (12).

Der er ikke set hudirritation eller sensibilisering af mennesker som gentagne gange fik påsmurt 12-12,5 % hexylcinnamaldehyd i ethanol eller vaselin (11).

Allergi

Hexylcinnamaldehyd er af EU's videnskabelige komité, SCCNFP opført på listen over parfumestoffer, der er kendte allergener, men hvor der ikke foreligger mange rapporter om allergi hos forbrugere. Der er rapporteret henholdsvis 1, 1 og 7 tilfælde af kontaktallergi fra tre undersøgelser af med henholdsvis 20, 119 og 179 patienter med kosmetikeksem, svarende til 5, 0,8 og 3,9 % af patienterne (13).

Hexylcinnamaldehyd er en af de positive kontrolsubstanser i OECD's retningslinier for udførelse af dyreeksperimenter for sensibilisering (13,14).

Længerevarende, gentagen påvirkning

Der er ikke fundet forsøg, der beskriver effekten af gentagen oral eksponering.

Der er angivet flere dermale forsøg med mus. Eksponering for 750 mg/kg legemsvægt/dag i 3 dage medførte sensibilisering af huden.

Eksponering for 1800 mg/kg legemsvægt/dag i 3 dage medførte sensibilisering og betændelsestilstand af huden. TD_Lo ^[4] er henholdsvis 750 og 1800 mg/kg legemsvægt i disse to forsøg (12).

Hos grupper af 15 rotter af hvert køn, der blev eksponeret dermalt for 125, 250, 500 og 1000 mg hexylcinnamaldehyd/kg legemsvægt/dag i 90 dage blev der observeret nedsat tilvækst for hundyrene, effekter på mave-tarm kanalen og blodeffekter ved den laveste dosis. Ved højere doser så man irritation af mave-tarm kanal, stigning i lever- og nyrevægte og mikroskopiske forandringer i disse organer, og ved 1000 mg/kg legemsvægt /dag var dødeligheden over 50 % (8/15). På denne baggrund er en LOAEL ^[5] på 125 mg/kg legemsvægt/dag opstillet (11).

Hexylcinnamaldehyd er testet negativ (fremkaldte ikke mutationer) i Ames test i doser op til 3,6 mg/plade (in vitro) med eller uden metabolisk aktivering med S-9 (11). Stoffet fremkaldte heller ikke kromosomforandringer in vivo i bananflue-test ved doser på 2163 mg/L (10 mmol) (11) eller i knoglemarven i mus eksponeret for 657 mg/kg legemsvægt (7)

Kritisk effekt

Den kritiske effekt af hexylcinnamaldehyd vurderes at være kontaktallergi. På grund af den allergifremkaldende effekt ved hexylcinnamaldehyd bør personer, der er allergiske over for stoffet undgå hudkontakt, da der ingen nedre grænse er for denne bivirkning.

Tabel 6.2 NOAEL, der er anvendt til beregning af MoS for hexylcinnamaldehyd

6.3 Lilial Forekomst og anvendelse

Lilial er et handelsnavn for et syntetisk fremstillet stof, der har udbredt anvendelse som duftstof i parfumer, ofte i blomsterdufte (alpeviol, liljekonval).

Identifikation

Lilial er et aldehyd.

Kemisk navn	para-tert-Butyl-alpha-methyl-hydrocinnamaldehyde, 2-(4-tert-Butylbenzyl) propionaldehyde
Synonymer	Lilial, 4-(1,1-Dimethylethyl)-a-methylbenzene-propanal, Lilestral
CAS-No.	80-54-6
EINECS No.	201-289-8
Molekyl formel	C14H20O
Molekyl struktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer (Bek. 923 af 28. september 2005) (8) Listen over uønskede stoffer. Miljøstyrelsen (9). Kosmetik (10) Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering (38)	Ikke klassificeret På listen, da stoffet anses for allergifremkaldende ved hudkontakt. Parfumestoffet deklareres i kosmetik, hvis det anvendes i mængder over 0,01 % i produkter, som afrenses og 0,001 % i produkter, som ikke afrenses. R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden
International Fragrance Association (IFRA):	IFRA (International Fragrance Association) har begrænset lilial til 2,5% i produkter beregnet til at komme i kontakt med hud (både produkter, der skal blive på huden (leave-on) og produkter, der skylles af (rinse-off). I produkter, der ikke er beregnet på at komme i kontakt med hud, er grænsen 25% (15).

Fysisk-kemiske egenskaber

Akut toksicitet

LD₅₀-værdier ved oral eksponering af rotter for lilial er fundet til 1390 mg/kg legemsvægt (11,12), svarende til, at stoffet er sundhedsskadeligt. LD₅₀ ved intraperitoneal (i.p.) ^[7] eksponering af mus er ca. 700 mg/kg legemsvægt. Observerede toksiske effekter omfattede søvntrang, generelt nedsat aktivitetsniveau og åndedrætsbesvær (11,12).

Ved hudeksponering af rotter er LD₅₀ angivet til > 2000 mg/kg legemsvægt (11) og

>5000 mg/kg legemsvægt, henholdsvis.

Lilial kan optages over huden hos rotter (19 % af en dosis i løbet af 120 timer) og udskilles hovedsageligt gennem nyrerne. Stoffet kunne ikke findes i blodet 30 minutter efter anbringelse af ca. 0,2 g lilial på huden (9 cm²), efter 60 minutter målte man den højeste blodkoncentration på 484 ng/mL, og efter 6 timer faldt blodkoncentrationen hurtigt (11).

Lokal irritation

Ufortyndet lilial på barberet kaninhud i 24 timer medførte moderat irritation (11).

Der blev ikke set irritation og sensibilisering af menneskehud ved gentagen påsmøring af først 5 % og siden 4 % lilial i vaseline (11).

Ufortyndet lilial i øjne på kaniner medførte ingen irritation (11).

Allergi

Lilial er af EU's videnskabelige komité, SCCNFP opført på listen over parfumestoffer, der er kendte allergener, men hvor der ikke foreligger mange rapporter om allergi hos forbrugere. Der er rapporteret henholdsvis 2 og 5 tilfælde af kontaktallergi i to undersøgelser med henholdsvis 167 og 179 patienter med kosmetikeksem, svarende til 1,2 % og 2,8 % af patienterne (13).

I en række tests med marsvin for sensibiliserende potentiale blev lilial fundet sensibiliserende i 5/8 studier (11). I undersøgelser med mennesker fremkaldte lilial kun kontaktallergi i et studie ud af otte (11).

Lilial fremkaldte ikke fotosensibilisering i et forsøg på marsvin (11).

Længerevarende, gentagen påvirkning

Oral eksponering (med mavesonde) af grupper af 8 hanrotter for 25, 50, 100, 200 og 400 mg lilial/kg legemsvægt/dag i solsikkeolie i 5 dage medførte effekter på testikler, bitestikler og sædledere. Der blev fundet en NOEL ^[8] på 25 mg/kg legemsvægt/dag for denne effekt (11).

Der var ingen effekt af oral dosering af hanmus, hanmarsvin og hanrhesusaber med 100 mg lilial/kg legemsvægt/dag i 5 dage, heller ikke på testikler (11).

Oral eksponering af drægtige hunkaniner for 7020 mg/kg legemsvægt/dag på drægtighedsdagene 7-19 medførte skeletmuskelforandringer hos fostrene (12).

Der var ingen effekter hos hunde af doser op til 200 mg/kg legemsvægt/dag (givet i gelatinekapsler) i indtil 90 dage (11).

I to undersøgelser blev hanrotter og -mus dermalt eksponeret for lilial. Hanrotterne fik påført en dosis på 2000 mg/kg legemsvægt/dag på huden i 5 dage, hvilket medførte effekter på testikler, bitestikler og sædledere. I museforsøget fik dyrene i 3 dage påført en dosis på 750 mg/kg legemsvægt/dag på huden, hvilket medførte hudsensibilisering (12).

En NOAEL på 25 mg/kg legemsvægt/dag er opstillet på baggrund af et 90-dages oralt eksponeringsstudie med rotter, hvor der blev observeret nedsat cholin- og acetylcholinesterase i plasma, men ikke i hjernen eller de røde blodlegemer, og i hanrotterne desuden forstyrrelse i sædcelle dannelsen (11)

Lilial er testet negativ (fremkaldte ikke mutationer) i Ames' test (11).

Der er ikke fundet data for indånding af lilial.

Kritisk effekt

Den kritiske effekt af lilial vurderes at være kontaktallergi. På grund af den allergifremkaldende effekt ved lilial bør personer, der er allergiske over for stoffet undgå hudkontakt, da der ingen nedre grænse er for denne bivirkning.

Tabel 6.3 NOAEL, der er anvendt til beregning af MoS for lilial

6.4 Amylcinnamal

Forekomst og anvendelse

Amylcinnamal anvendes som duftstof i parfumer. Amylcinnamal forekommer naturligt i f.eks. sojabønne. Amylcinnamal fremstilles syntetisk og har en jasminagtig duft (16). Indtagelse af stoffet er estimeret til 25 μg/person/dag eller 0,42 μg/kg legemsvægt/dag i Europa og til 23 μg/person/dag eller 0,38 μg/kg legemsvægt/dag i USA (7). Amylcinnamal indgår i Fragrance Mix (FM), som er den parfumeblanding, der bruges på hudklinikker til test for kosmetikeksem .

Identifikation

Amylcinnamal er et aldehyd (17).

Kemisk navn	Amylcinnamal
Synonymer	Amylcinnamaldehyde, alfa-amyl cinnamaldehyde, Amyl cinnamic aldehyde, 2-Pentylcinnamaldehyde, 2-(Phenylmethylene)-heptanal
CAS-No.	122-40-7
EINECS No.	204-541-5
Molekyl formel	C14H18O
Molekyl struktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer (Bek. 923 af 28. september 2005) (8) Listen over uønskede stoffer. Miljøstyrelsen (9). Kosmetik (10)	Ikke klassificeret På listen, da stoffet anses for allergifremkaldende ved hudkontakt. Parfumestoffet deklareres i kosmetik, hvis det anvendes i mængder over 0,01 % i produkter, som afrenses og 0,001 % i produkter, som ikke afrenses.
International Fragrance Association (IFRA):	Der er ingen retningslinjer i IFRA for dette stof.

Fysisk-kemiske egenskaber (18)

WHO har opstillet en NOAEL for amylcinnamal på 290 mg/kg legemsvægt/dag for hanrotter og 320 mg/kg legemsvægt/dag for hunrotter (7).

Akut toksicitet

LD₅₀-værdier for amylcinnamal ved oral eksponering af rotter er fundet til 3730 mg/kg legemsvægt (12). Observerede toksiske effekter omfattede påvirkning af sanseorganer, søvntrang, og generelt nedsat aktivitet (12).

Der er ikke fundet data for toksiciteten af amylcinnamal efter dermal eksponering.

Lokal irritation

100 mg ufortyndet amylcinnamal på barberet kaninhud i 24 timer medførte alvorlig irritation. En 5 % opløsning på huden af marsvin i 2 uger medførte let irritation, mens ufortyndet amylcinnamal anbragt på marsvin i 24 timer medførte moderat irritation (12).

Der er ikke set irritation og sensibilisering på menneskehud ved gentagen påsmøring med 20 % amylcinnamal (14).

Allergi

Amylcinnamal er af EU's videnskabelige komité, SCCNFP opført på listen over parfumestoffer, der er kendte allergener, hvor der foreligger mange rapporter om allergi hos forbrugere. Der er rapporteret 5 tilfælde af kontaktallergi fra to undersøgelser af henholdsvis 1072 og 167 patienter med kosmetikeksem, svarende til 0,47 % og 3 % af patienterne. Patienterne blev provokeret med henholdsvis 1 % og 5 % amylcinnamal i vaselin. Af 179 patienter med formodet kosmetik allergi reagerede 7 (3,9 %) positivt, når de blev testet med 10 % amylcinnamal i vaselin (13).

Amylcinnamal er et velkendt allergen. Der er en del af Fragrance Mix til diagnostisk test. Stoffet er ansvarlig for 2-3 % af reaktionerne på denne blanding (1,9 % i Italien, 2,3 % i Danmark og 2,5 % i Frankrig) (13). Amylcinnamal er identificeret som grund til allergiske reaktioner hos personer med kosmetikeksem. Hos 78 europæiske forbrugere med dufteksem reagerede 2,6 % positivt ved testning med 2 % amylcinnamal (13).

Længerevarende, gentagen påvirkning

Hos rotter medførte oral eksponering for 500 mg/kg legemsvægt/dag i 64 dage enzymændringer i leveren og øget levervægt (7).

Grupper på 15 rotter af hvert køn blev eksponeret med foderet for 0, 80, 400 og 4000 mg amylcinnamal/kg foder i 14 uger. I højeste dosisgruppe blev der observeret statistisk signifikant forøget vægt af lever hos han- og hunrotter og af nyrevægt hos hanrotter i forhold til legemsvægten, men der blev ikke konstateret mikroskopiske forandringer i leveren eller nyrerne hos dyrene. En NOAEL på 290 (320) mg/kg legemsvægt/dag for hanrotter (hunrotter) blev opstillet på denne baggrund (7).

Ved oral eksponering af 15 rotter af hvert køn for amylcinnamal via foderet i 90 dage svarende til 6,1 mg og 6,6 mg/kg legemsvægt/dag for han- og hunrotter henholdsvis, observerede man ingen effekter på tilvækst, foderindtagelse, blodbillede eller klinisk kemi, og man fandt ingen tegn på toksiske effekter ved den mikroskopiske undersøgelse efter forsøgets afslutning. NOAEL blev derfor estimeret til 6,1 mg/kg legemsvægt/dag for hanrotter og 6,6 mg/kg legemsvægt/dag for hunrotter (7).

Amylcinnamal er testet negativ (fremkaldte ikke mutationer) i Ames' test (in vitro) i koncentrationer op til 1000 μg/plade med eller uden metabolisk aktivering med S-9 blanding. Stoffet fremkaldte heller ikke kromosomforandringer in vivo i bananflue-test i koncentrationer op til 2023 mg/L (10 mmol/L) eller i knoglemarven i mus eksponeret for 1213 mg/kg legemsvægt (7).

Der er ikke fundet data for indånding af amylcinnamal.

Kritisk effekt

Den kritiske effekt af amylcinnamal vurderes at være kontaktallergi. På grund af den allergifremkaldende effekt bør personer, der er allergiske over for stoffet undgå hudkontakt, da der ingen nedre grænse er for denne bivirkning.

Tabel 6.4 NOAEL, der er anvendt til beregning af MoS for amylcinnamal

6.5 Coumarin

Forekomst og anvendelse

Coumarin har en behagelig duft og anvendes som duftstof i parfumer og aromagiver i levnedsmidler. Stoffet forekommer naturligt i tonkabønner (frøene af Dipteris odorata) og som bestanddel af æteriske olier, f.eks. i cassiabladolie (kinesisk kanel, Cassia fistula) (op til 83.300 mg/kg), kanelbladolie (40.600 mg/kg), kanelbarkolie (7000 mg/kg) og i lavendel og pebermynteolie (7000 mg/kg) (19). Coumarin er en dannet ved af glucosidet melilotosid. Coumarin-givende glycosider forekommer bl.a. i planter som skovmærke (Asperula odorata), rude (Ruta graveolens), og i løvstikke (Levisticum officinale). Melilotosid forekommer bl.a. i planter som høj stenkløver (Melilotus altissima) og markstenkløver (Melilotus arvensis)(20).

Identifikation

Coumarin er en .

Kemisk navn	Coumarin
Synonymer	2H-1-Benzopyran-2-one
CAS-No.	91-64-5
EINECS No.	202-086-7
Molekyl formel	C9H6O2
Molekyl struktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer (Bek. 923 af 28. september 2005) (8) Listen over uønskede stoffer. Miljøstyrelsen (21) Kosmetik (10)	Ikke klassificeret På listen, da stoffet anses for allergifremkaldende ved hudkontakt. Parfumestoffet deklareres i kosmetik, hvis det anvendes i mængder over 0,01 % i produkter, som afrenses og 0,001 % i produkter, som ikke afrenses.
International Fragrance Association (IFRA):	Der er ingen retningslinjer i IFRA for dette stof.

Fysisk-kemiske egenskaber (22)

Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, angiver en NOAEL for coumarin på 10 mg/kg legemsvægt /dag ud fra levertoksicitet i den mest følsomme dyreart, hund.

Med en sikkerhedsfaktor på 10 for variation mellem arter og en anden sikkerhedsfaktor 10 for variation mellem individer bliver den tolerable daglige indtagelse, TDI, 0-0.1 mg coumarin /kg legemsvægt (19).

Akut toksicitet

LD₅₀ oral, mus, rotte, marsvin: 196-680 mg/kg legemsvægt (22).

Coumarin har været anvendt i behandlingen af lymfødem. Herfra ved man, at de fleste mennesker kan tåle mindst 400 mg som enkeltdosis. Nogle få, 17 ud af 2173 patienter i en klinisk-toksikologisk undersøgelse, fik dog leverskader, manifesteret ved forhøjede leverenzymtal, efter gentagen dosering (23).

Der er ikke fundet data for akut toksicitet ved eksponering via huden.

Lokal irritation

Ingen data fundet.

Allergi

Coumarin hører til blandt de parfumestoffer, der i 1999 hyppigst blev rapporteret som årsag til kontaktallergi (13). Coumarin regnes ikke som fotoallergen, det er kun coumarinderivater, der er fundet at være fotoallergener (24).

Længerevarende, gentagen påvirkning

Sytten ud af 2173 patienter, hvoraf de fleste fik 100 mg coumarin oralt dagligt i en måned, efterfulgt af 50 mg dagligt i to år, fik forhøjede leverenzymtal. Ingen af patienterne fik permanent leverskade. Hos fem af de 17 patienter, som vedblev at tage coumarin, faldt leverenzymtallene til normalt niveau.

I fem undersøgelser, støttet af the Lymphedema Association i Australien, fik 1106 patienter 400 mg coumarin dagligt i gennemsnitlig 14,6 måneder. Blandt disse patienter forekom der to tilfælde af leverskade (23).

Såvel EU's videnskabelige komite for levnedsmidler som IARC har tidligere konkluderet, at coumarin er kræftfremkaldende i rotter, og muligvis i mus. EFSA's videnskabelige panel for tilsætningsstoffer mv. har dog i 2004 konkluderet, at der må være tale om en ikke-genotoksisk mekanisme, da der ikke kan konstateres kovalent binding af coumarin til DNA i rottelever og –nyrer (19).

Kritisk effekt

Den kritiske effekt ved indtagelse og absorption er levertoksicitet. Ved hudkontakt er den kritiske effekt kontaktallergi.

Tabel 6.5 NOAEL, der er anvendt til beregning af MoS for coumarin

6.6 α-Isomethylionon

Forekomst og anvendelse

α-Isomethylionon anvendes som duftstof i parfumer, ofte i blomsterdufte. Stoffet anvendes desuden som smagsstof i fødevarer. Indtagelse af stoffet er estimeret til 0,09 μg/kg legemsvægt/dag i Europa og til 0,02 μg/kg legemsvægt/dag i USA(25). Der er ikke fundet oplysninger om naturlig forekomst af duftstoffet.

Identifikation

α-Isomethylionon består af en cyclohexanring med ketonsidekæde.

Kemisk navn	α-Isomethylionon
Synonymer	3-Methyl-4-(2,6,6-trimethyl-2-cyclohexen-1-yl)-3-buten-2-one
CAS-No.	127-51-5
EINECS No.	204-846-3
Molekyl formel	C14H22O
Molekyl struktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer (Bek. 923 af 28. september 2005) (8) Listen over uønskede stoffer. Miljøstyrelsen (21) Kosmetik (1)	Ikke klassificeret På listen, da stoffet anses for allergifremkaldende ved hudkontakt. Parfumestoffet deklareres i kosmetik, hvis det anvendes i mængder over 0,01 % i produkter, som afrenses og 0,001 % i produkter, som ikke afrenses.
International Fragrance Association (IFRA):	Der er ingen retningslinjer i IFRA for dette stof.

Fysisk-kemiske egenskaber

WHO har opstillet en NOEL for -isomethylionon på < 4 mg/kg legemsvægt/dag (25).

Akut toksicitet

LD₅₀-værdier ved oral dosering til rotter af en blanding af methyl-α-ionon og α-isomethylionon er fundet til > 5000 mg/kg legemsvægt. WHO har vurderet at α-isomethylionon sandsynligvis omdannes i kroppen til uskadelige stoffer baseret på data for et tilsvarende stof, β-ionon (25).

Der er ikke fundet data for optagelse af α-isomethylionon over huden eller for indånding af α-isomethylionon.

Lokal irritation

Der er ikke fundet oplysninger om, at -isomethylionon virker irriterende på hud eller øjne.

Allergi

α-Isomethylionon er af EU's videnskabelige komité, SCCP opført på listen over parfumestoffer, der er kendte allergener, men hvor der ikke foreligger mange rapporter om allergi hos forbrugere. Der er beskrevet tre undersøgelser af patienter med allergi over for kosmetik, hvor henholdsvis 2 ud af 179 patienter (1,1 %) , en ud af 75 patienter (1,3 %) og en ud af 119 patienter (0,8 %) viste allergisk reaktion over for -isomethylionon (13).

Længerevarende, gentagen påvirkning

Stoffet, α-isomethylionon, blev givet til grupper på 15 rotter af hvert køn via deres foder dagligt i 90 dage, således at dosis var 4 mg/kg legemsvægt. Der blev ikke fundet effekter på nyrer, lever eller blod, der adskilte sig fra kontrolgruppens eller som lå uden for normalområdet. En NOEL blev angivet at være højere end 4 mg/kg legemsvægt (25).

Der er ikke fundet oplysninger om mutagene effekter for α-isomethylionon. Et analogt stof, methyl-α-ionon, virkede ikke mutagent i Ames' test og i test med bananfluer (25).

Kritisk effekt

Den kritiske effekt af α-isomethylionon vurderes at være allergi. På grund af den allergifremkaldende effekt ved α-isomethylionon bør personer, der er allergiske over for stoffet undgå hudkontakt, da der ingen nedre grænse er for denne bivirkning.

Tabel 6.6 Sammenfatning af data, der er anvendt til beregning af MoS for α-isomethylionon

6.7 Lyral®

Forekomst og anvendelse

Lyral® med det kemiske navn 4-(4-hydroxy-4-methyl pentyl)-3-cyclohexene-1-carboxaldehyd, anvendes som duftstof i parfumer. Lyral® er også beskrevet som en blanding af 3- og 4-(4-hydroxy-4-methyl pentyl)-3-cyclohexene-1-carboxaldehyd. Stoffet forekommer ikke naturligt, men er er et syntetisk duftstof.

Identifikation

Lyral® er et aldehyd.

Kemisk navn	4-(4-Hydroxy-4-methylpentyl)-3-cyclohexene-1-carboxaldehyde
Synonymer	Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde
CAS-No.	31906-04-4
EINECS No.	250-863-4
Molekyl formel	C13H22O2
Molekyl struktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer (Bek. 923 af 28. september 2005) (8) Listen over uønskede stoffer. Miljøstyrelsen (21) Kosmetik (1)	Ikke klassificeret På listen, da stoffet anses for allergifremkaldende ved hudkontakt Parfumestoffet deklareres i kosmetik, hvis det anvendes i mængder over 0,01 % i produkter, som afrenses og 0,001 % i produkter, som ikke afrenses.
International Fragrance Association (IFRA):	IFRA har begrænset brugen af Lyral® til 1,5 % i både leave-on produkter og rinse-off produkter (15).

Fysisk-kemiske egenskaber (12)

Akut toksicitet

LD₅₀ er fundet til 3250 mg/kg legemsvægt Lyral® ved oral eksponering af rotter. Observerede toksiske virkninger var tåreflod, stærk søvnighed og skælven (12).

Ved eksponering af Lyral® på kaninhud er LD₅₀: 11300 mgL/kg legemsvægt. Observerede toksiske virkninger var stærk søvnighed og forandringer i struktur og funktion af spytkirtlerne(12).

Der er ikke fundet data for indånding af Lyral®.

Lokal irritation

Stoffet er angivet at være mildt irriterende og lappetest på mennesker har sjældent vist irritation. Ved irritationstest med 0,5 ml Lyral® på barberet kaninhud i 4 timer så man mild reaktion(12). En undersøgelse af Lyral®, 5 % i petrolatum, på mennesker viste irritation af huden i 4 ud af 3245 (0,1 %) patienter fra hudklinikker (26).

Applikation af 100 mg i øjne af kaniner i en ikke angivet tidsperiode medførte mild irritation af øjnene (12).

Allergi

Lyral® er af EU's videnskabelige komité, SCCNFP opført på listen over parfumestoffer, der er kendte allergener, og hvor der foreligger flere rapporter om allergi hos forbrugere. Lyral® er identificeret som årsag til kontaktallergi i 2-3 % af eksempatienter, der undersøges med lappetest, og stoffet er i dag inkluderet i standard lappetests i mange hudklinikker (27).

Der er rapporteret flere undersøgelser af Lyral® på patienter fra hudklinikker. En undersøgelse af 106 patienter viste positiv reaktion hos 3 (2,8 %) patienter med Lyral®, 5 % i petrolatum, og hos 1 (0,9 %) patient med Lyral® 1 %. Klinisk relevans var ikke klart bevist, men var sandsynligvis relevant i 2 patienter. Den sidste af patienterne med positiv reaktion kan have haft en reaktion i form af hudirritation (3) En anden undersøgelse på 1855 eksempatienter, der blev testet med en screening-serie på 11 parfumestoffer, viste positiv reaktion hos 50 (2,7 %) patienter med Lyral®, 5 % i petrolatum, heraf var 2/3 sandsynligvis relevante (3). En undersøgelse fra 2003 har vist, at Lyral® i fortyndinger fra 6 ppm og til 6 % medførte allergisk reaktion hos næsten alle personer, der var sensibiliserede med Lyral®, og at en reduktion i forbruget af parfumestoffet således var nødvendigt for at undgå kontaktallergi (27). I dag har IFRA begrænset brugen af Lyral® til 1,5 % i såvel leave-on produkter som i rinse-off produkter inklusiv husholdningsprodukter som vaske-rengøringsmidler (15).

Længerevarende, gentagen påvirkning

Der er ikke fundet oplysninger om længerevarende, gentagen påvirkning ved oral indgift af Lyral®.

Der er ikke fundet oplysninger om mutagene virkninger, for kræftfremkaldende virkninger eller for reproduktionsskadende virkninger ved Lyral®.

Kritisk effekt

Den kritiske effekt af Lyral® vurderes at være kontaktallergi. På grund af den allergifremkaldende effekt ved Lyral® bør personer, der er allergiske over for stoffet undgå hudkontakt, da der ingen nedre grænse er for denne bivirkning.

Tabel 6.7 NOAEL, der er anvendt til beregning af MoS for Lyral®

Fodnoter

[2] LD₅₀: den eksponeringsdosis, hvor halvdelen af forsøgsdyrene dør

[3] LC50: den luftkoncentration, hvor halvdelen af forsøgsdyrene dør

[4] TD_Lo: Lowest published toxic dose; den laveste dosis, hvor man har fundet toksicitet

[5] LOAEL: Lowest Observed Adverse Effect Level, den laveste eksponeringsdosis, hvor der blev set kritiske effekter på forsøgsdyrene.

[6] NOAEL: No Observed Adverse Effect Level, den højeste eksponeringsdosis, hvor der ikke blev set kritiske effekter på forsøgsdyrene.

[7] intraperitoneal (i.p.) eksponering: indsprøjtning af stoffet i bughulen

[8] NOEL: (No Observed Effect Level), den højeste eksponeringsdosis, hvor der ikke blev set effekter på forsøgsdyrene

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.