| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af Program for renere produkter

4 Målopfyldelse og resultater: Programniveau

• • 4.1.1 Metode
• 4.2 Udviklingsordningen
  • 4.2.1 Mål for Udviklingsordningen
  • 4.2.2 Sagsgennemgang - hovedresultater
  • 4.2.3 Spørgeskemaundersøgelse - Hovedresultater
• 4.3 Miljøkompetenceordningen
  • 4.3.1 Mål for Miljøkompetenceordningen
  • 4.3.2 Sagsgennemgang - hovedresultater
  • 4.3.3 Spørgeskemaundersøgelsen - hovedresultater
• 4.4 Delkonklusion

I dette kapitel afrapporteres hovedresultaterne fra evaluators vurdering af målopfyldelsen på programniveau med fokus på to delordninger, henholdsvis Udviklingsordningen og Miljøkompetenceordningen.

Vurderingen bygger først og fremmest på den af evaluator gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige projekter under de to ordningen, samt en screening af en række projektmapper i Miljøstyrelsen. Resultaterne fra evalueringen af de forskellige indsatsområder samt en mere konkret vurdering af spredning og effekterne af de enkelte projekter indgår således ikke. Dette behandles i kapitel 5, 6 og 7, og den samlede vurdering af målopfyldelsen på programniveau skal således ses i sammenhæng med resultaterne fra disse kapitler.

Formålet med kapitlet er at klarlægge, i hvilket omfang programmet har levet op til dets målsætninger, vurderet på baggrund af de bevilligede projekter.

4.1.1 Metode

Med udgangspunkt i en gennemgang og analyse af udvalgte sagsakter samt gennemførelsen af to spørgeskemaundersøgelser sætter kapitlet fokus på målopfyldelsen på programniveau. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan desuden findes i bilag B. Der redegøres nærmere for datagrundlaget nedenfor.

Sagsgennemgang

Evaluator har taget udgangspunkt i sagsakterne for en række udvalgte projekter, med henblik på at vurdere målopfyldelsen på projektniveau.

For Udviklingsordningen er 30 projekter udvalgt. Desuden er der inddraget vurderinger fra de projekter (42 stk.) som evaluator har anvendt i forbindelse med undersøgelsen af effekterne på projektniveau i kapitel 6. Målopfyldelsen er i alle projekterne vurderet ud fra mål opstillet i virksomhedernes ansøgninger, og de realiserede resultater beskrevet i projektartikler og selvevalueringsskemaer. Tilsvarende er set på øvrige effekter med særlig fokus på resultater opnået på miljøsiden.

For Miljøkompetenceordningen er samme metode anvendt, men der er her desuden gjort brugt af Miljøstyrelsens interne rapport om Miljøkompetenceordningen, der samler op på samtlige 666 selvevalueringsskemaer indsendt af de støttede virksomheder. Dette har muliggjort en sammenligning mellem den udtagne stikprøve og det samlede billede af målopfyldelsen.

Som følge af, at datamaterialet for Miljøkompetenceordningen har et noget større omfang end datamaterialet for Udviklingsordningen, er der valgt to forskellige afrapporteringsmetoder i forhold til sagsgennemgangen. For Udviklingsordningen er afrapporteringen fokuseret omkring de specifikke resultater fra sagsgennemgangen, mens resultaterne fra Miljøkompetenceordningen i højere grad er perspektiveret i forhold til Miljøstyrelsens egen undersøgelse.

I nedenstående tabel ses fordelingen af projekter under Program for renere produkter. Kategoriseringen som projekterne er opdelt efter, er Miljøstyrelsens. Projekterne udvalgt i sagsgangsanalysen afspejler denne fordelingen. På tilsvarende måde afspejler spørgeskemaundersøgelsen også fordelingen i tabellen, idet denne er foretaget blandt samtlige projekter under Programmet for renere produkter.  Det bør bemærkes, at kategoriseringen kun har fundet sted for 1271 projekter, men at der reelt er gennemført 1440 projekter under Program for renere produkter.

Tabel 4.1: Fordelingen af projekter efter Miljøministeriets kategorisering

Spørgeskemaundersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført som en postal spøgeskemaundersøgelse i perioden 7. april til 12. maj 2005. Der er udsendt spørgeskemaer til alle projekter, som har modtaget støtte under Program for renere produkter i perioden 1999 til 2003^[23] - med separate skemaer til henholdsvis projekter under Miljøkompetenceordningen og Udviklingsordningen. Der er i alt udsendt 1.151 spørgeskemaer.

I relation til selve udsendelsen har den største udfordring været at indsamle kontaktoplysninger på de projektansvarlige. Det skyldes, at Miljøstyrelsen ikke har haft kontaktpersonoplysningerne elektronisk, samtidig med at de har været placeret forskellige steder i Styrelsen, alt efter hvilken type af projekt der har været tale om. Det har således været forbundet med betydelige vanskeligheder at danne sig et overblik over de gennemførte projekter, hvilket også er årsagen til, at der kun er udsendt skemaer til 1.121 projekter. Ydermere er der givet tilskud under programmet siden 1999, hvilket har betydet, at en del projektansvarlige har skiftet job, og at firmaer er gået konkurs eller har skiftet adresse. Derfor må svarprocenten, som fremgår af nedenstående tabel, betegnes som fuldt ud tilfredsstillende.

Tabel 4.2: Svarprocenter

Som det ses er den samlede svarprocent på 44 % Der er i alt 66 skemaer, som ikke er nået frem til deres modtager, og som derfor er kommet retur. Dette tal var fra start betydeligt højere, men der er gjort en stor indsats for at opspore de kontakt personer, for på denne måde at øge svarprocenten.

Hvad angår sikkerheden af de indkomne svar lever den statistiske sikkerhed – med den opnåede svarprocent – op til sædvanlige krav ved kvantitative spørgeskemaundersøgelser (± 5 % ved et 95 %’s konfidensinterval). Det gælder både for Udviklingsordningen og Miljøkompetenceordningen.

4.2 Udviklingsordningen

4.2.1 Mål for Udviklingsordningen

I det følgende gennemgås de overordnede må for udviklingsordningen. Målene kan også findes i kapitel 2 om programmet i et strategisk perspektiv.

De overordnede formål og målsætninger med at yde tilskud under Udviklingsordningen kan findes i den oprindelige programbeskrivelse. Udviklingsordningen dækker meget bredt, og for at forstå sammenhængen i de opstillede formål, er det nødvendigt med en vis forståelse af programmets interventionslogik. Interventionslogikken er også delvist beskrevet i kapitel 2, men er her opsummeret med fokus programmets mål.

Udviklingsordningen har overordnet været opdelt i to dele: Udviklingsordning del I og Udviklingsordning del II. Formålet har været at forbedre grundlaget for udviklingen af renere produkter.

Del I bestod af de tre første søjler i programmet (viden- og metodeudvikling, produktudvikling, markedsudvikling) mens udviklingsordning II var den fjerde søjle (Affald og genanvendelse). Formålene inden for de fire søjler kan kortfattet beskrives som:

1. Viden- og metodeudvikling: Formålet var at medvirke til at skabe og ved­­lige­holde viden og metoder, som kunne medvirke til at nedbringe pro­­dukters miljøbelastning. Det omfatter tilvejebringelse af viden, data og metoder.

2. Produktudvikling: Formålet var at fremme virksomhedernes udvikling af renere produkter set i et livscyklusperspektiv. Dette skulle omfatte ud­vikling og spredning af værktøjer og konkret teknisk viden samt sub­sti­tution af materialer og kemiske stoffer.

3. Markedsudvikling: Formålet var at bidrage til en øget og mere kvali­ficeret efterspørgsel efter renere produkter. Dette omfattede udviklings- og formidlingsaktiviteter samt forbrugerinformation.

4. Affald og genanvendelse: Formålet var at forebygge affalds­produk­tionen og øge kvaliteten i affaldsbehandlingen.

Disse mål skal ses i sammenhæng med programmets overordnede mål og succeskriterier, som fremgår af nedenstående tekstboks.

Tekstboks 4.1: Overordnede mål og succeskriterier

Målsætningerne må siges at være af mere overordnet karakter, og der er derfor fra år til år udarbejdet prioriteringsplaner, som har haft til hensigt at konkretisere programmets mål. Dette er sket ved at formulere målsætninger for forskellige delområder, og de konkrete projekter under programmet er efterfølgende blevet udvalgt på baggrund af disse prioriteringsplaner.

Prioriteringsplanerne gik i relation til Udviklingsordningens del I dybere end de overordnede søjler, og er således opdelt i fire programområder:

• Særlige produktområder: Indeholder områder med et særligt fokus. Elektronikområdet, tekstilproduktområdet, transportområde, bygge- og anlægsområdet (2000), landbrugsproduktområdet (2002), handel, service og kontor området (2002) og brancheindsats inden for fremstillingsindustrien.
• Fremme af udvikling af renere produkter: Fokus på: Generel rammeindsats for kemiske stoffer og materialer, fremme af kemikaliesubstitution i fremstillingsvirksomheder, renere produktionsprocesser, affaldsbehandling – teknologiudvikling, videreudvikling af renere teknologier med henblik på implementering af fremstillingsvirksomheder.
• Generelle metoder og værktøjer m.v.: Livscyklusvurdering og livscyklustankegangen – metode/data/værktøjer samt miljøledelsesværktøjer
• Forbrug, handel og markedets rammer: Offentlig grøn indkøbspolitik, miljømærkning af produkter.

Ovenstående liste er ikke udtømmende for indholdet af de fire programområder, idet der har været en vis variation gennem projektperioden, men hovedelementerne er nævnt^[24]. Det skal også nævnes, at der i programbeskrivelsen fra 1999 er formuleret mål og succeskriterier for de forskellige søjler i Udviklingsordningen.

På målhierarkiets nederste niveau findes de bevilligede projekter. Projekterne er udvalgt således, at de afspejler målsætningerne i prioriteringsplanen. Der har således i hvert enkelt tilfælde skullet opstilles projektspecifikke målsætninger, som det har været krævet i retningslinierne for ansøgning om midler fra programmet.

4.2.2 Sagsgennemgang – hovedresultater

For at få indblik i sagsbehandlingen, har evaluator gennemført en screening af 30 sager. Screening har dels haft til formål at se i hvilket omfang sagsbehandlingen har fundet sted tilfredsstilende, dels at sætte fokus på den ydre og indre sammenhæng i projekterne. Afrapporteringen i dette kapitel er relativ kort, men uddybes yderligere i kapitel 6, hvor fokus i højere grad er på målopfyldelsen på projektniveau. Desuden bør resultaterne ses i sammenhæng med administrationsanalysen i kapitel 3. Nedenfor er en række af konklusionerne på baggrund af screeningen listet.

Formalia i sagsmapperne 

• For en lang række af projekterne under Udviklingsordningen findes der ikke et indstillingsnotat i sagsmappen. Dette er tilfældet i 40 % af alle de udvalgte projekter.
• I en stor del af projekterne er tidsfristen for projektafslutningen forlænget. Dette skyldes som oftest problemer undervejs i forløbet eller for stramme tidsplaner.
• For en stor del af projekterne (ca. 60 %) har der ikke ligget en afsluttende rapport i sagsmappen. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at en sådan ikke findes, men vidner om, at det kan være vanskeligt at få adgang til resultaterne.
• Der er kun i 5 % af projekterne under Udviklingsordningen fundet en selvevaluering, om end 30 % i deres ansøgning har angivet, at en sådan ville finde sted.
• På trods af kravet om projektartikel, er der kun en sådan i ca. 15 % af sagsmapperne for projekterne under udviklingsordningen. Det vurderes dog, at det reelle antal projektartikler er noget højere, men blot ikke placeret i projektmappen.

I relation til de formelle krav, vidner sagsgennemgangen således om betydelige mangler i sagsmapperne. Samtidigt bør det nævnes, at det har været forbundet med visse vanskeligheder at lokalisere alle sagsmapper i Miljøstyrelsen, da der i flere tilfælde ikke har været klarhed over, hvor de befandt sig.

Kobling mellem formål og slutprodukt samt vurdering af mål

• Det vurderes overordnet, at der i 90 % af sagerne har været en god kobling mellem målsætningerne i projektansøgningerne og målsætningerne i prioriteringsplanen. I forhold til helt specifikke mål i prioriteringsplanen har koblingen også været god.
• Miljøstyrelsens kategorisering af projekterne fremgår ikke tydeligt i alle tilfælde. I over 20 % af sagerne er det ud fra sagsmappen således ikke muligt at se, hvilken projektkategori projektet tilhører.
• Der er i alle ansøgninger defineret mål, hvoraf flere er målbare, men ingen af disse er kvantitative.
• Kvaliteten af de opsatte mål vurderes at være høj i 50 % af ansøgningerne, svarende til et højt ambitionsniveau, mens den vurderes at være middel i 35 % af projekterne og lav i 15 %. En middel karakter er givet til projekter, hvor ambitionen har været en konference eller vidensafdækning, mens karakteren ”lav” er givet til projekter hvor målsætningen eksempelvis har været et nyhedsbrev eller uddeling af postkort.
• I 77 % af projekterne er det i ansøgningen noteret, at der ville ske en videreformidling af resultaterne ud over virksomheden selv, mens der i 7 % af projekterne kun ville ske en videreformidling internt i virksomheden. De resterende projekter har ikke forholdt sig til formidlingsdelen i ansøgningen.

4.2.3 Spørgeskemaundersøgelse - Hovedresultater

Spørgeskemaundersøgelsen omfatter samtlige virksomheder, institutioner og offentlige myndigheder, der har modtaget tilskud under Udviklingsordningen del I og II. Neden for redegøres for de vigtigste resultater i relation til baggrundsoplysninger, målopfyldelse, resultater, spredning og levedygtighed.

4.2.3.1 Baggrundsoplysninger

Samlet set kom der 233 spørgeskemaer retur ud af en samlet population på 561. På baggrund af disse er det gennemsnitlige tilskud opgjort til 393.888 kr., svingende fra 20.000 kr. til 9 mio. kr.

I relation til størrelsen af de virksomheder, som har fået tilskud, er fordelingen jævn. Således har 38 pct. af tilskudsmodtagerne under 50 ansatte, mens 24 pct. har mellem 50 og 250 ansatte og 36 pct. har over 500 ansatte. Det bør dog her bemærkes, at hvis fordelingen ses i forhold til den generelle danske erhvervsstruktur, har der under programmet været en klar overrepræsentation af større virksomheder.

Projekterne under Udviklingsordningen kan opdeles i 8 forskellige projektkategorier fordelt på de to udviklingsordninger, som det har været muligt at søge tilskud under. Den første delordning indeholder følgende kategorier: Særlige produktområder – rammer og lignende / teknologiudvikling, udvikling af renere produkter -  rammer og lignende / teknologiudvikling, generelle metoder og værktøjer, forbrug handel og markedsrammer - rammer og lignende / serviceydelser m.m. Under den anden del er placeret to projektkategorier, som begge er relateret til affald og genanvendelsesområdet. Det har i spørgeskemaundersøgelsen ikke været muligt at adskille disse to kategorier.

Der er først og fremmest givet tilskud til projektkategorier, som har haft til formål at udvikle renere produkter, hvilket fremgår af tabel 4.3. I 24 % af alle projekterne under Udviklingsordningen er dette sket til teknologiudviklingsprojekter, mens 16 % er givet til rammeskabende projekter og lignende. 15 % af tilskuddene er givet til projekter med det formål at udvikle generelle metoder og værktøjer. Udviklingsordningens anden del – affald og genanvendelse – står for 25 % af projekterne^[25]. Denne procentvise fordeling i spørgeskemapopulationen stemmer godt overens med projektkategorifordelingen generelt for Udviklingsordningen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den ovenstående kategorisering er Miljøstyrelses egen. Således er det ikke sikkert, at de gennemførte projekter reelt ville placere sig selv i samme kategori.

Tabel 4.3 Projektkategori

Som det fremgår af tabel 4.4, kom størstedelen af besvarelserne - 53 % - fra rådgivende ingeniører eller andre private konsulentvirksomheder.

Derudover er det først og fremmest fremstillingsvirksomheder, som har modtaget tilskud (17 %), mens interesseorganisationerne har stået for 11 % af projekterne. Offentlige forskningsinstitutioner har stået for 7 % Fordelingen er umiddelbart et udtryk for, at Udviklingsordningen i vid udstrækning er konsulentdrevet (i modsætning til Miljøkompetenceordningen). Dertil kommer, at det især er de mere rammeskabende projekter, der er gennemført af rådgivende ingeniører eller andre private konsulentvirksomheder. På trods af CO₂-midlerne, som var målrettet fremstillingsvirksomhederne, fylder de rammeskabende projekter en betydelig del af Udviklingsordningen. Dette skal dog sammenholdes med målgruppen for projekterne, som i højere grad var fremstillingsvirksomhederne.

Tabel 4.4 Hvilken kategori beskriver bedst tilskudsmodtageren

43 % af respondenterne svarer, at projektets indsatsområde først og fremmest har været videns- og metodeopbygning. 28 % angiver, at indsatsområdet har været udvikling af markedet for renere produkter, mens 17 % svarer, at det har været udvikling af affalds- og genanvendelsessystemer. Den mindste andel (12) % siger, at indsatsområdet har været konkret produktudvikling.

Tabel 4.5 Hvilket af Programmets indsatsområder knytter projektet sig til?

Evaluator konstaterer, at der blandt tilskudsmodtagerne er en klar tendens til at omfatte projekterne som videns- og metodeopbygning (altså mere rammeskabende projekter), hvorimod Miljøstyrelsens klassificering tyder på en større andel af produktudviklings-/teknologiudviklingsprojekter. I midtvejsevalueringen af programmet blev det konstateret, at ”der bør i et program af denne karakter være en rimelig balance mellem udviklings- og implementeringsaktiviteter, således at programmet på sigt ikke blot skaber viden, men også bidrager til at skabe konkrete resultater”. Evaluator konstaterer ved afslutningen af programmet, at der fortsat synes at være en overvægt af mere rammeskabende projekter.

4.2.3.2 Målopfyldelse og resultater

Der er i spørgeskemaet blevet spurgt til, i hvor høj grad projektet har levet op til formålet, hvilket fremgår af tabel 4.6. Her svarer 93 % ”i høj grad” eller ”i nogen grad”, hvilket med al tydelighed viser, at langt størstedelen af respondenterne mener, at projektets formål er opfyldt. Der er tale om en meget høj grad af måleopfyldelse for de gennemførte projekter.

Tabel 4.6 I hvilken grad har projektet levet op til formålet?

Evaluator vurderer, at denne høje grad af selvoplevet målopfyldelse er overraskende høj. Det overraskende ligger i, at der under Udviklingsordningen i udgangspunktet skulle gennemførers innovative, nyhedsorienterede og i et eller andet omfang risikofyldte projekter. Derfor synes det overraskende, at der er så få projekter med begrænset målopfyldelse og nærmest ingen projekter, der kan betegnes som egentlig mislykkede. Der vil altid være en tendens til, at tilskudsmodtagere har tilbøjelighed til at angive, at et projekt er gået godt, og at det har levet op til forventningerne. Imidlertid har den samme høje målopfyldelse også vist sig i forbindelse med flere af de andre elementer i evalueringen, og resultatet kan derfor ikke forklares med overvurdering fra projektdeltagerne. Resultatet skal ses i lyset af de mange rammeskabende projekter. Den høje målopfyldelse er ikke ensbetydende med direkte målbare effekter, hvilet belyses senere i kapitlet. I den forbindelse bør det desuden nævnes, at 58 % af projekterne ikke har oplevet nogen nævneværdige barrierer i forbindelse med gennemførslen af projektet.

I relation til hvilken del af produktkæden, som projektet har været rettet mod, angiver 39 %, at det har været hele produktkæden. 28 % angiver, at fokus har været rettet mod bortskaffelse, hvilket netop er kendetegnet for de projekter, som har været placeret under affaldsområdet. 21 % svarer, at projektet har være rettet mod selve brugen af produktet, mens andre 21 % angiver, at produktionsledet har været fokus. Der er således tegn på, at programmets overordnede fokus på hele produktkæden delvist har slået igennem blandt de gennemførte projekter.

Tabel 4.7 Hvilke dele af produktkæden (livscyklus-fasen) er projektet rettet imod?

Mens det tidligere blev fremført, at størstedelen af tilskudsmodtagerne var rådgivende ingeniører eller anden privat konsulentvirksomhed, svarer 45 %, at projektets primære målgruppe har været fremstillingsvirksomheder. Respondenterne har her haft mulighed for at markere flere svarmuligheder. Således har 42 % angivet, at den primære målgruppe har været Miljøstyrelsen, mens 28 % mener, at det har været brancheorganisationer. Resultatet kan ses af tabel 4.8. Her fremgår det også, at 24 % Angiver rådgivende ingeniører eller anden privat konsulentvirksomhed som en primær målgruppe.

Tabel 4.8 Hvem er projektets primære målgrupper?

Evaluators opfattelse af, at mange af projekterne har været rammeskabende projekter med fokus på viden- og metodeopbygning, underbygges desuden af tabel 4.9. Her fremgår det, at 74 % af respondenterne  karakteriserer deres projekt som værende udrednings- og analysearbejde, mens 54 % karakteriserede det som primært at indeholde informations- og kommunikationsaktiviteter. En noget mindre del har anset deres projekt for værende decideret produktudvikling (20 %) mens 32 % har angivet, at det primære fokus i projektet var teknisk afprøvning, demonstration og test.

Tabel 4.9.Hvilke aktiviteter er gennemført som led i projektet?

4.2.3.3 Projektresultater

Hvad angår de opnåede resultater angiver 69 %, at der er sket en vidensopbygning, som er dokumenteret i en projektrapport. Igen har det været muligt at markere flere svar, og 40 % angiver, at et af produkterne af projektet har været udvikling og formidling af værktøjer og information. De resterende svarmuligheder har en noget lavere procentdel. Interessant er det, at 15 % angiver, at produktet har været udvikling af nye produkter eller markante produktmodifikationer, hvilket må betegnes som en beskeden andel, når der er tale om en udviklingsordning.

Tabel 4.10 Har projektet resulteret i et eller flere af følgende ”produkter”?

For at klarlægge om projekterne har medført en målbar miljømæssig effekt, er respondenterne blevet spurgt, om dette er tilfældet, og i givet fald på hvilke områder. 23 % har svaret, at projektet har medført målbare miljømæssige effekter, mens 34 % har svaret, at dette ikke er tilfældet. Den resterende del angiver, at de ikke ved, om der har været målbare miljømæssige effekter, eller at spørgsmålet ikke er relevant.

62 % af dem, som har angivet, at projektet har medført en miljømæssig effekt, svarer, at reduktionen i forbruget af uønskede stoffer har været ”meget stor” eller ”stor”. Mere konkret svarer over 30 %, at effekten har været ”meget stor” eller ”stor” målt på reduktion i CO₂ udledningen, reduktion i energiforbruget (35 %), reduktion i affaldsproduktionen (36 %) og reduktion i emissionen af SO₂, NO_x, VOC, NH₃ (33 %).

Selve effekten har i 57 % af projekterne fundet sted hos projektets målgruppe. Her angiver 36 % endvidere, at effekten har fundet sted hos tilskudsmodtager selv, mens 43 % angiver, at det har været hos en eller flere af de øvrige deltagere i projektet.

11 % svarer desuden, at der har været tale om en målbar erhvervsøkonomisk effekt. Hele 50 % af dem, som har observeret en sådan effekt, angiver, at denne målt på  konkurrenceevnen har været ”stor” eller ”meget stor”. Desuden angiver 30 %, at effekten har været stor på omsætningen, eksporten og produktiviteten. Dog angiver en tilsvarende andel, at der ingen eller begrænset effekt har været på de samme tre parametre.

Der er desuden spurgt til, hvilke andre effekter projekterne har medført og i hvor høj grad. Dette talmateriale er særdeles omfattende, og der henviser her til tabel 24 og 24b i bilag B. Dog bør det nævnes, at 41 % angiver, at projektet ”i høj grad” eller i ”meget høj” grad har medført, at private virksomheder har øget deres strategiske fokus på miljøet. Desuden angiver 31 %, at danske erfaringer ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” er blevet synliggjort i internationale sammenhæng.

I relation til om projektet ville være blevet gennemført uden støtte fra programmet, er det interessant, athele 72 % svarer, at projektet slet ikke ville være blevet gennemført uden støtte. Dette vidner om lille grad af dødvægtstab og langt mindre end for Miljøkompetenceordningen. Resultatet kan forklares med, at der er tale om metode- og vidensopbygnings projekter (gennemført af konsulenter), som typisk kun gennemføres med støtte, samtidig med at tilskudsmidlerne ofte har haft en afgørende betydning for forsøgs- og udviklingsprojekter.

Tabel 4.11 Ville projektet være blevet gennemført uden støtte fra programmet?

I forhold til videreførelsen af projektets resultater efter projektets formelle afslutning, viser spørgeskemaundersøgelsen også flere interessante resultater. 28 % af respondenterne svarer, at projektets aktiviteter er blevet videreført efter projektets formelle afslutning, mens 20 % angiver, at det ikke er tilfældet. 18 % angiver desuden, at resultaterne er blevet videreført af en eller flere af de øvrige deltagere i projektet.

Samlet set bør det bemærkes, at 23 % svarer, at der var direkte målbare miljømæssige effekter, mens 11 % angav, at der var erhvervsøkonomiske effekter. Desuden er det tydeligt, at produktet af langt de fleste projekter har været udvikling og formidling af værktøjer og information frem for egentlig teknologiudvikling. Dog bør det også bemærkes, at størstedelen af respondenter finder, at projektet har levet op til formålet.

4.2.3.4     Spredning og levedygtighed

Respondenterne er blevet spurgt til spredningen og levedygtigheden af projekterne. I relation til spredningen er der blevet spurgt til, i hvilket omfang resultaterne er blevet formidlet og til hvilke aktører. Ikke overraskende angiver 89 %, at der ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er sket en formidling til Miljøstyrelsen eller Miljørådet. Formidlingsindsatsen har desuden fundet sted over for brancheorganisationerne (58 % ”i høj grad” eller ”i nogen grad”), fremstillingsvirksomhederne (58 % ”i høj grad” eller ”i nogen grad”) og over for andre private virksomheder og miljø- og forbrugerorganisationer med henholdsvis 43 og 40 %.

Tabel 4.12 I hvilket omfang er projektets resultater, før og efter projektets afslutning, blevet formidlet til en eller flere af følgende aktører? (ca. n=175)

Denne formidling har først og fremmest fundet sted som presseomtale og artikler til fagblade (60 % ”i høj grad” eller ”i nogen grad”), skriftligt informationsmateriale (56 % ”i høj grad” eller ”i nogen grad”) samt gennem indlæg på konferencer og Internet samt elektroniske databaser.

Der henvises her desuden til kapitel 7, hvor en række projekters spredning og spredningspotentiale beskrives.

4.3 Miljøkompetenceordningen

I dette kapitel afrapporteres hovedresultaterne af målopfyldelsesvurderingen for Miljøkompetenceordningen. Kapitlet indledes med en kort gengivelse af de formulerede mål for Miljøkompetenceordningen, hvorefter resultaterne af henholdsvis sagsgennemgangen og spørgeskemaundersøgelsen præsenteres.

4.3.1 Mål for Miljøkompetenceordningen

Formålet med at yde tilskud under Miljøkompetenceordningen er defineret i programbeskrivelsen fra 1999. Formålet var at understøtte virksomheder m.fl., der ønskede at udvikle, producere og markedsføre renere produkter, processer og services. Samtidig var formålet at skabe efterspørgsel efter produkterne hos de professionelle indkøbere. Mere konkret – og målbart – var formålet med Miljøkompetenceordningen:

• At et stigende antal virksomheder etablerer miljøledelsessystemer
• At et stigende antal virksomheder gennemfører miljømæssige vurderinger af deres produkter og tjenesteydelser
• At væsentligt flere virksomheder udvikler/tilpasser og implementerer konkrete renere teknologier og produkter
• At væsentligt flere virksomheder etablerer miljø- og energibevidst indkøbs- og salgspolitik samt leverandørstyringssystemer.

Oversat til mål og succeskriterier har ordningens fokus bl.a. været at reducere den konkrete miljøbelastning i de deltagende virksomheder/institutioner væsentligt, at skabe basis for løbende forbedringer, at udvikle, markedsføre og afsætte flere produkter med forbedrede miljømæssige egenskaber, og at der arbejdes systematisk med miljø- og energibevidst indkøbspolitik både i privat og offentligt regi. Tilsvarende er der defineret mål og succeskriterier relateret til erhvervsmæssige og beskæftigelsesmæssige effekter samt kompetenceopbygning.

Endvidere er det værd at bemærke, at der for Miljøkompetenceordningen (som den eneste delordning) er defineret et succeskriterium om, at 75 % af alle projekterne skal have et succesfuldt forløb i form af generelt tilfredsstillende opfyldelse af de mål, der blev opsat for projektet.

I prioriteringsplanerne fra 1999-2003 er målene fra programmet udspecificeret til en række indsatsområder, hvorunder virksomheder kunne søge støtte. Under Miljøkompetenceordningen varierede kravene til de støtteberettigede aktiviteter fra prioriteringsplan til prioriteringsplan. Tilskud kunne generelt søges af virksomheder, der ønskede at kortlægge deres miljøbelastning og ændre deres produktionen således, at renere teknologiløsninger kunne gennemføres. Tilskud kunne søges af virksomheder, der ønskede at indføre internationale standarder og certificeringer, og virksomheder der ønskede at indføre systematisk miljøarbejde uden certificering. Tilskud kunne også søges til produktorienteret miljøarbejde, herunder opnåelse af miljømærker, etablering af miljøkompetencer i offentlige indkøbsfunktioner og til virksomheder, der ønskede at opnå miljømærker inden for de prioriterede produktområder. Endelig har der nederst i ’målhierarkiet’ været formuleret specifikke projektmål i hver enkel ansøgning og i overensstemmelse med retningslinierne.

4.3.2 Sagsgennemgang - hovedresultater

For at få tilskud under Miljøkompetenceordningen har virksomhederne skulle redegøre for formålet med det ansøgte projekt. Virksomhedernes formulerede mål i ansøgningerne vurderes i det følgende i forhold til de konkrete resultater, som virksomhederne har opnået (som de er beskrevet i projektartikler og/eller selvevalueringsskemaer). For Miljøkompetenceordningen er en stikprøve på 30 sager udvalgt og gennemgået.

De formulerede mål

De væsentligste mål i 24 ud af de 30 projekter har været at opbygge miljøkompetencer ved at indføre miljøledelse i form af en certificering efter internationale standarder eller indføre miljøledelse efter principper i internationale standarder.

I forbindelse med indførelse af miljøledelse var typiske delmål at opnå kompetencer omkring prioritering af miljøproblemer, miljøkortlægning, opbygning af miljøviden, større miljøbevidsthed hos personalet, bedre dialog med omverdenen og forbedret ressourceanvendelse.

I én ud af de 30 sager var målet at opnå miljømærket Blomsten på et af virksomhedens produkter, og i et tilfælde var målet at etablere grønne indkøbsnetværk. I de resterende ansøgninger var målet enten at kortlægge virksomhedernes miljøbelastning eller udvikle miljøværktøjer (f.eks. en kemidatabase).

Fordelingen af virksomheder med mål om at indføre miljøledelse, opnå et miljømærke, miljøkortlægning eller oprette miljøværktøjer hænger fint sammen med, hvordan tilskudsmidlerne under Miljøkompetenceordningen generelt er fordelt. Til miljøledelsesprojekter er der i perioden 1999-2002 givet en samlet bevilling på ca. 78 mio. kr. Til produktorienteret miljøarbejde er der givet ca. 15 mio. kr., og til projekter om offentlige indkøb er der givet ca. 1 mio. kr.

Vurdering af målopfyldelse og effekter

Alle virksomheder, der havde en målsætning om at indføre miljøledelse, har ifølge virksomhedernes projektartikler og selvevalueringsskemaer indført det – både de, der ønskede en formaliseret certificering, og de, der ønskede at arbejde med miljøledelse på et ’lavere’ niveau. 15 virksomheder er således certificeret med en ISO 14001-certificering eller EMAS-registering. De virksomheder, der ikke ønskede en certificering, har indført miljøledelse, der enten bygger på ISO 14001- eller EMAS-principper.

I forhold til dette meget konkrete – men stadig overordnede – mål om indførelse af miljøledelse er der således tale om meget høj grad af målopfyldelse i de gennemgåede projekter.

En stor del af de virksomheder, der har indført miljøledelsessystemer, har også udarbejdet miljøledelseshåndbøger, miljøhandlingsplaner og andre former for værktøjer.

Flere af virksomhederne, der har indført miljøcertificering, har fået ekstern hjælp til at opbygge kompetencer, således at virksomheden kunne opnå certificering. Nogle virksomheder har også ansat en person i en kortere eller længere periode til hjælp. Disse personer er dog generelt ikke blevet fastansat som miljøfaglig ekspertise efter opnåelse af certificering. Miljøkompetencer er i flere af virksomhederne opbygget på baggrund af møder, konferencer, gruppediskussioner og workshops.

De virksomheder, der har indført miljøledelse i form af certificering, vil allerede før certificeringen, eller i en kort periode efter, have opnået konkrete miljøresultater, da det er et krav for at opnå certificering. For at beholde certificeringen er det også et krav, at virksomheden hele tiden forbedrer sig. Det betyder, at disse virksomheder givetvis i fremtiden vil opnå positive miljøeffekter. Denne formodning bekræftes også af Miljøstyrelsens interne rapport om Miljøkompetenceordningen, hvor 43 % af virksomhederne vurderer, at de i fremtiden (på baggrund af de bevilligede projekter) vil opnå miljømæssige forbedringer.

Det kan diskuteres, om de virksomheder, der indfører miljøledelse uden certificeringer, i lige så høj grad opnår miljøresultater, som de virksomheder, der har indført formaliseret miljøledelse. Det skyldes, at virksomheder, der certificeres, skal leve op til visse krav, som løbende skal optimeres. Dette er ikke tilfældet i virksomheder, der indfører miljøledelse, uden certificering. Det må formodes, at der under systemets indførelse er opnået visse miljøresultater.

I projektgennemgangen er de typiske miljømæssige effekter, der nævnes af virksomhederne, besparelser på vand– og  energiforbrug, besparelser på kemikalieforbrug, større genanvendelsesprocent af affald og spildevand med en bedre kvalitet m.m.

At virksomhederne opnår miljømæssige resultater, fremgår også af Miljøstyrelsens interne rapport om Miljøkompetenceordningen. Her fremgår det, at virksomhederne selv mener, at de har reduceret miljøbelastningen. Bl.a. mener:

• 57 % at miljøbelastningen fra materialer og hjælpestoffer, i forhold til indretning og produktion, er forbedret
• 40 % at de i forhold til virksomhedernes produkter har forbedret indholdet af kemikalier og andre uønskede stoffer
• 25 % at de har forbedret forbruget af ikke fornybare ressourcer.
• 54 % at de har forbedret virksomhedens miljømæssige belastning i forbindelse med affald og bortskaffelse
• 11 % at de har forbedret bortskaffelsesproblemer for leverandørerne.

Sammenfattende kan det konstateres, at de projekter, som evaluator har gennemgået, viser en meget høj grad af målopfyldelse mellem virksomhedernes mål i ansøgningerne og de realiserede resultater.

For det første har virksomhederne bidraget til opfyldelse af det generelle mål for Miljøkompetenceordningen om at opnå et stigende antal virksomheder med miljøledelsessystemer (herunder certificeringer).

For det andet er der i virksomhederne opbygget kompetencer omkring miljø, og de har fået flere miljøbevidste medarbejdere og større viden omkring virksomhedens produktion.

For det tredje er der klare tegn på, at målopfyldelsen også relaterer sig til opnåelsen af miljøforbedringer, som har været et af succeskriterierne for ordningen. Evaluator vurderer - på baggrund af stikprøven - at projekter under Miljøkompetenceordningen i høj grad har, og i fremtiden kan opnå, væsentlige miljøforbedringer, og at succeskriteriet derfor er opfyldt tilfredsstillende.

De positive resultater fra stikpørven afspejles også i sammenfatningen af selvevalueringsskemaerne, som virksomhederne har udfyldt efter projektafslutning (Miljøstyrelsens rapport om Miljøkompetenceordningen). Virksomhederne har generelt en meget høj tilfredshed med de resultater, de har opnået under projektforløbet, jf. tabel 4.13.

Tabel 4.13: Deltagernes tilfredshed med projekternes gennemførelse

Som det fremgår, er 42 % af virksomhederne meget godt tilfredse med de opnåede resultater, og 56 % er godt tilfredse. Det er kun 2 %, der er mindre tilfredse, hvilket kan skyldes, at deres projekt ikke er gennemført. Derfor er succeskriteriet om 75 %’s ”succesrate” i høj grad opnået.

Det samme billede tegner sig, når virksomhederne bliver spurgt, om de er tilfredse med de miljømæssige resultater. Her er 35 % ”meget godt” tilfredse med resultaterne og 59 % ”godt tilfredse”.

4.3.3 Spørgeskemaundersøgelsen - hovedresultater

Spørgeskemaundersøgelsen omfatter samtlige virksomheder, institutioner og offentlige myndigheder, der har modtaget tilskud under Miljøkompetenceordningen. Neden for redegøres for baggrundsoplysninger, målopfyldelse, resultater, spredning og levedygtighed.

4.3.3.1 Baggrundsoplysninger

Ifølge den samlede afrapportering af selvevalueringsresultater fra Miljøkompetenceordningen (Miljøstyrelsen, 2005) har det gennemsnitlige tilskud for ordningen ligget på ca. 125.000 kr. De projekter, der ligger til grund for besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen, ligger noget højere (gennemsnitligt 225.000), og det er således de lidt større projekter, der har valgt at udfylde spørgeskemaet.

De støttede projekter kan endvidere kategoriseres på forskellige måder. Ifølge de generelle retningslinier for ansøgning om tilskud^[26] var der 12 forskellige tilskudsmuligheder under ordningen fra etablering af miljøledelse (basisaktivitet) over certificeret miljøledelse mv. (videregående aktiviteter) til opbygning af LCA-kompetencer (særlige aktiviteter). I spørgeskemaundersøgelsen har respondenterne haft mulighed for at angive, inden for hvilke kategorier projektets mål falder. Heraf fremgår det, at 33 % lå inden for miljøledelse generelt, og 63 % har omhandlet etablering af et certificeret miljøledelsessystem. Langt de fleste besvarelser dækker projekter, der omhandler miljøledelse, der også har modtaget langt de fleste midler under Miljøkompenceordningen (ca. 78 mio. kr. ud af godt 107 mio. kr.).

Tabel 4.14 Inden for hvilke kategorier falder projektets mål?

Miljøkompetenceordningen har i overvejende grad været målrettet små og mellemstore virksomheder, der også tilskudsmæssigt har været bedre stillet end større virksomheder. Målt på antal ansatte fremgår det derfor også, at langt de fleste virksomheder i spørgeskemaundersøgelsen er SMV’er, idet 87 % har færre end 250 ansatte.

53 % af besvarelserne kommer fra fremstillingsvirksomheder, hvorimod de øvrige besvarelser fordeler sig på andre private virksomheder (16 %), offentlige myndigheder og virksomheder (14 %) m.fl. Fokus på fremstillingsvirksomheder er bl.a. udtryk for, at Program for renere produkter – herunder Miljøkompetenceordningen – blev tilført ekstra midler fra CO₂-puljen, der skulle tilbageføres til fremstillingsvirksomheder. Fordelingen bør desuden holdes op mod tallene fra udviklingsordningen, hvor 14 % af virksomhederne var fremstillingsvirksomheder.

Tabel 4.15 Hvilken kategori beskriver bedst tilskudsmodtageren

Endelig konstateres det, at spørgeskemaundersøgelsen primært dækker enkeltvirksomhedsprojekter (74 %), hvorimod samarbejdsprojekter og netværksprojekter er repræsenteret med henholdsvis 14 og 12 % Knap 80 % af projekterne blev afsluttede for mere end et år siden, hvilket giver et godt grundlag for at vurdere, om der er tale om varige effekter som følge af tilskuddet.

Sammenfattende vurderer evaluator, at de indkomne besvarelser i vid udstrækning dækker projekter, der – målt på baggrundsvariable – må anses som repræsentative for den samlede gruppe af projekter gennemført under Miljøkompetenceordningen.

4.3.3.2 Målopfyldelse og resultater

Som det fremgik af den samlede rapportering af selvevalueringsdata, er der hos tilskudsmodtagerne en udpræget positiv vurdering af de opnåede resultater som følge af projekter gennemført under Miljøkompetenceordningen. 56 % af samtlige tilskudsmodtagere opfatter resultaterne som ”gode” og 42 % som ”meget gode”.

Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter entydigt resultaterne fra selvevalueringsskemaerne. På spørgsmålet om, i hvilken grad projektet har levet op til formålet, svarer hele 59 %, at dette ”i høj grad er tilfældet”, og 36 % angiver ”i nogen grad”. Kun ganske få mener, at der har været ”ringe” eller ”ingen” målopfyldelse.

Evaluator har søgt at benchmarke tilskudsmodtagernes egen vurdering af målopfyldelsen med evalueringer af tilsvarende programmer. Det er imidlertid vanskeligt at identificere lignende programevalueringer på miljøområdet, hvor der er spurgt ind til målopfyldelsen på sammenlignelig vis. I midtvejsevalueringen af Program for renere produkter (2001) angav 80 %, at projektet ”i fuldt omfang” havde levet op til egne formål, og der var også på dette tidspunkt en selvoplevet høj grad af målopfyldelse.

En sammenligning med evalueringer gennemført af Oxford Research på andre politikområder^[27] indikerer, at vurderingen af målopfyldelsen ligger noget højere for Miljøkompetenceordningen end for andre evaluerede programmer. Dette kan skyldes, at der er tale om en standardordning med relativt set lille kompleksitet. I en sammenligning med udviklingsprojekterne under Udviklingsordningen har projekterne under Miljøkompetenceordningen typisk været karakteriseret ved relativt klare mål (fx indførelse af certificeret miljøledelse) og kortere tidsforløb. 51 % af respondenterne har da også angivet, at de ikke har oplevet nævneværdige barrierer i projektforløbet.

Det er således evaluators vunrdering på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, at langt størstedelen af projekterne finansieret under Miljøkompetenceordningen i høj grad har opnået de formulerede mål, og der kan generelt konstateres meget få mislykkede projekter. Dette understøttes af sagsgennemgangen, jf. ovenfor.

Hvad angår opnåede resultater, kan følgende fremhæves:

• 90 % af respondenterne har oplevet (i høj grad eller i nogen grad), at projektet har ført til større miljøbevidsthed i virksomheden
• 70 % ”i høj grad” eller ”i nogen grad”, at projektet har ført til styrkede kompetencer på miljøområdet.
• En stor andel angiver, at projektet har ført til direkte og målbare miljømæssige effekter (21 % i høj grad og 46 % i nogen grad).
• En langt mere beskeden andel (4 % angiver ”i høj grad” og 16 % ”i nogen grad”) har ført til målbare økonomiske effekter.
• Et begrænset antal har oplevet, at projekterne har ført til konkret udvikling af renere produkter (9 % angiver ”i høj grad” og 18 % ”i nogen grad”), hvilket stemmer overens med, at få projekter kategoriseres som ”Miljøkompetence – Produktudvikling” i Miljøstyrelsens kategorisering.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at Miljøkompetenceordningen i større omfang bidrager til miljømæssige effekter end økonomiske effekter for de deltagende virksomheder og institutioner. Dette er i tråd med dels tilbagemeldingerne fra selvevalueringsskemaerne (hvor motivet om at skabe miljøforbedringer lå meget højt), dels med en tidligere evaluering af tilskudsordningen ”Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder”. Her fremgik det, at mange virksomheder havde haft forventninger om at opnå økonomiske og konkurrencemæssige fordele ved indførelse af miljøledelse, men at dette ikke altid blev indfriet^[28]. Derudover kan det konstateres, at Miljøkompetenceordningen fører til betydelige effekter i forhold til opbygningen af miljøkompetencer.

Afslutningsvis skal det nævnes, at spørgeskemaundersøgelsen afslører et vis ’dødvægtstab’ for Miljøkompetenceordningen. Dødvægtstab betegner den andel af projekter/aktiviteter, som ville have været gennemført alligevel uden offentligt tilskud. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 53 % i et eller andet omfang ville have gennemført projektet under alle omstændigheder (9 %: ”helt og holdent”; 19 % ”ja, men på et lavere ambitionsniveau”; og 25 % ”ja, men det ville have taget længere tid”). Samlet set er der tale om en relativ stor andel – også i forhold til andre ordninger.

Tabel 4.16 Ville projektet være blevet gennemført uden støtte fra programmet?

Dette kan med al sandsynlighed forklares ved, at en række virksomheder i forvejen arbejder med miljøforhold, og inden for visse brancher allerede oplever myndighedskrav på miljøområdet, der ansporer til en miljøindsats. Miljøkompetenceordningen har således ’sat ind’ på områder, hvor der allerede arbejdes, og ordningens betydning skal i en række tilfælde måles på, at den ansporer virksomhederne til at komme i gang med miljøarbejdet tidligere, end hvad de ellers ville have gjort.

4.3.3.3 Spredning og levedygtighed

Selv om standardansøgningsskemaet under Miljøkompetenceordningen lægger op til formidlingsaktiviteter og videndeling, er projekter finansieret under denne delordning ikke umiddelbart fokuseret på spredning af resultater. Miljøledelsesprojekter og øvrige projekter handler primært om miljøarbejde internt i en virksomhed, herunder at sikre, at indsatsen forankres.

Derfor er det ikke overraskende, at spørgeskemaundersøgelsen udviser mere beskedne resultater, hvad angår spredning af de opnåede resultater. Generelt angiver meget få respondenter, at resultaterne ”i høj grad” er spredt til andre virksomheder og institutioner.

Tabel 4.17 Er projektets aktiviteter blevet videreført efter projektets formelle afslutning?

Dog angiver  mellem 30 og 40 %, at resultaterne vedrørende kendskab til miljøledelse, miljøhensyn i indkøb og salg samt miljøbevidsthed generelt ”i nogen grad” er spredt til andre virksomheder, institutioner m.v.

Endelig viser spørgeskemaundersøgelsen høj grad af levedygtighed. 45 % angiver, at projektet ”i høj grad har ført til varige effekter internt i virksomheden, og 41 % besvarer spørgsmålet med ”i nogen grad”. Tilsvarende viser undersøgelsen, at 86 % har videreført projektets aktiviteter efter den formelle afslutning.

4.4 Delkonklusion

I dette kapitel har der været sat fokus på vurdering af målopfyldelsen på programniveau med fokus på to delordninger, henholdsvis Udviklingsordningen og Miljøkompetenceordningen. Vurderingen er sket på baggrund af en sagsgennemgang samt på baggrund af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse.

Ses der på Udviklingsordningens og Miljøkompetenceordningens overordnede målsætninger, er det tydeligt, at de har adskilt sig betydeligt fra hinanden. Mens Udviklingsordningen i høj grad har haft fokus på de mere rammeskabende- og teknologiudviklende projekter, har fokus under Miljøkompetenceordningen været mere snævert målrettet indførslen af miljøledelse og opnåelse af certificeringer. Dette er også årsagen til, at der i det følgende konkluderes på de to ordninger hver for sig.

4.4.1.1 Udviklingsordningen

Det er væsentligt at have sig for øje, at der for Udviklingsordningen har været formuleret mål, som har været meget brede og kvalitative. Om end der har været formuleret mere specifikke succeskriterier for de enkelte søjler, så er der stadig ikke tale om kvantitative mål, og det er samtidig i højere grad aktivitetsmål end egentlige resultatmål.

Som følge af ovenstående er det vanskeligt at foretage en entydig vurdering af målopfyldelsen. Derfor er det umiddelbart også vanskeligt at koble de opstillede mål direkte til resultaterne i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse.

Spørgeskemaundersøgelsen viser dog, at respondenterne i meget høj grad selv har opfattet de opstillede målsætninger for det enkelte projekt som opfyldte, idet 93 % har svaret, at projektet ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har levet op til de fra start opsatte mål. På aggregeret niveau – dvs. for Udviklingsordningen som helhed – tyder spørgeskemaundersøgelsen derfor på høj grad af målopfyldelse. Dette forekommer umiddelbart overraskende, idet det normalt for en udviklingsorienteret ordning må forventes, at en større del af projekterne har lavere målopfyldelse eller sågar er egentligt mislykkede.

Forklaringen på dette kan være det faktum, at en mindre del af respondenterne anser de gennemførte projekter for at være konkrete produktudviklingsprojekter (12 %), men i langt højere grad mener, at deres projekt har kunne betegnes som viden og metodeudviklingsprojekter (43 %), hvilket alt andet lige bør øge sandsynligheden for et succesfuldt resultat. Det er samtidig tegn på, at programmet har haft en ”skævvridning”. Der er imidlertid ikke tvivl om, at der gennem programmets forløb har fundet en indsats sted for at styrke teknologi- og produktudviklingsvinklen i programmet, og derved undgå skævvridningen. Der bl.a. er sket gennem CO₂-midlerne, som specifikt var målrettet fremstillingsvirksomhederne. Imidlertid viser spørgeskemaundersøgelsen, at denne effekt ikke er slået helt igennem. Det ses ved, at langt færre af de gennemførte projekter karakteriseres som teknologi- eller produktudviklingsprojekter af aktørerne selv, end når Miljøstyrelsen har kategoriseret dem.

Dette underbygges også af, at en lang række af de gennemførte projekter under Udviklingsordningen har været konsulentdrevet. Således angiver hele 53 % af tilskudsmodtagerne, at de betegner sig selv som ”rådgivende ingeniører eller anden form for privat konsulentvirksomhed”. Dette skal holdes op mod, at kun 14 % angiver, at de tilhører kategorien ”fremstillingsvirksomhed”, hvilket igen underbygger, at programmet har indeholdt mange rammeskabende projekter. Imidlertid angiver 43 % af tilskudsmodtagerne også, at projektet i et eller andet omfang har haft deltagelse af fremstillingsvirksomheder.

I relation til effekterne af de gennemførte projekter, svarer 23 % at projektet har været forbundet med direkte målbare miljømæssige effekter, mens 11 % svarer, at der har været målbare erhvervsøkonomiske effekter. Det er umiddelbart ikke muligt at koble disse procentsatser til de på forhånd opsatte succeskriterier, men det viser dog, at programmet som helhed har haft en miljømæssig effekt. Den erhvervsøkonomiske effekt må betegnes som beskeden.

Samlet set har Udviklingsordningen været meget bredt formuleret. Som spørgeskemaundersøgelsen viser, er der dog ikke tvivl om, at der er gennemført en lang række aktiviteter i overensstemmelse med ordningens prioriteter. Tilsvarende er der opnået resultater der modsvarer de opstillede mål, og der er sket en vis spredning af resultaterne inden for de fire overordnede søjler under Udviklingsordningen (viden- og metodeudvikling, produktudvikling, markedsudvikling samt affald og genanvendelse). Desuden bør det bemærkes, at en meget stor del af tilskudsmodtagerne uopfordret har kommenteret, at programmet har været godt, og at de ser det som beklageligt, at det er ophørt.

Målopfyldelsesgraden og de miljømæssige og erhvervsøkonomiske effekter uddybes yderligere i relation til teknologiudviklingsprojekterne i kapitel 6, som omhandler effekterne på projektniveau.

4.4.1.2 Miljøkompetenceordningen

Som det fremgik af afsnit 4.3.1, var der i programbeskrivelsen fra 1999 formuleret relativt konkrete mål for Miljøkompetenceordningen.

Ordningens fokus var bl.a. at reducere den konkrete miljøbelastning i de deltagende virksomheder/institutioner væsentligt, at skabe basis for løbende forbedringer, at udvikle, markedsføre og afsætte flere produkter med forbedrede miljømæssige egenskaber, samt at der blev arbejdet systematisk med miljø- og energibevidst indkøbspolitik både i privat og offentligt regi.

En meget stor del af de gennemførte projekter omhandlede indførelsen af miljøledelse, og omfattede derfor naturligt en lang række af de ovenstående målsætninger. Hvad angår målet om, at Miljøkompetenceordningen skulle bidrage til, at et stigende antal virksomheder skal etablerede miljøledelse, udviser såvel sagsgennemgang som spørgeskemaundersøgelsen en entydig positiv tendens i. Tal fra Dansk Standard viser, at antallet af virksomheder med formaliserede miljøledelsessystemer har været markant stigende igennem en årrække. Når dette sammenholdes med, at antallet af nye certificeringer som følge af Miljøkompetenceordningen ligger i intervallet 300 til 350 (ifølge Miljøstyrelsens egne beregninger), må det konstateres, at ordningen i betydeligt omfang har bidraget til den samlede stigning i antallet af certificeringer.

De miljømæssige mål og succeskriterier defineret i programbeskrivelsen var bl.a. at virksomhederne skulle reducere den konkrete miljøbelastning og skabe basis for løbende forbedringer. Disse mål vurderes af evaluator til at være opnået i de projekter, som evaluator har gennemgået. Det vurderes, at virksomhederne ved at indføre miljøledelse har opnået miljøforbedringer.

Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, om de opnående miljøforbedringer, kompetenceopbygning og erhvervsmæssige effekter har et tilfredsstillende omfang. Imidlertid kan det konstateres, at såvel selvevalueringsskemaer som spørgeskemaundersøgelse vidner om høj grad af selvoplevet målopfyldelse. Dette tyder på, at Miljøstyrelsens mål om, at 75 % oplever et succesfuldt forløb, fuldt ud er opfyldt. Dette underbygges desuden af, at 90 % af tilskudsmodtagerne ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har oplevet, at miljøbevidstheden i virksomheden er steget, at de miljømæssige kompetencer er steget (78 %), at de har fået en bedre miljøprofil/omdømme(70 %) samt at de har udviklet ny viden på miljøområdet.

Samlet må ordningen også betegnes som succesfuld, når der måles på en række andre parametre. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en stor del af projekterne under Miljøkompetenceordningen har været gennemført i fremstillingsvirksomheder (53 %), hvilket netop har været ordningens fokus. Ordningen er nået ud til den tiltænkte målgruppe. I den forbindelse er det interessant, at hele 65 % af tilskudsmodtagerne har angivet, at der har været tilknyttet en ”rådgivende ingeniør eller en anden privat konsulentvirksomhed” til projektet, hvilket er et tydeligt tegn på, at Miljøkompetenceordningen i høj grad har været konsulentdrevet.

Imidlertid har projekterne under Miljøkompetenceordningen været karakteriseret ved, et vist ’dødvægtstab’. Dødvægtstab betegner den andel af projekter/aktiviteter, som ville have været gennemført alligevel uden offentligt tilskud. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 53 % i et eller andet omfang ville have gennemført projektet under alle omstændigheder. Dette kan med al sandsynlighed forklares ved, at en række virksomheder i forvejen har arbejdet med miljøforhold, og inden for visse brancher allerede havde oplevet myndighedskrav på miljøområdet, der ansporede til en miljøindsats. Miljøkompetenceordningen har således ’sat ind’ på områder, hvor der allerede har fundet aktiviteter sted, og ordningens betydning skal derfor i en række tilfælde måles på, at den har ansporet virksomhederne til at komme i gang med miljøarbejdet tidligere, end hvad de ellers ville have gjort eller har gjort mere ud af det, end de ellers ville.

Ovenstående forhold uddybes yderligere i kapitel 6, hvor der også foretages en nærmere vurdering af omfang og typer af miljømæssige forbedringer, som projekterne har medført.

Fodnoter

^[23] Kun projekter under Udviklingsordningen og Miljøkompetenceordningen. Der er enkelte undtagelser så som projekter der er gennemført af MST selv.

^[24] I 1999 var offentlig grøn indkøbspolitik et separat område. Prioriteringsplanen for 2003 antager en anden form og metodik.

^[25] Denne opgørelse er ikke afkrydset af respondenterne selv, men er fundet gennem Miljøstyrelsens database.

^[26] ”Hvordan søger man tilskud til opbygning af miljøkompetence i virksomheder, organisationer og institutioner – Miljøkompetenceordningen” – april 2002, Miljøstyrelsen.

^[27] Bl.a. evalueringer gennemført for Videnskabsministeriet og Fødevareministeriet, fx en evaluering af Lov om innovation (2004).

^[28] Jf. ”Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder”, Miljønyt, nr. 62, 2001.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.