| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af Program for renere produkter

6 Målopfyldelse og resultater: Effekter på projektniveau – fokus på teknologiprojekter

• • 6.1.1 Metode
• 6.2 Udviklingsordningen
  • 6.2.1 Projekternes drivkraft
  • 6.2.2 Målopfyldelse og effekter
  • 6.2.3 Levedygtighedspotentiale og spredning
  • 6.2.4 Delkonklusion og læresætninger
• 6.3 Miljøkompetenceordningen
  • 6.3.1 Miljøkompetenceprojekter - et overblik
  • 6.3.2 Målopfyldelse og effekter
  • 6.3.3 Delkonklusion for miljøkompetenceordningen
• 6.4 Delkonklusion

I de forrige kapitler har der været sat fokus på de overordnede sammenhænge i programmet og på de mere specifikke indsatsområder. Kapitel 4 om målopfyldelsen og resultaterne på programniveau tog udgangspunkt i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse og beskæftigede sig med de overordnede resultater af programmet. Kapitlet gav imidlertid også et indblik i sammensætningen af de forskellige typer af projekter under programmet og i hvilket omfang projekterne levede op til programmålsætningerne, samt i hvor høj grad de levede op til de enkelte projektmålsætningerne. Dette kapitel følger op på den sidste del og fokuserer på målopfyldelsen og resultaterne på projektniveau.

Analysen tager udgangspunkt i 42 bevilgede projekter ud af en samlet projektportefølje på ca. 1.440 projekter under Program for renere produkter.

6.1.1 Metode

Nedenfor er kort redegjort for den anvendte metode, herunder hvordan projekterne er udvalgt, dataindsamling og rapportering.

Udvælgelse af projekter

I udvælgelsen af de 42 projekter er der anlagt en række hensyn og kriterier, herunder spredning på virksomhedsstørrelse, geografi og branche samt i forhold til forskellige projektkategorier under programmet. Desuden har et væsentligt kriterium været, at projekterne skulle udvise resultater. Casene er således ikke udvalgt repræsentativt men snarere med henblik på at indfange ”good practice”.

Ud af de 42 udvalgte projekter er 34 teknologiudviklingsprojekter og 8 miljøkompetence projekter ^[70]. Fokus på teknologiudviklingsprojekterne skete ud fra en betragtning om, at netop denne type projekter i højere grad udviser konkrete resultater. Grundet forskelligheden i de to ordninger er kapitlet derfor også delt op således, at hver ordning behandles for sig.

Udgangspunktet for udvælgelsen har primært været spørgeskemaundersøgelsen, hvor respondenterne har redegjort for om projektet har givet resultater. Desuden har evaluator konsulteret en række nøglepersoner nyttet til de forskellige indsatområder såvel som Miljøstyrelsen selv, der har henvist til specifikke projekter. Det har ikke på forhånd været muligt at foretage en vurdering af kvaliteten af projektresultaterne.

Dataindsamling

Dataindsamlingen er baseret på:

• Desk research af baggrundsmaterialet, herunder projektansøgninger, tilsagnsskrivelse, projektrapporter mv.
• Kvalitative personlige interviews med projektlederen for de enkelte projekter eller – i tilfælde af personskifte undervejs – med en anden central person i projektet. I nogle tilfælde har andre relevante medarbejdere også deltaget i interviewe.
• Opfølgende telefoninterviews og mailkorrespondance med projektrelevante aktører, der på den ene eller anden måde har været involveret i projektet. Formålet med disse interviews har været at bekræfte, nuancere og supplere de informationer, som er indsamlet via de kvalitative personlige interviews.

I forbindelse med alle interviews har evaluator indsamlet tilgængeligt kvantitativt materiale, som kunne relateres til gennemførelsen af det pågældende projekt og dermed fungere som dokumentationsgrundlag. Desuden er indsamlet informationer om relevante kontakt- og nøglepersoner til anvendelse i spredningsanalysen i kapitel 7.

Afrapportering

Der er udarbejdet case-rapporter på alle cases, der er skrevet ud fra samme skabelon. Case-beskrivelser omfatter en kort projektbeskrivelse samt redegørelse for projektets relevans, en beskrivelse og vurdering af projektets miljømæssige og økonomiske effekter, målopfyldelse samt spredning og levedygtighed. Afslutningsvis gives evaluators samlede vurdering. Alle beskrivelser er samlet i bilag A. Nedenfor er de enkelte en række af de nøglebegreber, som anvendes i dette kapitel og som projekterne er vurderet i forhold til, præciseret:

• Målopfyldelse henviser til, i hvilket omfang projektet er gennemført og har resulteret i det planlagte output
• Levedygtighed er et udtryk for, om projektets aktiviteter og resultater ”lever videre”. Om der f.eks. er udviklet et nyt renere produkt, der i dag sælges på markedet, om miljøarbejdet er videreført i nye opfølgende projekter/aktiviteter eller lignende.
• Miljøeffekter relaterer sig til konkrete målbare effekter af de gennemførte aktiviteter som f.eks. reduktion i affaldsmængder, udfasning eller substitution af farlige stoffer el.lign.
• Økonomiske effekter relaterer sig til såvel konkrete besparelser forbundet med gennemførelsen af projektet som de omsætnings- og markedsmæssige forventninger til og resultater af projektet.
• Spredning er virksomhedernes vurdering af til hvem, og hvordan projektresultater og erfaringer er spredt.
• Projektets additionalitet er et udtryk for projektets afhængighed af tilskudsmidler. Additionaliteten er høj, såfremt projektet ikke ville kunne gennemføres enten i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme uden støtte.

Alle cases er efterfølgende sendt til den projektansvarlige samt eventuelle andre personer, der har deltaget i interviewet med henblik på at sikre, at faktuelle oplysninger er præsenteret korrekt.

Vurderingen af målopfyldelse, resultater, spredning mv. på projektniveau tager udgangspunkt i de enkelte projekter og de ansøgninger, der ligger til grund for projekterne. I mange tilfælde kan det være svært at isolere effekten af de enkelte projekter. Det skyldes, at nogle projekter har været gennemført for år tilbage, og at det derfor er svært for interviewpersonerne at ”spole filmen tilbage” og huske specifikke aktiviteter og effekter. Desuden udgør projekterne i nogle tilfælde kun en del af virksomhedens miljørelaterede aktiviteter. Det gør det vanskeligt at ’isolere’ og sammenholde de specifikke aktiviteter og effekter.

Som vist i eksemplet nedenfor har evalueringsteamet for hvert enkelt projekt udfyldt en evalueringsmatrix med det formål at komme med en samlet vurdering af de enkelte projekter, hvad angår graden af henholdsvis målopfyldelse, levedygtighed, miljømæssige og økonomiske effekter (potentielle såvel som reelle), spredning samt additionalitet. Evaluators vurdering er for de fleste punkter ligeledes sammenfattet i én score (på en femtrins skala fra (i høj grad (5), i nogen grad (4), delvis (3), i mindre grad (2) til slet ikke (1)). Undtagelsen er de miljømæssige og økonomiske effekter, hvor det blot er vurderet, om der er eller har været potentielle og reelle effekter. Som et led i kvalitetssikringen og med henblik på at sikre en ensartet vurdering af projekterne, har det samlede evalueringsteam gennemgået alle projekter, herunder scoringer og begrundelser for denne. Dette er sket for at sikre en fælles forståelse af projekterne og samtidigt sikre, at en given score er givet på det samme grundlag. Resultatet af den enkelte case kan ses i bilaget, men er også præcenteret i dette kapitel i form af en  matrix  indeholdende en sammentælling af alle scorerne.

Denne hybridmetode er valgt for at gennemføre en struktureret analyse på tværs af projekterne.

6.2 Udviklingsordningen

De 34 projekter, der er udvalgt under Udviklingsordningen, er listet i bilag A. Som tidligere nævnt, er der tale om teknologiudviklingsprojekter, som er kendetegnet ved typisk at ligge under hhv. søjle 1 og 2 (viden- og metodeudvikling og produktudvikling) samt søjle 4 (affald og genanvendelse). De gennemførte projekter kan grupperes i forhold til forskellige temaområder eller produkttyper. Der har således været gennemført projekter indenfor:

• Substitution af HFC/HCFC med naturlige kølemidler
• Substitution af bly i forskellige produkttyper, (synkeliner, printkort, plastrør mv.).
• Substitution af phalater med naturstofbaserede blødgøringsmidler.
• Substitution eller reduktion af kemikalier eller andre skadelige stoffer i rengøringsprodukter.
• Substitution eller reduktion af kemikalier i malingsprodukter.
• Substitution af miljøfarlige biocider i produkter til behandling af skibsbunde.
• Minimering og genanvendelse af affald.
• En mindre restgruppe med projekter, der ikke naturligt falder ind under en af de øvrige kategorier.

Fokus på de indledende stadier i udviklingen af renere produkter

Teknologiprojekterne har typisk indeholdt en eller flere af følgende faser (jf. figur 6.1):

• En indledende ”screeningsfase”, hvor forskellige muligheder og løsningsmodeller er afprøvet
• En ”udviklings- og testfase”, hvor der er designet og udviklet en egentlig funktionsmodel/prototype eller afprøver en løsning i praksis
• En ”produktlancering eller implementeringsfase”, hvor der er udviklet et kommercielt produkt, der kan markedsføres eller implementeret en ny teknologisk løsning i virksomheden.

Figur 6.1 Processen frem mod udvikling af renere produkter.

Der er stor forskel på, hvor langt projekterne er kommet i processen hen imod udviklingen af renere produkter. Karakteristisk for en del projekter er, at de repræsenterer ”et skridt på vejen”. Kendetegnende for de 34 udvalgte teknologiprojekter er, at godt 1/3 af projekterne er nået frem til (eller har haft fokus rettet mod) udviklingen af et egentligt produkt eller implementeringen af en ny teknologisk løsning i virksomheden. De resterende knap 2/3 af projekterne er kendetegnet ved videns- og metodeopbygning knyttet til de indledende stadier af produktudvikling (henholdsvis screening af mulige alternative løsningsmodeller eller udvikling af en prototype/testning af en løsning i praksis).

Både ”ny og gammel vin på nye flasker”

Teknologiudviklingsprojekterne er kendetegnet ved, at der for nogle projekter er tale om udvikling af nye teknologiske eller produktmæssige løsninger, mens andre projekter har haft fokus rettet mod anvendelsen af en eksisterende teknologi i en ny sammenhæng (jf. tekstboks).

6.2.1 Projekternes drivkraft

Hvem har været initiativtager til og driver projekterne, og hvad driver dem? I vurderingen af programmets effekter er det væsentlig også at inddrage drivkraften bag projekterne. Drivkraften knytter sig både til, hvilke aktører der har spillet en central rolle for, at projekterne blev søsat og fulgt til dørs, og hvorfor det givne initiativer inden for et bestemt område er blevet iværksat.

Konsulenter har haft en udfarende rolle

Mange af de 34 teknologiudviklingsprojekter er kendetegnet ved, at der er gjort brug af konsulenter, særligt i forbindelse med ansøgning og afrapportering. Kun i få tilfælde har virksomhederne selv været den udfarende part. Dette kan hænge sammen med, at projekterne som oftest involverer små virksomheder, der har begrænsede ressourcer til at stå for den administrative del af projektarbejdet.

Konsulenter har således ofte været dem, der har gjort opmærksom på muligheden for at opnå støtte, og de har også i mange tilfælde stået som formel ansøger på vegne af projektet. Konsulenterne har dermed fungeret som et væsentligt informations- og bindeled mellem programmet og det potentielle ansøgerfelt og bidraget til at mobilisere aktørerne. I den forbindelse skal nævnes, at de selvfølgelig også har haft en klar egeninteresse i at udnytte finansieringsmulighederne.

Kommende lovkrav har været en væsentlig drivkraft

Selve Programmet for renere produkter har bl.a. haft fokus rettet mod områder, hvor der er udsigt til stramninger af lovkrav. Teknologiudviklingsprojekterne er derfor også naturligt nok kendetegnet ved, at lovgivningsmæssige stramninger har været et væsentligt incitament og drivkraft til at igangsætte projekterne. Det forekommer naturligt, at midlerne under programmet har været brugt til at igangsætte og støtte op om indsatsen under forskellige miljøpolitiske fokusområder. Interview med Miljøstyrelsen indikerer desuden, at programmidler til en vis grad er blevet brugt til at teste, i hvilket omfang det reelt har været mulig at lovgive inden for et givent område.  Dette er eksempelvis sket ved at give støtte til udviklingsprojekter, hvor fokus har været at udvikle eller klarlægge muligheden for brugen eller udviklingen af en ny teknologi på et givent område. Denne vinkel må betegnes som interessant, idet den giver anvendelsen af programmet en ny dimension.

Selvom programmet til en vis grad har givet støtte til områder, hvor brancher under alle omstændigheder har skulle gennem en omstilling grundet lovmæssige krav, viser Case-analyserne, at adgangen til projektmidler som oftest alligevel har haft afgørende betydning for gennemførelsen af projekterne. Casene afspejler dermed også de tendenser, som kom frem i spørgeskemaundersøgelsen, hvor det fremgik af en stor del af projekterne ikke ville være blevet gennemført uden støtte.

Den forholdsvis lave dødvægt kan umiddelbart undre i og med, at mange af projekterne omhandler udvikling af nye løsninger, som virksomhederne under alle omstændigheder har været tvunget til at forholde sig til grundet lovgivningsmæssige stramninger. Imidlertid vurderer en del af hovedaktørerne i de forskellige brancher, at virksomhederne ganske enkelte ikke havde haft mulighed for at foretage denne udvikling uden de tildelte midler, og derfor heller ikke havde haft mulighed for at leve op til de lovgivningsmæssige stramninger.

En del af programmets berettigelse og additionalitet ligger derfor i, at den enkelte virksomhed er kommet tidligere i gang med at finde alternative løsninger på problemstillinger, som der i fremtiden alligevel har været nødt til at forholde sig til. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at virksomhederne reelt har haft de økonomiske forudsætninger for at finde frem til de alternative løsninger, og heri ligger en del af fundamentet og berettigelsen af hele programmet. Desuden har programmet skabt mulighed for at screene og eksperimentere med forskellige løsningsmodeller på et tidspunkt, hvor virksomhederne endnu ikke var ”presset”. Via projekterne har man således været med til at fremskynde processen og understøtte, at man er ”på forkant snarere end på baghjul” med udviklingen. Især programmets understøttende rolle i forhold til miljøpolitiske fokusområder må derfor betegnes som afgørende, og et udtryk for en ansvarlighed og bevidsthed om, det hensigtsmæssige i at lovmæssige ændringer underbygges af økonomiske midler for at bistå udviklingen. Dette underbygges som nævnt af de gennemførte interview, hvor det klart er vurderingen, at en lang række af de givne tilskud har haft helt afgørende betydning for, at udviklingen på et givent område overhoved har været mulig.

Som illustreret i tekstboksen, har projekterne i enkelte tilfælde bidraget til, at ikke bare den enkelte virksomhed men relevante aktører i Danmark, er kommet i front, når det gælder alternative løsningsmodeller. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at det er vanskeligt at vurdere Programmets andel af ”æren” for denne frontposition.

6.2.2 Målopfyldelse og effekter

Som fremhævet flere gange i evalueringen, er Programmets målhierarki ikke operationaliseret i form af kvantitative mål (kvantificerede miljø eller erhvervsøkonomiske mål). Det gælder på alle niveauer fra det helt overordnede programniveau, hvor målsætninger og succeskriterier er formuleret bredt, men også for de seks søjler under Programmet samt i prioriteringsplanerne og helt ned på projektniveau. Nedenfor ses resultatet af de tidligere omtalte scorematricen. Resultaterne er kommenteret løbende gennem dette kapitel.

Tabel 6.1: Sammentælling af den af evaluator gennemførte scoring af de 34 teknologiudviklingsprojekter

Ingen formulering af kvantitative mål

Den manglende kvantificering af forventede effekter gør sig også gældende for de 34 udvalgte teknologiprojekter, hvilket gør det svært at dokumentere og dermed vurdere effekterne. Målsætningerne er ofte formuleret i form af mere konkrete output: Udvikling af en prototype, produkt eller proces, hvor miljøskadelige stoffer eller kemikalier er substitueret eller reduceret. De forventede miljøeffekter er ofte af mere teoretisk eller potentiel karakter så som beregninger a la ”hvis produktet udvikles og erstatter XX antal produkter på markedet i dag, vil den samlede teoretiske miljøgevinst være XX”.

Manglen på kvantitative mål skal ses i sammenhæng med, at det for et teknologiudviklingsprojekt kan være vanskeligt på forhånd at gisne om projektets resultater. Modsat må det dog siges, at en sådan vurdering i flere tilfælde kunne have været med til at skabe klarhed om et givent projekts reelle berettigelse.

Høj grad af målopfyldelse

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at langt størstedelen af projekterne under udviklingsordningen vurderer, at der har været en høj grad af målopfyldelse. Den høje grad af målopfyldelse kan umiddelbart forekomme overraskende i og med at teknologiudviklingsprojekter har været mere nyskabende og innovative og dermed risikofyldte. Det har derfor også været væsentligt at dykke ned i de enkelte projekter for at få et mere nuanceret og konkret billede af målopfyldelse på ”mikro-niveau”: Hvad var projektets formål og hvad kom der ud af projektet?

Case-analyserne synes i vid udstrækning at bekræfte billedet fra spørgeskemaundersøgelsen, om end der her skal tages hensyn til, at fokus har være rettet mod de projekter, som i efter eget udsagn har kunne fremvise positive effekter. Ved at sammenholde projektansøgninger med projektafrapporteringer samt interview med projektdeltagerne synes hovedparten af projekterne at have nået det, de havde sat sig for. Dette bekræftes også af evaluators scoring af projekterne i den før omtalte matrix. Den gennemsnitlige vurdering af målopfyldelsen er her 4,4 på en skala fra 1-5, hvilket må betegnes som højt taget i betragtning, at der her er tale om en udviklingsordning.

Baggrunden for den høje grad af målopfyldelse skal måske søges i ”at man ikke har lovet for meget” i projektansøgningerne. Det kan hænge sammen med, at det i denne type udviklingsprojekter ofte kan være vanskeligt på forhånd at forudsige, om projekterne ville lykkedes, og hvilke effekter de mere specifikt giver anledning til. Imidlertid kan den høje målopfyldelse også tolkes som et lavt risikoniveau i de gennemførte projekter og det faktum, at der flere steder har været tale om aktivitetsmål frem for egentlige resultatsmål.

Som det fremgår oven for, lå ca. 1/3 af teknologiudviklingsprojekterne i de indledende faser af produktudvikling – screening af løsningsmuligheder og opbygning og test af prototype/løsning. Der er i vid udstrækning tale om opbygning af viden og metoder og, som eksemplificeret i tekstboksen, er der her mange positive resultater på outputniveau. Det er i den forbindelse afgørende at huske på, at projekter af denne karakter ikke nødvendigvis har ført til udviklingen af en ny eller forbedret teknologi, men i højere grad har lagt grundlaget for den fremtidige udvikling. Projekternes betydning kan således være stor, om end dette ikke har udmønstret sig i en konkret teknologi eller et produkt.

Svært at dokumentere miljømæssige  og økonomiske effekter

Det manglende fokus på kvantificering af forventede miljøeffekter og tilsvarende opfølgning i form af krav om rapportering af konkrete effekter, har gjort det vanskeligt at tegne et billede af projekternes miljøeffekt.^[71]

Erfaringen fra casestudierne viser, at virksomhederne i mange tilfælde ikke ligger inde med dokumentation over effekterne ud over overskriftniveau à la ”vi skulle udvikle en løsning eller  prototype, hvor stof XX er udfaset eller erstattet med XX – og beregninger tyder på en potentiel reduktion eller besparelse i størrelsesordenen ca. XX %”. Her bør det dog nævnes, at der også er eksempler på flere projektet, hvor dokumentationen for de opnåede effekter er særdeles omfattende. Ét eksempel er fremhævet i nedenstående tekstboks, men også projekter gennemført af forskningsinstitutioner har i mange tilfælde en relativ grundig effekt-afrapportering.

Det er væsensenligt at fremhæve, at manglende dokumentation ikke nødvendigvis er et udtryk for manglende effekter. Det, at der ikke er stillet krav om rapportering af effekter kombineret med, at projekterne i nogle tilfælde ligger år tilbage og desuden indgår som en del af virksomhedens øvrige miljørelaterede aktiviteter, gør det vanskeligt at skaffe dokumentation.

I vurderingen af miljøeffekter er det væsentligt at skelne mellem potentielle og reelle miljøeffekter på mikro-niveau (og tilsvarende potentielle og reelle effekter på makro-niveau). De potentielle effekter på mikro-niveau knytter til programniveau. Er der eksempelvis udviklet en løsning, hvor HFC kan erstattes med CO₂ i et specifikt produkt inden for kølemiddelindustrien, er der alt andet lige opnået en ”teoretisk” CO₂ gevinst. Der er imidlertid tale om potentielle effekter i og med, at produktet ikke er sat i produktion men alene foreligger som løsning eller prototype. De reelle miljøeffekter knytter sig til realiseringen af dette ”miljøpotentiale”, dvs. at der er udviklet nye renere produkter, som kan erstatte mindre miljøvenlige produkter på markedet, og derved har projektet – alt andet lige - gavnet miljøet.

Figur 6.2: Miljøpotentialet afhænger af salg

For en del af projekterne gælder, at de har resulteret i reelle miljøeffekter i form af f.eks. reduktion i VOC-emissioner, mængden af anvendt MEKO,  APE eller bly, reduceret forbrug af vand, energi el.lign.

I forhold til den af evaluator anvendte scoremodel vurderes det, at 97 % af de udvalgte teknologiprojekter har potentielle miljøeffekter, hvilket må betegnes som højt og et tegn på, at den miljømæssige vinkel har været i fokus. En del af projekterne har imidlertid ikke formået at realisere dette potentiale. Således vurderes det, at 67 % af projekterne reelt har haft miljømæssige effekter^[72]. Det er dog i den forbindelse væsentligt at fremhæve en række årsager til dette.

• For det første kan denne type projekter ikke forventes at slå igennem hurtigt, og for flere af de ældre projekter gælder det da også, at de stadig lever og er under udvikling.
• For det andet betyder karakteren af projekterne meget for muligheden for reelle effekter. Et projekt, som har været placeret i den indledende fase af produktudviklingen, vil typisk være afhængigt af udviklingen af andre komponenter før eventuelle miljømæssige effekter kan realiseres.
• For det tredje er der projekter, som kan have særdeles positive miljømæssige effekter, men hvor den reelle effekt først vil være mulig at realisere, i det øjeblik eksempelvis lovgivningen ændres til fordel for den pågældende teknologi. Der vil her typisk være tale om, at der er udviklet en mere miljørigtig teknologi end den eksisterende, men at den nye teknologi også er dyrere og derfor vanskelig af afsætte.
• For det fjerde er det på mange områder nødvendigt med lange testperioder, før en ny teknologi kan afløse en eksisterende, idet aftageren af produktet kræver stor driftsikkerhed.

I forhold til de økonomiske effekter har evaluator ligeledes foretaget en vurdering af de potentielle og de reelle effekter. Sammenlignet med miljømæssige effekter er resultatet her noget anderledes. Således vurderes det, at der i 47 % af de gennemførte casestudier har været en potentiel økonomisk effekt ^[73]. Årsagen til, at denne potentielle effekt ikke er større, skal findes i det faktum, at en lang række projekter har haft til formål at afløse en allerede eksisterende teknologi, hvor den nye teknologi måske nok er miljømæssigt fordelagtig, men hvor der som sådan ikke direkte er tilknyttet en økonomisk effekt. Heri findes også en del af årsagen til scoren under den reelle miljøøkonomiske effekt, idet projekter, som viser sig at være decideret økonomisk ufordelagtige, heller ikke kan forventes at blive gennemført på trods af en mulig miljømæssig effekt.

I 23 % af de gennemførte casestudier er det vurderingen, at der har været reelle økonomiske effekter af projektet, hvilket er noget højere end resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen, hvor 11 % angav dette. Begge procenter vidner om, at miljømæssige og økonomiske effekter langt fra følges ad.

Barrierer forhindrer realisering af effekter

Hvis potentialet er der, hvorfor bliver det så ikke realiseret? Flere forskellige forklaringer synes at spille ind.

• Man har været for tidligt ude

I nogle tilfælde har projekterne været på forkant med udviklingen, men underleverancer, der har været afgørende for at skubbe projektet videre, har ikke været tilgængelige. Det gælder eksempelvis for ét projekt omkring ”anvendelse af CO₂ som kølemiddel i varmepumper”. Her har projektet udviklet en prototype, men teknisk og prismæssigt var markedet for komponenter, der kan anvende CO₂ som kølemiddel, ikke modent nok til at køre projektet videre frem til et egentligt kommercielt produkt jf. teksboksen.

• Realisering af miljøeffekter afhænger af udviklingen i rammevilkår

I nogle tilfælde vil udviklingen af renere produkter eller løsninger være betinget af udviklingen i andre rammevilkår. Det gælder eksempelvis for et projekt om opbygningen af et system til genanvendelse af brugt stenuld. Her viste selve projektet, at der med fordel kan etablere et system til genanvendelse i stedet for deponering af stenuld. Selve investeringen er imidlertid betinget af, at myndighederne bakker op ved at udstikke regler og retningslinier.^[74]

• Der er ikke noget marked

I mange tilfælde realiseres såvel det miljømæssige- som det økonomiske potentiale ikke, fordi der ikke er et marked. Selve markedstrækket fremstår som en væsentlig barriere i de projekter, som har lanceret en ny mere miljøvenlig løsning eller et renere kommercielt produkt

Enkelte eksempler viser også, at det kan være svært for virksomhederne at få produkterne ”ud over rampen”. Da det hovedsagelig er mindre virksomheder, der har fået støtte, har de ikke mulighed for at afsætte mange ressourcer til f.eks. markedsføring.

Væsentlige indirekte effekter

En del af casene rapporterer om væsentlige indirekte effekter. Der er opnået ny viden og indsigt, og der er sket en ”bevidstgørelse” i virksomheden samtidigt med, at man har opgraderet sine kompetencer.

En anden indirekte effekt knytter sig til anvendelsen af en given teknologi i anden sammenhæng. Der er eksempler på flere tilfælde, hvor virksomheden, som følge af projektforløbet, er blevet opmærksom på, at den nye teknologi kan anvendes andre steder end den først var tiltænkt.

En tredje indirekte effekt knytter sig til den spredning af viden, som finder sted, når en aktør i et givent projekt anvender den opnåede viden eller teknologi i andre projekter. I relation til de udvalgte cases kan Teknologisk Institut fremhæves som eksempel. Teknologisk Institut Center for Køle- og varmeteknik har deltaget i en række projekter vedrørende substitution af HFC/HCFC med naturlige kølemidler, og de opnåede resultater for enkelte projekter lever i høj grad videre og nyttiggøres i instituttets fremadrettede arbejde.

Endelig har flere af projekterne oplevet, at deres netværk er blevet udvidet som følge af, at de er blevet aktører på et nyt område. Igennem projektet har virksomheden således knyttet nye kontakter til nye fremtidige samarbejdspartnere.

Overordnet kan de indirekte effekter sammenfattes i følgende punkter:

• Bevidstgørelse og opgradering af medarbejderkompetencer
• Anvendelse af teknologi i anden sammenhæng
• Overførsel af viden til andre projekter
• Nye netværk

I tekstboksen er præsenteret par eksempler på de indirekte effekter.

6.2.3 Levedygtighedspotentiale og spredning

Levedygtighed afhænger af projektresultater

Projekternes levedygtighed er udtryk for, om resultaterne er forankret, anvendes og/eller videreudvikles i virksomheden i dag.

Levedygtigheden vurderes generelt som værende høj i case-analyserne. Der kan skelnes mellem levedygtigheden for de projekter, som har haft fokus på udvikling af løsningsmodeller og metoder, og de projekter, hvor der er udviklet et renere produkt, der kan sælges på markedet.

Hvad angår førstnævnte, er det evaluators indtryk, at disse projekter har en fin levedygtighed. Der er ikke tale om en ”isoleret enkeltstående indsats”. Projekterne har snarere indgået som et ”skridt på vejen” i udviklingen af virksomhedernes videre miljøarbejde.

Hvad angår projekter, der har udviklet et kommercielt produkt, bør levedygtighed også ses i lyset af markedspotentialet. Som tidligere nævnt, synes levedygtighedspotentialet for nogle af de udviklede produkter at være mere tvivlsomt, idet der ikke umiddelbart er noget markedstræk i form af efterspørgsel efter disse produkter. Levedygtighed på sigt vil derfor i vid udstrækning afhænge af markedsudviklingen. Det bør her bemærkes, at markedspotentialet i flere tilfælde afhænger af, i hvilket omfang det nyudviklede produkt eller teknologier er tilknyttet en lovmæssig ændring, hvilket naturligt vil være med til at øge markedspotentialet.

Af den indledende tabel i kapitlet fremgår det, at den samlede score for levedygtigheden er vurderet til 4,2 af evaluator, hvilket signalerer høj levedygtighed. Omvendt er det dog også udtryk for, at en række projekter ikke har haft det nødvendige økonomiske fundament (for dyre til markedet), og derfor heller ingen levedygtighed, hvilket trækker ned på scoren.

Spredningsaktiviteter afhænger af projekttype

Spredning er formuleret som et mål og succeskriterium for hele programmet men er ikke konkretiseret yderligere. Der er således ikke opstillet specifikke krav til formidling og spredning på projektniveau ud over udarbejdelse af en afsluttende projektrapport samt projektartikel. Ansøgere har alene skullet redegøre for ”hvordan tilskudsmodtager vil gennemføre formidling af resultater til relevante målgrupper”.^[75]

Case-analyserne peger på, at flere faktorer har betydning for spredningsaktiviteterne:

• Projektets egeninteresse i at sprede resultaterne: Enkelte case-projekter har man en egeninteresse i ikke at sprede resultaterne for at undgå, at viden slipper ud til konkurrenterne. Her kan konsulentinteresser og virksomhedsinteresser i nogle tilfælde kollidere, idet konsulenten vil have en interesse i at anvende den opnåede viden i anden sammenhæng, mens virksomheden har en interesse i at holde resultaterne for sig selv. I disse tilfælde er der typisk lavet en fortrolighedsaftale, som indebærer, at ”generisk viden” kan spredes, mens ”projektspecifik viden” skal holdes internt.
• Den almene interesse for projektets resultater: I nogle tilfælde er nytteværdien primært virksomhedsintern. Det kan f.eks. være tilfældet, når der er tale om en eksisterende teknologi, der skal implementeres internt, som eksemplificeret i tekstboksen.

• Hvem er ansvarlig for spredning: I nogle af case-projekterne har konsulenterne været ansvarlige for spredning, mens det i andre tilfælde er virksomhederne selv, der står for spredningsaktiviteterne. Det giver en vis forskel i, hvordan og til hvem spredningsaktiviteterne finder sted. Hvor konsulenter typisk anvender og formidler resultater i anden konsulentsammenhæng samt i forskellige faglige fora, er virksomhedernes øvrige formidlings- og spredningsaktiviteter ofte knyttet til deres umiddelbare forretningsrelationer (leverandører og kunder).
• Hvor mange aktører har været involveret i projektet. Case-analyserne viser, at de projekter, hvor flere aktører har været involveret, ofte har flere spredningsaktiviteter end enkeltvirksomhedsprojekter. Dette hænger dels sammen med, at flere aktører giver adgang til et større spredningsnetværk, dels vil der ofte være flere ressourcer  i et projekt med flere aktører involveret.
• Hvilke aktører, der har været involveret i projektet. I projekter, hvor der har været en stor markedsspiller involveret, vil spredningspotentialet alt andet lige være større sammenlignet med et projekt med en lille spiller på markedet. Som eksempel kan nævnes et affaldsprojekt vedrørende genanvendelse af stenuld, hvor man i sammensætningen af projektorganisationen har lagt grunden til et stort spredningspotentiale. Hovedaktøren Rockwool er med sin danske markedsandel og eksportaktiviteter et helt centralt omdrejningspunkt for spredning af viden om mulighederne for etablering af et genanvendelsessystem for brugt stenuld.

I forhold til den af evaluator tildelte score, er den samlede spredning af de gennemførte projekter vurderet til 3,3. Scoren er udtryk for, at det er evaluators opfattelse, at spredningen ikke har fundet sted i det omfang, som der reelt har været potentiale for. Dette er yderligere uddybet i kapitel 7, hvor resultaterne er behandlet mere dybdegående.

6.2.4 Delkonklusion og læresætninger

Teknologiudviklingsprojekterne har i høj grad været båret frem af lovgivningsmæssige stramninger, der har gjort det nødvendigt at finde alternative og mere miljøvenlige løsninger. I relation til denne type projekter viser case-analyserne, at programmet har haft en væsentlig værdi, idet det har skubbet en udvikling i gang, der ofte har haft et mere langsigtet perspektiv, og som uden støtte ville have haft svære levebetingelser. Additionaliteten vurderes generelt derfor at være tilfredsstillende. Tilskudsmidlerne har desuden muliggjort, at aktørerne i nogen tilfælde er kommet i gang med udviklingen tidligere, end det ellers var sket uden støtte. I relation til projekternes form bør det nævnes, at en stor del af dem har været delvist konsulentdrevet.

I det langsigtede perspektiv ligger også, at projekterne ofte repræsenterer et ”skridt på vejen” frem mod udvikling af renere produkter, og i hovedparten af de analyserede projekter er der taget et væsentligt skridt fremad.

Projekterne vurderes generelt at have en høj grad af målopfyldelse - de har gennemført det, de havde sat sig for, omend der i nogle tilfælde har været uambitiøse mål. I projekterne defineres målopfyldelse ofte på outputniveau: At screene muligheder og løsningsmodeller, at udvikle en løsning eller prototype eller et færdigt mere miljøvenligt produkt, mens det har knebet med at fastlægge kvantificerbare mål.

Hvor målopfyldelsen vurderes at være god, er det mere vanskeligt at dokumentere de miljømæssige og økonomiske effekter af projekterne. Dette hænger sammen med, at der dels ikke har været opstillet klare forventninger til miljømæssige effekter i ansøgningsfasen, dels ikke har været stillet krav om dokumentation for miljøeffekter i rapporteringsfasen. Dette afspejler sig i dokumentationsmaterialet, der på tværs af cases er meget uensartet, enkelte projekter har dokumenteret miljømæssige og økonomiske effekter, mens andre ikke har.

Hvis der ønskes en klarere dokumentation for effekterne og en synliggørelsen af potentielle effekter, vil det være nødvendigt at tilrettelægge programadministration og bevillingspraksis med større fokus på dokumentation og rapportering. Hvor det i teknologiudviklingsprojekter kan være vanskeligt ex ante at vurdere effekter, kunne fokus i stedet i højere grad rettes mod opfølgning på effekterne, som det også er fremhævet i andre kapitler. Større fokus på dokumentation skal selvfølgelig afvejes i forhold til eventuelle begrænsende effekter, det måtte have på ”iværksætteriet”, det at igangsætte projekter.

Case-analyserne viser imidlertid, at der ligger et miljømæssigt og økonomisk potentiale, som i nogle tilfælde ikke er blevet realiseret. Størrelsen af dette potentiale er imidlertid svær at vurdere, da det i vid udstrækning afhænger af projekternes videre udvikling og dernæst markedsudviklingen. Det er først, når produkterne er udviklet og kommercialiseret, at effekterne reelt slår igennem. På trods af, at en del af projekterne reelt har været afsluttet i mange år, er det altså fortsat ikke muligt at kortlægge effekterne, hvilket overordnet er afgørende at have for øje, når en udviklingsordning igangsættes. Det kan og må derfor ikke forventes, at der er vil komme hurtige effekter ud af et teknologiudviklingsprojekt. Kapitlet har peget på en lang række årsager til dette, men det bør fremhæves, at der er flere eksempler på teknologiudviklingsprojekter, som er midlertidigt strandet som følge af, at projektet har været bundet op på en forudsætning om teknologiudvikling i eksempelvis leverandørleddet.

6.3 Miljøkompetenceordningen

Som det også blev beskrevet i kapitlet om målopfyldelsen på programniveau, har Miljøkompetenceordningen haft fokus rettet mod opbygning af intern miljøkompetence og etablering af systemer og arbejdsredskaber, der skulle sikre systematik og  forankring af miljøarbejdet i virksomheder, organisationer og institutioner. Ordningen har haft et væsentligt aktør-, system- og procesperspektiv. Formålet med ordningen var, som nævnt mere specifikt at bidrage til:

• At et stigende antal virksomheder etablerede miljøledelsessystemer
• At et stigende antal virksomheder gennemførte miljømæssige vurderinger af deres produkter og tjenesteydelser
• At væsentligt flere virksomheder udviklede/tilpassede og implementerede konkrete renere teknologier og produkter
• At væsentligt flere virksomheder etablerede en mere miljø- og energibevidst indkøbs- og salgspolitik, herunder leverandørstyringssystemer.

Som omtalt, var de overordnede mål for Miljøkompetenceordningen udspecificeret i form af en række indsatsområder formuleret i de årlige prioriteringsplaner for perioden 1999-2003. Der er en vis variation i kravene til de støtteberettigede aktiviteter fra år til år, men generelt har der været mulighed for at søge tilskud til aktiviteter, der bidrager til kortlægning af miljøbelastning og ændring i produktionen således, at renere teknologiløsninger kunne gennemføres; aktiviteter, der sigtede mod indførelse af internationale standarder og certificeringer og/eller indførelse af systematisk miljøarbejde uden certificering; aktiviteter, der fokuserer på produktorienteret miljøarbejde, herunder opnåelse af miljømærker, etablering af miljøkompetencer i offentlige indkøbsfunktioner og til virksomheder, der ønskede at opnå miljømærkning inden for de prioriterede produktområder.

Miljøkompetenceordningen har således haft sin berettigelse i, at den skulle være med til at sikre en forankring af miljøarbejdet i virksomhederne.

6.3.1 Miljøkompetenceprojekter – et overblik

Som nævnt under metodeafsnittet, er fokus i dette kapitel rettet mod teknologiudviklingsprojekter med henblik på at kunne konkretisere og kvantificere effekter af de gennemførte projekter, og vurdere spredningen af resultaterne. Evaluator har derfor, efter aftale med Miljøstyrelsen, inddraget relativt få (8) miljøkompetenceprojekter. Det valg er desuden begrundet i, at spørgeskemaundersøgelsen og Miljøstyrelsens egen interne evaluering af ordningen, som er beskrevet i kapitlet om effekterne på programniveau, til en vis grad også dækker effekterne på projektniveau.

Som illustreret i figuren nedenfor, har projekterne enten haft et produktorienteret og/eller procesorienteret fokus. Projekterne lå således på et kontinuum hen imod hhv. miljømærkning (Svanemærket eller EU-blomsten) eller miljøcertificering (ISO 14001 eller EMAS). Således har formålet med nogle projekter været at indføre eller opgradere et miljøledelsessystem, mens andre har haft til formål at opnå certificering.

Figur 6.3: Projekter under miljøkompetenceordningen

I relation til de 8 udvalgte projekter, har fokus været rettet mod miljømærkeprojekterne, ud fra en betragtning om, at det først og fremmest ville være her, at konkrete målbare effekter kunne observeres. Det skyldes, at opnåelsen af enten Svanemærket eller Blomsten oftest er forbundet med en eller anden form for produktudvikling. Dog har der i flere af disse projekter også fundet en miljøcertificering sted, hvilket er i god overensstemmelse med Miljøkompetenceordningen som helhed, hvor det vurderes, at ca. 43 % af miljømærkeordningsprojekterne også har indeholdt en miljøcertificeringsdel.

Der har i udvælgelsen af projekterne, været fokus på at opnå en vis spredning i relation til de brancher, som miljøkompetenceprojekterne typisk har været i. Derfor har der især været fokus på, at der blandt projekterne både skulle være projekter inden for tryksager, rengøringsmidler, tekstiler samt bil- og bådplejeprodukter, hvor en del af projekterne under ordningen har fundet sted.

Det skal også ses i lyset af, at der til miljøledelsesprojekter i perioden 1999-2002 er givet en samlet bevilling på ca. 78 mio. kr., mens der til det produktorienterede miljøarbejde er givet ca. 15 mio. kr.  Således gøres opmærksom på, at de udvalgte projekter ikke udgør et repræsentativt udsnit af samtlige projekter under Miljøkompetenceordningen.

6.3.2 Målopfyldelse og effekter

I hvilken grad har projekter under Miljøkompetenceordningen levet op til formål og planlagte aktiviteter, som skitseret i projektansøgningerne, og hvilke effekter har de givet anledning til? Formålet med denne del af analysen er her det samme som for udviklingsprojekterne. Dog eksisterer en betydelig forskel, at miljøkompetence projekterne generelt har været af en noget anden karakter.

Der er en stor forskel mellem at udvikle en teknologi eller et produkt og det at leve op til en standardordning med relativ lille kompleksitet. Som de følgende afsnit vil vise, betyder det blandt andet en noget højere grad af målopfyldelse, samt en noget anderledes incitamentsstruktur, end det er tilfældet for de udvalgte projekter under Udviklingsordningen.

Som det også var tilfældet for Udviklingsordningen, har evaluator udregnet en gennemsnitlig score på baggrund af en vurdering af de enkelte projekter. Det skal igen pointeres, at der er tale om 8 projekter, men scoren stemmer umiddelbart godt overens med evaluators vurdering af den samlede Miljøkompetenceordning.

Tabel 6.2: Sammentælling af den af evaluator gennemførte scoring af de 8 Miljøkompetenceprojekter

6.3.2.1 Høj grad af målopfyldelse

I relation til graden af målopfyldelse, er resultatet fra de gennemførte cases relativt entydigt. Alle projekter har gennemført de planlagte aktiviteter, det være sig opbygning eller opgradering af et miljøledelsessystem, certificering efter internationale standarder, miljømærkning el.lign. Den høje score på 4,8 i ovenstående tabel er et udtryk for dette. Scoren ligger fint i tråd med hovedresultaterne fra den indledende sagsgennemgang og spørgeskemaundersøgelsen, der dels viste, at virksomhederne har (bidraget til at) opfyldt de generelle mål for Miljøkompetenceordningen, dels at hovedparten af tilskudsmodtagerne selv vurderer, at projektet har levet op til formålet.

Miljøkompetenceordningen har som den eneste delordning haft et defineret succeskriterium om, at 75 % af alle projekterne skulle have et succesfuldt forløb i form af en generel tilfredsstillende opfyldelse af de mål, der blev opsat for projektet. Den målsætning må for ordningen siges at være nået, idet der er tale om en meget høj grad af målopfyldelse.

Især i relation til miljømærkningsprojekterne, har målsætningen været klar, da opnåelsen af Svanemærket eller Blomsten er meget håndgribelige mål.

Virksomhedernes incitament, og derved mål med mærkningen, har naturligt været bundet op på en forventning om kommerciel succes for det givne produkt. Som afsnittet om de økonomiske effekter nedenfor viser, er dette kun sket i meget begrænset omfang, men det ændrer ikke ved, at den overordnede målsætning, i relation til mærkningen af et givent produkt, i høj grad er nået. Grunden til den høje målopfyldelse for disse projekter, skal også ses i lyset af, at de gennemførte interview har vist, at opnåelsen af Svanemærket eller Blomsten har effekter der lægger ud over selve mærkningen, idet virksomhederne som sideeffekt, også har opnået en miljømæssig bevidstgørelse blandt medarbejderne, som ellers i højere grad var fokus for miljøledelsesprojekterne.

For de projekter, som også har haft en miljøledelsesdel tilknyttet, kan det være vanskeligere at vurdere målopfyldelsen, idet flere projekter har haft som mål at indføre miljøledelse, der bygger på ISO 14001 eller EMAS, men uden at de reelt har søgt om selve certificeringen. Det skyldes i flere tilfælde, og i særdeleshed for de helt små virksomheder, den betydelige økonomiske omkostning, som er forbundet med certificeringen. De gennemførte interview viser dog entydigt, at virksomhederne selv er af denne opfattelse, at projektet har betydet, at de tænker miljøhensyn på en helt anden måde i produktionsprocessen. Især bevidstgørelsen hos medarbejderne anses som afgørende for, at virksomhederne selv føler, at de opnåede målsætninger med det givne projekt er nået.

På baggrund af de af evaluator gennemgåede projekter, kan det sammenfattende siges, at der for ordningen er en høj grad af målopfyldelse, hvilket er i god overensstemmelse med de tidligere analyseresultater.

6.3.2.2 Generelt god levedygtighed

Bestemmelse af levedygtigheden af et projekt, som netop er afsluttet, kan være vanskelig, idet effekterne måske endnu ikke er slået igennem, og derfor bliver det ofte en vurdering af levedygtighedspotentialet. I relation til dette, har denne evaluering den fordel, at en stor del af de gennemførte projekter er afsluttet for flere år tilbage, hvilket styrker kvaliteten af levedygtighedsvurderingen.

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at tilskudsmodtagerne under Miljøkompetenceordningen generelt oplevede, at projekterne har ført til varige effekter internt i virksomheden. Således angav 86 % at projektet ”i høj grad” eller ”i nogen grad” havde ført til varige effekter internt i virksomheden. Samtidigt svarede 84 %, at de videreførte projektets aktiviteter efter den formelle afslutning. De 8 cases ligger fint i tråd med disse resultater.

I flere tilfælde er projekterne indgået som en del af virksomhedernes øvrige miljøarbejde. Her kan projektets levedygtighed både ses i lyset af, om aktiviteterne er forankrede og lever videre i virksomheden, og  hvilke opfølgende eller afledte aktiviteter, der har været gennemført.

Som illustreret i tekstboksen repræsenterer nogle projekter ”et skridt på vejen” i virksomhedens videre miljøarbejde. Én virksomhed har således fået støtte til indførelse af et certificeret miljøledelsessystem, der i dag er dybt forankret i organisationen. I kølvandet på dette har virksomheden efterfølgende erhvervet arbejdsmiljøcertifikatet OHSAS 18001. En anden virksomhed har fået Svanemærket for en række af sine produkter og har efterfølgende også deltaget i en række andre projekter, der har betydet, at de i dag også har et certificeret miljøledelsessystem.

Som det fremgår af den indledende tabel i kapitlet, har evaluator imidlertid samlet set for de 8 projektet giver scoren 3,8 i levedygtighed, hvilke er lidt under scoren for Udviklingsordningen. Årsagen til dette kan bl.a. knyttes op på projekternes rammevilkår, herunder det økonomiske fundament, hvilket er beskrevet i det følgende.

Der er projekter, som af den ene eller anden grund har dårligere ”livsbetingelser”. Rammevilkår synes i den forbindelse at spille en central rolle. I et projekt har det eksempelvis været svært at videreføre aktiviteterne på samme niveau, fordi virksomheden ikke længere har haft tilknyttet en dedikeret medarbejder, der har haft fokus på miljøledelse. I de projekter, hvor der er indført miljøledelse i form af certificering, er der dog generelt god levedygtighed, hvilket skal ses i lyset af, at virksomheden for at beholde certificeringen, hele tiden skal forbedre sig. Dermed må det forventes, at disse virksomheder også i fremtiden vil opnå positive miljømæssige effekter. Dette stemmer godt overens med resultaterne fra den tidligere omtalte interne rapport i Miljøstyrelsen, der bygger på selvevalueringsskemaerne, og som viser, at 43 % af virksomhederne vurderer, at de også i fremtiden vil opnå miljømæssige effekter på baggrund af de bevilligede midler.

I forhold til Svanemærkeprojekterne, er det en anden form for rammevilkår, som i flere tilfælde har vist sig at være afgørende for levedygtigheden. Det skyldes, at levedygtigheden, ikke overraskende, har vist sig at være begrænset af, i hvor høj grad der er omsætning på de pågældende produkter, dvs. en sammenhæng mellem levedygtighed og markedsværdi. Således viser flere af de gennemførte interviews, at virksomhederne som sådan producerer/ eller kan producere et givent Svanemærket produkt, men at der ikke er mere omsætning af det. Det betyder reelt, at levedygtigheden er begrænset. Dog kan levedygtigheden for et Svanemærket produkt først sættes til nul, i det øjeblik virksomheden helt vælger at lade være med at sælge produktet. Dette er dog først og fremmest set i trykkeribranchen, hvor mange kollektivt valgte at droppe mærket.

Der kan således være stor forskel projekterne imellem med hensyn til levedygtighed. Fælles for alle de 8 projekter er imidlertid, at lige meget om der er tale om miljøledelse eller mærkning af et produkt, så lever en stor del af projektet videre i medarbejdernes øgede miljøbevidsthed. Miljø ”tænkes” i højere grad ind i det daglige arbejde.

6.3.2.3 Miljøeffekter – men svært at dokumentere disse

Problematikken omkring manglende kvantificering af miljømål og -effekter gør sig også gældende for projekter under Miljøkompetenceordningen. Som det fremgår af den indledende tabel, er det imidlertid evaluators vurdering, at 100 % af projekterne har et miljømæssigt potentiale, og at det i 88 % af tilfældene har betydet reelle miljøeffekter. Årsagen til dette er uddybet nedenfor.

Miljøeffekterne knytter sig til hhv. konkrete målbare miljøeffekter og opgradering på kompetencesiden. Evaluator har overordnet, ud fra de udvalgte projekter, fundet frem til meget få konkrete kvantitative data for opnåede miljøeffekter for Miljøkompetenceordningen. De effekter, som er observeret, er oftest besparelser på vand- og energiforbrug, besparelser på kemikalieforbrug, større genanvendelsesprocent af affald og spildevand af en bedre kvalitet.

I forhold til de virksomheder, der har indført certificerede miljøledelsessystemer, har det været et krav for at opnå og bibeholde certificeringen, at de skulle kunne udvise konkrete kvantitative miljøresultater, der løbende forbedrer sig. Anderledes forholder det sig med de virksomheder, som ikke har et certificeret miljøledelsessystem. Billedet fra disse caseinterviews viser, at stort set alle har haft konkrete miljøeffekter af de gennemførte projekter, men at projektdeltagerne har svært ved at dokumentere og præcisere disse ud over overskriftsniveau, dvs. mindre ressourceforbrug, substitution eller udfasning af visse stoffer mv. Dette faktum skal ses i sammenhæng med den før omtalte levedygtighed af projekterne, hvor det er indtrykket, at de ikke-certificerede virksomheder i højere grad har en tendens til at ”glemme” de opnåede resultater.

For Svanemærkeprojekterne vanskeliggøres effektmålingen yderligere af, at virksomhederne her skal udtale sig om situationen ex ante; ”hvad miljøbelastningen havde været uden Svanemærket”. Er der tale om et nyt produkt, er det stort set umuligt. I de tilfælde, hvor et gammelt produkt er blevet ”opgraderet”, er det lettere at foretage vurderingen, men langt de fleste virksomheder har ikke forsøgt at udregne miljøeffekterne. Således er det evaluators vurdering, at langt de fleste virksomheder står med et betydeligt renere produkt, når de har opnået Svanemærket eller Blomsten. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere, hvor rent det er blevet i forhold til tidligere, og hvilken effekt mærkningen præcis har haft.

Selv om det er yderst vanskeligt for virksomhederne at sætte konkrete tal på, hvor stor den reducerede miljøbelastning af projektet reelt har været, har virksomhederne i selvevalueringsskemaet svaret på ”overskriftsniveau” (inden for hvilke områder, der er sket forbedringer). Således mener:

• 57 % at miljøbelastningen fra materialer og hjælpestoffer, i forhold til indretning og produktion, er nedbragt
• 40 % at de i forhold til virksomhedernes produkter har sænket indholdet af kemikalier og andre uønskede stoffer
• 25 % at de har sænket forbruget af ikke fornybare ressourcer
• 54 % at de har nedbragt virksomhedens miljømæssige belastning i forbindelse med affald og bortskaffelse
• 11 % at de har nedsat bortskaffelsesproblemer for leverandørerne.

Det er derfor evaluators samlede vurdering, at der i miljøkompetenceprojekterne er opnået betydelige effekter, om end de er svære at kvantificere for virksomhederne selv.

6.3.2.4 Værdifulde indirekte effekter

Et er konkrete målbare effekter, noget andet de mere indirekte bløde effekter, som projekterne også har givet anledning til. Flere af de interviewede virksomheder har således oplevet en række indirekte effekter, som ligger ud over opnåelsen af selve miljømærket.

”Vertikal spredning / Supply chain effekten”. Virksomhedens opnåelse af Svanemærket har stor betydning for valg af underleverandører og de krav, der stilles til disse. De krav, der har været forbundet med miljømærket ”slår igennem” i værdikæden, hvilket naturligvis er en del af formålet med mærkningen, men alligevel må betegnes som en indirekte effekt for det enkelte projekt.

”Horisontal spredning / afsmittende effekt på  andre produkter og processer”. En anden indirekte effekt viser sig ved, at tankegangen og den opnåede viden for det miljømærkede produkt er taget videre til andre produkter, der på trods af ikke at have Svanemærket, formentlig ville kunne opnå det relativt let, idet virksomheden i højere grad ”tænker” miljødelen ind i produktet.

Således rapporterer flere cases, at projekterne på kompetencesiden har haft væsentlig betydning for miljøbevidstheden i virksomheden, hvilket også eksemplificeres i nedenstående tekstboks. Det skal nævnes, at denne effekt både har gjort sig gældende for miljøledelses- og miljømærkningsprojekterne. Det underbygges også af spørgeskemaundersøgelsen, hvor 90 % af respondenterne under Miljøkompetenceordningen angav, at projektet ”i høj grad” eller ”i meget høj” grad har ført til større miljøbevidsthed i virksomheden.

6.3.2.5 De økonomiske effekter udebliver

De økonomiske effekter knytter sig både til økonomiske besparelser opnået igennem miljømæssige forbedringer (lavere ressourceforbrug mv.), og de forventninger virksomhederne har til øget omsætning og markedsvækst. Det er her evaluators vurdering, at i 75 % af de gennemførte cases har der været et økonomisk potentiale, men at dette kun er blevet realiseret i 25 % af casene. Mulige forklaringer på dette fremgår af nedenstående.

For de fleste cases gælder, at de økonomiske besparelser har været  begrænsede. Enkelte cases rapporterede, at der havde sparet lidt inden for forskellige ressourceområder (energi, vand el.lign.), men der var tale om relativt små effekter.

Mere væsentlig kan fremhæves, at flere af projekterne rapporterede, at markedets manglende efterspørgsel udgjorde en væsentlig barriere. Projekterne har således ikke givet de markedsøkonomiske effekter, som mange havde håbet og forventet. Desuden var flere af de interviewede virksomheder af den opfattelse, at opmærksomheden omkring mærket var faldet de senere år. Dette kobles dels op på mindre politisk fokus og på, at flere brancher har været økonomiske trængte, og derfor først og fremmest har tænkt på indtjening frem for at agere miljørigtigt.

Miljøkompetenceordningen synes således i højere grad at føre til miljømæssige snarere end økonomiske effekter. Disse resultater afspejler sig også i spørgeskemaundersøgelsen (samt selvevalueringen), der peger på, at de økonomiske og konkurrencemæssige fordele af miljøcertificering eller miljømærkning er udeblevet. Således angav 20 % i spørgeskemaundersøgelsen, at Miljøkompetenceordningen i ”høj grad” eller ”i nogen grad” havde ført til målbare økonomiske effekter.

Omvendt bør det dog fremhæves, at flere case-virksomheder har påpeget, at projektet har været en markeds- eller konkurrencemæssig ”nødvendighed” – hvis de ikke havde opnået miljømærkning eller miljøcertificering ville de på sigt ikke kunne klare sig i markedet. Et interessant billede viser sig her, idet mange har oplevet, at større indkøbere har lagt vægt på, at virksomheden havde Svanemærkede produkter i deres sortiment, men at det produktindkøberne efterfølgende har købt, ikke har været Svanemærket. Dette mønster kan tolkes på to måder; At indkøberne har en forventning om, at ét Svanemærket produkt er med til også at løfte den miljømæssige kvalitet af de ikke-Svanemærkede produkter, eller at indkøberne i sidste ende blot vælger den billigste løsning, men blot har været tvunget til at købe hos en producent der også har Svanemærket produkter. Projektvirksomhederne er ikke i tvivl om, at det først og fremmest er det sidste, der er afgørende. Opfattelsen er således, at hvis Svanemærkeproduktet ikke fuldt ud er prismæssigt konkurrencedygtigt, er salget meget svært.

Dog skal det også nævnes, at der blandt de udvalgte cases er eksempler på virksomheder, der ganske enkelt ikke har formået af satse på det opnåede Svanemærke, idet der ikke har været nogen markedsføring af mærkedet. Dette er især gældende for trykkeribranchen, hvor flere ser enhedsafgiften per tryksag for at anvende Svanemærket, som en stor barriere.

6.3.2.6 Spredning

Evaluator har i forhold til spredningen givet scoren 3,3, hvilket er lidt over middel, og i høj grad afspejler, at virksomhederne ført og fremmest har haft en kommerciel interesse i at sprede resultaterne, hvilket er uddybet i det følgende.

Selv om standardansøgningsskemaet under Miljøkompetenceordningen lagde op til formidlingsaktiviteter og videndeling, var projekter finansieret under denne delordning ikke umiddelbart fokuserede på spredning af resultater. Miljøledelsesprojekterne handlede primært om miljøarbejde internt i en virksomhed, herunder at sikre at indsatsen blev forankret. Derudover var spredningsaktiviteter primært knyttet til virksomhedens/organisationens forretningspartnere, herunder kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

Det sidste gør sig i høj grad gældende for de projekter, hvor formålet har været opnåelse af Svanemærket eller Blomsten, idet virksomhederne her først og fremmest har en kommerciel interesse i at få spredt budskabet. For denne type af projekter, har der derfor typisk fundet en spredning sted gennem virksomhedens sælgere ud til de relevante kunder. Spredning har således fundet sted gennem typiske markedsføringskanaler i form af reklamer, kundemøder etc.

Den omtalte spredning til leverandører og samarbejdspartnere skal ikke undervurderes. De opstillede krav til Svanemærket i flere tilfælde har forplantet sig ned gennem leverandørkæden, og derved har gjort andre produkter og produktionsprocesser ”renere”.

I projekter under Miljøkompetenceordningen er det desuden i relation til spredningen, relevant at tale om ”spredningsbærere”. Hermed menes personer eller brancheorganisationer, der som konsulenter har været tilknyttet en lang række projekter under Miljøkompetenceordningen, og som har ”båret” resultater og erfaringer videre fra projekt til projekt. Stort set alle projekter har haft en eller anden form for konsulent tilknyttet, hvilket af alle virksomheder, både i relation til miljømærkningen og certificeringen, anses for afgørende for de opnåede resultater. De søgte midler fra Program for renere produkter, er da også først og fremmest blevet brugt til køb af konsulenttimer.

Spredningseffekten for Miljøkompetenceordningen er yderligere beskrevet kapitel 7 om spredning og nyttiggørelse af programmets resultater.

6.3.3 Delkonklusion for miljøkompetenceordningen

Det er den overordnede vurdering, at Miljøkompetenceordningen har levet op til succeskriteriet om opnåelse af miljøforbedringer. Kvantificeringen af effekterne er dog forbundet med store vanskeligheder, idet mange af projekterne ikke har overvejet at tænke denne dimension ind i projektet fra start, og fordi de i mange tilfælde ikke har været stilet over for krav om miljømæssig dokumentation. På baggrund af de gennemførte cases, er det evaluators vurdering, at sådanne krav i høj grad ville være med til en yderligere miljømæssig bevidstgørelse blandt virksomhederne, samtidigt med at virksomhederne med fordel kunne bruge dokumentationen i det fremadrettede salgsarbejde. Eksempelvis ville mange have gavn af at foretage en form for ”før måling” i projektets indledende fase, idet resultaterne af projektet efterfølgende ville fremstå mere klart.

De gennemførte interview har desuden vist, at Miljøkompetenceordningen i større omfang bidrager til miljømæssige effekter snarere end økonomiske effekter for de deltagende virksomheder og institutioner. Dette er i god tråd med dels spørgeskemaundersøgelsen og tilbagemeldingerne fra selvevalueringsskemaerne, dels med en tidligere evaluering af tilskudsordningen ”Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder”.

Helt centralt for projekterne er det desuden, at projekterne overordnet har bidraget til, at der i virksomhederne er opbygget kompetencer omkring miljø, og at virksomhederne har fået flere miljøbevidste medarbejdere og større viden omkring virksomhedens produktion. Denne effekt går på tværs af alle projekterne og må betegnes som positiv, idet denne effekt også er afgørende for, at projekterne lever videre i virksomhederne.

Afslutningsvis bør det nævnes, at flere af virksomhederne vurderer, at de formentlig havde gennemført en del af projektet uden støtten, idet flere af dem oplever en eller anden form for myndighedskrav på miljøområdet. Dog har de tildelte midler haft en helt central rolle i relation til opnåelse af de respektive mærkningsordninger og certificeringer. Det skyldes den økonomiske omkostning, der har været forbundet med dette, og virksomhedernes mulighed for at købe konsulentbistand ind via projekterne. Det er således vurderingen, at virksomhederne i mange tilfælde er kommet i gang med miljøarbejdet tidligere, end hvad de ellers ville have gjort, men samtidigt at kvaliteten af miljøindsatsen er øget som følge af midlerne samtidigt med, at levetiden og forankringen også er forbedret.

Det bør desuden nævnes, at sammentænkning af miljøledelse og miljømærkning på mange måder må betegnes som unik, hvilket er yderligere uddybet i den internationale analyse.

6.4 Delkonklusion

Dette kapitel har omhandlet målopfyldelse og resultater på projektniveau. Vurderinger og konklusioner bygger på 42 ’good practice’ projekter hvoraf hovedparten har haft fokus rettet mod teknologi- og produktudvikling, mens en mindre gruppe har hørt under Miljøkompetenceordningen. Såvel teknologiudviklingsprojekterne som miljømærkeprojekterne under Miljøkompetenceordningen kan siges at være de mest konkrete ”manifestationer” af programmets formål – udvikling af renere produkter.

På tværs af indsatstemaer (udfasning af HFC, bly, Meko el.lign.) har mange af teknologiudviklingsprojekterne været kendetegnet ved, at forestående lovændringer har været en væsentlig drivkraft bag projekterne. Lovkrav har gjort det nødvendigt for virksomhederne at finde alternative løsninger, og i den forbindelse er det evaluators klare indtryk, at Programmet har bidraget til at sætte et nødvendigt udviklingsarbejde i gang. En høj rapporteret additionalitet på projektniveau er udtryk for, at projekterne ikke ville være blevet igangsat uden støtte, og at programmet, i de tilfælde hvor en udvikling var nødvendig grundet lovgivningen, har medvirket til, at projekterne er blevet igangsat tidligere, end det ellers ville have været tilfældet, hvilket også har skabt mulighed for at eksperimentere med forskellige løsningsmodeller.

Projekterne under Miljøkompetenceordningen har været drevet af andre hensyn end lovmæssige ændringer^[76]. På projektniveau var det ønsket om et større miljømæssigt fokus kombineret med forventningen om kommercielle effekter, der har stået centralt.

Caseanalyserne viser, at målopfyldelsen på projektniveau har været høj – men i højere grad har været knyttet til konkret output snarere end miljømæssige og økonomiske effekter (virksomheden har udviklet en prototype, opnået et svanemærke el.lign.). Det er ikke ensbetydende med, at projekterne ikke har givet anledning til effekter, men alene en konstatering af, at dokumentation for effekterne ofte har været mangelfuld. I den forbindelse skal nævnes, at der kun i begrænset omfang har været stillet krav om dokumentation fra Miljøstyrelsens side såvel i ansøgningsfasen som i forbindelse med opfølgning på resultaterne. Dertil kommer, at det i mange tilfælde har været vanskeligt specielt at forudsige men også at dokumentere effekterne. Det har især været tilfældet i forbindelse med de teknologiudviklingsprojekter, hvor projektet har  været ”på vej” mod et renere produkt, og hvor effekterne har knytter sig til et ikke færdigt udviklet produkt.

Den manglende dokumentation af effekter har været et problem for programmet, men skyldes, at mange projekter har haft en lang tidshorisont, og at der derfor ikke har været konkrete resultater fra projekterne på det korte sigt. Det er på den baggrund indtrykket, at Programmet har skabt et effektpotentiale, men at realiseringen af dette potentiale  (og dermed omfanget af de miljømæssige og økonomiske effekter) først vil vise sig på længere sigt.

Specielt levedygtighed - men også spredning - er knyttet til dette potentiale. Levedygtigheden på tværs af projekter vurderes at være høj i mange projekter. Det gælder særligt for de teknologiudviklingsprojekter, der endnu er under udvikling, og hvor projekterne repræsenterer et skridt på vejen. Det gælder også for de kompetenceudviklingsprojekter, hvor der er indført miljøledelsessystemer, som bliver en integreret del af virksomhedens miljøbevidsthed og -arbejde. Derimod peger nogle af de cases, hvor der er udviklet kommercielle produkter, på, at markedstrækket er begrænset. Hvis levedygtigheden anskues i forhold til markedspotentialet for disse produkter, er det evaluators indtryk, at realiseringenaf det miljømæssige og økonomiske potentiale – og dermed den reelle levedygtighed - i nogle tilfælde er tvivlsom.

Der er ikke opstillet specifikke mål og succeskriterier for spredningen af projektresultater, og dertegner sig heller ikke noget entydigt billede af spredning på projektniveau. Derimod kan der identificeres en række faktorer, som på tværs af projekterne synes at have betydning for, om og hvordan spredningen af resultater har fundet sted, herunder: Projektets egeninteresse i at sprede resultater; den almene interesse for projektets resultater; hvem der er ansvarlig for spredningen; hvor mange aktører der har været involveret i projektet; og hvilke aktører, der har været involveret i projektet.

Disse betragtninger er yderligere uddybet i kapitlet om spredning og nyttiggørelse af programmets resultater.

Fodnoter

^[70] For Udviklingsordningen gælder det, at cirka 30% af alle projekter har været placeret i kategorien ”Teknologiudvikling” inden for udvikling af renere produkter eller affald og genanvendelse, hvilket gør kategorien til den største under Udviklingsordningen. Som omtalt i et kapitlet om målopfyldelsen på programniveau, er de andre store kategorier under Udviklingsordningen ”Udvikling af renere produkter – rammer og lignende”, ”Generelle metoder og værktøjer - rammer”, ”Forbrug, handel, markedsrammer – rammer og lignende” samt ”Særlige produktområder rammer og lignende”.

^[71] Som påpeget tidligere i rapporten har Miljøstyrelsen i højere grad koncentreret sig om at få igangsat projekter snarere end at målstyre projekterne og dermed følge op på effekterne.

^[72] Det bør her bemærkes, at omfanget af de miljømæssige effekter ikke er taget i betragtning

^[73] Den økonomiske effekt skal her forstås som en øget meromsætning som direkte følge af en ny teknologi.

^[74] Case ”Genanvendelse af brugt stenuld” (3288-0056). Det bør bemærkes, at der for dette projekt er tale om foreløbige resultater, da projektet endnu ikke var endelig afrapporteret da analysen blev foretaget.

^[75] Tilskud til renere produkter m.v. - udviklingsordningen

^[76] Intentionen med selve miljøkompetenceordningen under Programmet har været at understøtte spredning og anvendelse af konkret viden og værktøjer blandt et bredt felt af aktører. Fokus har derfor været rettet mod implementering og forankring af miljøarbejdet. Ordningen blev lavet primært pga. dårlige erfaringer med denne fase under det tidligere program for renere teknologi.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2006, © Miljøstyrelsen.