|
Evaluering af Program for renere produkter 7 Spredning og nyttiggørelse af programmets resultater
7.1 IndledningI dette kapitel afrapporteres resultaterne fra evalueringen af den branchemæssige spredning. Analysen spiller i høj grad sammen med kapitel 6 om effekterne på projektniveau, da nærværende analyse også tager udgangspunkt i de projekter, som blev behandlet i kapitel 6. Formålet med analysen er at vurdere spredningen af resultaterne fra de projekter, der har fået tilskud under programmet. En væsentlig konklusion fra midtvejsevalueringen af programmet var, at en stor del af de planlagte spredningsaktivitet blandet projekterne under Program for renere produkter indeholdt information, som andre med fordel kunne have gavn af, men at der var behov for at få denne viden spredt, så den kunne tages i anvendelse af relevante aktører. Det var imidlertid ikke muligt på tidspunktet for midtvejsevalueringen at foretage en egentlig vurdering af spredningseffekterne i en større sammenhæng. Derfor er der fokus på dette i nærværende evaluering. Hensigten med dette kapitel er således at opnå viden om, hvordan og til hvem spredningen har fundet sted, og herunder at vurdere, hvorvidt spredningen har ført til henholdsvis kendskab og anvendelse af projekternes resultater blandt målgruppens aktører og eventuelle miljømæssige og/eller økonomiske effekter. Spredningsanalysen er karakteriseret ved at have fokus på teknologiudviklingsprojekter. I udvælgelsen af projekter til analysen af effekter på projektniveau i kapitel 6 var hovedvægten lagt på teknologiudviklingsprojekter (34) i forhold til kompetenceprojekter (8) under Miljøkompetenceordningen. Da denne analyse tager udgangspunkt i analysen i kapitel 6, bygger størstedelen af spredningsanalysen på teknologiudviklingsprojekter. Der er således først og fremmest tale om en vurdering og spredning af viden og konkrete teknologier inden for denne type af projekter. 7.1.1 MetodeEvaluator havde ved evalueringen start lagt op til et metodedesign, der var bundet op omkring identifikation af fælles målgrupper og spredningskanaler for en række udvalgte projektklynger. Dette byggede på en forventning om, at projekter inden for en given klynge-gruppering ville have en række fælles karakteristika, der ville gøre dem forholdsvis homogene. Dataindsamlingen viste imidlertid, at både målgrupper og spredningskanaler ofte varierede meget inden for hver klynge, og at det derfor ikke gav mening at vurdere den samlede spredning for den enkelte klynge. Et eksempel på dette er bly-klyngen, hvor resultaterne fra et taginddækningsprojekt ikke umiddelbart har noget til fælles med et projekt om bly i fiskeredskaber, og derfor heller ikke har en fældes målgruppe, som resultaterne kan spredes til. Således giver det ikke mening at tale om en samlet spredningseffekt fra bly-klyngen. Klyngetilgangen er imidlertid overordnet fastholdt i evalueringen, hvilket der redegøres for i det følgende, hvor det reviderede analysedesign beskrives. Desuden beskrives, hvordan enkelte projekter i hver klynge er udvalgt med henblik på en dybere spredningsanalyse. Selve analysen af de enkelte klynger er ikke medtaget i selve evalueringsrapporten men kan ses i bilag D. 7.1.1.1 Erfaringer bag ændringen af metodedesignetSom illustreret i figur 7.1 viste det sig, at projekterne havde et tematisk fællesskab, der knyttede sig til de udvalgte indsatsområde og de miljømæssige problemstillinger, projekterne adresserede. Det har eksempelvis været tilfældet for den gruppe af projekter, som har haft fokus rettet mod substitution af HFC/HCFC med naturlige kølemidler og for en anden gruppe af projekter, der har haft fokus på substitution af bly. Samtidig viste analysen af resultaterne på projektniveau, at der på tværs af projekterne var visse fællestræk knyttet til såvel målgrupper som spredningskanaler. Nogle projekter har eksempelvis resulteret i kommercielle produkter, hvor målgruppen og spredningsaktiviteterne har været forbrugeren, mens målgruppen for projekter, der har resulteret i viden- og metodeopbygning, i højere grad har været relevante aktører på det givende område. Figur 7.1. Tematisk fællesskab inden for klyngerne og fællestræk på tværs af klyngerne.
Som skitseret i kapitlet om effekterne på projektniveau, kan der på tværs af projekterne pege på en række faktorer, som har haft betydning for projekternes spredningsaktiviteter, herunder:
7.1.1.2 Præsentation af nyt metodedesignI erkendelse af at der på den ene side viste sig et tematisk slægtskab mellem projekterne i klyngen, og på den anden side, en række fællestræk på tværs af klyngerne, som knyttede sig til aktørsammensætningen og indholdet af det specifikke projekt, valgte evaluator at revidere metodedesignet. Det nye metodedesign er bygget op omkring en række elementer, som illustreret i figur 7.2. Figur 7.2 Revideret Metodedesign
Gruppering af projekterne i tematiske klynger (A) På baggrund af de 42 casebeskrivelser og data indsamlet i forbindelse med effekterne på projektniveau, er projekterne blevet grupperet i syv klynger og en restgruppe. De syv klynger er grupperet i forhold til indsatsområde, teknologi og miljømæssige problemstillinger. I forlængelse af grupperingen er der foretaget en klyngeanalyse, som består af en karakteristik af klyngen, hvad angår fællestræk og miljømæssige problemstillinger, og hvilke spredningsaktiviteter, der har været gennemført i projekterne. En uddybende analyse og præsentation af tværgående spredningstendenser (B) Med udgangspunkt i analysen af de gennemførte spredningsaktiviteter for projekterne i hver klynge er der foretaget en dybere tværgående analyse af spredningsmønstre og tendenser. Formålet med den tværgående analyse har været at identificere, nuancere og eksemplificere forskellige spredningskarakteristika knyttet til forskellige projekttyper. Analysen bidrager til at opnå viden om karakteristika ved forskellige projekttypers spredningsprofil. I et mere fremadrettet perspektiv giver dette mulighed for at tænke spredningselementet ind i projekterne fra start. En analyse af spredningseffekter for udvalgte projekter indenfor hver klynge (C) Denne del af analysen tager udgangspunkt i projekter inden for den enkelte klynge. Evaluator har udvalgt et til to projekter for de fleste af klyngerne med henblik på nærmere analyse. Projekternes spredningseffekt er vurderet på baggrund af projektresultaternes nyhedsværdi (i forhold til teknologiudvikling), nytteværdi (for andre end den/de implicerede virksomheder) og gennemførte spredningsaktiviteter. Med andre ord er der her udvalgt projekter, som kan forventes at have haft en nyheds- og/eller nytteværdi for andre end projektdeltagerne, og hvor der har været taget initiativer til at få resultaterne spredt. Arbejdet med projekterne i forbindelse med kapitlet om effekterne på projektniveau viste, at der har været væsentlige forskelle, hvad angår de 42 projekters spredningseffekter. Der er således tydeligvis forskel på spredningseffekter for et projekt, der har haft til formål at implementere et internt miljøledelsessystem i en specifik virksomhed og et andet, som har haft til formål at udvikle nye teknologiske løsninger. I modsætning til det interne miljøledelsessystem kan de teknologiske løsninger i højere grad ”kopieres” eller anvendes af andre i eller udenfor branchen, hvorfor spredning må betegnes som højere. Spredningsanalysen bygget op om tre dimensioner: kendskab, anvendelse og effekter. Spredningsaktiviteterne og projekternes spredningsindsats er vurderet i forhold til målgruppens:
Samlet set giver de tre dimensioner et billede af, hvorvidt projekternes produkter/viden er blevet spredt til, og benyttes af, de relevante aktører uden for virksomhedernes/ projektdeltagernes mure. Det skal dog bemærkes, at det ikke nødvendigvis kun er ”good practice” eksemplerne, der belyses. Der er både udvalgt projekter, der har gennemgået hele ”spredningskæden” – fra kendskab over anvendelse til effekter - og projekter, der ikke er nået videre end til kendskabsniveau. Fremadrettet har denne tilgang givet mulighed for at vurdere, hvilke årsager eller barrierer der er opstået i forløbet, og hvad der har haft betydning for, at projektet i relation til spredningen eksempelvis ikke er gået videre til en reel anvendelse af projektets resultater. Dataindsamling Dataindsamlingen til spredningsanalysen er baseret på følgende kilder:
I det følgende gives en overordnet præsentation af projektklyngerne efterfulgt af en dybere tværgående analyse af spredningstendenser. Afslutningsvis i notatet introduceres spredningseffekterne i form af tre illustrative eksempler. I bilag D i bilagsrapporten findes desuden en uddybende præsentation af de enkelte klynger, herunder de projekter som er udvalgt med henblik på en nærmere spredningsanalyse. 7.2 Gruppering af projekter i klyngerSom illustreret i tabellen nedenfor, er projekterne grupperet i tematiske klynger. Fælles for projekterne inden for hver klynge er, at de har adresseret forskellige indsatsområder med dertil hørende miljømæssige problemstillinger under programmet.
Tabel 7.1 Klyngeopdelingen i analysen 7.3 Tværgående spredningstendenserPå tværs af klyngerne har det været muligt at identificere nogle karakteristika, som har været gældende for projekterne uafhængigt af deres gruppering i klynger. Et projekt indenfor Affaldsklyngen kan således i relation til spredningsaktiviteter have fællestræk med et projekt inden for Miljøkompetenceklyngen. Dette afsnit indeholder derfor tværgående karakteristika i relation til den branchemæssige spredning af projekternes resultater. 7.3.1 Formelle kravIngen specifikke krav til spredning af resultater Spredning var i programbeskrivelsen formuleret som et mål og succeskriterium for hele Programmet for renere produkter. Målsætningen var formuleret bredt, idet målet var: ”at opbygge og sprede den generelle viden og de metoder, der er grundlaget for at kunne udvikle, fremstille, afsætte og bortskaffe renere produkter”. Kravene har ikke været præciseret yderligere, og der har heller ikke været knyttet yderligere specifikke krav til de formidlings- og spredningsaktiviteter, som blev forventet gennemført på projektniveau, ud over udarbejdelse af en afsluttende projektrapport og input til Miljøstyrelsens projektartikel. Ansøgere har således alene skulle redegøre for: ”Hvordan tilskudsmodtager vil gennemføre formidling af resultater til relevante målgrupper”.[77] Lille fokus på spredning i ansøgningsfasen Vendes blikket mod de 42 projektansøgninger, som analysen først og fremmest har taget udgangspunkt i, ses der en gennemgående tendens til, at spredningsindsatsen, og de tilknyttede aktiviteter blandt de udvalgte projekter, ikke har været vægtet højt sammenlignet med andre punkter i ansøgningen. Selvom standardansøgningsskemaet for både Udviklingsordningen I & II og Miljøkompetenceordningen har lagt op til formidlingsaktiviteter og videndeling, har projekter, på tværs af disse ordninger, ikke umiddelbart fokuseret på spredning af projekternes resultater udover de formelle krav. Det ses dog klart, at projekterne under Udviklingsordningen I & II samlet set har flere bud på spredningsaktiviteter end projekterne under Miljøkompetenceordningen, hvilket skal ses i lyset af de to ordningers forskellige fokus; Miljøkompetenceordningen er overvejende internt fokuseret. Tekstboks 7.1: Spredningsbeskrivelsen i ansøgningsvejledningerne
Reelt større spredning end lovet Et er, hvad der forventes i ansøgningsfasen, noget andet er, hvad der reelt er gennemført af spredningsaktiviteter i kølvandet på projekterne. Sammenlignes de beskrevne spredningsaktiviteter i ansøgningerne med de aktiviteter virksomhederne/projektdeltagerne efter projektgennemførslen oplyser, de har gennemført, er der en vis forskel. Det kommer til udtryk ved, at der undervejs - og ved projekternes afslutning - har været gennemført flere aktiviteter end beskrevet i projektansøgningerne. Det vurderes, at dette skyldes, at virksomhederne/projektdeltagerne ikke på forhånd har haft overblik over det konkrete output af deres projekt og dermed muligheden for spredning af resultaterne. Derfor har de på ansøgningstidspunktet ikke brugt kræfter på at overveje, hvordan virksomheden/projektdeltagerne har kunne udbrede kendskabet til projekternes resultater. Imidlertid er større spredning end lovet ikke ensbetydende med, at kvaliteten af denne i alle tilfælde har været god. Som det blev beskrevet i kapitlet om resultaterne på projektniveau, vurderer evaluator således den samlede spredning til 3,3 på en skala fra 1 til 5. Dette hænger sammen med, at spredningen i flere tilfælde med fordel kunne have været spredt til en større del af målgruppen, og at spredningspotentialet i flere tilfælde ikke har været udnyttet fuldt ud. 7.3.2 Spredningsaktiviteter afhænger af projekttypeSpredningsanalyserne peger på, at flere forskellige faktorer har haft afgørende betydning for gennemførsel af spredningsaktiviteterne. Dette er uddybet i det følgende. 7.3.2.1 Nyheds- og nytteværdien har betydning for spredningHar projektets resultater været nye, eller har der været tale om implementering af en allerede eksisterende og velkendt teknologi eller produkt? Har projektet primært haft et virksomhedsinternt fokus, eller har resultaterne været af almen interesse for en bredere kreds af aktører? Caseanalysen viser, at nyheds- og nytteværdien har haft betydning for spredningen. Ny viden øger muligheden for ekstern spredning Teknologiudviklingsprojekterne placeret under Udviklingsordning I og II har typisk forsøgt at sprede deres resultater eksternt – det vil sige til andre aktører, der ikke har været en del af projektet. Teknologiudviklingsprojekterne blev i kapitlet om effekterne på projektniveau grupperet i forhold til, hvor de placerede sig i ”udviklingsprocessen”.[78] Afhængigt af, hvor projekterne placerede sig i ”udviklingsprocessen”, har spredningen omfattet enten viden, metoder, en teknologi eller et egentligt produkt. Imidlertid har det, i relation til projektresultaternes spredning, ikke været af afgørende betydning hvor i ’udviklingsprocessen’, projekterne har været placeret. Der er både eksempler på aktiv spredning af resultater for projekter, der har befundet sig i screeningsprocessen, og for projekter, der har resulteret i udviklingen af et egentligt produkt (jf. tekstboks).
Den væsentligste forskel har ligget i målgruppen for spredningsaktiviteterne. I de tilfælde, hvor projekterne har resulteret i udvikling af et nyt kommercielt produkt, har spredningen oftest været rettet mod virksomhedens værdikæde, herunder specielt kunderne. I de tilfælde, hvor projektet har resulteret i udvikling af ny viden og metoder, har de potentielle aftagere oftest været andre virksomheder indenfor branchen, videnleverandører, brancheforeninger, forskningsinstitutioner eller lignende. Implementering af eksisterende teknologi eller produkt De teknologiprojekter, der har bygget på intern implementering af allerede eksisterende teknologi, har oftest primært benyttet sig af intern spredning. Da der har været tale om en eksisterende teknologi, har der ikke umiddelbart været nogen større nyheds- eller nytteværdi for andre. I disse tilfælde har virksomhederne derfor ofte vurderet, at der ikke var stor interesse for deres resultater, hvorfor de i lighed med miljøkompetenceprojekterne (jf. nedenfor) ikke har satset aktivt på at formidle resultaterne til relevante aktører indenfor branchen.
Opbygning af miljøkompetence internt I nogle tilfælde har nytteværdien af projekternes resultater primært været virksomhedsinterne. Dette har især været tilfældet for miljøledelsesprojekter under Miljøkompetenceordningen. De har først og fremmest haft fokus på udvikling eller implementering af miljøledelse. Omdrejningspunktet har her været miljøarbejdet i relation til virksomhedernes arbejdsgange samt kortlægning og vurdering af virksomhedens aktiviteter. Projekterne har haft en høj grad af spredning indadtil i organisationen, men viden om projektets resultater er ikke blevet spredt i nævneværdigt omfang til andre end projektets deltagere. Derimod har spredningen af viden internt i organisationen spillet en afgørende rolle i forbindelse med forankringen af miljøledelse, kompetenceudviklingen og fastholdelse af certificeringer og miljømærkninger. Spredningen internt i de pågældende virksomheder er således blevet et middel til at sikre, at miljøledelse som redskab og værktøj er blevet forankres i organisationen. Den almene interesse i forbindelse med projekternes resultater vurderes i denne sammenhæng at have været lav, hvorfor projekterne oftest ikke har haft en aktiv spredningsindsats tilknyttet. Den tidligere omtalte spørgeskemaundersøgelse, som blev behandlet i kapitlet om resultaterne på projektniveau og hvor resultaterne er præcenteret i bilag B, bekræfter dette billede. Spørgeskemaundersøgelsen viste beskedne resultater, hvad angik spredning af de opnåede resultater for Miljøkompetenceordningen. Generelt angav meget få respondenter, at resultaterne ”i høj grad” var spredt til andre virksomheder og institutioner.
Der er dog i gennemgangen af de otte udvalgte projekter under Miljøkompetenceordningen ét projekt, der skiller sig ud. Projektet omhandlede miljøledelse på tre offentlige arbejdspladser. Da det har været en politisk prioritering at arbejde med miljøledelse på alle amtets institutioner, har projektet været fulgt nøje. Efter projektets afslutning har det været benyttet som forbillede for amtets andre institutioner, der efterfølgende har haft gavn af at ”kigge projektet over skulderen”, inden de selv har givet sig i kast med lignende projekter. 7.3.2.2 Konsortiets sammensætning har betydning for spredningenPå tværs af de 42 udvalgte cases tegner der sig et billede af, at spredningen afhænger af såvel hvem, der har været involveret - og har stået for spredningen af projekternes resultater - som hvor mange, der har været involveret i projektet. Har en konsulent eller virksomheden selv haft ansvaret for spredningen? I nogle af case-projekterne har de tilknyttede konsulenter været ansvarlige for spredningen, mens det i andre tilfælde har været virksomhederne selv. Dette har vist sig at give en vis forskel i, hvordan og til hvem spredningsaktiviteterne har fundet sted. Hvor konsulenter typisk har anvendt og formidlet resultater i anden konsulentsammenhæng og i forskellige faglige fora, har virksomhedernes egne formidlings- og spredningsaktiviteter ofte været knyttet til deres umiddelbare forretningsrelationer (leverandører og kunder) samt evt. brancheorganisationen. I de tilfælde, hvor konsulenter har stået for spredningen, har spredningsaktiviteten desuden været afhængig af konsulenternes rolle. Har der været tale om ”administrative” konsulenter, hvis rolle først og fremmest har været at støtte virksomheden i ansøgnings- og afrapporteringsfasen, er der ofte kun fundet en begrænset spredning sted. Hvis der omvendt har været tale om ”faglige” konsulenter (eksempelvis Teknologisk Institut), har de ofte i langt højere grad selv haft en interesse i at bruge resultatet i deres videre arbejde og derigennem sprede det. Flere projektdeltagere øger spredningsaktiviteten Case-analyserne viser, at de projekter, som har været gennemført som et samarbejde mellem flere projektdeltagere, ofte har haft flere spredningsaktiviteter end enkeltvirksomhedsprojekter. Dette hænger dels sammen med, at flere aktører har givet adgang til et større spredningsnetværk, dels at der ofte har været flere ressourcer i et projekt med flere aktører involveret, og at denne projekttype ofte har haft et bredere fokus med en mere gennemtænkt spredningsstrategi. (Caseanalyserne viser således, at de projekter, hvor der har været flere aktører involveret, ofte igangsætter og gennemfører flere spredningsaktiviteter end de projekter, hvor én enkelt virksomhed har stået for projektgennemførslen) De projekter, hvor der har været flere aktører om et projekt, har været bedre til at følge projektet til dørs og knytte en egentlig spredningsstrategi til projektet.
7.3.3 Hvordan har spredningen fundet sted - systematisk eller generel spredningAfsnittet ovenfor beskriver forskellige karakteristika, som har haft betydning for omfanget af spredningen. Således har caseanalyserne vist, at spredningen har været afhængig af projekternes indhold og resultater samt sammensætningen af projektgruppen. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, om projekterne er blevet spredt i et tilstrækkeligt omfang – for hvad er ”tilstrækkeligt”? Hvilken målestok skal her anvendes? Derimod er det muligt at foretage en form for spredningsbeskrivelse på tværs af de ovennævnte kategorier, som fokuserer på, om spredningen har fundet sted på en måde, så den lever op til de formelle spredningskrav - generel spredning, eller om der er gjort en ekstra indsats for at sprede resultaterne på mere systematisk vis – systematisk spredning. Generel spredning Den generelle spredningkan siges at være kendetegnet ved at være mindre målrettet mod specifikke målgrupper. Spredningsaktiviteterne har her bestået af den obligatoriske afrapportering og information på hjemmesider, artikler i forskellige tidsskrifter eller lignende. På trods af at spredningen ikke har været målrettet, kan indholdet imidlertid godt være på et meget højt teknisk niveau, hvorfor den reelle målgruppe vil være meget snæver. Den generelle spredning har været benyttet på tværs af klyngerne for alle projekter. De projekter, hvis spredning hovedsagelig kan karakteriseres som generel, har en række kendetegn. Der har overvejende været tale om projekter, hvis mål har været at implementere eksisterende teknologi og projekter under Miljøkompetenceordningen. Projekterne har ofte ikke haft nogen nyhedsværdi eller et egentligt håndgribeligt output. Der findes dog også enkelte eksempler på projekter med stor nyhedsværdi, men hvor virksomheden har haft en interesse i ikke at sprede specifikke projektresultater. Ligeledes gælder det for enkeltvirksomhedsprojekterne, at de oftest kun har benyttet sig af denne form for generel spredning. Dette skyldes ofte, at de ikke har haft de samme ressourcer til at gennemføre en systematisk spredning, eller at de ikke er blevet ”holdt til ilden” af andre projektdeltagere. Systematisk spredning Den systematiske spredning er kendetegnet ved at have været mere målrettet og specifik for eksempel i form af en aktiv markedsføringsstrategi og gennem kontakt og formidling af resultater til andre interesserede aktører i branchen eller lignende. Den systematiske spredning er ofte gennemført i projekter, der kan karakteriseres som produkt- og teknologiudvikling. I en tidligere tekstboks er givet et eksempel på et produkt, der er spredt til en bred kreds af aktører i branchen. Projektet eksemplificerer de markedsmæssige fordele, der kan være udgangspunktet for at anvende systematisk spredning. Den kommercielle interesse kan således spille en afgørende rolle i forhold til, hvorvidt produkt- eller teknologprojekter under Udviklingsordningen I & II har medført en høj systematisk spredning. Den føromtalte sammenhæng mellem den generelle spredning og enkeltmandsvirksomheder findes tilsvarende mellem den systematiske spredning og samarbejdsprojekter. De projekter, der har været gennemført som samarbejdsprojekter med flere projektdeltagere, har i højere grad end enkeltvirksomhedsprojekterne foretaget en spredning, der kan karakteriseres som systematisk. Dette skyldes dels projekternes karakter, hvor interessen for at sprede resultaterne ofte har været større, dels en ofte mere struktureret projektopbygning med en mere gennemtænkt spredningsindsats. Generel spredning har været udbredt – få har arbejdet systematisk med at få resultaterne ud På tværs af klyngerne ses der en tendens til, at de fleste projekter kun har anvendt generel spredning, mens en mindre andel også har anvendt systematisk spredning eller. Disse tendenser kan genfindes i spørgeskemaundersøgelsen. Her angav projekterne, at deres formidling først og fremmest har fundet sted gennem projektartiklen og projektrapporten, mens kun mindre andel har angivet spredning gennem presseomtale og artikler til fagblade samt skriftligt informationsmateriale. Netop heri skal findes en del af forklaringen på den tidligere omtalte score på 3,3, som evaluator samlet set har givet spredningsindsatsen. Den systematiske og generelle spredning er foretaget både direkte af virksomhederne selv og indirekte gennem konsulenter. Den indirekte spredning har til en vis grad været varetaget af ”formidlingsaktører”, der har været bindeled mellem projekternes aktører på den ene side, og andre aktører på den anden side. Det har eksempelvis være Teknologisk Institut, som har haft ansvaret for formidlingen af et givent projekts resultater i forbindelse med deres rolle som rådgiver på forskellige projekter. Ud over den obligatoriske rapport og projektartikel, er projekternes resultater her ofte også blevet spredt gennem Teknologisk Instituts videre arbejde inden for et givent område. 7.3.4 SpredningsbarriererI skrivelsen vedrørende standardvilkår for modtagelse af tilskud under Program for renere produkter fremgår det af § 8, at Miljøstyrelsen er berettiget til at offentliggøre diverse projektresultater. Der er dog enkelte undtagelser, hvor der tages hensyn til projektdeltagernes konkurrencehensyn. I enkelte case-projekter har projektdeltagerne/virksomhederne haft en egeninteresse i ikke at sprede resultaterne. Dette skyldes ønsket om at undgå, at viden slap ud til konkurrenterne. Her har konsulentinteresser og virksomhedsinteresser i enkelte tilfælde kollideret, idet konsulenten har haft en interesse i at anvende den opnåede viden i anden sammenhæng, mens virksomheden har haft en interesse i at holde resultaterne for sig selv i forhold til kommende markedsandele. I disse tilfælde har der været lavet en fortrolighedsaftale, som har indebåret, at ”generisk viden” har kunne spredes, mens ”projektspecifik viden” har været holdt internt. Desuden er der flere tilfælde, hvor der er blevet udviklet en ny teknologi og et produkt. Her er der ofte sket en omfattende spredning af produktet i form af salgsarbejde, mens virksomheden ikke har haft interesse i at sprede selve teknologien. Det er således vigtigt at sondre mellem, om der sker en spredning af en teknologi eller et produkt. En anden form for barriere har været af mere økonomisk karakter. I flere tilfælde har det vist sig, at projekter har haft svært ved at komme ud over rampen som følge af manglende økonomiske midler. Dette har i høj grad været tilfældet for de helt små virksomhedsprojekter, hvor støtten til projektet har været af meget stor betydning. Omfanget af spredningen har her ikke været bundet op på projektets formåen eller dets relevans for andre, men først og fremmest på den økonomiske mulighed for at sprede resultatet. Således er der flere eksempler på små virksomheder, som har udviklet et særdeles anvendeligt produkt, men som senere har opdaget, at spredningen af resultaterne, eksempelvis ved at få andre til at anvende eller investere i teknologien eller produktet, har været forbundet med større barriere end selve udviklingen af produktet. 7.4 Spredningseffekter – tre illustrative eksemplerUnder hvilke omstændigheder synes spredningen at have være størst? Males der med den brede pensel, tegner der sig på tværs af case-analyserne et billede af, hvilke elementer, som har været med til at understøtte en ”god” spredning eller, som har haft betydning for et godt spredningspotentiale. Som illustreret i figuren nedenfor, har spredningspotentialet været større, når der har været tale om en ny teknologi, der har haft almen interesse, når projektet har bestået af et konsortium af forskellige partnere og når en række partnere har indgået. Omvendt har spredningspotentialet været væsentligt lavere, når der har været tale om en eksisterende, kendt teknologi, når projektet har været virksomhedsspecifikt, og når der har været tale om enkeltvirksomhedsprojekter. Figur 7.3 Elementer, der påvirker spredningen
I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at et godt spredningspotentiale ikke er en garanti for en tilsvarende bred anvendelse eller for større miljømæssige eller økonomiske effekter. Spredningspotentialet er alene udtryk for, at en række elementer understøtter spredningen. Nedenfor er der givet nogle illustrative eksempler på cases, der har ført til forskellige spredningseffekter hhv. et eksempel på spredning frem til kendskabsniveau, et andet eksempel på såvel kendskab som anvendelse og et tredje eksempel, hvor det er muligt at følge spredningen helt frem til de miljømæssige effekter hos tredjepart. Kendskab til men ingen anvendelse og dermed ingen effekter
Viden og resultater anvendes i nye opfølgende projekter
Stort kendskab, bred anvendelse og mange effekter
7.5 DelkonklusionDette kapitel har haft til formål at vurdere spredningen af resultaterne fra de projekter, der har fået tilskud under Program for renere produkter. Der er i dette kapitel opsat en række parametre, som samlet set beskriver den spredningsaktivitet, som har fundet sted for de 42 udvalgte projekter. Som det er blevet vist, har projekternes nyheds- og nytteværdi haft betydning for spredningen samtidig med, at det har haft betydning hvem og hvor mange der har stået for spredningen. Således tegner der sig nogle konturer af, hvornår potentialet er henholdsvis større og mindre for, at en spredning finder sted. Men ét er potentialet, noget anden den reelle spredningsaktivitet. Det er særdeles vanskeligt at vurdere, om spredningen har fundet sted i et tilstrækkeligt og tilfredsstillende omfang. Er spredningspotentialet realiseret til fulde? Eller kun halvt? Vurderingen er vanskelig idet den nødvendigvis må være baseret på en vurdering af, hvem der potentielt kunne have gavn af resultaterne. Evaluator kan konstatere, at en række projekter ikke er spredt ud over de obligatoriske afrapporteringer, hvilket kunne tyde på, at der ligger et uudnyttet spredningspotentiale i nogle af projekterne. Samtidig må det konstateres, at kvaliteten af spredningen ikke i alle tilfælde har været i top. De konkrete spredningsaktiviteter er beskrevet på klyngeniveau for en række udvalgte projekter, og kan ses i bilag D i bilagsnotatet, som indeholder spredningsanalysen for klyngerne. En sammenfattende vurdering er givet i det følgende. Overordnet opfyldelse af spredningsmålsætninger Anskues spredning i et målopfyldelses-perspektiv, er det evaluators vurdering, at spredningen ikke har fundet sted i det omfang, der reelt har været potentiale for. Som nævnt indledningsvis, har projekterne overordnet levet op til spredningsmålene, som de er blevet skitseret i projektansøgningerne, men i flere tilfælde har denne indsats været noget halvhjertet. Dog har der i flere tilfælde fundet spredningsaktivitet sted i et omfang ud over, hvad der har været lovet. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at det for teknologiudviklingsprojekter ofte har været vanskeligt på forhånd at forudsige spredningspotentialet, idet man ikke ex ante har haft kendskab til projektets resultater. Dertil kommer, at projekterne som oftest kun har været stillet over for relativt begrænsede krav til spredning i form af en rapport og en projektartikel. I de tilfælde hvor spredningen har fundet sted ud over hvad der har været lovet, har det således ofte været et udtryk for en noget vag formuleret spredningsindsats i tilbudet. Selv om målopfyldelsen overordnet set er nogenlunde tilfredsstillende, er der imidlertid relativt stor forskel på kvaliteten af de generelle spredningsprodukter (rapport og projektartikel). Nogle projekter har således afrapporteret på et par sider, mens andre rapporteringer har været langt mere omfangsrige (over 100 sider). Den samme forskel i omfanget gør sig gældende for de udarbejdet projektartikler. Kvaliteten og omfanget af afrapporteringen behøver ikke nødvendigvis at være koblet til spredningsaktiviteterne, men der er en tendens til, at de mindre gode afrapporteringer er blevet spredt i et mindre omfang. Således er det vurderingen, at hvis der fra centralt hold i højere grad havde været stillede krav til afrapporteringen, ville det have haft en positiv effekt på spredningen. Flere projekter med et større spredningspotentiale Overordnet er det evaluators vurdering, at der er flere projekter, hvor spredningskravene er opfyldt, men hvor spredningspotentialet ikke er fuldt ud realiseret. Det kan skyldes flere ting, herunder at små virksomheder ikke har haft ressourcer til at foretage en omfattende spredningen, og at enkelte virksomheder har ønsket at holde resultaterne for sig selv eller lignende, men overordnet forekommer det, at der har været et uudnyttet spredningspotentiale. Det er evaluators vurdering, at en større opfølgning på resultatsiden kombineret med en vurdering af spredningspotentialet, kunne have banet vejen for en større spredning af en lang række af projektresultaterne. Det kunne være sket ved, at Miljøstyrelsen havde spille en mere opfølgende og koordinerende rolle, blandt andet ved i højere grad at have fuldt op på projektresultaterne og for eksempel have gjort aktivt opmærksom på muligheden for at få tilskud til at igangsætte en ekstra spredningsindsats (kun ét ud af de 42 projekter har eksempelvis gjort brug af muligheden for at søge ekstra midler til spredning). Hvis spredning som et mål i sig selv skal have de bedste betingelser for at lykkes i denne type af indsatser, vil det være væsentligt også at have fokus rettet mod denne del igennem alle faser af projektet fra udbudskrav over ansøgning til afrapportering og opfølgning. Afslutningsvis bør det dog nævnes, at der er opnået mange og meget positive spredningseffekter blandt de 42 projekter. Således har der været spredning af ny viden og metoder, teknologi og produkter i et omfang, som har haft stor betydning langt ud over projekternes grænser. Fodnoter[77] Ansøgningsvejledningen for udviklingsordning I & II [78] Fra en indledende ”screeningsfase”, hvor forskellige muligheder og løsningsmodeller afprøves, over en ”udviklings- og testfase”, hvor en funktionsmodel/rpototype eller løsning testes i praksis til en ”produktlancerings- eller implementeringsfase”, hvor man udvikler et kommercielt produkt eller implementerer en nye teknologisk løsning i virksomheden.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
