Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 70 – Kortlægning og afgivelse samt sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i legetøj og børneartikler af skumplast

Kortlægning og afgivelse samt sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i legetøj og børneartikler af skumplast

3. Sundhedsmæssig vurdering

3.1 Toksikologiske profiler

På baggrund af analyseresultaterne blev diisobutylphthalat (DIBP), di-n-butylphthalat (DBP), diisononylphthalate (DINP), monobutyltin (MBT) og dibutyltin (DBT) udvalgt til at blive vurderet. I det følgende er toksikologiske profiler opstillet for de 5 kemiske stoffer.

3.1 Toksikologiske profiler

3.1.1 Diisobutylphthalat

Anvendelse

Anvendes som blødgøre i plast, maling, lak , lim og trykfarver (10).

Identifikation

Kemisk navn	Diisobutylphthalat
Synonymer	DIBP
CAS-No.	84-69-5
EINECS No.	201-553-2
Molekyl formel	C₁₆-H₂₂-O₄
Molekyl struktur
Klassificering (11).	Ikke klassificeret. DK har p.b.a. nye undersøgelser foreslået, at den bliver klassificeret med Rep 2; R60-61 som DEHP
Grænseværdi (12).	3 mg/m³
Listen over uønskede stoffer (13).	Ikke på listen
ECB (European Chemicals Bureau) (14).	Stoffet er ikke risikovurderet i EU og er ikke på prioriteringslisten vedr. evaluering og kontrol af risikoen ved eksisterende stoffer.
Synoptic document (15)	Er på listen over additiver, der må anvendes i emballage til fødevarer med en ^[2]gruppe-R: 0.05 mg/kg legemsvægt.

Fysisk-kemiske egenskaber (16).

Fysisk tilstandsform	Væske
Molvægt (g/mol)	278,35
Smeltepunkt, °C	- 64
Kogepunkt, °C	296,5
Damptryk (Pa)	0,89 ved 25 °C
Octanol-vand fordeling,	Log Kow = 4,11
Vandopløselighed (mg/l)	20,3 v. 20 °C

Akut toksicitet	Oral ^[3]LD₅₀ = 15 g/kg legemsvægt for rotter (17). Dermal LD₅₀ = 10 g/kg legemsvægt for marsvin (17).
Irritation	Test for irritation af hud og øjne hos kaniner i henhold til OECD^[4] guideline 404 og 405 viste ingen tegn på irritation af hud og øjne (18).
Allergi	Der er ikke fundet data for DIBPs hudsensibiliserende effekt. DIBP kan sammenlignes med lineær dibutylphthalat, der ikke har en sensibiliserende effekt på hud, og forventes på den baggrund ikke at være hudsensibiliserende (19).
Kortvarig påvirkning	En NOEL^[5] på 50 mg DIBP/kg legemsvægt baseret på levereffekter blev foreslået på baggrund af test med hunrotter, der blev doseret oralt med 50 mg DIBP/kg legemsvægt i 14 dage. Der er ingen angivelse af andre testede doseringsniveauer (19).
Længerevarende/ gentagen påvirkning	Rotter doseret med 5 % DIBP i foderet gennem flere måneder havde ingen øget forekomst af dødelighed. Total dosis og antal måneder er ikke opgivet (10). Hunde doseret med 2 g DIBP/kg legemsvægt i foderet gennem flere måneder (total antal ikke opgivet) havde ingen øget forekomst af dødelighed og ingen synlig toksisk effekt (10).
Kræft	Der er ikke fundet data for DIBPs kræftfremkaldende egenskaber. Langtidsstudier af andre phthalaters kræftfremkaldende egenskaber hos gnavere viser, at de hovedsageligt fremkalder tumorer via en peroxisom proliferation mekanisme. Denne mekanisme findes ikke hos mennesker, og tegn på kræftfremkaldende egenskaber hos gnavere er derfor ikke et bevis på stoffets kræftfremkaldende egenskaber i mennesker.
Mutagenicitet	DIBP var negativ i Salmonella typhimurium mutagenicitettest (20).
Reproduktion	Grupper á 5 drægtige rotter blev doseret med DIBP hhv. svarende til 0,390; 0,779 eller 1,299 g/kg legemsvægt på dag 4, 5, 10 og 15 af drægtighedsperioden. Den højeste dosis angives i dette forsøg at være en tredjedel af en beregnet LD₅₀for indgivelse direkte i bugen på 3,9 g/kg legemsvægt. Denne værdi er lavere end den orale LD₅₀ værdi DTC har angivet på 15 g/kg legemsvægt. Forekomsten af resorption var 26.6 % i den højeste doseringsgruppe sammenlignet med 0 % i kontrolgruppen. For alle tre doseringsgrupper var fødselsvægten lavere end i kontrolgruppen. Der blev fundet skeletforandringer i alle tre doseringsgrupper (21). 2 % DIBP gennem foderet i 7 dage medførte et fald i zink koncentrationen i testiklerne hos mus, og den relative vægt af testiklerne var øget. Den totale dosis er ikke opgivet (22).
Kritisk effekt	Der er angivet en NOEL på 50 mg DIBP/kg legemsvægt for rotter baseret på levereffekter. Der er ingen angivelse af andre testede doseringsniveauer (19).

Den højeste mængde DIBP, der blev målt i de resterende 6 produkter, var 6,5 mg/kg i produkt 5 (svarende til 0,00065 %). Mængden er væsentligt lavere end den tilladte grænseværdi for phthalater i legetøj beregnet til børn mellem 0-3 år på 0,05 % (3), og stoffet vurderes ikke yderligere.

3.1.2 Di-n-butylphthalat

Anvendelse

Anvendes som blødgøre i plast, maling, lak, lim og trykfarver (10).

Identifikation

Kemisk navn	Di-n-butylphthalat
Synonymer	DBP
CAS-No.	84-74-2
EINECS No.	201-557-4
Molekyl formel	C₁₆-H₂₂-O₄
Molekyl struktur
Klassificering (11).	Rep 2; R61, Rep 3; R62, N; R50
Grænseværdi (12).	3 mg/m³
Listen over uønskede stoffer (13).	Er på listen
ECB (European Chemicals Bureau) (14).	Er blevet risikovurderet af EU i 2003 med en tilføjelse i 2004.
Synoptic document (15)	Er på listen over additiver der må anvendes i emballage til fødevarer med en TDI^[6] = 0.1 mg/kg legemsvægt.

Fysisk-kemiske egenskaber (16).

Fysisk tilstandsform	Væske
Molvægt (g/mol)	278,35
Smeltepunkt, °C	- 35
Kogepunkt, °C	340
Damptryk (Pa)	0,0027 ved 25 °C
Octanol-vand fordeling,	Log Kow = 4,9
Vandopløselighed (mg/l)	13 v. 20 °C

Akut toksicitet

Oral LD₅₀ = 6,3-8,0 g/kg legemsvægt for rotter (23).
Dermal LD₅₀ > 20 g/kg legemsvægt for kaniner (23).
En 23 årig mand, der ved et uheld indtog 10 g DBP, oplevede symptomer som kvalme, opkast, svimmelhed og efter få timer rindende øjne, fotofobi og øjensmerter. Hornhinden var alvorligt skadet. Urinanalyse viste indhold af blod, oxalat krystaller og et patologisk antal leukocytter. Manden blev behandlet og var helbredt efter 14 dage (23).

Irritation

Test for irritation af hud og øjne hos kaniner i henhold til hhv. OECD guideline 404 og 405 viste ikke tegn på irritation af hud og øjne (23).

Allergi	DBP viste ikke hudsensibiliserende effekter i to maximization tests i marsvin (23).
Kortvarig påvirkning	I et to ugers foderstudie med rotter blev en NOAEL^[7] for induktion af peroxisomal associerede enzymer fastsat til 200 mg/kg af føden (svarende til 19,9 mg/kg legemsvægt) (23). I et fire ugers foderstudie med rotter blev en NOAEL værdi for øget enzymaktivitet fastsat til 104 mg/kg legemsvægt. Det skal dog nævnes, at levervægten hos dyrene var signifikant øget ved alle dosisniveauer (51,5; 104; 515; 1.040 and 2.600 mg/kg legemsvægt) (23).
Længerevarende/ gentagen påvirkning	En oral NOAEL på 152 mg/kg legemsvægt er angivet på baggrund af et 3 måneders foderstudie i rotter (23). En NOAEL på 19,9 mg/kg legemsvægt er angivet for peroxisom proliferation i rotter (23). I et inhalationsstudie udført i henhold til OECD Guideline Nr. 412 blev rotter eksponeret i 6 timer/dag, 5 dage/uge, i 4 uger for koncentrationer på 0; 1,18; 5,57; 49,3 eller 509 mg/m³ DBP. Eksponering ved gentagen indånding medførte ingen systemiske effekter ved den højest testede koncentration, 509 mg DBP/m³. For lokale effekter i de øvre luftveje kunne en NOAEC^[8] ikke fastsættes, idet selv den laveste eksponering påvirkede dyrenes øvre luftveje. En LOAEC^[9] for rotter på 1,18 mg/m³ blev angivet for lokale effekter i de øvre luftveje (23).
Kræft	Der er ikke fundet tilstrækkelige data for DBPs kræftfremkaldende egenskaber. Langtidsstudier af andre phthalaters kræftfremkaldende egenskaber hos gnavere viser, at de hovedsageligt fremkalder tumorer via en peroxisom proliferation mekanisme. Denne mekanisme findes ikke hos mennesker og tegn på kræftfremkaldende egenskaber hos gnavere er derfor ikke et bevis på stoffets kræftfremkaldende egenskaber i mennesker.
Mutagenicitet	DBP var positiv i Salmonella typhimurium mutagenicitettest (20). Baseret på tests udført med andre phthalater og in vitro og in vivo studier af DBPs genotoksiske effekter er stoffet af EU vurderet til ikke at være genotoksisk (23).
Reproduktion	I et omfattende 2-generations reproduktionsstudie i rotter med kontinuerlig formering og eksponering af både hun- og handyr blev dyrene doseret med 0; 0,1; 0,5 og 1,0% i foderet. 0,1 % i foderet (svarende til 52 mg/kg legemsvægt for handyr og 80 mg/kg legemsvægt for hundyr) svarede til LOAEL^[10] i forsøget. Der er flere angivelser af NOAEL værdier fra andre studier, men ovennævnte forsøg har medtaget en række endpoints, der er mere følsomme og tager derved højde for effekter såsom hormonforstyrrende effekt. LOAEL værdien på 52 mg/kg legemsvægt anvendes derfor i EUs risikovurdering (23).

Kritisk effekt

Den kritiske effekt vurderes at være reduceret vægt af unger i kuld nr. 2 svarende til en LOAEL på 52 mg/kg legemsvægt (23).
En worst-case eksponering af børn på 0,81 µg/kg legemsvægt/dag blev estimeret for DBP. Estimatet var på baggrund af en maksimal migrationsrate på 259 µg/dm²/døgn (målt i en dansk undersøgelse) omregnet til en daglig DBP dosis, under antagelse af at et barn på 8 kg har 10 cm² af legetøjet i munden i 6 timer hver dag (23).
I EUs risikovurdering af DBP sammenlignes den estimerede worst-case eksponering af børn på 0,81 µg/kg legemsvægt/dag med LOAEL værdien på 52 mg/kg legemsvægt/dag. Dette giver en MoS^[11] på omkring 65.000 , hvilket antages at være tilstrækkeligt til at beskytte børn (23).

Den højeste mængde DBP der blev målt i de resterende 6 produkter, var 11,9 mg/kg i produkt 6 (svarende til 0,00119 %). Mængden er væsentlig lavere end den tilladte grænseværdi for phthalater i legetøj beregnet til børn mellem 0-3 år på 0,05 % (3), og stoffet vurderes ikke yderligere.

3.1.3 Diisononyl phthalate

Anvendelse

Anvendes som blødgører i plast (10).

Identifikation

DINP forekommer som en kompleks blanding af primært C9-forgrenede isomerer

(1,2-benzendicarboxylsyre, di-C8-10-forgrenede alkylestere, C9-rige (CAS-nr. 68515-48-0) og diisononylphthalat (28553-12-0). Nogle af de fysisk/kemiske data er derfor angivet som et interval, da de afhænger af blandingens sammensætning.

Kemisk navn	Diisononylphthalat
Synonymer	DINP
CAS-No.	28553-12-0
EINECS No.	249-079-5
Molekyl formel	C₂₆-H₄₂-O₄
Molekyl struktur
Klassificering (11).	Ikke klassificeret
Grænseværdi (12).	3 mg/m³
Listen over uønskede stoffer (13).	Er ikke på listen
ECBs (European Chemicals Bureau) (14).	Er blevet risikovurderet af EU i 2003
Synoptic document (15)	Er på listen over additiver der må anvendes i emballage til fødevarer.

Fysisk-kemiske egenskaber (16), (24).

Fysisk tilstandsform	Tyktflydende væske
Molvægt (g/mol)	418,62
Smeltepunkt, °C	-54 - -42
Kogepunkt, °C	244-274
Damptryk (Pa)	7,2*10^-5 at 25 °C
Octanol-vand fordeling,	Log Kow = 8,8
Vandopløselighed (mg/l)	0,2 v. 20 °C

Akut toksicitet	Indtagelse af op til 40 g DINP/kg legemsvægt forårsagede åndedrætsbesvær men ingen dødsfald hos rotter. Oral LD₅₀ > 40 g/kg legemsvægt for rotter (24). Dermal LD₅₀ > 3,2 g/kg legemsvægt for kaniner (24).
Irritation	DINP virker svagt irriterende for hud og øjne. Irritationen fortager sig i løbet af kort tid (24).
Allergi	En legetøjsproducent har oplyst om fem allergitilfælde i forbindelse med forkert brug af et legetøj produceret af et materiale indeholdende DINP. Ingen af disse tilfælde kunne dog relateres direkte til DINP. En lappetest med gentagen eksponering på mennesker gav ingen positive reaktioner. Samlet bidrager de forskellige cases kun til svag indikation på, at DINP kan være allergifremkaldende for mennesker (24). DINPs allergifremkaldende egenskaber hos marsvin er undersøgt i to studier og fundet at være hhv. svagt allergifremkaldende og ikke allergifremkaldende (24).
Kortvarig påvirkning	Der er udført forsøg med enkeltdosering for at bestemme en LD₅₀ værdi, men ikke forsøg med flere doseringer over kortere tid. De forsøg, der er udført til bestemmelse af LD₅₀ –værdier, er udført før etablering af guidelines, men der er overensstemmelse i resultaterne (24) og det vurderes derfor, at DINP har lav toksicitet ved kortvarig påvirkning.
Længerevarende/ gentagen påvirkning	Grupper af rotter blev doseret oralt gennem foderet med 0; 500; 1.500; 6.000 eller 12.000 mg/kg DINP igennem 2 år. På baggrund af dette forsøg blev en NOAEL værdi på 88 mg/kg legemsvægt/dag (svarende til 1.500 mg/kg foder) foreslået for negative effekter på både lever og nyrer (24).
Kræft	Der er ikke fundet data på DINPs kræftfremkaldende egenskaber hos mennesker. Langtidsstudier af DINPs kræftfremkaldende egenskaber hos gnavere viser, at de hovedsageligt fremkalder tumorer via en peroxisom proliferation mekanisme. Denne mekanisme findes ikke hos mennesker, og tegn på kræftfremkaldende egenskaber hos gnavere er derfor ikke et bevis på stoffets kræftfremkaldende egenskaber i mennesker.
Mutagenicitet	Baseret på in vitro og in vivo studier af DINPs genotoksiske effekter er stoffet af EU vurderet til ikke at være genotoksisk (24).

Reproduktion

Ved gentagen eksponering i 104 uger af mus via indtagelse forårsager DINP reduceret testikelvægt. NOAEL for effekter på testikelvægt hos mus var 276 mg/kg/dag (24).
I et 1. generationsforsøg med rotter blev moderdyrene eksponeret for DINP ved oral indtagelse i drægtighedsperioden.
Et reduceret antal levendefødte unger og fosterskader blev observeret ved doser, der var toksiske for moderdyret. NOAEL for reduceret antal levendefødte unger hos rotter var 622 mg/kg/dag, og NOAEL for skader på fosteret var 500 mg/kg lgv/dag (24).
DINP udviser svag østrogenlignende effekt på celler in vitro. Undersøgelser af DINP og andre phthalaters mulige påvirkning af det mandlige kønshormonsystem er iværksat (24).
I EUs risikovurdering vurderes ovenstående ikke at berettige til en klassificering af DINP som reproduktionstoksisk (24).

Kritisk effekt

På baggrund af undersøgelser i dyr er de kritiske organer ved længerevarende eksponering for DINP lever og nyrer. En NOAEL værdi for lever- og nyre-effekter er blevet bestemt til 88 mg/kg lgv/dag for rotter. Anvendelse af denne NOAEL værdi beskytter mod reproduktionstoksiske effekter nævnt ovenfor (24).

Den højeste mængde DINP, der blev målt i de resterende 6 produkter, var 935 mg/kg i produkt 1 (svarende til 0,0935 %). Mængden er højere end den tilladte grænseværdi for phthalater i legetøj beregnet til børn mellem 0-3 år på 0,05 % (3). Produktet er beregnet til børn > 3 år og er derfor ikke tilbagekaldt fra det danske marked. Forhandleren af produkt 1 er orienteret om indholdet af DINP i produktet og arbejder på at få stoffet helt ud af produktet.

3.1.4 Monobutyltin

Anvendelse

Anvendes som katalysator i produktionen af PUR skum. Organotinforbindelser anvendes også i anden plast (f.eks. PVC), fødevareemballage, pesticider og maling (25).

Identifikation

Kemisk navn	Monobutyltin
Synonymer	-
CAS-No.	78763-54-9
EINECS No.	-
Molekyl formel	C₄-H₉-Sn³⁺
Molekyl struktur
Klassificering (11).	Ikke klassificeret
Grænseværdi (12).	0,1 mg/m³(tinforbindelser, organiske, beregnet som Sn)
Listen over uønskede stoffer (13).	Ikke på listen
ECB (European Chemicals Bureau) (14).	Ikke vurderet af ECB
Synoptic document (15)	Ikke på listen

Fysisk-kemiske egenskaber

Fysisk tilstandsform	-
Molvægt (g/mol)	175,83
Smeltepunkt, °C	-
Kogepunkt, °C	-
Fordampning (Pa)	-
Oktanol-vand fordeling, (log Pow)	-
Vandopløselighed (mg/l)	-

Der er ikke fundet data på monobutyltins toksiske effekter i dyr og mennesker ved en søgning i toksikologiske databaser (Micromedex^[12] og TOXNET^[13]) og opslagsværker på DTC. Stoffet vurderes i afsnit 3.1.7.

3.1.5 Dibutyltin

Anvendelse

Anvendes som katalysator i produktionen af PUR skum. Organotinforbindelser anvendes også i anden plast (f.eks. PVC), fødevareemballage, pesticider og maling (25).

Identifikation

Kemisk navn	Dibutyltin
Synonym	-
CAS-No.	1002-53-5
EINECS No.	-
Molekyl formel	C₈-H₂₀-Sn
Molekyl struktur	-
Klassificering (11).	Ikke klassificeret
Grænseværdi (12).	0,1 mg/m³(tinforbindelser, organiske, beregnet som Sn)
Listen over uønskede stoffer (13).	Ikke på listen
ECBs (European Chemicals Bureau) (14).	Ikke vurderet af ECB
Synoptic document (15)	Ikke på listen

Fysisk-kemiske egenskaber

Fysisk tilstandsform	-
Molvægt (g/mol)	234,97
Smeltepunkt, °C	-
Kogepunkt, °C	-
Fordampning (Pa)	-
Oktanol-vand fordeling, (log Pow)	-
Vandopløselighed (mg/l)	-

Akut toksicitet	Oral LD50 = 800 mg/kg legemsvægt for rotter (26).
NOAEL	NOAEL = 2,5 mg/kg/day (teratogenicitet) (6). NOAEL = 5,0 mg/kg/day (maternal toksicitet) (6). Der er i kilden ingen beskrivelse af eller kildeanvisning til forsøg, der ligger til grund for NOAEL værdierne.

Der er ikke fundet tilstrækkelige data på dibutyltins toksiske effekter i dyr og mennesker. Der er søgt data i toksikologiske databaser (Micromedex og TOXNET) og opslagsværker på DTC. Stoffet vurderes i afsnit 3.1.7.

3.1.6 Tinforbindelser generelt

Tin kan gå i forbindelse med andre kemiske stoffer og danne uorganiske og organiske tinforbindelser. Tin i forbindelse med f.eks. chlor, svovl eller oxygen er uorganiske forbindelser og anvendes i produkter som tandpasta, parfume, sæbe, tilsætningsstoffer og farvestoffer. Tin bundet til carbon-forbindelser danner organiske tinforbindelser som f.eks. de to ovennævnte, mono- og dibutyltin (25).

Eksponering for uorganiske tinforbindelser kan f.eks. ske ved at indtage føde eller drikkevare, der har været opbevaret i dåser med tinbeklædning (i dag er over 90 % af de tinbeklædte dåser dog dækket med en lak for at mindske eksponering fra tin). Uorganiske tinforbindelser er ikke så toksiske som organiske tinforbindelser, på grund af den ringe optagelse i mave- tarmkanalen. Indtagelse af store mængder uorganisk tin kan give mavesmerter, blodmangel og lever- og nyreproblemer (25).

Eksponering for organotinforbindelser kan ske ved at indtage fisk, der er fanget nær kysten (25) og fra diverse forbrugerprodukter såsom legetøj af PUR eller PVC, indlæg til sko, cykelbukser, fodspray og silikonebetrukket bagepapir (27). Indånding af luft og støv kan også forårsage organotineksponering p.g.a. gulv- og vægbeklædninger, der ved slitage frigiver organotinforbindelser. Der er fundet niveauer af MBT og DBT på hhv. 2,8 og 1,3 mg/kg støv i europæiske husholdninger (28). Indånding, indtagelse eller hudkontakt med organotinforbindelser kan påvirke hjernen og centralnervesystemets evne til at fungere og kan i værste fald forårsage dødsfald. Nogle organotinforbindelser har vist sig at påvirke immunsystemet og reproduktionen hos dyr, men disse effekter er ikke undersøgt i mennesker (25).

Både uorganiske og organiske tinforbindelser kan give øjen- og hudirritation. Uorganiske tinforbindelser har ikke vist tegn på kræftfremkaldende effekter, men en bestemt organisk tinforbindelse, triphenyltin hydroxid, har vist sig at fremkalde kræft i mus og rotter ved lang tids oral eksponering. Der er divergerende opfattelser af, hvorvidt tinforbindelser kan blive overført til afkommet via modermælken (25). Der er data fra et studie af kvinder i Zaire og Guatemala, hvor der er fundet gennemsnitlige tinniveauer i modermælk på hhv. 0,24 og 2,81 µg/l modermælk. Der er ingen angivelse af om de målte tinkoncentrationer stammer fra uorganiske eller organiske tinforbindelser (29).

Børn under 6 måneder forventes hovedsageligt at indtage modermælk eller modermælkserstatning (30). Såfremt de målte tinkoncentrationer i modermælk stammer fra organiske tinforbindelser, kan indtagelse af modermælk også være en kilde til eksponering for organiske tinforbindelser (29). Derudover kan eksponering for organiske tinforbindelser ske gennem indånding af støv (28).

Børn over 6 måneder, bliver eksponeret for tin gennem føden, ved at spise forurenet jord og ved at indånde støv indeholdende tinforbindelser. I en 7-dages undersøgelse af børn i alderen 1,75 – 2,2 år i Storbritannien fandt man, at den daglige indtagelse af tin gennem fødevarer var 1,78 mg/kg legemsvægt og et estimat af daglig eksponering gennem indtagelse af forurenet jord var 1- 200 µg Sn/dag. Der er ingen angivelse af om de målte tinkoncentrationer stammer fra uorganiske tinforbindelser eller organiske tinforbindelser (25).

3.1.7 Vurdering af organiske tinforbindelser i produkt nr. 6

Der blev analyseret for organotinforbindelser i 2 produkter (4 og 6). Produkt 4 er tilbagekaldt fra det danske marked og medtages derfor ikke i vurderingen. Der blev målt hhv. 1,95 µg/kg monobutyltin (MBT) og 1,15 µg/kg dibutyltin (DBT) i produkt nr. 6 (en stofbog med PUR-fyld beregnet til børn under 3 år). Da små børn forventes at putte ting i munden, vil eksponering fra stofbogen med PUR-fyld hovedsageligt være oral. Ved kontakt med spyt bliver det yderste stoflag gennemblødt og eventuelle kemiske stoffer i PUR-skummet i bogen kan blive tilgængelige for indtagelse. Der er ikke testet for frigivelse af organotinforbindelser til sved og spyt, og nedenstående vurdering baseres således på en worst-case betragtning.

Tabel 3.1 Koncentration af MBT og DBT i produkt nr. 6. Værdierne er et gennemsnit af dobbelt bestemmelser. CSTEEs anbefalede TDI for MBT og DBT.

Organotinforbindelse	Gennemsnitlig koncentration i nr. 6 (µg/kg)	Gennemsnitlig Sn koncentration i nr. 6 (µg Sn/kg)	*Gennemsnitlig Sn mængde pr. bog (µg Sn)**	Anbefalet TDI af CSTEE (5) µg Sn/kg lgv/dag**
MBT	1,95	1,32	0,04	0,5
DBT	1,15	0,585	0,019	0,1
* Produkt nr. 6 vejer 32 g. ** Der er ikke tilgængelige data på de kritiske effekter af MBT og den fastsatte TDI er derfor konservativ. Med hensyn til DBT er værdien baseret på TDI for tributyltin, hvilket også er en konservativ fremgangsmåde.

Gennemsnitsvægten for et nyfødt barn i Danmark er 3450 g (7) og for et barn på 1,5 år 9,85 kg (8). Det antages, at hele den målte mængde MBT og DBT frigives og indtages på én dag. Der regnes med en additiv effekt af stofferne. Følgende formel anvendes til beregning af den samlede påvirkning fra MBT og DBT. En brøksum < 1 svarer til, at der ikke er grund til sundhedsmæssig bekymring for det samlede indhold af MBT og DBT i bogen:

Daglig eksponering, tin, barn:

Daglig eksponering, tin, barn

Daglig eksponering, tin, nyfødt:

Daglig eksponering, tin, nyfødt

Daglig eksponering, tin, 1,5 år:

Daglig eksponering, tin, 1,5 år

Det ses af ovenstående beregning, at der ikke er grund til sundhedsmæssig bekymring for indholdet af MBT og DBT i bogen.

Margin of Safety (MoS)^[14] for eksponering for de to organotinforbindelser fra bogen kan udregnes ved at dividere NOAEL med eksponeringen. NOAEL værdien for DBT på 2,5 mg/kg lgv/dag anvendes både for MBT og DBT. Det antages, at hele den målte mængde MBT (1,95 µg/kg bog) og DBT (1,15 µg/kg bog) frigives på én dag.

MoS, MBT + DBT, Barn:

MoS, MBT + DBT, Barn

MoS, MBT + DBT, nyfødt:

MoS, MBT + DBT, barn på 1,5 år:

Som det ses af ovenstående udregninger giver eksponering for organotinforbindelser fra bogen en MoS på 86000 og 250000 hhv. for et nyfødt barn og et barn på 1,5 år. En høj MoS yder en stor sikkerhed for forbrugeren. I dette tilfælde anbefales det at MoS er mindst 1000. Der vil således være en sikkerhedsfaktor på 10 for at tage højde for ekstrapolering fra dyre forsøg til mennesker og en faktor 10 for at tage højde for kvalitet og relevans af data, der ligger til grund for den angivne NOAEL værdi samt en faktor 10 for at tage hensyn til særligt følsomme individer. Den anvendte NOAEL for MBT samt antagelsen om, at det totale indhold af organotinforbindelser frigives på én dag, er ydermere med til at underestimere MoS. I praksis er det ikke sandsynligt at hele den målte koncentration af tinforbindelser frigives på én dag. DTC vurderer derfor, at eksponering for organotinforbindelser fra bogen, ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring. På baggrund af de store mængder organotinforbindelser, der er fundet i støv fra europæiske husholdninger, samt potentialet for at indtage organotinforbindelser fra hhv. modermælk eller fast føde og fra en bred vifte af andre forbrugerprodukter, anbefaler DTC, at bidragene fra andre kilder udregnes. Det vil således være muligt at estimere hvor stor en andel af TDI, der kan allokeres til eksponering fra forbrugerprodukter.

Fodnoter

^[2] Gruppe-R: Kvantitative restriktioner for en gruppe af phthalaters migration til fødevaren

^[3] LD₅₀: Den dosis der er dødelig for 50% af en given population

^[4] OECD: Organization for Economic Co-operation and Development

^[5] NOEL: No Observed Effect Level

^[6] TDI: Tolerabel Daglig Indtagelse

^[7] NOAEL: No Observed Adverse Effect Level

^[8] NOAEC: No Observed Adverse Effect Concentration

^[9] LOAEC: Lowest Observed Adverse Effect Concentration

^[10] LOAEL: Lowest Observed Adverse Effect Level

^[11] MoS: Margin Of Safety

^[12] Micromedex indeholder databaserne: MEDITEXT®, HAZARDTEXT®, CHRIS, Dolphin MSDS, HSDB®, IRIS, LOLI®, New Jersey Hazardous Substance Fact Sheets, NIOSH Pocket Guide (TM), OHM/TADS, RTECS®, REPROTEXT®, REPROTOX®, Shepard's Catalog of Teratogenic Agents, TERIS, - Teratogen Information System og Martindale.

^[13] TOXNET indeholder databaserne: CCRIS, ChemIDplus Lite, ChemIDplus Advanced, DART/ETIC, DIRLINE, GENE-TOX, Haz-Map, Household Products, HSDB, IRIS, ITER, TOXLINE, TOXMAP, TRI.

^[14] MoS (Margin of Safety): MoS udtrykker den faktor, som NOAEL er højere end det estimerede eksponeringsniveau. Jo større MoS, desto mindre er risikoen.