Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 19/2006 – Litteraturstudie af omkostningerne ved drivhusgasreduktion

Litteraturstudie af omkostningerne ved drivhusgasreduktion

4 Teknologiprognoser

Formålet med dette afsnit er at undersøge, hvilke anerkendte kilder, der eksisterer til belysning af den teknologiske udvikling på langt sigt, herunder hvad IEA har lavet om teknologifremskrivninger.

Vi har fundet følgende kilder:

IEA, Det Internationale Energiagentur
EU (jf. reference af Per Dannemand, Risø)
Energistyrelsens teknologikatalog.

IEA

I IEA 2003: Energy technology: Facing the climate challenge

http://www.iea.org/textbase/papers/2003/challenge.pdf

giver i en kort form et overblik over nogle teknologier, som vil kunne medvirke til at reducere den fremtidige udledning af drivhusgasser. Det drejer sig fx om følgende teknologier: brint, fission og fusion.

IEA er kendt for at udgive publikationen World Energy Outlook med regelmæssige mellemrum. I World Energy Outlook 2004 er der lavet prognoser for det globale energiforbrug frem til år 2030, se

http://www.iea.org/Textbase/publications/free_new_Desc.asp?PUBS_ID=1266

IEA 2003: Energy to 2050: Scenarios for a sustainable future.

http://www.iea.org/textbase/nppdf/free/2000/2050_2003.pdf.

I modsætning til business-as-usual-scenarierne i IEA’s WEO, så indeholder rapporten en beskrivelse af eksplorative og normative teknologiske scenarier, p. 3. Eksplorative scenarier analyserer sandsynlige og alternative fremtidige udviklingsmuligheder under hensyntagen til, at der er usikkerhed forbundet med at lave fremskrivninger. Normative scenarier fastlægger nogle fremtidige mål og analyserer mulighederne for at nå disse mål (fx CO₂-mål) ved hjælp af forskellige politiktiltag. Her er rapportens abstract (engelsk):

Analysing the interaction between energy and climate change mitigation issues requires the adoption of a long-term perspective – looking up to fifty years ahead. The future is, by definition unknown and cannot be predicted, particularly over longer periods. However, strategic planning and political decisions demand that we explore options for the future – and these are best developed through scenarios (conjectures as to what might happen in the future based on our past and present experience of the world and on plausible speculation about how these trends may further evolve). This volume introduces different types of scenarios, evaluating how they can be used to analyse specific aspects of the interaction between energy and environment over the longer term. It examines »exploratory scenarios« (based on different expectations of technical and/or policy developments over the next 50 years) and »normative scenarios« (based on a set of desirable features or »norms« that the future world should possess). These long-term scenarios complement the IEA’s World Energy Outlook, which presents a mid-term business-as-usual scenario with some variants. The analysis in this volume seeks to stimulate new thinking in this critical domain. It contributes to our collective thinking about how to solve the challenges of climate change in the context of a more secure and sustainable energy future.

Energistyrelsens teknologikatalog, Danish Energy Authority et al. (2004)

Kataloget blev opdateret i 2004 og indeholder derfor relativt nye teknologidata, dog kun for el- og varmeproduktion (dvs. industrielle processer og transport er ikke inkluderet). Data er opgivet for følgende tidsperioder 2004, 2010-15 og 2020-30, og dermed ikke for 2050, som der fokuseres på i projektbeskrivelsen. For hver teknologi er lavet et »data sheet«, der indeholder både tekniske, miljømæssige og økonomiske data. Særlig relevans for CO₂-reduktionsomkostningerne har forventet udvikling i virkningsgraden (effektiviteten) og i de økonomiske omkostninger (investering, drift og vedligehold).

For hver teknologi er lavet en livscyklus-vurdering af drivhusgasudledningen ved at producere en enhed elektricitet (opgjort i kg CO₂-ækvivalent pr. MWh el).

En svaghed ved teknologikataloget er, at det ikke indeholder en vurdering af teknologiernes markedsmæssige potentiale, dvs. hvilke teknologier vil findes i år 2050, og hvor store markedsandele vil de have under alternative antagelser om fx energipriser, CO₂-kvotepriser mv.

Per Dannemand, Risø

Per Dannemand, Risø, som er medlem af EU’s Energy Technology Foresight Network tror ikke på, at der kan laves prædiktive (og seriøse) teknologiprognoser med sigte på år 2050, det vil sige på 45-års-sigt. Der laves en del overvejelser inden for energiteknologier, men de er normative eller eksplorative. Efter Per Dannemands opfattelse bygger selv IEA’s Business-as-Usual-scenarier på nogle forudsætninger, der er urealistiske – eksempelvis at der ikke kommer politiske indgreb på energiområdet de næste årtier.

Per Dannemand peger på EU's »World energy, technology and climate policy outlook« (WETO) fra 2003 (EUR20366) som en relevant datakilde. Den har en række tal frem til 2030.