Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 19/2006 – Litteraturstudie af omkostningerne ved drivhusgasreduktion

Litteraturstudie af omkostningerne ved drivhusgasreduktion

Sammenfatning og konklusioner

Formålet med projektet, som afrapporteres med dette notat, har været med baggrund i litteraturstudier at belyse omkostningerne for Danmarks økonomi ved at reducere udledningen af drivhusgasser med 60-80% i 2050. I projektbeskrivelsen lægges der vægt på, at omkostningerne afspejler et scenario for 2050, hvor alle verdens lande har forpligtet sig til nationale mål om CO₂-reduktion. Målet for drivhusgasreduktion svarer til den anbefaling, det Europæiske Råd har givet. Rådet anbefaler, at den globale temperatur højst må stige med 2°C sammenlignet med det førindustrielle niveau, hvis katastrofale ændringer i klimaet skal undgås. Stigningen på 2°C skønnes at svare til en koncentration af drivhusgasser i atmosfæren på 550 ppmv, men denne sammenhæng er forbundet med nogen usikkerhed.

Ingen af de studier, vi har undersøgt, har fokus på Danmark. Karakteristisk for de analyser, som er blevet gennemført, er, at verden opfattes som regioner, hvoraf EU med 25 medlemslande er en af regionerne. Dette betyder, at der foreligger en del analyser af omkostningerne for hele EU ved alternative klimascenarier, men der er ikke lavet analyser af reduktionsomkostningerne for Danmark.

Tre rapporter blev af følgegruppen i projektets startfase udpeget som særligt relevante og er derfor i disponeringen af rapporten blevet tillagt særlig vægt. Rapporterne er udarbejdet af EU-Kommissionen, EEA (Det Europæiske Miljøagentur og DTI (Det engelske handels- og industriministerium). EU-Kommissionens rapport sammenstykker resultater fra mange uafhængige kilder med det formål at identificere og analysere de faktorer, der har størst indflydelse på EU’s CO₂ reduktionsomkostninger. De refererede omkostningsskøn for EU ligger i intervallet 0-2% af BNP. Det er dog ikke muligt at sammenligne resultaterne på et ensartet (konsistent) grundlag. I rapporten fra det Europæiske Miljøagentur (EEA 2005) rækker mange af beregningerne desværre kun frem til 2030. Rapporten fra det engelske handels- og industriministerium (DTI 2005) kommer tættest på det formål, projektet har haft. Rapporten opstiller for England tre scenarier for reduktion af CO₂-udledningen i 2050 med 45-70%. På baggrund af egne analyser og eksisterende studier vurderer rapporten, at omkostningerne ved reduktion af CO₂-udledningen udgør mellem 0 og 3% af BNP i år 2050. Det er dog værd at bemærke, at rapporten kun omhandler reduktioner i CO₂-udledningen og ikke i udledningen af drivhusgasser generelt. Dette kan betyde, at bekæmpelsesomkostningerne bliver overvurderet, fordi man derved overser muligheden for, at det kan være billigere at reducere udledningen af andre drivhusgasser end CO₂.

Hvis man skal sammenfatte den litteratur, vi har gennemgået, i nogle væsentlige budskaber, så vil vi fremhæve, at eksisterende undersøgelser af anerkendte organisationer viser, at

det er forbundet med stor usikkerhed at kvantificere de samfundsøkonomiske omkostninger ved at nå EU’s fremtidige klimamål. De studier, vi har kigget på, præsenterer samfundsøkonomiske omkostninger, som ligger i intervallet 0-3% af BNP (bruttonationalproduktet), hvilket svarer til omkring et eller to års økonomisk vækst.
bekæmpelsesomkostningerne kan reduceres væsentligt, hvis man på global basis anvender såkaldte fleksible mekanismer, dvs. omsættelige kvoter, JI (Joint Implementation) og CDM (Clean Development Mechnisms).
lande som Danmark, med både stor CO₂-udledning pr. indbygger og høj indkomst, kommer til at betale gennemsnitlige omkostninger sammenlignet med andre lande, som deltager i klimaaftalen. De højeste bekæmpelsesomkostninger vil Kina samt lande i Latinamerika og Mellemøsten komme til at opleve.
omkostningerne ved at reducere udledningen af drivhusgasser 50 år frem i tiden i høj grad afhænger af den teknologiske udvikling, som i det lange tidsperspektiv er yderst vanskelig at forudsige. EU-Kommissionen er dog opmærksom på, at teknologisk udvikling forudsætter, at der gennemføres en politik i medlemslandene, som støtter udviklingen af nye og billige teknologier.

Det gennemførte litteraturstudium giver ikke svar på spørgsmålet: Hvad koster det Danmark at gennemføre en langsigtet klimapolitik baseret på EU’s anbefalinger? Der kan derfor være behov for at gennemføre en analyse for Danmark, der er baseret på beregningsforudsætninger, som ud fra et dansk synspunkt er de mest realistiske. Forudsætninger om fx økonomisk vækst, energieffektivisering, vedvarende energi ressourcer og nationale styringsmidler rettet mod forbruget af energi, har stor indflydelse på de samfundsøkonomiske omkostninger.

Mange af de analyser, vi er stødt på i litteraturen, er gennemført ved at kombinere en teknisk bottom-up modeltilgang med en økonomisk top-down tilgang. Fordelen ved en bottom-up model som fx MARKAL er, at man tager hensyn til den samlede effekt af de teknologiske muligheder på kort og mellemlang sigt. På lang sigt vil denne type modeller dog undervurdere de teknologiske muligheder. Fordelen ved en top-down tilgang i form af en generel ligevægtsmodel som fx GEM-E3 er, at samspillet i hele økonomien bliver repræsenteret. Dermed giver en generel ligevægtsmodel mulighed for at fortolke velfærdseffekter på et konsistent grundlag. Teknologibeskrivelsen er dog svag i denne modeltype.

På den baggrund vil vi derfor anbefale, at en dansk analyse bliver baseret på begge modeltilgange.