Miljøprojekt, 1100 – Metalafgivelse til drikkevand, Del 3

Metalafgivelse til drikkevand, Del 3

Sammenfatning og konklusioner

Der er i projektet undersøgt metalafgivelse til drikkevand fra almindeligt anvendte materialer i brugsvandsinstallationer. De eksponerede materialer er varmforzinket stål, kobber og forskellige kobberlegeringer. De afprøvede kobberlegeringer er almindelig aß-messing, afzinkningsbestandig (DZR) messing og rødgods.

Samtlige eksponeringsforsøg er udført som 12-timers henstandsprøver, og emnerne har været eksponeret i 3 år.

Testriggen har været placeret på vandværket Lysholt med middelhårdt vand.

De udførte forsøg er rimelig repræsentative for forholdene i drikkevandsinstallationer. I praksis er der et stort variationsmønster.

Undersøgelserne viser fortsættelse af de tendenser, som er iagttaget i tidligere forsøg med enkelte mindre afvigelser.

Kobberafgivelse fra kobberrør og zinkafgivelse fra varmforzinkede stålrør testet i Lysholt opfyldte drikkevandskravene i Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 871, 21. September 2001 [3], hvilket ikke var tilfældet for samme materialer undersøgt tidligere i hårdere vandtyper.

Forsøget blev først og fremmest gennemført for at følge blyafgivelse fra varmforzinkede stålrør over lang tid. I hårde vandtyper havde det tidligere vist sig, at der ved eksponeringer over 1 år skete en mærkbar forandring, således at varmforzinkede stålrør med højt blyindhold afgav stigende mængder bly ved langtidseksponering. Resultaterne viser, at denne tendens ikke gør sig gældende i det middelhårde vand i Lysholt. Det gælder i alle danske vandtyper, at varmforzinkede stålrør med lavere blyindhold afgiver mindre bly til drikkevandet.

Afgivelsen af bly, kobber og arsen er tilfredsstillende lav (d.v.s. opfylder kravene til drikkevand i Miljøministeriets Bekendtgørelse) fra kobberlegeringerne alm. messing, DZR-messing og rødgods fremstillet som standardprøveemner og monteret i rør af rustfrit stål. For DZR-messing er blyafgivelsen dog for høj i de 3 første måneder med mindre en særlig vaskeproces foretages, og afgivelsen ligger selv efter 3 års eksponering lige på grænsen af det tilladte. Disse resultater er i overensstemmelse med tidligere forsøg.

I testriggen udgjorde armaturmaterialerne 15% af testrøret under prøven.

Afgivelse af nikkel er lav fra almindelig messing og DZR-messing. Den testede rødgods havde et relativt højt nikkelindhold (1,1%). Nikkelafgivelsen herfra var forholdsvis høj, men kunne i Lysholt vand opfylde drikkevandskravene i Miljøministeriets Bekendtgørelse efter et halvt års eksponering.