Opstilling af forsøgsprotokol til vurdering af mikrobiel vækst i forbindelse med VA-godkendelse af større vandbehandlingsanlæg

12 Praktisk afprøvning af protokol

12.1 Udvælgelse af anlæg

De tre anlæg, der blev udvalgt til den praktiske afprøvning, blev valgt ud fra kriteriet om, at de skulle repræsentere forskellige fysiske vandbehandlingsprincipper. Endvidere blev anlæggene udvalgt, så de repræsenterede det spektrum af principper, som i dag udbydes til vandbehandling.

Følgende 3 principper er repræsenteret i afprøvningen:

  • Omvendt osmose
  • Filtrering
  • Elektrolyse

12.2 Installation

I et teknikrum tilknyttet det udførende laboratorium blev der lavet en testopstilling, hvor alle 3 koldtvandsanlæg blev tilkoblet.

Det var i første omgang planen, at de enkelte systemer ikke skulle være permanent opkoblet til ledningssystemet, men udelukkende opkoblet under de mekaniske test, gennemskylninger samt under prøvetagningerne. Det viste sig dog, at to af systemerne skulle være permanent opkoblet, da der med faste intervaller (timerindstillet) skulle ske tilbageskylning af filtre. Dermed blev det besluttet at koble alle tre systemer op under konstant vandhanetryk ved hjælp af den bøjelige gennemsigtige slange indkøbt til podeforsøgene.

Ellers var installationerne som skitseret i kapitel 4.

12.3 Logbøger

De indledende mekaniske test forløb uden problemer, og der blev ført logbog over alle anlæggene individuelt. I logbogen blev registreret alle gennemskylninger, alle prøvetagninger samt øvrige noter og kommentarer undervejs i afprøvningen. Disse logbøger er arkiveret som en del af rådata i forbindelse med projektet.

12.4 Afprøvning af podeprocedure

Der blev fremstillet testvand til de 3 koldtvandsanlæg, hvor der til de 2 anlæg blev membranfilteret 5 liter, mens der til det tredje anlæg skulle membranfiltreres 120 l vand.

Til varmtvandsanlægget blev der membranfiltreret 5 liter varmt vand fra et tappested, hvor der var tidligere var påvist Legionella.

Forud for alle podningerne blev slangen, der skulle benyttes, kogt på vandbad i 15 minutter og nedkølet til stuetemperatur forud podningen.

Der skulle efter forsøgsprotokollen ske en 2. podning i uge 3. Det viste sig dog hurtigt, at testopstillingen gav problemer med forhøjede kimtal i ledningsvandet ind i anlæggene forårsaget af mikrobiel vækst og biofilmdannelse i slangerne. Dette skyldtes den permanente opkobling, hvilket ikke som oprindelig planlagt gav mulighed for en regelmæssig kogning af slangerne. Det blev derfor besluttet, at 2. podning ikke skulle iværksættes, da kimtallet for det vand, der blev ledt igennem anlæggene under de daglige gennemskylninger, svarede til en kontinuert podning af systemerne og dermed en intensiv udfordring af anlæggendes evne til at modstå mikrobiel vækst.

Det viste sig også yderst vigtigt, at de praktiske procedurer omkring podeproceduren er godt indarbejdet. Det anbefales derfor, at der foretages forforsøg med podeproceduren uden testvand. Gennemarbejdning af procedurerne er vigtige for at undgå luftlommer i slangen samt for korrekt styring af vandtryk, når testvandet skal ledes ind i anlægget, når systemet genopkobles til ledningsnettet.

12.5 Afprøvning af anlæg

Afprøvningerne af de forskellige anlæg har givet et indtryk af den fleksibilitet, der skal ligge i protokollen. Det er en teknisk udfordring at dække hele spektret af udstyr, der enten findes og sælges på markedet, eller som udvikles i fremtiden. Det vurderes, at der altid vil være en vis tilpasning eller nogle forhold, der skal vurderes for de enkelte anlæg. Resultaterne fra afprøvningen skal endvidere tolkes individuelt, da usikkerheden ved prøvetagning og analyser kan bevirke, at resultaterne virker usandsynlige set i relation til det samlede testforløb. For eksempel kan det ske, at der ved en enkelt prøvetagning måles uacceptabelt høje kimtal efter vandbehandlingen. I sådanne tilfælde må det vurderes, om der er tale om en out-lier, som ikke kan tilskrives det pågældende anlæg, men som med stor sandsynlighed kan tilskrives usikkerheden på prøvetagningerne og/eller de mikrobiologiske analyser. For at mindske usikkerheden skal der ifølge protokollen ud fra de erfaringer, der er gjort under afprøvningen,  udtages 2 prøver (en A prøve og en B prøve) fra alle prøvetagningssteder og ved alle prøvetagninger

De tre anlæg, som er afprøvet i dette forsøg, har vist, at protokollen, som den er specificeret i afsnit 2 til 11. er tilstrækkelig fleksibel til disse udstyr.

På baggrund af erfaringerne anbefales det dog, at der laves én testopstilling pr udstyr, så der i tilfælde af parallel afprøvning af flere anlæg er en fuldstændig adskillelse mellem anlæggene. Derved er det muligt at frakoble udstyret, uden at dette har indvirkning på andre anlæg. Endvidere skal problemerne med opbygning af biofilm og mikrobiel vækst i testopstillingen elimineres. Dette gøres bedste ved at forlænge ledningsnettet til at omfatte tilslutningen (eksempelvis opbygget i rustfrit stål, hvor der kan forventes den mindst mulige indflydelse på vandkvaliteten af det vand, der føres ind i anlægget) helt hen til udstyret og kun benytte en fleksible slange til podeproceduren.

12.5.1 Resultater fra koldtvandsanlæg

Alle anlæg er podet med testvand med en forhøjet mikrobiologiske belastning. Da det som beskrevet ovenfor viste sig, at den fleksible slange i testinstallationen bevirkede en kontinuert podning af anlægget, udgik 2. podning. Det gælder for alle de afprøvede anlæg.

Ud fra de målte kimtal kan det konstateres, at der er betydelige svingninger i de målte kimtal fra gang til gang. Dette kan ikke forklares ud fra forskelle i anlæg, men vurderes at være et udtryk for forskelle ved prøvetagning og analyse. Der er ikke påvist systematisk stigning i kimtallene hen over prøvningsperioden. Det er derfor besluttet, at der ifølge protokollen skal udtages dobbeltprøver af såvel tilgangsvandet som afgangsvandet ved alle prøvetagninger, samt at beregningerne skal bygge på et gennemsnit af de to prøver.

12.5.1.1 Vurdering af koldtvandsanlæg

Vurderet på de enkelte anlæg er resultaterne som følger:

Anlæg A opfylder ikke acceptkriterierne i enkelte tilfælde. To gange er acceptkriteriet målt på forholdet mellem 22 °C kimtallet i udgangsvandprøven og 22 °C kimtallet i tilgangsvandprøven ikke opfyldt. Der er dog ikke nogen systematisk stigning hen over prøvningsperioden. Også for 37°C kimtallet foreligger der en måling, hvor anlæg A ikke opfylder acceptkriteriet, men heller ikke her er der  nogen systematik. Vurderet ud fra florasammensætningen er der intet, som tyder på, at der i løbet af de 6 uger udvikles en speciel bakteriekultur i anlægget, da sammensætningen i vandprøverne fra tilgangen ligner den i prøverne fra afgangen.

For anlæg B, ses meget store forskelle i kimtallene i de tilfælde, hvor acceptkriterierne overskrides. På én prøvetagningsdag (d. 25-11-2004) er indholdet af kim i prøverne fra afgangen mere end 20 gange så store som i tilgangsprøverne. Men på den samme dag er der tilsvarende overskridelser på kimtallene for anlæg C. Det understøtter, at der er tale om usikkerhed på prøvetagningen og analyserne. Det kan ikke udelukkes, at der eventuelt har været en procedurefejl i prøvetagningen og eller opmærkningen. Også anlæg A ligger forholdsvis højt i kimtal i afgangsprøven på den pågældende udtagningsdag, dog er værdierne her lige under acceptgrænsen.

12.5.2 Resultater fra varmtvandsanlæg

Varmtvandsanlægget blev ligeledes podet med testvand. Testvandet bestod af de opkoncentrerede varmtvandskim samt Legionella fra et kendt positivt tappested.

Testinstallationen blev etableret ved dette tappested, hvorfor anlægget kontinuert blev podet med Legionella i lavt tal.

12.5.2.1 Vurdering af varmtvandsanlæg

Det pågældende varmtvandsanlæg overholdt acceptkriterierne ved alle prøvetagningerne og altid med en stor margin.

Af resultaterne kunne det endvidere afledes, at dette anlæg ligeledes reducerer den generelle mikrobiologiske belastning af det behandlede vand, hvilket dog ikke var overraskende, da funktionen af anlægget ikke er selektivt for Legionella, men vil virke bredt mod mikroorganismer.

 



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.