Digitalisering af grønne regnskaber - Hovedrapport

4 Læsevejledning til hovedrapportens indhold

Projektet afrapporteres i en hovedrapport og to delrapporter.

Hovedrapporten opsamler de overordnede konklusioner på det samlede projekt.

Hovedrapporten og hver af de to delrapporter kan læses uafhængigt af hinanden. Derfor er der gentagelser at finde i de tre rapporter.

I afsnit 5 orienteres om indholdet i de to delrapporter, hvis konklusioner er indeholdt i denne hovedrapport.

I afsnit 6 beskrives de generelle konklusioner om standardisering af grønne regnskaber. Efter en kortfattet indføring i et format for en standardiseret indberetning opsummeres konklusioner fra de workshops mv., der har været afholdt i projektet. Disse har bidraget med prioritering af forhold, der ses som vigtige for virksomheder og tilsynsmyndigheder ved udvikling af en datamodel for en standardisering af grønne regnskabers indberetningsdel. En uddybning heraf findes i delrapport 1.

I afsnit 7 opsamles konklusioner om Digitalisering af grønne regnskaber - Hovedrapport baseret på empirisk betatest af to prototyper for en digitaliseret indberetning. Digital indberetning er betatestet som en portalløsning og som en filindberetningsløsning. Begge løsninger beskrives kortfattet. Dernæst gives et overblik over, hvilken funktionalitet og brugervenlighed løsningerne har vist. En uddybende beskrivelse af de to løsninger findes i delrapport 2.

I afsnit 8 er projektets resultater opsamlet i et ”roadmap”, der peger på de forhold, der må inddrages ved det videre arbejde med digitalisering af de grønne regnskaber. Der peges på behov for yderligere analyser, nødvendige typer af beslutninger og forhold at adressere under en teknisk implementering.

I afsnit 9 og 10 beskrives de overordnede konklusioner og anbefalinger med henblik på en Digitalisering af grønne regnskaber - Hovedrapport.

I afsnit 9 er oplistet de identificerede barrierer og udfordringer ved en bred implementering, således som de er blevet synliggjort under projektets fremdrift.

I afsnit 10 gives der anbefalinger til en fremtidig databasestruktur.

 



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.