Digitalisering af grønne regnskaber - Hovedrapport
6 Konklusioner om standardisering af grønne regnskaber
6.1 Design af standardiseret indberetningsformat
De overordnede konklusioner og anbefalinger med henblik på en Digitalisering af grønne regnskaber - Hovedrapport er sket på baggrund af et udviklet design af et standardiseret indberetningsformat (datamodel), som efterfølgende er testet med to prototyper for dets funktionalitet og brugervenlighed.
Det udviklede design fandt sted på baggrund af resultaterne fra afholdte workshops med henholdsvis virksomheder og tilsynsmyndigheder samt interviews med udvalgte styrelser om erfaringer med digitaliseret indberetning af data og regnskaber. De afholdte workshops havde til formål at diskutere og afdække, hvilke prioriteringer som virksomheder og tilsynsmyndigheder har for de egenskaber, som skal inddrages i en standardiseret indberetning.
Resultatet har været, at design for datamodellen sker med en standard:
- Hvor en række udtømmende typer af data klassificeres som ”faste felter”. Identifikation heraf sker med udgangspunkt i de rapporteringskrav (i) som Danmark har til EU med flere på miljøområdet og (ii) som er givet i bekendtgørelsen om grønne regnskaber.
- Med ”frie felter” til brug af virksomhederne for de typer af data og informationer, som ønskes offentliggjort eller viderebragt til konkrete brugere. Frie felter kan rumme både data, tekst, grafik og billeder mv.
En detaljeret beskrivelse af forløbet for udvikling af datamodellen findes i delrapport 1.
6.2 Opsummerende konklusioner fra workshops
Resultaterne fra de to afholdte workshops er et billede af, hvilken retning en standardisering kan udvikles set fra virksomhedernes side og set fra tilsynsmyndighedernes side - og dermed, hvilke rammer det må anbefales at arbejde med ved selve digitaliseringen af grønne regnskaber.
Figur 3: Virksomheders og tilsynsmyndigheders prioriteringer for en datamodels fokus
6.2.1 Virksomhedernes prioriteringer
Virksomhederne tillægger det stor betydning, at en standardisering tager særligt hensyn til datasikkerhed, opgørelsesmetoder, følsomme data, dobbeltregistreringer og fleksibilitet.
6.2.2 Tilsynsmyndighedernes prioriteringer
Tilsynsmyndighederne tillægger det stor betydning, at en standardisering tager særligt hensyn til datasikkerhed, datakvalitet, fleksibilitet, opgørelsesmetoder og datastandardisering.
6.2.3 Det samlede beslutningsgrundlag for datastandardisering
Beslutningsgrundlaget for datastandardisering og dermed opstilling af datamodel har taget udgangspunkt i virksomhedernes og tilsynsmyndighedernes særlige prioriteringer af, hvad der er fælles og vigtigt for disse to grupper ved en standardisering.
Herefter beskrives, på hvilken måde disse prioriteringer er imødekommet ved det udviklede indberetningsformat, som efterfølgende er testet i betaversioner i to løsningsmodeller for en digitalisering (de to prototyper).
Datasikkerhed
Datasikkerhed i relation til dataadgang imødeses ved at pege på virk.dk som indberetnings- og transmissionssted og en model for digital indberetning, hvor virksomheden selv markerer, hvilke typer af data og informationer vedrørende supplerende myndighedskrav der må tilgå hvilke brugere.
Datakvalitet
Den form for datakvalitet, der kan understøttes ved en digital indberetning, er givetvis alene indberetningsfejl. Datakvalitet imødeses med forskellige former for validitetskontroller. En type kontrol er forebyggende og konkretiseres eksempelvis ved, at en række af de virksomhedsrelaterede basisdata (CVR-nummer, P-nummer mv.) er fortrykte data. En anden type kontrol er opklarende og konkretiseres eksempelvis ved, at faste felter skal være udfyldt for at afslutte indberetningen. En tredje kontrol er korrigerende og konkretiseres eksempelvis ved, at inkonsistente data (fx indre sammenhæng mellem kvantitet og enhed) eller afvigelsesprocenter i forhold til tidligere års data afvises ved første indtastning.
Fleksibilitet
Fleksibilitet kan overordnet forblive uforandret. Den fleksibilitet, som der er i dag for virksomhederne med muligheden for at udvide informationerne i det grønne regnskab efter ønske og behov derfor, forbliver uændret. De typer af miljøforhold, som der i dag i bekendtgørelse om grønne regnskaber faktuelt er indberetningspligt for, vil kunne indberettes i såkaldte ”faste felter”. Virksomhederne kan for øvrige informationer vælge mellem brug af supplerende, frie/frivillige felter og indberetning via en pdf-fil, hvilket svarer til den fleksibilitet, som der er i dag ved aflæggelse af grønne regnskaber.
Følsomme data
Følsomme data imødeses ved, at der i datamodellen findes flere muligheder, der kan bruges til at sikre, at de følsomme data forbliver fortrolige. Det er parametre som begrænset publicering, angivelse af data som indekstal samt summering af data på gruppe (for eksempel tungmetaller).
Opgørelsesmetoder og standardisering
Opgørelsesmetoder med fokus på ”samme metode for samme data” er en konkret udfordring ved en bred implementering. I dette projekt er alene medtaget de aktuelle krav til angivelse af, hvorvidt data er målt, beregnet eller anslået. Ved udvikling af modeller for ”samme metode for samme data” vil det være relevant at skelne til en international udvikling. Dette gør udfordringen endnu større.
Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.