| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Digitalisering af grønne regnskaber - Hovedrapport

9 Identificering af barrierer og udfordringer ved en bred implementering

Barrierer og udfordringer ved en bred implementering kan findes blandt flere interessentgrupper.

Derfor er dette afsnit struktureret således, at der indledes med en beskrivelse af den effekt og belastning for virksomheder og tilsynsmyndigheder, som er identificeret i projektet. Med effekt og belastning menes der implicit både fordele og ulemper.

Herefter beskrives, på hvilken måde centrale myndigheder med fokus på Miljøstyrelsen kan få tilfredsstillet behov for data fra virksomhederne med en standardiseret indberetning i et digitalt medie.

Offentligheden er også en interessentgruppe, hvis behov for miljødata fra virksomheder omtales i projektet.

Endelig behandles forholdet omkring dobbeltregistreringer, og der peges på de konkrete forudsætninger, praktiske barrierer og større udfordringer, der er identificeret for en reduktion af dobbeltregistreringer/dobbeltindberetninger fra virksomheder.

9.1 Effekt og belastning for virksomheder og tilsynsmyndigheder ved Digitalisering af grønne regnskaber - Hovedrapport

For virksomheder og tilsynsmyndigheder opstår der effekt og belastning både som følge af en standardisering og som følge af en digitalisering. Derfor er der i dette afsnit sket en opdeling, således at forhold ved en standardiseret indberetning fremgår af det efterfølgende afsnit, mens forhold ved en digitaliseret indberetning beskrives efterfølgende.

9.1.1 Fordele og ulemper ved en standardiseret indberetning

En standardiseret indberetning indebærer både fordele, ulemper og neutrale situationer for virksomheder og tilsynsmyndigheder. Forhold som forenkling og hjælpeværktøjer er to områder, som de to interessentgrupper særligt har fremhævet under projektet.

9.1.1.1 Forenkling

Arbejdsgangene i virksomhederne ændres ikke som følge af en digitalisering. Data skal registreres og rapporteres. Dette arbejde ændres ikke som følge af, at indberetningen sker i et digitalt medie.

Via standardiseringen må virksomhederne forholde sig først til anvendelse af konkrete stoffer og dernæst klassificere efter væsentlighedskriteriet. Dette arbejde anses af nogle virksomheder for at være mere omfattende end det arbejde, der i dag lægges i udarbejdelse af grønne regnskaber. Nogle virksomheder pegede på, at der kan være tvivl, om anvendelse af et stof finder sted – og denne tvivl kan ikke rummes i en standardiseret indberetning med faste felter. Tilsvarende gælder, hvis et stof anvendes, men ikke registreres, og estimering af mængde ikke er mulig. For nogle virksomheder kan det til at begynde med være en ressourcemæssig meromkostning at skulle tage stilling til, om der anvendes stoffer, som er linket til faste felter, hvis dette har været undladt tidligere.

Med hensyn til tilsynsmyndighedernes udtalelse om det grønne regnskab ser virksomhederne en fordel (effektivitet for virksomhederne) i at standardisere myndighedsudtalelsen og at lade tilsynsmyndighederne udtale sig med digital signatur.

De faste felter rummer omvendt mulighed for, at der kan ske sammenligninger af de data, der indberettes i de faste felter, idet indberetningerne vil blive ensartede. Sammenligninger af data skaber overblik og kan bidrage til at forenkle arbejder for flere interessentgrupper.

Sammenligninger kan bruges af tilsynsmyndigheder ved analyse af, hvilke miljøpåvirkninger og størrelsen heraf der er hos ensartede virksomheder. Disse informationer kan anvendes i tilsynsarbejdet, herunder i udvikling af sagsbehandling med øget samarbejde på tværs af tilsynsmyndighederne. Anvendelse kan også ske i den løbende dialog med virksomhederne.

Sammenligninger har et videndelingsperspektiv, som også giver virksomhederne mulighed for at foretage selvvurderinger ved sammenligninger med virksomheder i egen branche mv. Her henledes opmærksomheden på muligheden for anvendelse af begrænset publicering i den opstillede design- og testmodel.

Sammenligninger har endelig et formål hos Miljøstyrelsen i evalueringsarbejdet ved sikring af valid, international rapportering om danske miljøforhold.

9.1.1.2 Hjælpeværktøjer

En af de klare fordele er, at en digital indberetning kan være med til at smidiggøre virksomhedernes arbejde med de grønne regnskaber, hvis der i det digitale indberetningsformat indlægges link til relevante søge-tjek, huske- og hjælpelister (PRTR- listen, LOUS-listen, CAS-numre, listepunkter, generelle grænseværdier mv.).

Der rummes mulighed for at gruppere data i de grønne regnskaber i dag. Der er et ønske fra virksomhederne om selv at udvikle standardiserede grupperinger, der kan understøtte en brugervenlig tilgang. Konsekvenserne for virksomhederne ved en standardiseret mulighed for gruppering af stoffer er helt afhængig af, hvorledes denne opbygges.

9.1.2 Fordele og ulemper ved en digital indberetning

En digital indberetning indebærer fordele, ulemper og neutrale situationer for virksomheder og tilsynsmyndigheder. Forhold som validitetskontroller, systemintegration, principper for godkendelser, begrænset publicering og væsentlighedskriterier er emner, som har været særligt adresseret i projektet.

Generelt kan det anføres, at på sigt skal virksomheder rapportere til opfyldelse af PRTR-protokollen, og ved anvendelse af det grønne regnskab i en digitaliseret form vil der være en fremtidig besparelse af ressourcer dertil.

9.1.2.1 Validitetskontroller

For en række virksomheder foretages validering af data, inden indberetning skal finde sted. Det vil derfor alene være ubevidste indberetningstastefejl, som fanges af en digital valideringsprocedure.

For nogle virksomheder kan en digital valideringsprocedure formodentlig bidrage som selvvurderingsværktøj om rigtigheden af data, der indberettes.

Tilsynsmyndighederne ser validitetsprocedurer ved digitalisering som en fordel, fordi det kan spare tid for myndighederne med at gøre virksomheder opmærksomme på, at konkrete data ”ikke kan passe” (indberetningsfejl).

9.1.2.2 Systemintegration
Ved anvendelse af filindberetningsmodel (Excel) som en digital løsningsmodel, hvor data kan integreres med og hentes fra virksomhedens egne databaser, regneark eller andre systemer, kan der være en fordel for formodentlig de store og mellemstore virksomheder. Baseret på de indhøstede erfaringer med regneark i projektet har virksomhederne ikke større udfordringer ved dannelse af system til system-løsning.

Ved anvendelse af Excel-løsning kan indhentning af data fra andre datakilder lette rapporteringsarbejdet efter år 1.

En særlig fordel ved en filindberetningsmodel med mulighed for systemintegration er, at virksomhederne ved, hvordan de skal forholde sig fremover i takt med, at deres it-systemer udskiftes, ændres mv. Med anvendelse af XML vil virksomhederne fremadrettet kunne integrere registrering af miljødata i deres øvrige systemer, efterhånden som disse fornys, fordi det officielt ville være meldt ud, hvilken teknisk platform det offentlige bruger.

Det er en forudsætning i den testede løsning, at der bruges Microsoft Excel i en nyere version ved valg af filindberetningsløsningen.

For nogle virksomheder må det antages, at portalløsningen med direkte tastning af data vil være mere enkel og dermed velegnet.

9.1.2.3 Principper for godkendelser

De grundlæggende principper for godkendelse ændres ikke med en standardiseret indberetning i et digitalt medie. Men der kan ske en effektivisering af handlinger.

Regelsættet om digital signatur fra virk.dk foreslås. Anvendelse af digital signatur er ikke anvendt af alle virksomheder i dag, og der er en vis træghed i udviklingen heraf. Dette bidrager til reduceret, aktuel brugervenlighed, men ikke i et bredere perspektiv.

Indberetning kan ske af flere medarbejdere eller funktioner. Ved indberetning kan det digitale medie indeholde valideringsprocedurer og -kontroller.

Det er alene virksomheden, der har adgang til at læse i indberetningsformatet indtil det tidspunkt, hvor virksomheden ”frigiver” regnskabet. Den interne proces kan ikke ses af andre end de interne medarbejdere i virksomheden, som er givet adgang dertil.

Først når virksomhedens ledelse har godkendt det grønne regnskab, åbner virksomheden for, at tilsynsmyndigheden kan se dette for at give dens udtalelse.

Men det er virksomheden, der vælger processen for godkendelse. I det tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden ønskes inddraget før ledelsens godkendelse, lader virksomheden denne åbning finde sted.

Når det grønne regnskab er færdigt til offentliggørelse, underskriver virksomhedens ledelse dette med digital signatur.

I designet for en standardiseret indberetning i det digitaliserede medie foregår tilsynsmyndighedens arbejde med afgivelse af udtalelse ved, at denne med digital signatur afgiver dens udtalelse. Tilsynsmyndigheden læser regnskabsudkastet på det digitale medie og kan vælge at kontakte virksomheden om konkrete forhold, der ønskes behandlet. Alternativt eller supplerende kan tilsynsmyndigheden vælge at kommentere oplysninger eller data i regnskabsudkastet over for virksomheden.

Når virksomheden og tilsynsmyndigheden er enige om, at regnskabet kan offentliggøres som endeligt, sker dette af virksomheden. Herefter sætter tilsynsmyndigheden dens digitale signatur.

Med digitaliseringen inddrages implicit det ønske fra virksomhederne, at tilsynsmyndighedernes udtalelse standardiseres. Det falder uden for dette projekts ramme at standardisere tilsynsmyndighedens udtalelse i et digitalt medie. Men ved en konkret udvikling af en digitaliseret løsningsmodel vil det være relevant at inddrage tilsynsmyndighedens udtalelse.

Miljøstyrelsen er bruger af de grønne regnskaber. Med en standardiseret indberetning i et digitaliseret medie er formålet også at skabe større elektronisk samspil til Miljøstyrelsens systemer.

Miljøstyrelsen har ikke en godkendelsesrolle ved modtagelse af data fra virksomhedernes grønne regnskaber. Men Miljøstyrelsen vil forholde sig til data og regnskabsanalytisk vurdere udvikling af data over tid, sammenligne virksomheder mv.   Fordelen ved en standardisering i et digitalt medie vil være, at analysearbejdet effektiviseres både for så vidt angår ressourcer og for kvaliteten af det analytiske resultat.

Med en standardisering i et digitalt medie vil der kunne skabes et direkte systemmæssigt transaktionsspor mellem den indberetning, som Miljøstyrelsen foretager til EU-Kommissionen, og det datagrundlag, som er modtaget fra de individuelle virksomheder.

Tilsynsmyndighederne kan se en risiko for, at deres arbejder med grønne regnskaber tillægges en større forventningsværdi om at vurdere og udtale sig om data, hvis indberetning af data adskilles fra den tekstmæssige side af det grønne regnskab. Denne forventning vurderer tilsynsmyndighederne at have svært ved at indfri, ligesom arbejdsgange ikke ændres ved en standardisering med digital indberetning.

Dialogen med tilsynsmyndighederne er af betydning både for virksomhederne og for tilsynsmyndighederne, men ingen af parterne ser en effekt på dialogen som følge af en Digitalisering af grønne regnskaber - Hovedrapport i form af de to løsningsmodeller.

9.1.2.4 Begrænset publicering

Med begrænset publicering peges på udvikling af en metodik for offentliggørelse/anvendelse af data fra forskellige brugergrupper, hvis virksomheden giver tilladelse dertil.

Formålet med at inddrage begrænset publicering skal ses i sammenhæng med virksomhedernes prioritering af opmærksomheden mod både datasikkerhed og følsomme data.

I forbindelse med indtastning af data vælger virksomheden for eksempel, om en given datatype og dens mængde må offentliggøres til:

  • Kun offentlige, berettigede miljøinstanser
  • Kun offentlige, berettigede instanser
  • Branchestatistikker
  • Fuld offentliggørelse.

Det må afgøres med virksomhederne, hvem berettigede instanser konkret skal være ved en implementering i senere forløb og under iagttagelse af den generelle lovgivning om offentliggørelse af informationer i Danmark.

9.1.2.5 Væsentlighedskriterier

Det er ledelsen i virksomheden, der skal vælge og begrunde de miljøforhold, som denne finder væsentlige, og som derfor medtages i det grønne regnskab.

I forbindelse med indtastning af data kan virksomheden i den udviklede model vælge mellem fire parametre for væsentlighed. Ved afkrydsning markeres, om den angivne mængde for hver af de indberettede data af virksomheden anses for at være miljømæssigt:

  • Uden betydning
  • Mindre betydning
  • Nogen betydning
  • Væsentlig.

Fra virksomhederne peges der på, at et standardiseret format, der ”tvinger” virksomhederne til at tage stilling til graden af væsentlighed for de enkelte data, vil have den fordel, at den enkelte virksomhed ”skubbes” til en målrettethed internt og en dialog derom.

Subsidiært kunne man vælge en løsning, hvor det kun er data, som virksomheden anser for væsentlige, der skal indberettes.

I de testede prototyper er denne mulighed ikke anvendt, idet projektets formål er at vurdere og skabe erfaringer med, hvorledes data fra virksomhedernes grønne regnskab mest effektivt kan indberettes digitalt til Miljøstyrelsen.

De indberetninger, som Miljøstyrelsen har behov for i det videre arbejde, er fuldstændige indberetninger, som giver det nødvendige datagrundlag for opgørelse af emissioner mv.

Ved at lægge virksomhedernes væsentlighedskriterium til grund, vil de indberettede data ikke nødvendigvis indeholde alle data, og dermed bliver de samlede, konsoliderede, nationale opgørelser ikke med sikkerhed fuldstændige og korrekte.

For de typer af data, som skal anvendes til videre indrapportering for opfyldelse af internationale forpligtelser, får virksomheden i modellen eksempelvis pligt til at oplyse om den kvantitative mængde, selvom denne anser dette for uvæsentligt.

Samspillet mellem valg af væsentlighed og differentieret publicering medfører, at virksomheden kan vælge, hvem de enkelte typer af data skal tilgå.

Dermed ændres gældende rapporteringspligt til offentligheden, som i dag er fastlagt ved de grønne regnskaber, ikke ved en standardisering med efterfølgende digitalisering.

Omvendt kan de internationale krav komme til at betyde, at disse data alligevel vil blive offentliggjort eksempelvis via EU-Kommissionens PRTR-system eller på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Hvorvidt der ved en konkret udvikling af en digitaliseret løsningsmodel skal anvendes fire parametre eller færre vil være en vurdering, der anbefales foretaget af Miljøstyrelsen i samråd med virksomheder, tilsynsmyndigheder og øvrige interessenter, der er brugere af virksomhedens kvantitative data.

9.2 De centrale myndigheders behov for data fra virksomheder

9.2.1 Udvikling i national forpligtelse til internationale indberetninger

Der har gennem de sidste år været en stigning i de nationale forpligtelser til at rapportere miljødata til brug i internationale sammenhænge. I og med disse forpligtelser sker på EU-plan og ud fra ønsket om at kunne sammenligne udviklingen i de enkelte medlemsstater, er der en naturlig koordinering mellem landene. Det betyder, at nye rapporteringskrav sjældent direkte kan hentes fra oplysninger, der i forvejen er registreret, men at der stilles nye krav til virksomhedernes indberetning.

Dette øgede pres på at underlægge virksomhederne yderligere krav fører naturligt til et ønske om at sikre, at virksomhederne kun afkræves de samme oplysninger én gang. Forslaget til standardisering og digitalisering af det grønne regnskab er et led i denne udvikling og har således som underliggende mål at mindske behovet for indberetninger fra virksomhederne.

Men på kort sigt er det væsentligt, at ”det nye grønne regnskab” tilfredsstiller miljømyndighedernes krav på data. Det betyder, at standardiseringen som minimum skal tage udgangspunkt i de krav, der stilles fra EU. Det skal sikres, at data rapporteres i en form, så de nødvendige vidererapporteringer kan foretages.

Desuden skal data være i en form, så det enkelt lader sig gøre at foretage en databehandling. Dette forudsætter, at data forefindes i elektronisk form og ikke som indskannede, flade grafikfiler.

9.2.2 Effektivitet i nationale databehandlingssystemer

Elektroniske data udtrykt i OIO XML[4] muliggør en standardisering på tværs af ministerier og styrelser. Dette gælder også for Miljøstyrelsen.

Når data er tilgængelige hos virk.dk, kan disse hentes og indlæses automatisk i Miljøstyrelsens informationssystem. Det betyder, at der ikke skal indtastes de oplysninger, som i dag eksisterer i de grønne regnskaber.

XML-formatet muliggør også en effektiv validering af data, fordi der kan benyttes standardiserede faciliteter.

Et fælles dataudvekslingsformat på tværs af administrative enheder muliggør en let tilgang til, hvad denne enhed er (InfoStrukturBasen[5]) samt en enklere udveksling af informationer mellem interessenter. I stedet for, at der skal laves bilaterale aftaler mellem hver myndighed, som skal definere deres udvekslingsformat og teknologi, kan data deles via virk.dk.

9.2.3 Datakvalitet

En standardisering og digitalisering af data åbner tillige for enklere måder at få valideret data. Dette gør, at den enkelte virksomhed allerede på indberetningstidspunktet kan få valideret sine data. Selv om dette måske er af mindre betydning for nogle virksomheder, er det en væsentlig forbedring, at der kan foretages en basal og automatiseret datavalidering i samme arbejdsgang, som indberetningen finder sted.

Alle parter har adgang til de samme data. Det betyder, at der ikke er tvivl om, hvad der er den gældende. Data findes kun i én udgave, og ændring deraf kan kun ske af virksomheden.

Endelig betyder en system til system-digitalisering af data, at det er de samme data, som fødes af virksomheden, der også benyttes videre i systemet. I et scenarium, hvor data indtastes af flere myndigheder, er det en åbenlys mulighed for fejl.

9.3 Offentlighedens behov for miljødata fra virksomheder

Projektet er afgrænset til indberetningsdelen ved aflæggelse af grønne regnskaber. Med selvom projektet ikke har omfattet en behandling af, hvorledes et standardiseret grønt regnskab i et digitalt medie vil fremstå, vurderes det umiddelbart, at en Digitalisering af grønne regnskaber - Hovedrapport ikke vil have effekt på det offentliges behov for miljøoplysninger fra virksomheder.

Der åbnes dog op for flere muligheder, hvor offentligheden lettere vil kunne søge konkrete informationer eller foretage sammenligninger.

9.3.1 Flere rapporteringsformer til forskellige målgrupper

Rapportering om virksomhedernes miljøforhold har undergået en stor udvikling i de sidste 10 år. Flere rapporteringsformer er kommet til, og disse retter sig mod forskellige målgrupper.

Der er i dag således flere rapporteringsformer til forskellige målgrupper.

De grønne regnskaber er miljø-fagtekniske rapporteringer, og dette ændres ikke med en digitalisering.

Andre rapporteringer som årsrapporten, hvor miljøforhold inddrages, er rettet mod økonomiske beslutningstagere og interessenter med en afledet økonomisk interesse i en virksomhed.

Målgruppen for informationer er ikke direkte de samme for grønne regnskaber som for årsrapporter.

Hertil kommer en række frivillige rapporteringer, hvor miljøforhold er medtaget, såsom bæredygtighedsrapporter, CSR-rapporter, GRI-rapporteringer og redegørelser initieret via tilslutning til charters, konventioner og principper for forretningsførelse. Det er alle rapporteringer med en mere flerstrenget målgruppe end de lovpligtige grønne regnskaber.

Denne udvikling understøtter en aktuel dialog om en videreudvikling af de grønne regnskaber og herunder en debat om relevansen af de grønne regnskabers fokus mod både miljøfagteknisk rapportering og mod ikke fagkyndige brugere.

9.4 Reduktion af dobbeltregistreringer

En Digitalisering af grønne regnskaber - Hovedrapport med det formål at bidrage til reduktion af dobbeltregistreringer har været inddraget i projektets arbejder. Resultatet er imidlertid, at der er en lang række barrierer og problematikker samt store udfordringer derved. Disse forhold beskrives i dette afsnit.

9.4.1 Offentlige, fælles kriterier for indberetning

Baseret på udsagn fra virksomhederne og interviews med udvalgte styrelser må en udvikling med reduktion af dobbeltindberetninger fra virksomheder til offentlige myndigheder imødese at være behæftet med meget store udfordringer i det offentlige regi.

Dette skyldes først og fremmest, at der ikke er fælles standarder og metoder for opgørelse af data fra samme datakilde til forskellige offentlige brugere, men hver myndighed fastsætter egne kriterier.

9.4.2 Standarder og metoder for opgørelse af data

Fra virksomhederne efterlyses der standarder og metoder for opgørelse af data, således at dobbeltindberetning kan reduceres. Samtidig peger virksomhederne på, at dette arbejde er ganske omfattende og må forventes at tage en del år.

Fra EU’s side ses der også en udvikling, hvor der fra EU-Kommissionen stilles større og mere detaljerede krav til anvendelse af standarder og metoder for opgørelse af miljødata, som er harmoniseret i Europa.

Denne udvikling kan skabe konflikt med et isoleret dansk tiltag for reduktion af dobbeltindberetninger til alene forskellige danske myndigheder. Det er derfor nødvendigt med stor fokus på den internationale koordinering.

9.4.3 Frekvens og tidspunkt for indberetning

Offentlige myndigheders behov for data fra virksomhederne tjener forskelligt formål. Dette indebærer, at der kan være forskel på, med hvilken frekvens indberetning efterspørges og på hvilket tidspunkt.

Frekvens for indberetning af data kan være givet ved lov, ved administrativ praksis eller efter valg fra virksomhedernes side. De grønne regnskaber følger for eksempel virksomhedens økonomiske regnskabsår, mens en lang række miljøindberetninger følger kalenderåret.

En harmonisering, hvor data fra virksomhederne indberettes til flere myndigheder på en gang, kan ikke fastlægges alene ud fra, om de pågældende data stammer fra samme kilde i virksomheden, men må også ses i samspillet med de enkelte myndigheders anvendelse af data, og herunder også under hvilket indberetningsgrundlag som lov, praksis mv.

9.4.4 Definitioner og datakilder

Et andet forhold, som må inddrages ved planlægning af en reduktion af dobbeltindberetninger, er, at der ikke konsekvent anvendes ensartede definitioner af samme datatype myndigheder imellem.

Samtidig er myndigheders forståelse af datakilder forskellig alt efter myndighedens behov for data.

Hos nogle myndigheder vil data skulle være dækkende for hele virksomheden defineret som den juridiske enhed. Hos andre myndigheder vil data være afgrænset til konkrete processer, mens det i relation til data til et grønt regnskab er afgrænset til et anlægsområde med et særskilt P-nummer.

Endelig kan udløsning af et rapporteringskrav til en myndighed være variabel i forhold til virksomhedens værdiskabelse. Indberetning kan eksempelvis være reguleret som det tidspunkt, en vare tilgår virksomheden som indkøb, eller det tidspunkt, hvor den forlader virksomheden som salg.

9.4.5 Dataudveksling mellem myndigheder

Selvom virksomhederne efterspørger reduktion af dobbeltindberetninger, er der en vis skepsis i virksomhederne mod dataudveksling mellem myndigheder af virksomhedens data. Dette skyldes først og fremmest en angst for, at rå data uden forklaringer kan misforstås eller tillægges værdier og relationer, som ikke er rigtige.

Men dette gælder alene virksomhedens transaktionsdata og således ikke virksomhedens stamoplysninger.

Når det drejer sig om en virksomheds stamoplysninger, såsom CVR-nr., P-nr., adresse, ejere og andre basisoplysninger, ser virksomhederne en lettelse, hvis der anvendes et offentligt, centralt indberetningssted, hvortil data kun indberettes en gang og derfra kunne hentes af forskellige myndigheder.

Et særligt synspunkt er at finde hos tilsynsmyndighederne, hvis rolle ikke er at føre aktivt tilsyn med data og informationer, som der måtte være adgang til via et centralt indberetningssted. Et offentligt, centralt indberetningssted kan imødese en barriere fra tilsynsmyndighederne. Deres rolle er ikke løbende at føre uopfordret, aktiv kontrol med data og informationer, som der måtte være adgang til via et centralt indberetningssted.

Fodnoter

[4] OIO XML er statens standardisering af XML. OIO (Offentlig Information Online) er en offentlig portal, som drives af IT- og Telestyrelsen. OIO XML-formatet specificerer, hvorledes en XML-fil skal være struktureret for at overholde de generelle retningslinjer. Ydermere udtrykkes det enkelte rapportformat i en specifik OIO XML-fil, der registreres i en online-database (InfoStrukturBasen), så alle interessenter har adgang til det samme fælles format.

[5] OIO XML-definitioner udtrykkes i XSD-skemaer. Et sådant skema beskriver regler og formater for en given rapportering. For at disse kan være fælles på tværs af offentlige og private myndigheder, institutioner og virksomheder, opbevares disse i en søgbar og emneopdelt database kaldet InfoStrukturBasen. Denne befinder sig hos IT- og Telestyrelsen.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.