Digitalisering af grønne regnskaber - Delrapport 2
7 Analyse af samspil mellem de to løsninger og Miljøstyrelsens informationssystem om industriens miljøforhold
- 7.1 Overførsel af information fra et grønt regnskab til Miljøstyrelsens system
- 7.2 Binding mellem grønne regnskaber og Miljøstyrelsens system
- 7.3 Validering af data
- 7.4 Kategoriopdeling af parametre
7.1 Overførsel af information fra et grønt regnskab til Miljøstyrelsens system
Det grønne regnskab er valgt som et centralt område til at vurdere mulighederne for en sagsgang til digital indberetning. Dette skyldes i høj grad, at en del af de oplysninger, der registreres i det grønne regnskab, også skal bruges i indberetningen af miljødata til EPER og fremover PRTR, medmindre man skulle pålægge virksomhederne et nyt rapporteringskrav.
Imidlertid er det ikke så enkelt at benytte de grønne regnskaber, da de i dag opbevares som flade billedfiler. Dette har nødvendiggjort en manuel registrering af alle de relevante oplysninger i Miljøstyrelsens system.
Miljøstyrelsens informationssystem bruges til registrering af virksomhedernes emissioner til luft og vand og genererer indberetningsfilen og rapporten til EPER-indberetningen. Dermed er det åbenlyst, at en eksport af data fra et digitalt grønt regnskab direkte til Miljøstyrelsens system ville resultere i en væsentlig forenkling og rationalisering hos Miljøstyrelsen. Samtidig ville det medføre en større kvalitet i data, eftersom det er givet, at en genindtastning af samtlige grønne regnskaber nødvendigvis må medføre risici for fejl. Ved en digital overførsel vil virksomhedens tal kunne overføres direkte til eksempelvis EU-indberetninger, uden at de har været behandlet eller dobbeltregistreret.
Figur 3 - Overordnet dataflow ved systemintegration
Figur 3 illustrerer dataflowet i den testede løsning. Det er i den forbindelse ikke af betydning, om virksomhederne har indberettet via portalløsningen eller via filindberetningsløsningen (Excel-regneark).
Ved hjælp af applikationens web-modul kan virksomheder indtaste eller indlæse data for det grønne regnskab, og tilsynsmyndigheder kan godkende dette og komme med bemærkninger til regnskabet.
I et specielt modul kan medarbejdere i Miljøstyrelsen indlæse data fra de grønne regnskaber i Miljøstyrelsens informationssystem. Dette modul indeholder desuden en sagsstyringsdel, som kan bruges til at styre sagsforløbet.
Det væsentlige i denne sammenhæng er overførslen til Miljøstyrelsens system. I testen er der lavet en integration til en fælles database i grønne regnskabers web-modul. Det betyder i praksis, at virksomhederne enten skal have indtastet deres oplysninger i portalløsningen eller have uploaded deres XML-fil til portalen.
Der er lavet en kopi af Miljøstyrelsens system, hvor den nye funktionalitet er indarbejdet:
På ovenstående billede vises et eksempel, hvor der er logget på Miljøstyrelsens system, og Danish Crowns Bjerringbro-afdeling er lokaliseret.
Nederst vises en ny knap ”Indlæs fra grønt regnskab”, som ikke er at finde i det nuværende system.
Ved klik på denne knap vil systemet slå op i en database (herefter kaldet portalen) med grønne regnskaber for at se, om der er registreret et grønt regnskab for det valgte år.
Brugeren præsenteres derefter for muligheden for at fortryde sit valg. Vælger man OK, vil data blive hentet fra det grønne regnskab og indlæst for den valgte virksomhed.
7.1.1 Konklusion på test af samspillet
Eftersom Miljøstyrelsens system er opbygget med EPER-registreringen for øje, mens de grønne regnskaber har et andet sigte, er der en naturlig begrænsning i, hvor mange oplysninger der kan overføres i prototypen. Dette vil medføre et behov for tilpasning af Miljøstyrelsens system til at kunne indeholde flere oplysninger og funktionaliteter.
De oplysninger, der umiddelbart kan overføres, er basisoplysninger om virksomheden og emissionstal.
De oplysninger, som ikke kan overføres fra grønt regnskab til det nuværende system, er råstofforbrug, støj, støv og lugt samt ledelsens redegørelse.
7.2 Binding mellem grønne regnskaber og Miljøstyrelsens system
For at data kan overføres korrekt fra portalen til Miljøstyrelsens system, er det væsentligt, at der er en entydig reference fra en virksomhed i systemet til et grønt regnskab på portalen. I Miljøstyrelsens system bruges CVR-P-nummeret til entydigt at identificere en virksomhed.
Derfor er CVR-P-nummeret en væsentlig oplysning, som skal være helt central for indtastning og upload af filer og data.
Ved brug af virk.dk kan CVR og derpå CVR-P-nummeret benyttes til at identificere den korrekte produktionsenhed. I enkelte tilfælde vil et anlæg, der er omfattet af grønt regnskab, dog have flere CVR- og CVR-P-numre, og der skal derfor findes en løsning på denne problematik.
7.3 Validering af data
Datatypen for de parametre i de grønne regnskaber, som skal lagres i Miljøstyrelsens system, skal svare til eller være kompatibel med datatypen for det felt i den tabel i systemet, hvor parameteren skal lagres (fx er datatypen for databasefeltet i Miljøstyrelsens system, som indeholder virksomhedens navn, en tekststreng, hvis længde maksimalt må være 100 karakterer).
Hvor det kan lade sig gøre, bør ”indtastning” af parametre ske ved hjælp af at vælge parameteren ud fra en liste.
7.4 Kategoriopdeling af parametre
I efterfølgende oversigt vises, hvilke dataparametre som henholdsvis (i) umiddelbart kan overføres fra portalen til Miljøstyrelsens system, (ii) ikke simpelt kan overføres og (iii) som ikke kan overføres.
• Simpel dataparameter (Indeholder tekststreng, heltal, decimal etc. Parametre, som umiddelbart kan overføres til Miljøstyrelsens system)
• Basisoplysninger: CVR-nr., P-nr., år, adresse, moder-/holdingselskab, antal installationer, produktionsvolumen, produktionstimer, antal medarbejdere.
• Miljøforhold output: CAS-nummer, mængde, opgørelsesprincip.
• Sammensat dataparameter (Indeholder information til flere parametre i Miljøstyrelsens system)
• Basisoplysninger: Postnr. og by.
• Miljøforhold output: Stof.
• Opslagsparameter (Ved hjælp af parameteren findes en indeksværdi, som lagres i Miljøstyrelsens system)
• Basisoplysninger: Miljømyndighed, branchebetegnelse, listepunkt, hovedaktivitet.
• Miljøforhold output: Intet.
• Parameter mangler i Miljøstyrelsens system (Ingen parameter i systemet til at lagre denne information)
• Basisoplysninger: Adresse (moder-/holdingselskab), postnr. og by (moder-/holdingselskab), miljøgodkendelser, væsentlige miljøparametre.
• Miljøforhold output: Væsentlighed.
• Ikke kompatibel med Miljøstyrelsens system (Parameter findes i systemet, men parametrene er ikke kompatible)
• Basisoplysninger: Væsentlige biaktiviteter, oplysninger vedrørende udledning af spildevand.
• Miljøforhold output: Enhed, output til luft og vand.
Der henvises til bilag B, der uddyber sammenhæng mellem Miljøstyrelsens system og den udviklede datamodel i projektet.
Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.