| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsforebyggelse ved renovering

2 Affaldsdannelse ved nedrivning og renovering

• 2.1 Livscyklusperspektiv på byggeri og affald
• 2.2 Affaldsmængder fra bygge- og anlægsvirksomhed
• 2.3 Fraktionerne i bygge- og anlægsaffald
  • 2.3.1 Fraktioner til genanvendelse
  • 2.3.2 Fraktioner til forbrænding
  • 2.3.3 Fraktioner til deponering
• 2.4 Enhedsmængder for affald og materialeforbrug i bygninger
  • 2.4.1 Materialeforbrug
  • 2.4.2 Case om affaldsmængder - renoveringsprojekt i byfornyelsen
  • 2.4.3 Enhedsmængder for affald og materialeforbrug

Byggeaffald fra nedrivning og renovering udgør en væsentlig del af den danske affaldsproduktion. I kapitlet behandles følgende hovedområder:

• Definition af byggeaffald
• Overblik over byggeaffaldets sammensætning og behandling
• Status og udvikling i enhedsmængderne for byggeaffald, herunder en beskrivelse af en case for en renoveret etageejendom

2.1 Livscyklusperspektiv på byggeri og affald

Frembringelse af byggeaffald er én af en række miljøpåvirkninger, som fremkommer i bygningernes livscyklus, jf. figur 2.1.

Figur 2.1 Bygningernes livscyklus og miljøpåvirkninger

Byggeaffaldet fremkommer i forbindelse med tre hovedaktiviteter:

• Nybyggeri – opførelse af bygninger
• Renovering – ombygninger og vedligehold
• Nedrivning – total nedrivning hvor alle eller væsentlige dele af en bygning fjernes

Generelt omfatter renovering alle byggeaktiviteter, som ikke finder sted i forbindelse med egentligt nybyggeri og nedrivninger. Renovering omfatter dog også mindre nedrivninger, som finder sted i forbindelse med renoveringsarbejder.

Byggeaffaldet består af såvel volumenaffald som miljøbelastende affald. Miljøeffekten af volumenaffald består primært i, at kapaciteten på lossepladser og fyldpladser belastes ved deponering. Den høje genanvendelsesandel af byggeaffald har dog mindsket presset. Miljøbelastende affald, f.eks. PVC og imprægneret træ, giver anledning til væsentlige miljøeffekter ved forkert affaldsbortskaffelse. Der har i de seneste år været stigende fokus på at undgå dette via en forbedret affaldshåndtering.

Blandt de øvrige miljøpåvirkninger i bygningernes livscyklus kan endvidere kort fremhæves følgende overvejelser.

Byggeaffald er byggematerialer, der er på vej til at gå tabt. Byggematerialerne har oprindeligt givet anledning til et forbrug af råstoffer og energi i forbindelse med udvinding, forarbejdning, produktion og transport. Ved forebyggelse af byggeaffald bevares byggematerialerne i kredsløbet og ressourceforbruget formindskes.

Et andet aspekt er energi-, vand og materialeforbruget i driftsfasen. Spørgsmålet er hvorvidt de oprindelige byggematerialer og -produkter er mindre effektive i driftsfasen end nye byggematerialer og -produkter. Det er ikke mindst tilfældet i forbindelse med de tekniske installationer, hvor nye armaturer, radiatorer m.v. vil være mere effektive.

I rapporten Nedrivning eller bevaring i byfornyelsen - økonomi og miljø, 1993 angives det dog, at der i en række undersøgte ejendomme ikke var væsentlige forskel på energi- og vandforbruget i nyopførte og renoverede ejendomme. Dette tilskrives bl.a., at brugeradfærden har stor betydning for forbruget, samt at de renoverede ejendomme ikke nødvendigvis er udstyret med de samme faciliteter som nye ejendomme.

2.2 Affaldsmængder fra bygge- og anlægsvirksomhed

Bygge- og anlægsaffald udgjorde i 2001 omkring en fjerdedel af de samlede affaldsmængder i Danmark.  Mængderne er afhængige af bygge- og anlægsaktiviteten, som i høj grad er konjunkturbestemt. Udviklingen fremgår af figur 2.2.

Figur 2.2 Behandling af affald fra byggeri og anlæg

Kilde: [Miljøstyrelsen, 2002]

Fra 1994 til 2001 er de samlede mængder steget med knap 40 %. Mængden af affald fra bygge- og anlægssektoren var i 2001 på 3,39 mio. tons, fordelt på 3,05 mio. tons til genanvendelse og 0,08 mio. tons til forbrænding og 0,26 mio. tons til deponering. Målet om 90 % genanvendelse fra Affald 21 har været opfyldt siden 1997. Der er primært tale om genanvendelse i form af nedknusning af beton, tegl m.v.

Indsatsen omkring affaldsforebyggelse bør fokuseres omkring de affaldsdannende aktiviteter og bygningstyper. Det indbefatter de forskellige aktiviteter i form af nybyggeri, renovering og nedrivning, såvel som de forskellige kategorier af bygninger, herunder kontorer, etageboliger m.v. Det må imidlertid konstateres, at det statistiske materiale på området generelt ikke er særlig udbygget med henblik på at karakteriserer byggeaffaldet indenfor disse områder.

Et groft skøn kan fås fra resultaterne i PROBA-projektet [Miljøstyrelsen 1990], der løb fra 1988-90.  Projektet havde til formål, at foretage en detaljeret opgørelse og prognose over potentielle mængder af bygge- og anlægsaffald. De opgjorte potentialer må dog efterhånden siges at hvile på data af ældre dato.

De potentielle mængder bygge- og anlægsaffald i 1990 og 2000 er sammenfattet i tabel 2.1.

Tabel 2.1 Potentielle mængder af bygge- og anlægsaffald i procent fordelt på 1990/2000

Kilde: [Miljøstyrelsen, 1990]. Tallene er en sammenfatning af baggrundstallene i bilagsdelen. Anlægsaffaldet er inkl. jord, sten og asfalt.

Opgørelsen peger på, at potentialet for byggeaffald udgør 52/60 % af de samlede potentielle mængder bygge- og anlægsaffald i 1990/2000.

Potentialet for byggeaffaldet ligger primært ved nedrivning af boliger og erhverv, som tilsammen udgør 40/47 % af de samlede potentielle mængder. Det tilsvarende potentiale for byggeaffald fra renoveringer af bolig og erhverv er opgjort til 9/10 %. Potentialet for byggeaffald fra nybyggeri af bolig og erhverv udgør derimod kun en mindre del på omkring 3 %.

Holdes fordelingen sammen med de aktuelle registrerede affaldsmængder i 2001 svarer det til ca. 1,4 – 1,6 mio. tons affald fra nedrivning og ca. 0,3 mio. tons affald fra renovering. Det er imidlertid usikkert, i hvilket omfang det opgjorte potentiale afspejler den konkrete fordeling af affaldsmængderne.

De opgjorte potentialer holdes i kapitel 3 sammen byggesektorens aktivitet omkring nedrivning og renovering.

2.3 Fraktionerne i bygge- og anlægsaffald

Det eksisterende statistiske materiale vedrørende bygge- og anlægsaffald i Miljøstyrelsens informationssystem for affald og genanvendelse, ISAG, giver mulighed for at opgøre de forskellige affaldsfraktioner fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering. Der er ikke mulighed for at skelne mellem anlægs- og byggeaffald, eller mellem renovering og nedrivning m.v.. Dette ligger i forlængelse af det ovenstående afsnits diskussion af det statistiske materiales begrænsninger.

Det registrerede byggeaffald omfatter ligeledes ikke byggematerialer og -produkter, som går til direkte genbrug. Et af de få steder, hvor der foretages registrering af byggeaffald til direkte genbrug er i Københavns Kommune. Det sker via forhåndsanmeldelser af byggeaffald, men der føres dog ikke statistik på området

2.3.1 Fraktioner til genanvendelse

Affald til genanvendelse udgør omkring 90 % af alt bygge- og anlægsaffald. De genanvendte fraktioner i 2000 fordeler sig som angivet i figur 2.3.  Det skal bemærkes, at fraktionernes indbyrdes fordeling erfaringsmæssigt varierer en del fra år til år, dog uden at der tegner sig en tendens på området.

Figur 2.3 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, 2000

Kilde: [Danmarks Statistik, Statistikbanken] - AFF4. Baseret på data fra ISAG. Procentsatserne i parentes angiver fraktionens andel af de samlede mængder bygge- og anlægsaffald til genanvendelse, forbrænding og deponi.

Den hidtidige indsats indenfor bygge- og anlægsbranchen har særligt rettet sig mod genanvendelse af større homogene affaldsfraktioner. Heraf bidrager byggesektoren primært med tegl fra mursten og tagsten, samt betonelementer fra bygningskonstruktioner.

Byggeaffald genanvendes endvidere i form af træ, jern, glas og plast, herunder tagrender, PVC-rør m.v. Endelig udgør fraktionerne andet genanvendelig og andet bygge- /anlægsaffald tilsammen omkring 16 % af alt bygge- og anlægsaffald. Heri indgår f.eks. gipsplader, afskæring fra isolering, uglaserede klinker.

2.3.2 Fraktioner til forbrænding

Affald til forbrænding udgør kun omkring 2 % af alt bygge- og anlægsaffald.

Der er primært tale om blandet brændbart affald, som indeholder træ, plast, pap m.v. Heri indgår typisk fraktioner, der ikke er egnet til genanvendelse, f.eks. malet træ, eller fraktioner som ikke har været underlagt den fornødne sortering.

2.3.3 Fraktioner til deponering

Affald til deponering udgør omkring 8 % af alt bygge- og anlægsaffald. De forskellige fraktioner fordeler sig som angivet i figur 2.4.

Figur 2.4 Deponering af bygge- og anlægsaffald, 2000

Kilde: [Danmarks Statistik, Statistikbanken] - AFF4. Baseret på data fra ISAG. Procentsatserne i parentes angiver fraktionens andel af de samlede mængder bygge- og anlægsaffald til genanvendelse, forbrænding og deponi.

Den primære fraktion til deponering udgøres af blandet ikke-brændbart affald. Her bidrager byggeaffaldet i form af isoleringmateriale, gipsplader, ikke genanvendelige PVC – produkter, tagpap, plastisk fugemasser, asfalt forurenet materialer m.v. Hertil kommer keramik, ikke genanvendeligt glas og andet mindre problematisk affald, der kan deponeres på en almindelig fyldplads.

Blandt de øvrige fraktioner bemærkes blandet brændbart, som ikke bør deponeres. Forekomsten af brændbart affald her indikerer, at affaldssorteringen stadig ikke er optimeret på området.

2.4 Enhedsmængder for affald og materialeforbrug i bygninger

2.4.1 Materialeforbrug

Byggeaffaldets sammensætning og mængde bestemmes for en stor dels vedkommende af materialeforbruget i de enkelte bygninger. Her spiller såvel bygningstypen som byggeriets alder ind. I tabel 3.3 er materialemængderne i forskellige bygningstyper angivet. Det har ikke umiddelbart været muligt at finde nyere data på området.

De samlede mængder varierer mellem 1000 – 1200 kg/m² alt efter bygningstypen.  Generelt tegner der sig visse forskelle mellem erhvervs- og boligbyggeri. Inden for erhverv bruges mere natursten, sand m.v. og til dels beton, mens der i forbindelse med boliger bruges mere træ samt tegl, klinker m.v. Der skal dog her tages det forbehold, at der erfaringsmæssigt kan være store variationer indenfor de enkelte bygningstyper.

Tabel 3.3 Nøgletal for materialemængde i nybyggeri, 1989

Kilde: [Miljøstyrelsen 1990], PROBA – hovedrapport

Anvendelsen af materialer ændrer sig samtidig i takt med at ny byggeskik og arkitektur vinder frem. I figur 2.5 angives udviklingen i volumen og masse af de anvendte byggematerialerne i fire etageejendomme opført på forskellige tidspunkter.

Figur 2.5 Udvikling i volumen og masse af byggematerialer i tidstypiske etageejendomme

Kilde: [By- og boligministeriet, 1999]

Tallene indikerer, at massen af byggematerialerne stiger i takt med opførelsesåret. Baggrunden er bl.a., at de ældste ejendomme er spinkle konstruktioner, der ikke opfylder nutidens krav til bæreevne og brand. Dermed vil vægten af byggeaffaldet stige i takt med, at stadig nyere etageboliger renoveres eller nedrives.

Udviklingen i massen af byggematerialer i etageejendomme kan ikke umiddelbart overføres til andre bygningstyper, men peger dog i retning af, at den relative masse af affald fra renovering og nedrivning af nyere bygninger ikke bliver mindre end i ældre bygninger. Det er dog usikkert om nye og optimerede byggemetoder efterhånden vil trække den relative vægt af bygninger ned.

Figur 2.5 viser endvidere, at 70’er byggeriets rationalisering via betonelementbyggeri m.v., betyder faldende volumen i de anvendte byggematerialer, sammenholdt med byggerierne fra 30’erne og 50’erne.

Når der endvidere ses nærmere på udviklingen af udvalgte materialetyper sker der en markant udvikling, jævnfør figur 2.6.

Figur 2.6 Udvikling i volumen af de primære byggematerialer i tidstypiske etageejendomme

Kilde: [By- og boligministeriet, 1999].

Figuren illustrerer den udvikling, der er foregået i etagebyggeriet af boliger fra 1869 til 1974. De dominerende materialer ændrer sig glidende fra at være tegl og træ i 1869 til at være beton i 1974. Mens tegl, beton og træ genanvendes i udstrakt grad vil behovet for en indsats overfor mineraluld stige.

I takt med at nye byggemateriale tages i brug vil de fremtidige renoverings- og nedrivningsopgaver skulle håndtere flere nye typer byggeaffald. Her vil f.eks. plastiske fugemasser skulle gå til deponi. Dertil kommer at visse byggematerialerne bliver mere sammensatte, herunder f.eks. sandwichelementer bestående af beton og isolering. Dette vil vanskeliggøre mulighederne for direkte genbrug.

2.4.2 Case om affaldsmængder - renoveringsprojekt i byfornyelsen

For at få et bud på affaldsmængderne ved totalrenovering, er der i projektet gennemført en registrering af affaldsmængderne i forbindelse med renovering af en etageejendom i 2001. De registrerede mængder affald omfatter kun selve nedbrydningen i forbindelse med renoveringen. Ejendommen er fra 20érne, beliggende i det centrale Aalborg og har 7 lejligheder og liberalt erhverv i stueetagen. Renoveringen har omfattet, at

• Tag og dele af tagkonstruktion samt vinduer er udskiftet
• Ruminddelingen i lejlighederne er ændret til færre og større rum
• Bagtrappen og facaden i tilknytning hertil er brudt ned og i stedet er opbygget et tårn for at give plads til nye og større køkkener
• Der er lavet nye badeværelser
• Indvendige vægge er i et vist omfang udskiftet
• Gulvet i kælderen er sænket for at give plads til vaskerum
• Derudover er der ikke bevaret ret meget af de ”indvendige materialer”, da der har været tale om en ejendom i relativ dårlig stand

Nedrivningen er udført af en hovedentreprenør og forskellige fagentrepriser/ håndværkere. I forbindelse med renoveringsprojektet har der ikke været udpræget fokus på affaldsforebyggelse. Dog er trægulvene bevaret og 9 vinduer gået til direkte genbrug. Der er ikke foretaget vægtmæssig registrering af disse.

Affaldssorteringen har ikke fungeret optimalt, hvilket bl.a. skyldes dårlig plads til sortering m.v. På den baggrund endte en del af byggeaffaldet i en samlet blandet fraktion på deponeringsanlægget. Her blev der fortaget en yderligere grovsortering af jern og elkabler til genanvendelse og træ og krydsfiner til forbrænding mod betaling.

Der er i alt tale om ca. 65 m³ affald og skønnede mængder svarende til ca. 30 tons for et etageareal svarende til 396 m². De skønnede affaldstyper og -mængder fremgår af nedenstående tabel 3.4.

Tabel 3.4 Affaldsmængder fra renoveringsprojektet, Aalborg 2001

Mængderne er skønsmæssigt vurderet af de personer, som har foretaget nedrivningsarbejdet og behæftet med en vis usikkerhed. For hver enkelt container er det registreret, hvilke typer affald der er tale om, og lavet en skønsmæssig vurdering af vægten af de respektive affaldstyper. Der blev foretaget en grovsortering af visse læs til genanvendelse og forbrænding på deponeringsanlægget. Genanvendelsen herfra skønnes at svare til godt 50 %, hvilket er indregnet i tabellen.

Samlet set fordeler affaldsmængderne sig som forventet med mest genanvendelse efterfulgt af deponering og forbrænding.  M.h.t. de enkelte affaldsfraktioner udgør tegl/beton/sand ikke uventet en meget stor andel af affaldsmængderne (knap 90 %). Af de øvrige mængder udgør især ubehandlet og malet træ, samt jern en relativt betydelig mængde.

Samlet set er indsatsen omkring affaldsforebyggelse og affaldssortering ikke opløftende i casen. Dette skal ses i betragtning af, at der har været fokus på området via de registreringer af affaldet, der har fundet sted på området. På den anden side er spørgsmålet, om ikke casen illustrerer den eksisterende praksis udmærket.

2.4.3 Enhedsmængder for affald og materialeforbrug

I tabel 3.5 er samlet en oversigt over enhedsmængder for affaldsdannelse og materialeforbrug i forbindelse med nybyggeri, samt affaldsmængder ved nedrivning og renovering. De fleste erfaringstal ligger indenfor disse ejendomstyper.

Tabel 3.5 Enhedsmængder for affald og materialeforbrug

Kilde: De forskellige kilder har opgjort og skønnet enhedsmængderne på forskellig vis, hvilket giver en usikkerhed i sammenligningen. (*) Etageejendomme.

Der tegner sig en stor variation i de foreliggende enhedsmængder. Dette kan udover forskellige opgørelsesmetoder tilskrives forskelle i de undersøgte bygningers alder, arkitektur m.v.

Af tabellen fremgår, at der fremkommer dobbelt så store mængder byggeaffald ved renoveringen af erhvervsbygninger som ved renovering af boliger. Det må tilskrives mere omfattende renoveringsopgaverne ved erhvervsejendomme, da materialeforbruget til nybyggeri og affald ved nedrivning af erhverv og boliger i øvrigt er nogenlunde lige store.

Affaldsdannelsen ved renovering af boliger er på ca. 420 kg/m² i casen, hvilket ligger væsentligt over de i øvrigt angivne 50 kg/m². Forskellen kan evt. forklares med, at casen omfattede en totalrenovering, mens det andet tal repræsenterer et gennemsnit af forskellige typer renoveringer.

Samlet set viser tallene, at omfanget af renoveringsopgaverne har en væsentlig indflydelse på affaldsdannelsen. Totalrenovering i casen nærmer sig 25-35 % af de normale affaldsmængder ved en total nedrivning. Dermed mindskes forskellen i affaldsdannelsen mellem renovering og nedrivning væsentligt.

Det må dog samtidig konstateres, at det samlede erfaringsmaterialer på området er sparsomt, og at der ikke eksisterer en klar afgrænsning af, hvad tallene omfatter. Ligeledes foreligger der ingen erfaringstal omkring affaldsforebyggelse, som angiver, hvad der i praksis bevares i bygningerne eller går til direkte genbrug.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.