| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsforebyggelse ved renovering

4 Affaldsforebyggelse ved renovering – praksis og potentiale

• 4.1 Renoveringsprocessen og dens aktører
• 4.2 Affaldsforebyggelse og faserne i renoveringsprocessen
  • 4.2.1 Byggeprogram og skitseprojekt
  • 4.2.2 Projektering
  • 4.2.3 Udførelse
  • 4.2.4 Aflevering og opfølgning
  • 4.2.5 Indkøb og afsætning af genbrugte byggematerialer
• 4.3 Praksis og potentiale for bevaring og genbrug ved bevaring
  • 4.3.1 Praksis for bevaring og genbrug i renovering
  • 4.3.2 Potentiale for bevaring og genbrug i renovering
• 4.4 Muligheder og begrænsninger for bevaring og genbrug ved renovering
  • 4.4.1 Mursten
  • 4.4.2 Betonelementer
  • 4.4.3 Tagsten og anden tagbeklædning
  • 4.4.4 Facadebeklædning
  • 4.4.5 Vinduer og døre
  • 4.4.6 Gulve og træ i øvrigt
  • 4.4.7 Mineraluld og anden isolering
  • 4.4.8 Gipsplader
  • 4.4.9 Krydsfiner m.v.
  • 4.4.10 Toilet, håndvaske m.v.
  • 4.4.11 Varmeinstallationer og radiatorer
  • 4.4.12 Andet jern
  • 4.4.13 Elinstallationer
  • 4.4.14 Andet
• 4.5 Sammenfatning

I nærværende kapitel sættes fokus på affaldsforebyggelse i forbindelse med en række af de materialetyper, der berøres i forbindelse med renoveringsarbejder. Følgende hovedtemaer berøres:

• Muligheder og begrænsninger for affaldsforebyggelse i tilknytning til renoveringsprocessen og de relevante aktører
• Praksis og forbedringspotentiale for affaldsforebyggende tiltag
• Muligheder og begrænsninger for affaldsforebyggende tiltag

4.1 Renoveringsprocessen og dens aktører

Renoveringsprocessen involverer en række hovedaktører i de forskellige faser af renoveringsprojektet, herunder afsætning af byggematerialer til genbrug, se figur 4.1.

Figur 4.1 Renoveringsprocessen og dens hovedaktører

Den skitserede renoveringsproces tager udgangspunkt i en større professionel renoveringsopgave. En del renoveringsopgaver har dog et mindre omfang og klares ved ”gør det selv” arbejde og/eller med tilkaldte håndværkere. I den sammenhæng er faserne mere sammenfaldende, men i princippet skal de samme beslutninger træffes.

Der er i renoveringssektoren fokus på øget kvalitet og produktivitet, se bl.a. ”Kvalitet i projektstyring”, Erhvervs- og Boligstyrelsen, projekt nr. 274. En vej til at opnå dette er en produktorienteret industrialisering, som flytter håndværksarbejde til industriproduktion, f.eks. via præfabrikerede komponenter. Denne tilgang understøtter ikke umiddelbart mulighederne for affaldsforebyggelse i renoveringsprojekter.

En anden tilgang er øget fokus på den ”industrielle” rådgivere, entreprenør og byggepladser, som følger arbejdsmodeller som har rod i produktionsindustrien, Her er der øget fokus på og måling af produktivitet, herunder udgifter til løn, byggematerialer, materiel og driftsmidler.

Øget fokus på produktiviteten understreger et af hovedproblemerne ved affaldsforebyggelse i forbindelse med renovering - der er i Danmark relativt høje lønomkostninger og relativt billige byggematerialer. Dette skal sammenholdes med, at affaldsforebyggelse i nogle tilfælde kan indebære højere timeforbrug, og at bevarede eller genbrugte byggematerialer kan have en dårligere kvalitet.

To ledelsesværktøjer, der kan medvirke til at sætte fokus på affaldsforebyggelse, er miljørigtig projektering og miljøledelse. Det sker via elementer som kortlægning, mål, handlingsplaner og faste procedurer.

Miljørigtig projektering er endnu ikke slået igennem for alvor i byggebranchen, på trods af mange års forsøg på at fremme metoden. De barrierer, som miljørigtig projektering står overfor, vurderes til dels også at være relevante i forbindelse med affaldsforebyggelse ved renovering. Det handler bl.a. om, at beslutninger med indflydelse på miljøforhold træffes tidligt i et projekt og oftest uden inddragelse af miljøkompentence. Se i øvrigt ”Barrierer ved produktion og valg, økologisk byggeri”, 2004, Erhvervs- og Boligstyrelsen, NIRAS.

I de gennemførte interviews blev de spurgt ind til om der er tilstrækkelig viden/ den rette viden om bevaring og genbrug af materialer i bygninger. Flere af de interviewede mener, at der er viden nok. En del af de adspurgte angiver i stedet holdninger eller traditionel tænkning som afgørende for at der ikke genbruges mere.

Generelt vurderes økonomi, teknik og til dels arkitektur at være afgørende for beslutningerne om bevaring/nedrivning af bygningsdele/materialer.

I de følgende afsnit gennemgås de skitserede faser i renoveringsprocessen med henblik at undersøge muligheder og begrænsningerne for affaldsforebyggelse. Der tages udgangspunkt i de gennemførte interviews.

4.2 Affaldsforebyggelse og faserne i renoveringsprocessen

4.2.1 Byggeprogram og skitseprojekt

Byggeprogrammet danner den overordnede ramme for renoveringsprojektet. Her nedfældes de overordnede beslutninger omkring pris, kvalitet, omfang m.v. I tilknytning hertil ligger ofte et skitseprojekt i form af tegninger, situationsplaner m.v.

Det er afgørende for gennemførelsen af affaldsforebyggelse, at bygherren prioriterer affaldsforebyggelse, og at ønsker og krav på området allerede bliver formuleret i forbindelse med byggeprogrammet. Interviewene udtrykker, at der i praksis sjældent sker en specifik prioritering af affaldsforebyggelse. Dette sker dog indirekte i forbindelse med fredede og bevaringsværdige bygninger, hvor der tages specielle hensyn til bevaring.  Hvis bygherren kræver bevaring, vil de projekterende rådgivere ofte gå ind og tage forbehold i forhold til den 5 årige garanti, de har på byggeriet.

Grundlaget for byggeprogrammets udformning er udover bygherrens ønsker, en teknisk forundersøgelse/ førregistering gennemført af en rådgiver med forslag til omfanget af renoveringen. Af interviewene fremgik det, at gode førregistreringer øger projekteringens kvalitet. Selvom rammene for førregistreringer godt kunne forbedres, lader det dog ikke til i praksis, at være en væsentlig begrænsning for bevaring eller genbrug af materialer. Det er ligeså vigtigt, at de involverede aktører går i dialog. F.eks. er de projekterende rådgivere ikke nødvendigvis involveret i forundersøgelserne i renoveringsprojektet.

Byggeprogrammet kan endvidere indeholde ønsker og krav fra kommunen og evt. et byfornyelsesselskab, hvis der et tale om et projekt, der omfatter offentligt tilskud til byfornyelse. Netop krav fra kommunen kan være med til at sætte fokus på affaldsforebyggelse. Dette er bl.a. sket i Københavns Kommunes retningslinier for ”Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri”. Denne praksis er nærmere behandlet i kapitlet 6.

Endelig har de overordnede arkitektoniske valg stor betydning for affaldsdannelsen, herunder f.eks. bevaring og nedrivning af rum og vægge.

4.2.2 Projektering

De projekterende vil ofte som standard i projekteringsmaterialet angive, at der skal benyttes nye materialer. Det vil ofte i praksis være mere uproblematisk, end at skulle gå ind i nærmere beskrivelse af anvendelsen af materialer til genbrug. Rådgiveren står således juridisk med et ansvar i opgaveløsningen. Det betyder imidlertid, at mulighederne for anvendelse af genbrugte materiale begrænses.

Rådgivere vil ofte søge at minimere tidsforbruget i såvel forundersøgelser som projekteringen og må ofte ”skrive sig fra” manglen på nærmere konkrete undersøgelser. F.eks. kan der i forbindelse med renovering af murværk stå, at de nødvendige ændringer skal gennemføres. Det er herefter op til håndværkerne at leve op til dette indenfor de givne rammer.

Nedriverne angiver, at beskrivelserne omkring nedrivningsarbejdet ofte med fordel kunne være mere detaljeret, og at de projekterende i højere grad kunne inddrage nedbryderne i denne fase. Her kan der evt. være et potentiale ved at beskrive/projektere nedrivning noget mere. Bygherrerne vil på den anden side gerne spare på rådgivningen.

4.2.3 Udførelse

Når der foregår nedrivningsarbejder i tilknytning til renoveringen af en ejendom, skal denne følge principperne i selektiv nedrivning for at materialer kan bevares i samme bygning eller genbruges i andre bygninger.

Nedrivningen foretages med udgangspunkt i tegningsmaterialet fra projekteringen. Det kan bestå af egentlige nedrivningstegninger eller evt. tegninger af det færdige byggeri. I forbindelse med nedrivningen opdages der i nogle tilfælde skader, som kræver yderligere nedrivning, idet skaderne ikke er registeret i forbindelse med forundersøgelserne.

Det kan være vanskeligt og tidskrævende at udtage materialer til genbrug uden skader. Nedrivningsarbejdet foretages i nogle sammenhænge af håndværkerne, mens det i andre sammenhænge foretages af mere eller mindre ufaglært arbejdskraft fra nedbrydningsfirmaerne. Ufaglært arbejdskraft kan mangle kendskab til den rette udtagning og håndtering af byggematerialerne til genbrug.

Byggematerialerne til genbrug skal herefter besigtiges og evt. opmåles for at skabe vished for, at materialet egner sig til indbygning. Samtidig er der meget arbejde forbundet med at pakke materialer ned, så de er beskyttet under transport. Endelig skal der være plads til opbevaring, herunder i nogle sammenhænge under tag. Sammenlagt kræver det en vis planlægning for at gennemføre affaldsforebyggelse i praksis.

4.2.4 Aflevering og opfølgning

For byggeri gælder generelt, at de udførende, projekterende og leverandører har en ansvarsperiode på fem år m.h.t. skader og svigt i byggeri. Herefter er der mulighed for at forfølge alvorlige fejl. Dette er et vigtigt incitament til at sikre kvalitet i byggeriet.

Når valget står mellem nye bygningsmaterialer og bevaring/genbrug er holdningen ofte, at der er mindre risiko for mulige byggeskader ved nye materialer. Her spiller det også ind, at leverandøren giver garanti ved nye byggematerialer, hvilket ikke er tilfældet ved genbrugsmaterialer.

Det er ofte vanskeligere at genbruge byggematerialer i en anden bygning, hvor byggematerialets historie ofte er ukendt for entreprenøren og materialerne samtidig skal leve op til de gældende krav i standarderne svarende til nye materialer. De involverede parter kan dog vælge at tage forbehold.

For offentligt støttet byggeri af en vis størrelse gælder endvidere, at der ydes garanti efter fem år via Byggeskadefonden for støttet byggeri og Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelse (BvB). Garantien dækker skader, der anmeldes til fondene inden 20 år fra arbejdernes aflevering.

Byggeskadefondene kræver en del dokumentation, som kan sikre dem en systematisk viden om de bygninger, der overtages. Enkelte rådgivere angiver, at de typisk udskifter relativt meget i forbindelse med byfornyelse for at undgå bemærkninger fra BvB og for at sikre, at der er garanti på de anvendte byggematerialer. Byggeskadefondene prioriterer højt, at antallet af byggesager med tilhørende udbetalinger minimeres. Dette kan ud fra en rådgivervinkel godt vanskeliggøre valget af bevaring/genbrug i forbindelse med byfornyelsesprojekter.

4.2.5 Indkøb og afsætning af genbrugte byggematerialer

Den primære udtagning og afsætning af byggematerialer til genbrug sker via nedbryderfirmaerne, som evt. afsætter det til produkthandlere. Nedbryderne vurderer selv mulighederne for at udtage, oplagre og afsætte byggematerialer af værdi. Nedbryderens samlede tilbudspris på nedrivningsopgaven bygger bl.a. på en vurdering af mulighederne for at afsætte byggematerialer til genbrug. Håndværkere, der selv står for nedrivningen, vil ofte hjemtage byggematerialer, som de selv vurdere at kunne bruge fremover.

Samtidig eksisterer enkelte specialiserede genbrugslagre og byggemarkeder, der afsætter forskellige typer af byggematerialer til genbrug. De primære byggematerialer, der afsættes er døre, vinduer, træ, tegl eller tagsten. De få byggemarkeder, som har specialiseret sig i at afsætte genbrugsprodukter, øger mulighederne for afsætning af genbrugsmaterialer, idet de repræsenterer et samlet salgssted for flere typer byggematerialer.

Afsætningen af byggematerialer sker primært til private og i mindre begrænset omfang til det professionelle marked i form af entreprenører og håndværkere. Private aftagere er generelt mindre optaget af manglende garantier på materialerne. Afsætningen til det professionelle marked sker ofte til projekter, der omfatter fredede eller bevaringsværdige bygninger med særlige arkitektoniske eller funktionelle krav. I nogle tilfælde arrangeres egentlige auktioner i forbindelse med nedrivningsarbejder.

Praksis og potentiale for bevaring og genbrug ved bevaring

For at få et billede af den nuværende praksis og potentiale omkring bevaring/genbrug ved renovering har en mindre gruppe af forskellige aktører indenfor byggebranchen haft mulighed for at besvare et spørgeskema. Med 10 besvarelser kan undersøgelsen kun give et overordnet fingerpeg om den nuværende praksis og det mulige potentiale.

Enkelte af de adspurgte fandt det svært at besvare spørgsmålene i undersøgelsen, idet det var vanskeligt for dem at afgrænse og generalisere omkring bevaring og genbrug, når der i praksis foregår konkrete vurderinger fra byggesag til byggesag.

4.3.1 Praksis for bevaring og genbrug i renovering

Den nuværende praksis vedrørende affaldsforebyggelse ved renovering er sammenfattet i figur 4.2, idet der henholdsvis er spurgt til praksis omkring bevaring i samme bygning og genbrug i andre bygninger.

Figur 4.2 Praksis omkring bevaring og genbrug ved renovering

Kilde: Gennemsnit af resultaterne fra 10 spørgeskemaer. Spørgeskemaernes udformning fremgår af bilag A.

Figuren illustrerer, at der blandt de spurgte kun er begrænset praksis for, at materialer fra renoveringsprojekter genbruges i andre bygninger.  Bevaring af materialer i samme bygning sker i højere grad, men samlet set stadig i begrænset omfang.

I tabel 4.1 fremgår besvarelserne omkring bevaring i samme bygning ved renovering, fordelt på en række fraktioner.

Tabel 4.1 Bevaring af materialer i samme bygning ved renovering

Kilde: 10 spørgeskemaer besvaret af aktører i branchen

Tabel 4.1 viser, at besvarelserne fra de enkelte adspurgte primært ligger i kategorierne slet ikke til i nogen grad, samt nogle besvarelser i kategorierne i høj grad og i meget høj grad. Den forholdsvis store spredning kan skyldes, at de adspurgte har forskellige typer arbejdsopgaver, herunder arbejder en enkelte med fredede eller bevaringsværdige bygninger. Det kan også afspejle forskellige holdninger og viden på området.

Endvidere viser tabellen, at specielt gulve og mursten bevares i samme bygning, når de er omfattet af et renoveringsarbejde. Derimod bevares f.eks. elinstallationer, andet jern og til dels gipsplader ikke i særlig høj grad. Beton bevares slet ikke.

I tabel 4.2 fremgår besvarelserne omkring genbrug i andre bygninger ved renovering fordelt på en række fraktioner.

Genbrug af materialer i andre bygninger finder kun sted i mere begrænset omfang. Besvarelserne holder sig således udenfor kategorierne i høj grad eller i meget høj grad. Det største genbrug finder sted i forbindelse med tagsten af tegl og andet tagbeklædning, mens genbruget af gipsplader er helt fraværende.

Tabel 4.2 Genbrug af materialer i andre bygninger ved renovering

Kilde: 10 spørgeskemaer besvaret af aktører i branchen

4.3.2 Potentiale for bevaring og genbrug i renovering

Med henblik på at få et fingerpeg om potentialet for affaldsforebyggelse blev der i spørgeskemaet spurgt ind til, hvor stor en del af de nedrevne materialer (som i dag går til affald) ved renoveringer, som skønnes at være egnet til bevaring/genbrug.

Det gennemsnitlige potentiale af besvarelserne, fordelt på forskellige fraktioner, fremgår af figur 4.3. på næste side.

Det kan fremhæves, at potentialet for affaldsforebyggelse skønnes at nærme sig 10-20 % for mursten og tagsten ud fra en samlet vurdering af teknik, økonomi m.v. Da bortskaffelsen af mursten og tagsten er blandt de største bidragydere til byggeaffald, kan der være idé at sætte fokus på affaldsforebyggelse for disse materialer. Omvendt er der allerede i dag velfungerende ordninger til genanvendelse af disse byggematerialer.

Potentialet for vinduer, døre, gulve og træ i øvrigt vurderes dog i gennemsnit at ligge mellem 10-20 %.  Vinduer, døre, gulve og træ vil som affald ofte gå til forbrænding. Ud fra en miljømæssig betragtning er det specielt problematisk, hvis der er tale om ældre kvalitetsmaterialer, som ofte har de samme eller bedre materialeegenskaber end nyt træ.

Af figur 4.3 fremgår det, at det gennemsnitlige potentiale for affaldsforebyggelse for en stor del af materialerne ligger mellem 20-30 %, når der anlægges en snæver teknisk og funktionel vurdering. Potentialet for fraktioner som beton, facadebeklædning, gipsplader og elinstallationer er derimod begrænset.

Når der lægges en samlet vurdering i form af teknik, økonomi, organisation m.v. er potentialet for affaldsforebyggelse mere begrænset for alle fraktioner.

Figur 4.3 Potentialet for bevaring/genbrug af nedrevne materialer ved renovering

Kilde: Gennemsnit af resultaterne fra 10 spørgeskemaer besvaret af aktører i branchen

Potentialet for affaldsforebyggelse af byggematerialer som beton, gips og mineraluld skønnes lavt, hvilket er uheldigt, da det samtidig er væsentlige affaldsfraktioner. Som det blev illustreret i figur 3.6 er beton og mineraluld blevet stadig mere dominerende byggematerialer og kommende affaldsfraktioner. Det samme vurderes her også at gøre sig gældende for gipsplader.

For beton og gips er der dog gode ordninger for genvinding. Producenterne tilbagetager nu brugte gipsplader, hvilket betyder at en stor del af gipsaffaldet nu kan genvindes til nye gipsprodukter. Gammel mineraluld deponeres tværtimod i dag, mens mineraluld fra nybyggeri tages tilbage til producenterne til genvinding. En forudsætning for genvinding af gammelt mineraluld er, at de nuværende kapacitets- og lugtproblemer ved producenterne håndteres, og mineralulden sorteres med den fornødne renhed.

I tabel 4.3 og tabel 4.4. fremgår potentialet for genbrug og bevaring af materialer affaldsforebyggelse vurderet henholdsvis ud fra teknik/funktion og ud fra en samlet vurdering af teknik, økonomi og organisation.

Tabel 4.3 Potentiale for bevaring og genbrug af materialer ud fra en teknisk / funktionel vurdering.

Kilde: 10 spørgeskema besvaret af aktører i branchen

Tabel 4.4 Potentiale for bevaring og genbrug af materialer ud fra en samlet vurdering af teknisk, økonomi, organisation m.v.

Kilde: 10 spørgeskema besvaret af aktører i branchen

Spredningen på besvarelserne omkring potentialet for affaldsforebyggelse er samtidig forholdsvis stor, hvilket bl.a. afspejler deltagernes forskellige viden og holdninger til affaldsforebyggelse, men nok i ligeså stor grad skyldes, at de adspurgte har forskellige arbejdsområder og typer af renoveringsprojekter.

Det viser endvidere, at der er vanskeligt at generalisere de potentialer, der ligger for affaldsforebyggelse indenfor de enkelte byggematerialer.  Ligeledes giver de foreliggende data heller ikke mulighed for at opskalere resultaterne.

4.4 Muligheder og begrænsninger for bevaring og genbrug ved renovering

I det følgende behandles de enkelte materialetyper nærmere med henblik på, at vurdere muligheder og begrænsninger for bevaring i samme bygning eller genbrug i andre bygninger.

4.4.1 Mursten

De arkitektoniske overvejelser om ruminddeling er afgørende for i hvilket omfang, der skal rives vægge ned. Overvejelser om affaldsforebyggelse er reelt underordnet disse forhold. I det omfang nedrivninger besluttes, er der typisk god fornuft i at genbruge sten i samme byggeri, idet stenene har samme mål, udseende m.v. Endvidere undgås nyindkøb og transporten væk.

Udtagning og rensning af mursten sker dog i langt mindre omfang i dag end tidligere på grund af de højere lønomkostninger. Maskinel afrensning har været anvendt med varierende held med forskellige typer af murstensrensere. En ny model har set dagens lys, hvilket bl.a. er sket med udviklingsmidler fra Miljøministeriet. Det er vanskeligt at vurdere i hvilket omfang dette koncept kan åbne mulighederne for større genbrug på området.

I ældre byggeri er murstenene typisk muret op med ren kalkmørtel, hvilket giver gode muligheder for afrensning. I modsætning hertil anvendes der i nyere byggeri typisk mørtel med et vist cementindhold, hvilket vanskeliggør afrensningen.  Det er endvidere vigtigt at skelne mellem for- og bagmursten i sortering og anvendelse, idet bagmursten til indermuren til tider ikke har de samme styrkeegenskaber som formursten og ikke er frostsikre.

Styrkeegenskaberne ved ældre sten er sandsynligvis mindre ensartede end ved nye sten p.g.a. af produktionsmetoden. Tidligere forsøg har dog vist, at genbrugte mursten har gode trykstyrker, [DTI/ Murværkscentret 1994]. Hvis der er behov for at sikre bestemte styrkeegenskaber efter den gældende norm (DS414) kan der foretages trykprøvning. Derudover er der udviklet en metode til karakterisering af mursten til genbrug v.h.a. skærvfarven, [DTI/Murværkscentret, 1992].

4.4.2 Betonelementer

En af de primære muligheder for at forebygge betonaffald er, at foretage de nødvendige renoveringer og reparationer af betonelementerne løbende. Derimod kan det være vanskeligt at genbruge betonelementer i andre byggerier, hvilket primært skyldes to forhold.

For det første er betonelementerne ofte dimensioneret specifikt til den pågældende konstruktion. For det andet er det ofte vanskeligt at adskille betonelementer, idet samlinger typisk består af en sammenkobling af armeringsjern, som efterfølgende er udstøbt med beton.  Der er dog mulighed for at genbruge betonelementer, hvis de er spændt sammen med wires, som det nogle gange er tilfældet i siloer og andre beholdere.

Ved nyere betonelementbyggeri er der endvidere den ulempe, at andre bygningsdele er støbt ind i beton og derfor svære at skille derfra. Det gælder f.eks. vinduesrammer og ventilationsrør. Hertil kommer sandwichelementer, der skal skilles for at fjerne isoleringen.

4.4.3 Tagsten og anden tagbeklædning

Ældre håndstrøgne tagsten af tegl har ofte en meget god kvalitet og lang holdbarhed. Ved renovering bør det derfor nøje overvejes om tagsten af tegl af ældre dato skal skiftes ud med nyere typer af sten. De ældre teglsten har samtidig en arkitektonisk værdi pga. af patinaen, udformningen m.v. Specielt gamle glaserede tagsten er værdifulde.

Genbrug af tagsten af tegl på andre bygninger afhænger af hvorvidt nedtagningen er rentabel. Dette afhænger igen af, hvor stor en andel af tagstenene der kan genbruges. Nedtagningen af tagstenene kræver en nænsom arbejdsgang, herunder afrensning af mørtel, når der er understrygninger. Der eksisterer i dag enkelte lagre med gamle typer af tagsten. De gamle typer er ofte lavet på teglværker, som i dag er nedlagte eller kun producerer nye modeller.

Tagsten af skifer er naturprodukt, som repræsenterer en høj handelsværdi. Erfaringer viser, at der kan være en aldersmæssig begrænsning på skiferens holdbarhed, hvilket kan skyldes graden af vedligeholdelse, samt evt. forhold som luftforurening m.v. Dette har betydning for, om nedtagningen er rentabel.

Erfaringer med genanvendelse af tagsten i tegl og skifter er beskrevet nærmere i [Miljøstyrelsen, Arbejdsrapport nr.44, 1994].

På nyere byggerier, herunder industribyggeri anvendes ofte store arealer med plader af forskellige materialer. Dette er nærmere beskrevet under facadebeklædning.

4.4.4 Facadebeklædning

En række forskellige materialer benyttes til facadebeklædninger, herunder bl.a. fibercement, træ, stål, aluminium, plast og mineraluld. Monteringen er ofte baseret på monteringssystemer, hvilket giver mulighed for systematisk demontering. I forbindelse med nogle materialer benyttes der dog også lim og/eller fugemasse, hvilket vanskeliggør demontagen.

Facadebeklædningen er meget udsat for sol, vind og regn, hvilket resulterer i slid, nedbrydning og tæring. Dermed mister materialerne i første omgang deres oprindelige udseende og siden deres funktionalitet.  Dertil kommer forhold som dimensioner, borehuller m.v., der skal passe med det nye byggeri. Det er praksis primært facadebeklædning i form af metalplader, der genbruges.

4.4.5 Vinduer og døre

Vinduer og døre er typisk nogle af det bygningsinventar, der bevares og istandsættes i ældre ejendomme. Det sker ofte i forbindelse med bevaring af ældre bygninger, hvor man ønsker at bevare det arkitektoniske udtryk og gøre en speciel miljømæssig indsats. Som hovedregel er vinduer fra før 1950 fremstillet af godt træ og kan i de fleste tilfælde renoveres med godt resultat. Der er dog ofte nødvendigt, at sikre den nødvendige isoleringsevne via forsatsvinduer.

Udtagningen af vinduer og rammer eller døre og karme foregår ved at fuger skæres op og søm fjernes. Den efterfølgende afrensning og behandling er ofte mandskabskrævende. Den konkrete behandling af vinduer kan f.eks. ske med linoliemaling, men det kræver korrekt behandling og kvalitetsprodukter. Erfaringer hermed er beskrevet i [By- og Boligministeriet] og [SBS, 1993]

Gamle vinduer kan ofte genbruges i andre ældre bygninger, da målene er afpasset til murstenslængder. Derimod er det vanskeligt at bruge ældre vinduer i nybyggeri, da de ikke kan leve op til de stramme målangivelser her. Det samme gør sig gældende med døre. Derimod kan der være en idé i at genbruge større partier med nyere døre eller vinduer i andet nybyggeri, hvilket også i praksis sker i et vist omfang.

4.4.6 Gulve og træ i øvrigt

Træ anvendes til gulve, etageadskillelser og tagkonstruktioner, specielt i forbindelse med ældre beboelsesejendomme.

Trægulve bevares og afhøvles ofte i forbindelse med renovering af ældre byggerier, da det har en autentisk værdi. Genbrug af gulve i andre bygninger er vanskeligt, da gulvene er slidt til og kan være svære at få plane igen pga. af samlinger. De kan evt. nummereres og lægges i samme orden.

Træ i ældre konstruktioner bevares ofte, idet renoveringen begrænses til udbedring af de udpegede problemområder. Det eksisterende træ kan imidlertid være skævt, hvilket betyder, at der i nogle tilfælde skal bruges forholdsvist megen tid til tilpasning, når udgangspunktet er en håndværksmæssig standard, der kræver helt lige flader m.v. Dermed kan en helt ny tagkonstruktion blive et realistisk alternativ.

Det største problem udgøres af risikoen for svampeangreb. Kvalificerede forundersøgelser og undersøgelser i forbindelse med selve renoveringen eller udtagningen er nødvendige for at sikre, at træet har den fornødne kvalitet. Der kan f.eks. være problemer med træ i forbindelse med vådrum, tæt på terræn m.v. En vis andel af træet må derfor typisk fjernes p.g.a. af svamp eller risiko herfor.

Konstruktionstræ af ældre dato har ofte en bedre kvalitet end nyt træ, samtidig med at træet ”arbejder” mindre end nyt træ. Der vil dog ofte forekomme svindrevner m.v. Større emner kan evt. opskæres til mindre stykker træ, som kan anvendes i samme eller andet byggeri. Træ fra kældre og lignende kan anvendes til forskallingsbrædder.

Styrkemæssigt er der typisk ikke problemer med at leve op til kravene på området (DS 413) og i tvivlstilfælde kan der foretages styrkeprøvning. Ældre konstruktionstræ er ofte ubehandlet, og man vil i nogle sammenhænge vælge at behandle det.

En nærmere gennemgang af de gode erfaringer på området findes bl.a. i [Miljøstyrelsen, Arbejdsrapport nr.54, 1994]

4.4.7 Mineraluld og anden isolering

Der er mulighed for at genbruge isolering direkte, når det er taget ud i forbindelse med selektive nedrivning. I praksis foregår det dog kun i mindre omfang.  Et af de forhold, der kan gøre sig gældende er, at der kræves en nænsom manuel udtagning for at isoleringen ikke skal gå i stykker. Der kan endvidere være problemer med, at isolering er våd eller at der omvendt er meget støv forbundet med udtagning og genbrug. Endvidere skal der tages højde for, at nogle isoleringstyper falder sammen efter en årrække og tilsvarende mister noget af sin isoleringsevne.

4.4.8 Gipsplader

Gipsplader anvendes i stort omfang til indervægge, lofter m.v. I det omfang at gipspladerne er skruet fast og spartlet kan det være vanskeligt afmontere dem til direkte genbrug. Plader, der er blevet mindre pæne ved afmontering, kan evt. anvendes som bagerste plade ved dobbelt pladelag.

Gipsplader kan endvidere monteres via diverse skinne- og montagesystemer. Specielt i forbindelse med loftsystemer monteres gipspladerne uden skruer, og der er mulighed for at løfte pladerne ud uden skader. Hertil kommer af det tilhørende system i form af skinner m.v. kan afmonteres.

I praksis foregår der ikke i direkte genbrug af gipsplader i særlig stort omfang. Nedtagning af løstsiddende gipsplader i lofter m.v. vil primært være en aktuel mulighed, når der er tale om store og ensartede loftarealer, der giver mulighed for rationel nedtagning. Det er dog afgørende at pladerne kan afsættes, hvilket kan være vanskeligt, da gipspladerne i dag kan fås med meget forskellige funktionelle og æstetiske egenskaber.

Ved en evt. nedtagning af gipsplader vil der altid være et spild, som ikke kan bruges andetsteds, da materialet er skåret til for at passe til ruminddeling, ventilation, belysning m.v. Producenterne satser fremover på, at materialerne kan leveres i tilpassede mål, hvilket giver mindre spild ved den første montering, men samtidig vanskeliggør direkte genbrug, da pladerne bliver unikke.

4.4.9 Krydsfiner m.v.

Der findes et utal af varianter af plader til indvendig brug i bygninger. Det omfatter træfiberplader i form af krydsfinér og MDF m.v., spånplader, cementbundne træuldsplader m.fl.

Der kan anvendes skruer og søm, men ofte anvendes der egentlige monteringssystemer. Opbygningen af monteringssystemet vil være afgørende for, hvor let det er at afmontere materialer til direkte genbrug. Samtidig er det afgørende, at der findes en køber, der ønsker at anvende materialet med dets konkrete udformning og egenskaber.

Endelig skal der være opmærksomhed omkring, at mange ældre materialer kan indeholder asbest.

4.4.10 Toilet, håndvaske m.v.

Renovering af badeværelser er i høj grad bestemt af livsstil, mode m.v. og dermed kommer andre forhold, såsom genbrug typisk i anden række. Ved renoveringsprojekter sker der typisk det, at alle gamle installationer fjernes og der sættes nye ind. Der sker et vist genbrug af toiletter, håndvaske og blandingsbatterier, som afsættes til private.

Teknisk set er ældre installationer i badeværelser ofte forældet, idet de bl.a. ikke er vandbesparende. Der findes i dag vandbesparende løsninger, der kan monteres i forbindelse med eksisterende toiletter, brusere m.v. Samtidig er nye installationer ofte mindre vedligeholdelseskrævende, herunder f.eks. blandingsbatterier med keramiske ventiler, hvor der ikke skal skiftes pakning.

4.4.11 Varmeinstallationer og radiatorer

Radiatorer og varmeinstallationer udskiftes til tider i forbindelse med større renoveringsprojekter. Nye radiatorer har den fordel at de er tyndere og er bedre til at opvarme luften via konvektion.

I forbindelse med genbrug i andre bygninger skal radiatorer leve op til de gældende standarder, samt krav fra fjernvarmeselskabet. Her kan ældre radiatorer risikere ikke at leve op til kravene om trykprøvning.

Andre installationer som vandvarmere og elradiatorer kan ofte sælges.

4.4.12 Andet jern

I renoveringsprojekter forekommer andet jern i form af bolte, beslag m.v., som typisk går til genvinding, men ikke direkte genbrug. Området illustrerer den udvikling, der har fundet sted gennem årene - hvor søm tidligere blev trukket ud og rettet til, er det ikke relevant i dag.

Endelig er visse konstruktioner opbygget af stålelementer. Dette vil i nogle tilfælde kunne genbruges direkte, hvilket bl.a. er set i forbindelse med flytning af maskinhaller o. lign. Derudover vil stålprofiler f.eks. kunne anvendes til spunsvægge, hvilket dog er videreudnyttelse og ikke direkte genbrug.

4.4.13 Elinstallationer

I forbindelse med renovering udskiftes elinstallationer ofte, herunder, fordi de reelt er forældede eller udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Hvis elartikler skal genbruges i andre ejendomme skal de leve op til gældende standarder, som dækker relæstationer, belysning m.v. Genbrug vil derfor primært komme tale, når der er tale om nyere armaturer m.v., som forholdsvis let kan afmonteres.

I forbindelse med større bygninger kan der forefindes store komponenter som kraner, motorer, elevatorer, ventilationsanlæg. Komponenterne kan afsættes til genbrug i det omfang der findes en køber og de lever op til de gældende normer. Derudover findes hvidevarer af forskellig slags, der dog hurtig kan være forældet ud fra et driftsøkonomisk synspunkt.

4.4.14 Andet

I bygninger findes en række andre elementer, der indgår i renovering og nedrivning. Her er bl.a. køkkener, der ligesom badeværelser i høj grad af bestemt er forhold som livsstil, mode m.v.

4.5 Sammenfatning

Som det fremgår, er det stor forskel på de beskrevne muligheder og begrænsninger for de enkelte byggematerialer i tilknytning til affaldsforebyggelse.

På den baggrund er der en række byggematerialer, hvor affaldsforebyggelse enten i form af bevaring eller direkte genbrug, er vanskelig at gennemføre. Her vil det være oplagt i højere grad at sigte på en anden affaldsstrategi, f.eks. genanvendelse, hvilket også ofte er tilfældet i dag. Valget af affaldsstrategi kan baseres på en konkret vurdering af ”mest miljø for pengene” for de enkelte affaldsfraktioner. Dette indebærer en afvejning mellem de miljømæssige effekter og de konkrete praktiske og økonomiske problemer.

Der er fortsat potentiale for affaldsforebyggelse af tagsten i tegl, skifer samt mursten fra ældre huse, hvor der er anvendt mørtel uden cement. Det vil dog primært erstatte genvinding, som allerede ligger højt i affaldshierarkiet. Beton vil generelt ikke kunne genbruges direkte, og det er umiddelbart vanskeligt at pege på forebyggende tiltag på området i forbindelse med renoveringsarbejde.

Gulve, vinduer, døre og træ i øvrigt er anden gruppe af byggevarer, hvor der er muligheder i at fremme affaldsforebyggelsen. En stor del går i dag til forbrænding.

Installationer i form af toiletter, radiatorer, elkontakter m.v. har mindre gode muligheder for affaldsforebyggelse, bl.a. fordi installationer skal være moderne og leve op til kravene i regler og standarder. Der vil dog kunne være en afsætning til det private marked

Gipsplader, mineraluld udgør voksende mængder af byggeaffaldet, men det er ikke realistisk at vælge en affaldsforebyggende strategi på dette område, men i stedet satse på tilbagetagningsordning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.