| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks placering i de foreslåede EU-godkendelseszoner for pesticider

7 Dyrkningspraksis

Dyrkningspraksis er tilpasset de naturgivne forhold, herunder klima, geologi, jordbund og hydrologi, samt den grad af industrialisering og udvikling, der er sket i landbrugssektoren i det enkelte land. For at kunne sammenligne dyrkningspraksis i Danmark med dyrkningspraksis i Sverige, Litauen, Tyskland og Ungarn er der valgt at fokusere på: Afgrødevalg, høstudbytte, vækstsæson og vandreguleringspraksis.

Det skal bemærkes til dette kapitel, at sammenligningen med Sverige mht. afgrødevalg kun foretages med Sydsverige, der i Eurostat-terminologi hedder SE4 og består af Kristianstad, Malmùhus og Blekinge Län. Derimod er hele Sverige anvendt ved sammenligningen med pesticid- og gødningsforbruget.

Tabel 7-1 Andel dyrket areal af landenes samlede areal.. Data fra 2005 Eurostat; data for kartoffel og Raps i Ungarn er oplyst fra COWIs kontor i Budapest.

Som basis for dette kapitel er der via Eurostat og FAO Stat indsamlet forskellige oplysninger om størrelsen af det dyrkede areal med de forskellige afgrøder samt udbragte mængder af pesticider og gødningsstoffer.

Tabel 7-2 Relativ fordeling af areal dyrket med hvede, byg, raps og kartofler. Data fra 2005 Eurostat; data for kartoffel og Raps i Ungarn er oplyst fra COWIs kontor i Budapest.

Tabel 7-3 Total mængde forbrugte pesticider (kg aktiv stof/ha) i 1999 fordelt på tre afgrødetyper. Data er fra Eurostat.

Tabel 7-4 Total mængde forbrugt gødning i perioden 1997 - 2001 (tons/ha). Kilde: Eurostat.

Afgrødevalg og høstudbytter

Danmark skiller sig ud fra de øvrige fire udvalgte EU-lande ved at have et meget mindre areal med permanent græs. Brak og permanent græs udgør kun ca. 10 % af det samlede landbrugsareal i Danmark (se Figur 7-1Figur 7-1).

Figur 7-1 Afgrødefordelingen af alle dyrkede afgrøder i perioden 1993-2003 i Danmark, Tyskland, Litauen, Ungarn og Sydsverige. (Kilde: Eurostat, European Commission).

Landbrugsarealet med korn er til gengæld en del større i Danmark end i de øvrige lande. Omkring 50 % af det samlede landbrugsareal udgøres af hvede eller byg. Kun det sydlige Sverige kommer nærmest med et areal på ca. 33 %.

Ellers er det Sverige, der ligner Danmark mest mht. afgrødevalg. Tyskland kunne bortset fra et meget større permanent græsareal ligne Danmark lidt. Men kigger man nærmere på afgrødevalget ses det, at dyrkning af vinterfølsomme kornafgrøder er betydeligt mere udbredt i Tyskland end i Danmark. I Danmark udgør vinterbyg således kun 22 % af bygarealet, mens det i Tyskland er 66 % (se Tabel 7-5Tabel 7-5).

Litauen og Ungarn skiller sig begge en del ud fra Danmark. For begge lande udgør arealet med "Øvrigt" en stor andel, der bl.a. dækker over et større areal med rug, frugtafgrøder og bælgplanter i Litauen og kornmajs, fodermajs og solsikker i Ungarn.

Med hensyn til høstudbytter ligner Danmark mest Tyskland. Landbruget i Sydsverige har en smule lavere udbytter. Kun for raps og vårbygs vedkommende er niveauet som i Danmark.

Litauen og Ungarn har meget lavere hektarudbytter end Danmark, Tyskland og Sverige. Dette kan tolkes således, at andre faktorer end det naturlige grundlag for landbrugsdrift har langt større betydning for udbytteniveauet. Det er således meget tænkeligt, at dyrkningsmetoder og -praksis, herunder omfanget af gødnings- og pesticidanvendelse, har en væsentlig indflydelse på hektarudbyttet (se Tabel 7-5Tabel 7-5 og Tabel 7-6) lige som forskelle i landbrugernes uddannelsesniveau og landbrugsforskningens og -rådgivningens niveau og omfang utvivlsomt spiller en betydelig rolle.

Tabel 7-5 Arealfordelingen mellem vinter- og vårhvede og vinter- og vårbyg samt arealudbyttet af disse i de udvalgte EU lande. (Kilde: Eurostat, European Commission).

Tabel 7-6   Arealfordelingen mellem vinter- og vårraps og samt arealudbyttet af disse og kartofler i de udvalgte EU lande. (Kilde: Eurostat, European Commission).

Vækstsæson og dyrkningspraksis

Planternes vækstsæson kan karakteriseres som den periode, hvor den daglige gennemsnitstemperatur er over 5° C. Der er dog store variationer mellem de forskellige plantearters vækstsæson samt mellem sorter inden for samme art.

I Tabel 7-7Tabel 7-7 ses antallet dage/år med gennemsnitstemperaturer over 5° C i de fem udvalgte lande. Variationens størrelse afhænger bl.a. af landets størrelse, kystpåvirkning og højdeforskelle. Danmark ligner mest det sydlige Sverige og Litauen og kommer derved til at placere sig i den nordlige zone mht. vækstsæsonens længde.

Tabel 7-7 Antal dage/år med gennemsnitstemperaturer over 5° C.

I rapporten "Crop production conditions in the Northern European Region with a special reference to crop production (Salonen, Bromand & Nistrup Jørgensen (Eds.), 2001) er der vist to figurer med angivelse af de arealer i det nordlige Europa, som det ud fra viden om breddegrad og klima (temperatur) er muligt at dyrke med forskellige afgrøder.

Figur 7-2 De to figurer viser "crop suitabitily" (afgrøde-egnethed) i det nordlige Europa baseret på data om temperatur (månedlige målinger fra 1961 - 1990). Fra Salonen, Bromand & Nistrup Jørgensen (Eds.), 2001.

Vandreguleringspraksis

På hovedparten af det europæiske landbrugsareal anvendes der ikke nogen form for vandreguleringspraksis, dvs. regulering af grundvand og overfladevand i forhold til det dyrkede areal for at opnå en dyrkningssikkerhed på ellers naturligt våde eller naturligt meget sandede og tørre jorder.

I den nordøstlige del af Europa samt på de britiske øer og Holland er dræning den mest udbredte form for vandregulering.

Figur 7-3 Dominerende vandreguleringspraksis i forbindelse med landbrugsdrift. (Kilde: The Soil Portal http://eusoils.jrc.it ), Soil & Waste Unit (Institute of Environment and Sustainability of the European Commission)).

I Danmark forekommer vandregulering mest udbredt på øerne og Østjylland i form af dræning, mens der på de sandede jorder i det midt- og nordjyske forekommer nogen kunstvanding. Danmark ligner med hensyn til vandreguleringspraksis mest de britiske øer. Af de fem EU lande, der sammenlignes i dette studie, er Danmark også det land med den største andel af det opdyrkede areal, der kunstvandes.

Tabel 7-8 Procentdel af det opdyrkede areal, der kunstvandes (1999). (Kilde: World Resources Institute, www.earthtrends.wri.org).

Vurdering af Danmarks placering ud fra dyrkningspraksis

Med hensyn til dyrkningspraksis ligner Danmark mest Sydsverige og Tyskland. Danmark ligner til gengæld hverken Litauen eller Ungarn. Der er derfor ikke noget entydigt svar på, hvilken zone Danmark skulle tilhøre. Dette skyldes ikke mindst de store forskelle, der eksisterer inden for landene i hver zone. Disse forskelle i dyrkningspraksis skal dels søges i de klimatiske forskelle som beskrevet i kapitlet om klimatiske forhold, men høj grad også i kulturtekniske samt uddannelses- og rådgivningsmæssige forhold mv.

Med hensyn til muligheden for at dyrke visse afgrøder er det dog tydeligt, at Danmark i højere grad ligner de nordlige lande og de nordlige dele af Tyskland og Polen mere end de største dele af den centrale zone.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2006, © Miljøstyrelsen.