Danmarks placering i de foreslåede EU-godkendelseszoner for pesticider
6 Arealanvendelse
Europa fremstår i dag som den mest gennemkultiverede verdensdel. Det er kun få områder i Europa, der ikke er påvirket af intensiv landbrugsdrift, skovbrug eller urbanisering. Ud fra arealanvendelsen - dvs. fordelingen af det nationale areal på forskellige primærsektorer - ligner Danmark mest det nordvestlige Europa fra Tyskland nedover Holland og Belgien til det nordvestlige Frankrig samt den sydøstlige del af de britiske øer (Figur 6-1Figur 6-1). I dette område dominerer landbrug arealanvendelsen i betydeligt omfang.
Det skal bemærkes til dette kapitel, at sammenligningen med Sverige mht. arealanvendelse kun foretages med Sydsverige, der i Eurostat terminologi hedder SE4 og består af Kristianstad, Malmùhus og Blekinge Län.
Figur 6-1 Arealanvendelsen i Europa. (Kilde: Corine, 2000, European Environmental Agency).
Figur 6-2 Fordelingen af den overordnede arealanvendelse (1994-2003) i Danmark, Tyskland, Litauen, Ungarn og Sydsverige. (Kilde: Eurostat, European Commission).
Hvis man sammenligner arealanvendelsen i Danmark med de fire øvrige EU-lande (Figur 6-2Figur 6-2), har Danmark sammen med Ungarn den største andel landbrugsareal. Danmark ligner således mest Ungarn, men har mindre skov og mere by. Litauen, Tyskland og Sydsverige har mindre landbrug og mere skov.
En del af forklaringen er, at der stort set ikke er nogle naturligt begrænsende faktorer for landbrugsdrift i Ungarn mht. til dyrkningsunderlaget, mens den eneste begrænsende faktor i Danmark er behov for dræning, hvilket er relativt nemt at løse med kulturtekniske tiltag.
I Litauen er behovet for dræning også den mest betydende begrænsning, men derudover er der også faktorer som erosion, højt grusindhold og oversvømmelsesrisiko, der begrænser landbrugsdriften. I Tyskland er der store områder med højt stenindhold i de øverste jordlag, der begrænser mulighederne for landbrugsdrift. Endelig er Sydsverige domineret af områder med højt stenindhold og kun i ganske få områder i det sydligste Skåne og vestligste Halland er der ingen naturlige begrænsninger i forhold til opdyrkning til landbrug.
Lande med naturlige begrænsninger i landbrugsdriften har ofte et større areal, der ikke er opdyrket. Disse arealer fungerer som refugier for den vilde flora og fauna. I et intensivt opdyrket land er disse refugier mere spredte, hvilket betyder, at det tager længere tid for naturlige arter at genindvandre til områder, der tages ud af landbrugsdrift.
Vurdering af Danmarks placering ud fra arealanvendelse
Ved sammenligning af arealanvendelsen i Danmark med de fire øvrige EU-lande viser det sig, at Danmark sammen med Ungarn har den største andel landbrugsareal. Danmark ligner således mest Ungarn, men har mindre skov og mere by. Litauen, Tyskland og Sydsverige har mindre landbrug og mere skov.
Der er således ingen entydig sammenhæng mellem geografisk zone og graden af arealudnyttelse til landbrug mv., og muligheden for gendannelse (recovery) af påvirkede arter og økosystemer synes således ikke knyttet til den foreslåede geografiske zonering.
Version 1.0 December 2006, © Miljøstyrelsen.