Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 45/2006 – Danmarks placering i de foreslåede EU-godkendelseszoner for pesticider - En faglig og teknisk vurdering

Danmarks placering i de foreslåede EU-godkendelseszoner for pesticider

5 Flora og fauna

Danmarks flora og fauna er betinget dels af klimatiske, naturgeografiske og landskabshistoriske påvirkninger, dels af den arealanvendelse og udnyttelse af det åbne land, som i stor grad sætter rammerne for, hvilke dyre- og plantearter, der kan leve i landet. Landbrugsarealet i Danmark er så stort og bliver drevet så intensivt, at naturindholdet næsten overalt i landet er stærkt og ofte negativt påvirket. Det samme mønster kan ses i mange andre af medlemslandene, men Danmark har nok den mest landbrugspåvirkede flora og fauna i forhold til Sverige, Tyskland, Litauen og Ungarn.

Klik her for at se figuren.

Figur 5-1 Biogeografiske zoner i EU iflg. Habitatdirektivet.

Habitatdirektivets 11 biogeografiske zoner

I EF-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) er hele Europa inddelt i 11 forskellige biogeografiske zoner. For nogle medlemslande, heriblandt Tyskland og Danmark, gælder, at de hører til flere biogeografiske zoner.

Danmark er placeret i de to biogeografiske regioner: Atlantisk (Vestjylland) og Kontinental (resten af Danmark) og har dermed umiddelbart mest tilfælles med det nordvestlige Tyskland (der ligger i den atlantiske zone) og Sydsverige, Litauen og store dele af det øvrige Tyskland, der ligger i den kontinentale zone.

Det er således ikke entydigt ud fra biogeografiske zoner at henføre Danmark til enten den nordlige zone sammen med Sverige og Litauen eller til den centrale zone sammen med Tyskland, da der er tale om en betydelig mere grov zone.

Vandrammedirektivets geografiske zoner

I EU’s Vandrammedirektiv (Rådets direktiv 2000/60/EC af 23. oktober 2000) om beskyttelse af vandforekomster er der foretaget en inddeling af hele Europa i 25 biogeografiske zoner, de såkaldte økoregioner, som gælder for vandløb og søer. Danmark er beliggende i økoregion 14 – ”det centrale lavland” – der endvidere omfatter Holland, det nordtyske lavland, det nordvestligste hjørne af Polen og Sydsverige (Limes norrlandicus).

Sjældne og beskyttede naturtyper og arter

Ud fra forekomst af sjældne og beskyttede naturtyper og arter er der også foretaget en sammenligning af den danske flora og fauna med de fire udvalgte medlemslande. Der er lavet en opgørelse over relevante arter og naturtypers forekomst indenfor de tre biogeografiske zoner: Atlantisk, Boreal og Kontinental. De udvalgte naturtyper og arter er omfattet af enten Habitatdiretivets Annex I eller II eller EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I eller artikel 4.2. Konklusionen ud fra denne analyse er at:

• I Danmark er der flest arter/naturtyper, der hører til den kontinentale biogeografiske zone (85 (ekskl. overvintrende fugle 67))

• Arter og naturtyper, der kendetegner den boreale biogeografiske zone, forekommer også hyppigt i Danmark (84 (ekskl. overvintrende fugle 66))

•Sammenlignet med den kontinentale og boreale zone er der færrest arter og naturtyper i Danmark, der er karakteristiske for den atlantiske region (75 (ekskl. overvintrende fugle 57))

Almindelige arter i agerlandet

Forekomst af almindelige arter i det danske agerland er analyseret. Til analysen er udvalgt et antal arter af fugle, padder og krybdyr, flere forskellige grupper af insekter; specialistrovdyr, generalistrovdyr og sommerfugle samt almindelige plantearter. Ved at inkludere alle disse dyre- og plantegrupper i analysen er det forsøgt at repræsentere de arter, der i væsentlig grad påvirkes af pesticider i agerlandet, samtidig med at der eksisterer et datagrundlag for analysen.

De udvalgte plantearter er i dag nogle af de mest almindelige ukrudtsarter i agerlandet (stor nælde, agertidsel og alm. kvik) eller ukrudtsarter, der tidligere var almindelige, men i dag klarer sig dårligere (kornblomst, kornvalmue og lugtløs kamille). De udvalgte almindeligste plantearter repræsenterer de 20 mest almindelige arter fundet i det åbne land (ikke vandplanter eller skovarter).

Der er set på de udvalgte arters udbredelse i Danmark og resten af Europa i de tre biogeografiske zoner - den kontinentale, boreale og atlantiske zone.

Udbredelseskort viser, at de udvalgte plante- og dyrearter primært forekommer i den kontinentale region (23 arter), efterfulgt af den boreale og den atlantiske (21 arter for begge regioner). Dette er dog et så lille sammenligningsgrundlag, at det kun bekræfter den større analyse, der viser, at den boreale og kontinentale region er repræsenteret i højere grad end den atlantiske.

Arternes populationsbiologi har stor betydning for, hvordan pesticider påvirker dem. Typisk har nordligt udbredte arter en langsommere generationstid og færre generationer per sæson. En negativ påvirkning med pesticider af nordlige arter kan således være mere alvorligt for de enkelte bestande, da bestanden samlet set har mindre potentiale for klare det.

Akvatiske organismer

Der er set på den biogeografiske fordeling af hvirvelløse dyr, som lever i europæiske vandløb og søer. Med udgangspunkt i vårfluefaunaen er der set på, hvilke arter, der findes i de samme lande.

Vårfluefaunaen i Danmark har meget stor lighed med den i Letland og det nordtyske område. Der er også ret stor lighed med vårfluefaunaen i det sydlige Sverige, men ikke større end med fx Holland og Storbrittanien. Derimod har den danske vårfluefauna relativt lille lighed med Sverige, Tyskland og Ungarn, hvilket ikke kan undre, idet Ungarn ligger geografisk fjernt, og de to øvrige lande strækker sig over meget stort geografisk område. Det fremgår tydeligt af analysen, at Danmark ikke entydigt kan henføres til en af de tre foreslåede godkendelseszoner for pesticider ud fra vårfluefaunaen. Danmark placerer sig således på grænsen mellem den nordlige og den centrale zone.

Vurdering af Danmarks placering ud fra flora og fauna

Ud fra EF-habitatdirektivets 11 biogeografiske zoner viser det sig, at Danmark er placeret i to biogeografiske regioner: Kontinental og Atlantisk. Danmark har således umiddelbart mest tilfælles med Tyskland (atlantisk og kontinental) og Sydsverige og Litauen (kontinental) set ud fra forekomst af naturtyper, planter og dyr. Ungarns natur og biogeografiske tilhørsforhold er væsentlig forskelligt fra den danske.

Ud fra inddelingen af Europa i 25 økoregioner i henhold Vandrammedirektivets er Danmark placeret i økoregion 14 – ”det centrale lavland” – der endvidere omfatter Holland, det nordtyske lavland, det nordvestligste hjørne af Polen og Sydsverige (syd for Limes norrlandicus).

Ser man på sjældne og beskyttede naturtyper og arter, har Danmark flest, der hører til den kontinentale biogeografiske zone. Der er dog næsten lige så mange arter og naturtyper fra den boreale zone, mens der er lidt færre fra den atlantiske zone. Dette kan argumentere en placering af Danmark sammen med Sverige og Litauen i en nordlig godkendelseszone mere end sammen med Tyskland i den centrale zone, men argumentationen er ikke særligt godt understøttet af analysen.

En analyse af almindeligt forekommende vilde dyr og planter fra agerlandet viser, at Danmark har næsten lige mange arter, der er vidt udbredt i den kontinentale, den boreale og den atlantiske zone. Disse arters udbredelse er således lige så meget bestemt af arealanvendelse og dyrkningspraksis som af biogeografiske forhold.

Endelig viser en biogeografisk analyse af hvirvelløse vandlevende dyr med vårfluer som eksempel, at vårfluefaunaen i Danmark har meget stor lighed med den i Letland og det nordtyske område.

I forhold til risiko for negative påvirkninger af flora og fauna er det på dette grundlag ikke muligt at drage nogen entydig konklusion. Danmark ligner dog biogeografisk mere det sydlige Sverige, det nordlige Tyskland og dele af Baltikum end de øvrige dele af Sverige, Tyskland og Ungarn.