Danmarks placering i de foreslåede EU-godkendelseszoner for pesticider
4 Naturgeografiske forhold
Ud fra en række naturgeografiske forhold kan man foretage en sammenligning af Danmark med Sverige, Tyskland, Litauen og Ungarn.
Figur 4-1 Geologiske forhold i Europa. (Kilde: The Soil Portal http://eusoils.jrc.it, Soil & Waste Unit (Institute of Environment and Sustainability of the European Commission)).
Geologiske forhold
Ud fra de geologiske forhold går der en markant skillelinje syd for Danmark gennem det nordlige Tyskland og Polen og ned til Ukraine (Figur 4-1Figur 4-1). Området nord for denne skillelinje domineres af glaciale aflejringer, der er afsat under de to sidste istider. Geologien i den øvrige del af Europa udgøres hovedsageligt af en blanding af forskellige sedimentære aflejringer og vulkanske og metamorfiske bjergarter.
De geologiske forhold, der har betydning i forhold til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, er ikke direkte afledt af oprindelsen, men i højere grad af topografi og permeabilitet. Den geografiske variation af disse parametre har store lokale variationer, men med hensyn til disse ligner Danmark ligner mest det sydligste Sverige, det nordlige Tyskland og Polen samt de Baltiske lande. Disse områder er heller ikke præget af store hældninger, og der er få steder med områder, hvor der er mindre end 80 cm til lag, der hindrer rodudvikling.
Hældninger er afgørende for overfladeafstrømningen. Store hældninger giver store overfladeafstrømninger, der kan resultere i forurening af recipienter. Dybden til standsende lag, der hindrer rodudvikling har betydning for den landbrugsmæssige praksis og jo dybere rodzone des bedre nedbrydning.
Figur 4-2 Jordtypefordelingen i Europa. (Kilde: The Soil Portal http://eusoils.jrc.it ), Soil & Waste Unit (Institute of Environment and Sustainability of the European Commission)).
Jordbund
Hovedopholdslinien i sidste istid udgør en skillelinie i Danmark, der viser sig ved de ret markante forskelle, der er i jordbundstyperne inden for landet. Områderne øst for hovedopholdslinien domineres af lerjorde som luvisoler og cambisoler, mens området vest for domineres af sandjorde som podzoler. Det vestlige Danmark ligner således jordtypemæssigt mest det nordvestlige Tyskland, mens den østlige del af Danmark ligner det sydligste Sverige (Skåne) samt det nordlige Polen og de Baltiske lande.
Overordnet set er sandede jorde mere udsatte for udvaskning af pesticider, men samtidig danner jordbundsfordelingen i Europa et meget komplekst billede, hvor andre faktorer som humusindhold og lokale forskelle kornstørrelsesfordeling, der har stor betydning, ikke lader sig opdele i de nævnte regioner.
Overfladevand
På grund af Danmarks beskedne størrelse og lange kystlinie er det begrænset hvor store floder, der findes i Danmark. Skjern Å og Gudenåen er de to største vandløbsoplande i Danmark, men i europæisk sammenhæng er de stadig små. Derfor skiller Danmark sig ud fra de fleste øvrige EU-lande. Hvad angår søarealet ligner Danmark mest landene i den centrale zone, da søarealet i de nordlige lande er en del højere.
Dyrkningsintensiteten og de enkelte landes lovgivning i forhold til beskyttelse af overfladevandet mod pesticider er mere afgørende parametre end den naturlige struktur i overfladevandets fordeling. I og med Danmark har stor dyrkningsintensitet har mange vandløb et opland domineret af landbrusdrift. De fleste lande har indført afstandskrav i forhold til dyrkning langs bredder er åbne vande. Disse bræmmer er nationalt bestemt og følger ikke en zoneopdeling.
Vurdering af Danmarks placering ud fra naturgeografiske forhold
Danmark ligner geologisk set mest det sydligste Sverige, det nordlige Tyskland og Polen samt de Baltiske lande. Ud fra jordbundstyperne er der samme billede - pga. hovedopholdslinien, der blev dannet i sidste istid, er der markante forskelle på Vest- og Østdanmark. Jordbunden vest for hovedopholdslinien ligner det nordvestlige Tyskland, mens øst for minder det mere om det sydligste Sverige og de Baltiske lande. Det er ikke muligt at finde store ligheder mht. overfladevand for Danmark, da vandløb og søer er små.
I forhold til risiko for udvaskning af bekæmpelsesmidler til grundvand er det på dette grundlag ikke muligt at drage nogen entydig konklusion.
Version 1.0 December 2006, © Miljøstyrelsen.