| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Danmarks placering i de foreslåede EU-godkendelseszoner for pesticider

3 Klimatiske forhold

Klimatiske forhold og jordbundsforhold er de to fysiske forhold, der er mest betydende for begrænsningerne i landbrugsproduktionen. Når man ser på landbrugsafgrødernes vækst og udvikling i de forskellige lande, er der en klar sammenhæng mellem solintensitet, temperatur og jordens vandindhold. Jordens vandindhold bestemt af klimatiske faktorer som nedbør og fordampning, men lige så vigtigt er jordens evne til at holde på vandet.

Andre klimatiske faktorer som fordampning, sne- og isdække, vindhastighed og luftfugtighed påvirker også landbrugsdriften, men de tre nævnte er de mest betydende i forhold til planteproduktionen i landbruget.

Solintensitet

Der er en klar sammenhæng mellem antallet af solskinstimer og indstrålingen og hvilken breddegrad landene befinder sig på. Dog er der en tendens til flere solskinstimer i den østlige del af Europa end i den vestlige.

Danmark ligner vores nærmeste naboer i det nordlige Tyskland og sydlige Sverige mest og må med hensyn til solintensitet siges at ligge ganske langt fra de Centraleuropæiske lande som f.eks. Ungarn.

Tabel 3-1 Variationen i den gennemsnitlige indstråling og antal solskinstimer i de fem EU lande. (Kilde: Institute for Environment and Sustainability. European Commission, Joint Research Centre, http://re.jrc.cec.eu.int, DMI).

Lufttemperatur

Europa er temperaturmæssigt opdelt både på langs og på tværs. I vinterperioden (november - marts) er Europa opdelt mellem øst og vest, hvor den østlige del er markant koldere end den vestlige. Fra april til oktober ændrer opdelingen sig til at være mere traditionel mellem nord og syd. Forholdet skyldes forskellen på fastlandsklimaet i øst og Golfstrømmens påvirkning i vest.

Temperaturen er en vigtig parameter, når man ser på nedbrydningen af pesticiderne. I april til oktober betyder den øgede temperatur i syd en hurtigere nedbrydning af pesticider og restprodukter end i nord.

Figur 3-1 Årlig gennemsnitstemperatur for hele Europa. (Kilde: Institute for Environment and Sustainability. European Commission, Joint Research Centre, http://re.jrc.cec.eu.int).

Ved sammenligning med Ungarn, Litauen, Tyskland og Sydsverige ses det, at Danmark ligner Tyskland og Sydsverige en del, men at Tyskland dog generelt har noget varmere forår og forsommer. Derimod er vinteren gennemsnitligt lidt koldere. Sydsverige er særligt om vinteren lidt koldere end Danmark, hvilket skyldes større påvirkning fra fastlandsklimaet i øst i vinterperioden. Dette ses endnu tydeligere for Litauen, der ligger på samme breddegrader som Danmark, men hvor gennemsnitsvintertemperaturen er væsentligt lavere end Danmark og somrene lidt varmere.

Danmark befinder sig med sit kystklima i samme kategori som det nordlige Tyskland, Holland og de britiske øer. Disse lande indgår i den centrale zone, men adskiller sig en del fra mange af de øvrige lande i den centrale zone, hvilket tydeligt ses ved sammenligning med Ungarn.

Jordtemperatur

Når man kigger på en kortlægning af jordtemperaturforhold i Europa, ligner Danmark mest Tyskland og det øvrige Centraleuropa. Danske jorde klassi-ficeres i jordtemperaturklassen Mesic, som det ses af Figur 2 8. Dette betyder, at årlig middel for jordtemperaturen i 50 cm's dybde ligger mellem 8 og 15 °C, og forskellen mellem sommer- og vintertemperaturer er større end 5 °C.

Dette gælder også Sydsverige, Litauen og Ungarn, men her forekommer der egne med jorder i temperaturklassen Cryic, hvor den årlige middeltemperatur er under 8 °C i 50 cm's dybde.

Man skal i en sådan kortlægning tage forbehold for, at der under betegnelsen Mesic kan gemme sig store variationer. F.eks. er det sikkert, at det sydøstlige Tyskland og store dele af Ungarn ganske vist har samme middeltemperatur, men bag dette gennemsnit gemmer der sig meget større forskelle i temperaturen mellem sommer og vinter end i Danmark.

Overordnet set er jordtemperatur ikke en særligt velegnet parameter at klassificere efter, da den er et produkt af andre klimatiske og fysiske faktorer, der i sig selv er mere anvendelige.

Figur 3-2 Jordtemperaturklasser i Europa. (Kilde: United States Dept. of Agricul-ture, Natural Resources Conservation Service, http://soils.usda.gov).

Nedbør

På baggrund af nedbørsmængder er det vanskeligt at foretage en zoneinddeling af de europæiske lande, da der er meget store lokale forskelle i nedbørsmængder. Fordelingen af nedbør er derfor en bedre parameter til dette formål, da nedbørsfordelingen er mere ensartet over regioner end nedbørsmængden.

Tabel 3-2 Årlig middelnedbør fra 1961-90. (Kilder: DMI, klimanormaler, 1961-90, SMHI, Deutscher Wetterdienst, The Royal Netherlands Meteorological Institute, KNMI Climate Explorer).

Nedbørsmønstret i Danmark, hvor der falder mest nedbør om efteråret fra august til november og mindst i foråret fra marts til maj, ligner mest det Sydsvenske mønster. I det nordlige Tyskland vil man finde det samme mønster. Litauen har mest nedbør i sommermånederne juli-august og mindst i januar-februar. Den årlige middelnedbør fordeler sig med ca. 750 mm i Østersøområdet faldende mod øst til ca. 600 mm i de østlige og centrale områder. I Ungarn topper nedbøren i maj - juni og er lavest i januar.

Nedbørsmønstret har stor betydning for ud- og nedvaskningen af pesticider til det omgivende miljø. Områder med våde vintre og dermed stor ud- og nedvaskning giver øget risiko for skadelige pesticidpåvirkninger.

Vurdering af Danmarks placering ud fra klimatiske forhold

Den foreslåede opdeling af Europa i en nordlig, central og sydlig zone er vanskelig at få til at passe med de klimatiske parametre. Hvis Danmark skal placeres i en af disse zoner, må det ud fra de klimatiske betragtninger være den centrale zone. Årsagen til dette skal dog ikke findes i, at Danmark ligner de øvrige lande i særlig grad, men mere, at den centrale zone er den mest rummelige da den nordlige i højere grad er mere snævert defineret med koldere vintre og mindre nedbør.

Under de klimatiske betingelser, der er typiske for centralzonen, vurderes det overordnet, at bekæmpelsesmidler vil blive omsat hurtigere end i nordzonen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2006, © Miljøstyrelsen.