Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 45/2006 – Danmarks placering i de foreslåede EU-godkendelseszoner for pesticider - En faglig og teknisk vurdering

Danmarks placering i de foreslåede EU-godkendelseszoner for pesticider

2 Baggrund og afgrænsning

Regulering, godkendelse m.v. for pesticider tager i alle EU's medlemslande afsæt i et fælles direktiv fra 1991 (direktiv 91/414/EØF). Grundtanken i dette direktiv er at harmonisere lovgivningen og de krav, der opstilles ved godkendelse af pesticider for hele EU. Myndighederne i de forskellige EU-lande godkender de enkelte plantebeskyttelsesmidler ud fra nationale bestemmelser. Det gælder dog kun, hvis de aktive stoffer ikke er optaget på EU’s positivliste over godkendte aktivstoffer; ellers skal den nationale vurdering af produkter følge EU's harmoniserede principper.

I forbindelse med en kommende ændring af direktiv 91/414/EØF er det foreslået, at der vil blive indført en zoneinddeling af EU-landene med hensyn til godkendelser. Inden for de enkelte zoner skal der foretages en fælles risikovurdering og være tvungen gensidig anerkendelse af plantebeskyttelsesmidler. Som en del af direktivændringen er det foreslået at opdele EU i tre godkendelseszoner:

• Nord: Danmark, Estland, Letland, Litauen, Finland og Sverige

• Central: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Irland, Luxemburg, Holland, Polen, Slovakiet, Slovenien og England

• Syd: Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Portugal og Spanien

Ud fra denne placering af lande i de tre zoner kan ses, at ingen lande kan være placeret i to zoner samtidig. Desuden virker zoneinddelingen umiddelbart bestemt ud fra de enkelte landes placering i forhold til breddegrader, dvs. soltimer, og andre hensyn, som fx zonernes størrelse.

Enhver zoneinddeling, hvad enten man vælger denne ret grove inddeling i tre eller en inddeling i flere zoner som i de 11 biogeografiske zoner EU er inddelt i ifølge EF-Habitatdirektivet, vil helt naturligt give grænsetilfælde. Et land som f.eks. Frankrig kan klimamæssigt ligge både i syd- og centralzonen. Også Danmark er et grænsetilfælde, ikke mindst fordi den ovenfor foreslåede zoneinddeling ikke relateres til områder, som er særligt påvirkede af havet - dette gælder ellers for en stor del af Jylland, som normalt hører til en atlantisk zone sammen med dele af Holland, England m.fl.

Da den europæiske kystzone mod Atlanten/Nordsøen går på skrå i forhold til de foreslåede godkendelseszoner, kommer de Britiske Øer, Belgien, Holland, Danmark, Nordtyskland og i øvrigt også den nordvestlige del af Frankrig (Bretagne og Normandiet) til at adskille sig fra mere kontinentale områder i samme godkendelseszone. Blandt disse lande er Danmark nok umiddelbart landet med flest parametre i grænsefladen.

Af den grund kan der sandsynligvis tilvejebringes en uendelig række af data i stigende detaljeringsgrad, som vil pege mod at placere Danmark i nord- eller central-zonen uden at give et samlet klart og entydigt svar.

Formål med projektet

Formålet med dette projekt er at udarbejde et fagligt/teknisk grundlag for en stillingtagen til, i hvilke godkendelseszoner Danmark kan placeres. Der indhentes data for en lang række udvalgte parametre for et udvalg af medlemslande, og derefter foretages en sammenligning med Danmark.

Den faglige/tekniske beskrivelse omfatter følgende hovedemner:

• Klima, herunder temperatur (luft og jord), nedbør, fugtighed (luft og jord), vindhastighed, skydække, intensitet af sollys, vækstsæson, jordtemperatur etc. Disse forhold indvirker direkte på hastigheden af midlernes omsætning i miljøet.

• Geologi, herunder jordbundsforhold (typer, heterogenicitet, indhold af organisk stof, pH), grundvandsforhold/sårbarhed, fordeling af vandløb og søer etc. Jordbundsforholdene har stor betydning for risikoen for udvaskning til grundvand.

• Naturlig flora/fauna i agerlandet og i omgivelserne (arter, der lever terrestrisk og akvatisk, herunder f.eks. forskelle i livscyklus etc.). Der fokuseres på arter af planter, pattedyr, padder, fugle og insekter, der er tilknyttet det åbne land. Desuden ses der på CORINE-naturtypernes fordeling). Dette emne er relevant i forhold til den overordnede vurdering af risikoen for eksponering af sårbare arter og økosystemer.

• Arealanvendelse (% dyrket areal etc.), som er interessant i forhold til en overordnet vurdering af landenes ligheder og forskelligheder i forhold til natur- og miljøbeskyttelse.

• Dyrkningspraksis/-forhold mm., herunder afgrøder, udbytteniveau, dyrkningsmetoder/intensitet, gødskning, pesticidanvendelse, dyrkningssæsonens placering og længde, skadevoldere etc. Dyrkningspraksis indgår direkte i EU's risikovurdering af stoffer.

• Vandforsyningsstruktur. Den konkrete vurdering af risikoen i forhold til drikkevand vil afhænge af, hvorvidt det er grundvand eller overfladevand, der er den vigtigste ressource.

Metode

Opgaven blev indledt med indhentning af data og litteratur, som har dannet baggrund for en afklaring af omfanget under de enkelte emner. Geografisk og dyrkningsmæssigt var det desuden ønsket, at gennemgangen så vidt muligt skulle afspejle variationsbredden inden for de to relevante godkendelseszoner samtidig med, at både gamle og nye medlemsstater skulle være repræsenteret.

På baggrund heraf blev det besluttet at afgrænse indsamlingen og gennemgangen af specifikke data og de tilhørende sammenligninger og vurderinger af Danmark i forhold til resten af EU til følgende:

• Lande: Sverige, Litauen, Tyskland, Ungarn, og Danmark.
Disse lande vurderes passende at afspejle bredden inden for den nordlige og den central zone og omfatter både nye og gamle medlemsstater.

• Afgrøder: Raps, hvede, byg og kartofler. Disse afgrøder dyrkes i samtlige ovennævnte lande og kan således bruges til en række direkte sammenligninger.

Det vurderes, at hvis et andet, nærmere beliggende land end Ungarn var blevet valgt til at repræsentere den centraleuropæiske zone sammen med Tyskland ville den fulde variationsbredde inden for denne zone ikke blive belyst. Bredden i den nordlige zone ville blive større, hvis Finland var valgt i stedet for Litauen, men dog kun i mindre grad. Her blev ønsket om inkludere et af de nye medlemslande i zonen vægtet tungere, og Litauen er det mest landbrugsprægede af disse.

Da den landbrugsmæssige produktion i Sverige,i modsætning til de øvrige udvalgte lande er koncentreret i en mindre (den sydligste) del af landet (Skåne, Halland og Blekinge samt Mälardalen syd for Stockholm) har det været tilstræbt at basere sammenligningen med Sverige på data kun for denne del af landet. Det har været vanskeligt at skaffe data for alle parametre inden for samme geografiske afgrænsning. Beskrivelsen af hvilken afgrænsning, der konkret er anvendt, er beskrevet under de enkelte afsnit i baggrundsrapporten.

Ved udvælgelse af emner til afsnittene om klima og naturgeografi er taget udgangspunkt i de egenskaber/parametre, en pesticidgodkendelse indeholder. En gennemgang af de anvendte parametre peger på, at nedbrydning, mobilitet, adsorption og samlende udtryk ("endpoints") så som den beregnede resulterende koncentration i miljøet (PEC, Predicted Environmental Concentration) , er påvirkelige af klima og naturbetingelser. Fokus i disse afsnit ligger derfor på temperatur, soltimer, nedbør og egenskaber ved jorden, som pH, organisk indhold m.m.

Denne rapport vurderer kun de elementer, der relaterer sig til beskyttelse af miljø og sundhed jf. de harmoniserede principper. Faktorer som firmaers eventuelle varierende ”villighed” til at ansøge i forskellige zoner, konkurrencevilkår er ikke inddraget i nærværende vurdering.