Effektivisering af distributions- og emballagesystemet til dagligvarer med fokus på udnyttelse af transportsystemet

8 Retursystemer

Miljøhensyn og ikke mindst økonomiske forhold har været med til at udvikle retursystemer. Særligt i England, Holland og Frankrig ses en udvikling af returbaserede systemer typisk omfattende transportenheder (paller, rullecontainere) og plastkasser i forskellige udformninger. Udviklingen foregår hos den enkelte større aktør f.eks. Mark & Spencer, Tesco, Ahold m.fl. og er i mange tilfælde outsourcet til en 3. parts leverandør. Denne påtager sig vedligeholdelse, vask og styring af systemet og evt. medvirken i formidlingen af systemets enheder til leverandørerne til den pågældende kæde/aktør.

Flere af systemleverandørerne har mulighed for at tilbyde deres forskellige enheder også til konkurrerende parter hos såvel detailhandelen som hos leverandørerne. Eksempelvis er CHEP og IFCO eksempler på at deres enheder bruges af flere konkurrerende aktører. Der synes dog ikke at være udsigt til at opnå et fælles system for Europa, idet afsætningsleddet ser anvendelsen af retursystemer som en del af deres evne til at skabe et effektivt logistiksystem og gøre det bedre end deres konkurrenter. Disse fælles systemer har dog haft vanskeligheder på det seneste med at konkurrere med kæde- og landespecifikke systemer.

Desuden er udviklingen præget af, at når der er foretaget en investering og igangsat et system, er det yderst vanskelig at ændre på systemet og dets komponenter, idet der hurtig bindes store investeringer i udstyr til håndtering og lagring af de pågældende enheder.

Det svenske retursystem (SRS) adskiller sig væsentlig fra de andre udbydere ved at være etableret og ejet af den svenske detailhandel og leverandører i fællesskab. Hvor de øvrige systemer er relateret til en eller flere aktører, er SRS et nationalt system. Dette giver en række fordele for de nationalt baserede leverandører, idet de kan anvende de samme enheder til alle kunder. For de multinationale kunder med produktion centralt eller uden for Sverige indebærer det, at de får de samme udfordringer, som når de øvrige systemer skal håndteres. Når detailhandelen i Sverige internationaliseres udestår spørgsmålet om det svenske SRS system fortsat vil blive anvendt nationalt, eller vil en international kæde tvinge leverandørerne til at anvende det af dem valgt system. Lidl har eksempelvis valgt at stå uden for SRS, idet de alene arbejder med deres egne systemer.

For leverandørerne er anvendelsen af retursystemer en stor udfordring – ikke blot skal de fleste formentlig kunne håndtere forskellige systemer for at opfylde kundekravene. Det må også erkendes, at flere systemer er udviklet over tid og i sin udvikling har haft fokus på anvendelsen i forbindelse med håndtering og evt. eksponering i butikkerne, mens der ikke er taget hensyn til den bagvedliggende logistik og her særlig pakkeprocessen der er vanskelig at automatisere.

 



Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.