| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndtering af organisk affald i dagligvarehandlen

7 Logistiske aspekter

• 7.1 Generelt om indsamling af affald fra dagligvarehandlen
• 7.2 Optimal indsamling
• 7.3 Alternativ til separat indsamling af organisk affald
• 7.4 Diskussion af muligheder for optimering
• 7.5 Summering

I dette kapitel vurderes de logistiske aspekter ved indsamling af organisk affald fra dagligvarehandlen.

I afsnit 7.1 beskrives nogle generelle forhold for indsamling af affald fra dagligvarehandlen. I afsnit 7.2 designes og vurderes et mere "optimalt" system, hvor flere butikker end i pilotforsøget deltager.

Når det organiske affald indsamles separat, så påvirker det håndteringen af det tilbageværende restaffald. Derfor ses i afsnit 7.3 på hvilke konsekvenser, en separat indsamling af organisk affald kan have for logistikken for indsamling af restaffald.

I afsnit 7.4 diskuteres hvilke muligheder, der findes for at operere med et "optimalt" indsamlingssystem for det organiske affald.

7.1 Generelt om indsamling af affald fra dagligvarehandlen

Dagligvarebutikker benytter generelt et flerstrenget system til håndtering af butikkens affald.

Pap indsamles separat – og herudover kan butikkerne have særskilte ordninger for blandt andet plastfolie, træemballage, kødaffald, metal og ikke-pantbelagt emballageglas. Nogle dagligvarebutikker har tillige en aftale med en lokal landmand eller fritidshjem, der afhenter kasseret brød og frugt/grønt til dyrefoder. Det sidste kræver dog en særlig godkendelse fra Plantedirektoratet.

Butikkerne har således allerede rutiner for at håndtere forskellige kategorier af affald individuelt. Det vil ikke være vanskeligt at introducere en ny indsamlingsordning, men butikslederne kan selvfølgelig godt være betænkelige ved at skulle håndtere endnu en affaldsfraktion.

Den enkelte butik – eller kæde – indgår en kontrakt med en affaldstransportør om at indsamle én eller flere af de kategorier af affald, der fremkommer fra butikkens aktiviteter. Det er muligt, at det er den samme affaldstransportør, der indsamler en bestemt fraktion (f.eks. brændbart restaffald) fra alle dagligvarebutikker i et område, men indsamlingen kan også udføres af forskellige affaldstransportører. Jo større dækning én affaldstransportør har for en given fraktion i et område, jo større mulighed har han for at minimere køretiden mellem indsamlingsstederne (optimere indsamlingen). Affaldstransportørerne er i dag generelt så store, at de fleste vil kunne tilbyde indsamling af alle typer affald. Store kunder er mest attraktive (det gælder også for affaldstransportørerne), og derfor er det generelt billigere for store butikker med meget affald at få det indsamlet end for små butikker med mindre affald.

For nogle butikker og kæder kan det være en fordel at indgå aftale med den samme affaldstransportør om indsamling af alt butikkens affald – i andre tilfælde er det en fordel at indgå aftale med flere forskellige transportører.

Det aftales mellem butikken (kæden) og affaldstransportøren om affaldet skal indsamles med en fast frekvens eller det skal indsamles efter behov. Affaldsfraktioner, der indeholder fordærveligt affald (organisk affald), indsamles typisk én gang i ugen. Andre affaldsfraktioner indsamles knap så ofte.

Supermarkeder og varehuse med egen slagterafdeling har ofte en særlig ordning for indsamling af afskåret og kasseret kød. Det kasserede kød opsamles i særskilte minicontainere, der gerne opbevares på køl. Ordningen går populært under betegnelsen "DAKA-ordning", da det er kødfoderfabrikken, der sikrer behandlingen af det indsamlede affald. Det kasserede kød fra butikkerne er generelt kategori 3 affald og kunne derfor umiddelbart behandles på biogasanlæg.

I afsnit 9.4.1 ses nærmere på, hvad det ville betyde, hvis det afskårne og kasserede kød fra butikkernes slagteafdeling blev indsamlet sammen med andet organisk affald fra butikkerne og kørt direkte til biogasanlæg.

Affaldstransportøren aftaler med butikken hvilken type opsamlingsmateriel, der skal anvendes til indsamling af de forskellige kategorier af affald. Affald, der indeholder kasserede fødevarer, opsamles i lukket udstyr, så skadedyr m.v. ikke kan komme i kontakt med affaldet. Der kan anvendes 2-hjulede beholdere (120 – 360 liter), minicontainere (400 – 1.000 liter), vippecontainere (op til 10 m3), containere til frontloadere og pressecontainere til butikker med store affaldsmængder. Større ophalercontainere bruges normalt ikke til indsamling af affald indeholdende organisk affald. De 2-hjulede beholdere finder kun anvendelse blandt butikker, der har særskilt indsamling af dagrenovationslignende affald og fra minimarkeder og kiosker.

Andre containertyper, trådbure og pallekasser bruges til opsamling af andre kategorier af affald.

Nogle kæder/butikker har en ordning, så de vogne, der leverer varer, tager sorteret og ballet transportemballage retur til hovedlageret, hvorfra materialerne afsættes til genanvendelse.

Når en affaldstransportør indsamler f.eks. brændbart restaffald, så tilrettelægges indsamlingen således at denne kategori af affald indsamles fra alle de adresser, der skal have indsamlet denne affaldskategori. Indsamlingen sker altså ikke kun blandt dagligvarebutikker – men fra alle typer af erhverv. Herved kan indsamlingen optimeres.

7.2 Optimal indsamling

Afstanden mellem butikkerne kan i forhold til erfaringerne fra pilotforsøget optimeres, hvis afstanden og dermed køretiden mellem butikkerne kan reduceres. I pilotforsøget var det frivilligt, hvorvidt butikkerne ville deltage eller ej. Hvis butikkerne har et økonomisk incitament eller der er krav om at butikkerne skal deltage i en generel ordning for indsamling af organisk affald, så vil køretiden mellem to afhentningssteder blive reduceret. Dette vil alt andet lige betyde, at indsamlingsomkostningerne kan reduceres. Indsamlingen kan optimeres yderligere, hvis også bagere, slagtere, grønthandlere m.fl. er omfattet af ordningen for indsamling af organisk affald.

I Tabel 7-1 er anført kørselsafstande og tidsforbrug for de forskellige aktiviteter i forbindelse med indsamling af organisk affald fra dagligvarehandlen, når indsamlingen er tilrettelagt "optimalt". De ændrede kørselsafstande mellem butikkerne fremgår ved sammenligning af oplysningerne i Tabel 5-4 med de tilsvarende oplysninger i Tabel 5-4.

I den optimale situation vil ca. 40 % af butikkerne ligge i landområder, mens 60 % er placeret, så kørslen mellem butikkerne foregår i bymæssig bebyggelse. I pilotforsøget var fordelingen 60/40 mellem land/by.

Med en optimal indsamling af organisk affald (alle relevante butikstyper tilsluttet) så antages det, at køretiden mellem to butikker i bymæssig bebyggelse kan reduceres til ca. 2,5 minutter i bymæssig bebyggelse og ca. 5,7 minutter i landområder.

Det forventes, at de butikker (discountbutikker, minimarkeder og supermarkeder), der benytter minicontainere til det organiske affald i gennemsnit leverer ca. 150 kg organisk affald pr. butik pr. uge.

I bymæssig bebyggelse vil der med minicontainere optimalt kunne indsamles 150 kg affald pr. butik (2,9 minutter (tømningstiden) + 2,5 minutter (køretid mellem to tømninger)), hvilket svarer til 1.670 kg i timen. Med vippecontainere kan der opsamles 4-5 tons i timen.

I landområder kan der med minicontainere optimalt indsamles 150 kg affald pr. butik (2,9 minutter + 5,7 minutter (køretid i landområder)), hvilket svarer til ca. 1 tons i timen. Med vippecontainere kan der indsamles 3-4 tons.

Afstanden fra affaldstransportøren til indsamlingsområdet forventes i et "optimalt" system fortsat at være 1,3 km i bymæssig bebyggelse (ca. 3 minutter). Til gengæld kan afstanden fra det sidste opsamlingssted til behandlingsanlægget reduceres til 4,0 km, overvejende landdistrikt (6 minutter). Afstanden fra behandlingsanlæg til affaldstransportørens adresse vil i gennemsnit være 15 km, overvejende landdistrikt (19 minutter).

Tabel 7-1 Køreafstande og tidsforbrug til kørsel og tømning af containere i en optimal situation.

Kørselsforbruget er i det optimale scenario reduceret fra 167,1 km (pilotforsøg) til 74,7 km i det optimale scenario. Tidsforbruget er ligeledes reduceret fra knap 6 timer (353 minutter) til under 4 timer (230 minutter).

Det skal bemærkes, at for beregningerne i såvel pilotforsøget som i det optimale scenario er ovennævnte tidsforbrug og kørselsafstande baseret på indsamling af 5,4 tons affald.

Vognen kan typisk laste 10-11 tons affald, hvorved der er mulighed for at øge antallet af tømninger – i Tabel 7-1 er anført antal kørsler fra butik til butik samt antallet af tømninger.

Hvis affaldet opsamles i en pressecontainer, er det ikke afgørende hvor tæt de enkelte butikker ligger på hinanden. Her er det alene transporten til og fra behandlingsanlægget, der har betydning, fordi der kun kan være én container pr. vogn.

7.3 Alternativ til separat indsamling af organisk affald

Butikkernes brændbare restaffald indsamles normalt sammen med brændbart affald fra andre erhverv, jf. bemærkninger i afsnit 7.1. Alt andet lige er tætheden for tømningsadresserne derfor større end når der alene samles affald fra dagligvarebutikker.

Køretiden mellem tømningsadresserne kan i bymæssige områder komme helt ned på 2,0 minutter, mens den i landområder næppe kommer under 4,3 minutter.

Afstand til og fra opsamlingsområde og behandlingsanlæg samt retur til affaldstransportør antages at være de samme som for "optimalt" system, se afsnit 7.2. Afstand til indsamlingsområde 1,3 km (3 minutter), til behandlingsanlæg: 4 km (6 minutter), retur til affaldstransportør: 15 km (19 minutter).

Når det organiske affald indsamles separat i egen ordning, så behøver restaffaldet ikke indsamles med samme hyppighed som hidtil. Hyppigheden kan også reduceres ved at benytte materiel med større volumen.

Tidligere undersøgelse ^[19] har vist, at det organiske affald udgør mellem 25 og 50 % af den del af butikkernes affald, der i dag indsamles som forbrændingsegnet affald. Generelt vil antallet af tømninger af restaffaldet kunne reduceres med en tredjedel. Varehuse benytter normalt pressecontainere til restaffaldet, mens supermarkeder og nogle minimarkeder og discountbutikker benytter vippecontainere.

7.4 Diskussion af muligheder for optimering

En optimal indsamlingsordning for organisk affald, hvor én vogn samler alt organisk affald fra et område er sandsynligvis ikke realistisk. Der er hård konkurrence mellem affaldstransportørerne om at tilbyde sig til flest mulige potentielle kunder.

Nogle transportører indsamler således én eller flere fraktioner fra alle butikker i den samme butikskæde. Den pris transportøren tager sig betalt for at indsamle de respektive fraktioner, svarer ikke nødvendigvis til de omkostninger, der er forbundet med indsamling af den aktuelle fraktion. Transportøren kan i visse tilfælde vælge at tilbyde en billigere indsamling af én fraktion for herigennem at sikre sig indsamlingen af andre mere lukrative affaldsfraktioner. Dette mønster vil sandsynligvis også gælde, hvis der fremover skal indsamles en fraktion af organisk affald.

Det må forventes at flere transportører vil stå for indsamling af en organisk fraktion i det samme område. Dette vil øge køretiden mellem de enkelte opsamlingssteder, og dermed resultere i relativt dyrere indsamlingsordning for butikkerne.

Hvis der skal etableres en indsamlingsordning for organisk affald, der er mest mulig attraktiv for butikkerne, så bør disse gå sammen og udbyde den i fællesskab, (se også afsnit 10.2.2 og 10.2.3). Ellers bliver det vanskeligt at etablere en separat indsamlingsordning for organisk affald fra dagligvarebutikker, der er konkurrencedygtig i forhold til indsamling af brændbart restaffald, se afsnit 9.2.2.

I kapitel 10 drøftes de organisatoriske aspekter ved indførelse af en eventuel ordning for indsamling af organisk affald fra dagligvarehandlen mere detaljeret.

7.4.1.1 Indsamling af organisk affald sammen med kasseret kødaffald

De fleste supermarkeder, varehuse og hypermarkeder har egen slagterafdeling, hvor kød skæres ud, hakkes, pakkes m.v. der forekommer noget spild fra disse slagterafdelinger. Spildet opsamles – eventuelt sammen med udpakkede kød med overskreden salgsdato – i særlige kølecontainere. Spildet indsamles og køres til kødfoderfabrik, hvor det behandles.

Det kasserede kød fra disse supermarkeder kunne med fordel indsamles sammen med andet organisk affald fra butikkerne. Der vil herved kunne spares indsamling af én af fraktionerne – hvilket alt andet lige vil være en fordel for de miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

Den samlede mængde organisk affald vil kunne behandles på et biogasanlæg. Dette vil alt andet lige reducere omkostningerne til indsamling af det organiske affald.

Det er selvfølgelig en forudsætning, at anlægget er godkendt til behandling af kategori 3 materiale (animalske biprodukter).

7.4.1.2 Indsamling sammen med dagrenovation og lignende

Alternativt kunne det organiske affald fra dagligvarebutikker indsamles sammen med kildesorteret, organisk affald fra husholdninger. En anden mulighed var, at indsamlingen kunne ske sammen med køkken- og madaffald fra storkøkkener og restauranter.

Muligheden for at gennemføre en kombineret indsamling vil have stor betydning for logistik, miljø og økonomi i en eventuel indsamlingsordning.

7.5 Summering

De logistiske forhold vedrørende indsamling af organisk affald fra dagligvarebutikker har stor betydning for den samlede økonomi. Den tid som transportøren tilbagelægger mellem garage og butik, mellem butikkerne og mellem butik og behandlingsanlæg afhænger af afstanden mellem de enkelte punkter samt fremkomstmulighederne (trafikintensitet).

Lav tæthed mellem indsamlingspunkterne i sammenhæng med små mængder giver alt andet lige generelt en dårligere indsamlingsøkonomi. Det er derfor centralt at kunne optimere indsamlingsruterne. Det kan ske dels ved at sikre at indsamlingspunkterne ligger med stor tæthed og dels ved at butikkerne forsøger at koordinere indsamlingen ved valg af transportør(er).

I kapitlet diskuteres muligheder og forventelige resultater ved optimering af indsamlingsforløb.

Fodnoter

[19] Kortlægning af affald i dansk dagligvarehandel, Miljøprojekt nr. 671. Miljøministeriet, 2002

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.