Miljøprojekt, 1061 – Håndtering af organisk affald i dagligvarehandlen

Håndtering af organisk affald i dagligvarehandlen

6 Hygiejniske aspekter

6.1 Hygiejneforanstaltninger på behandlingsanlæg
6.2 Hygiejneforanstaltninger i dagligvarehandlen
6.3 Summering

Nye smitteveje skabes, når tidligere affald efter en biologisk behandling genanvendes som gødning i en landbrugsproduktion, hvor der produceres nye fødevarer.

Genanvendelse af biologisk behandlet organisk affald kan indgå i såvel en konventionel som en økologisk produktion. Et af de vigtigste redskaber i kontrollen af spredning af smitte er kendskabet til, hvordan smitten spredes, og hvor det er muligt at bryde kæden. Smitte kan overføres fra landbrugsjord til vilde og tamme dyr. Husdyr kan smittes via foderet. Mennesket kan smittes fra dyr, fra animalske produkter eller fra andre levnedsmidler.

6.1 Hygiejneforanstaltninger på behandlingsanlæg

Med de nuværende hygiejneforanstaltninger vurderes risikoen for at overføre smitte til mennesker at være meget lille. Det vil ikke være acceptabelt at denne risiko forøges, fordi en større del af det organiske affald fra dagligvarehandlen skal genanvendes. Derfor er vigtigt at blandt andet Biproduktforordningens regler overholdes, så risikoen for smittespredning fortsat kan holdes lav.

Alt animalsk affald, der skal anvendes i jord-til-bord kæden, skal gennemgå en hygiejniseringsprocedure, som omfatter neddeling til en partikelstørrelse af højest 12 mm, derefter en varmebehandling ved 70°C i mindst én time eller en tilsvarende procedure. Dette sker for at mindske forekomsten og spredning af sygdomsfremkaldende agens og dermed bryde en smittekæde. Kontrol af proceduren skal udføres, og ved levering skal affaldet eksempelvis være fri for salmonella.

Hygiejniseringsproceduren vil ikke have nogen effekt med hensyn til at mindske antallet af sporedannende bakterier. Varmeresistente mikroorganismer vil ikke kunne inaktiveres ved denne pasteuriseringsprocedure. Derfor indføres særlige krav i forbindelse med anvendelse på græsningsarealer.

Selve hygiejniseringsproceduren udføres af den, der komposterer eller bioforgasser det organiske affald. Anlægget skal godkendes i overensstemmelse med biproduktforordningens forskrifter. Det er vigtigt, at hygiejniseret affald ikke bliver geninficeret efter hygiejniseringsproceduren. Krydsende produktionslinier og ikke rengjorde transportmidler er kritiske punkter. Velegnede logistiske løsninger for transport af affaldet skal oprettes, så transport fra urene til rene zoner ikke risikerer at geninficere det allerede hygiejniserede affald.

De samme maskiner og udstyr eller transportmidler må således ikke først benyttes til det ikke-hygiejniserede affald og efterfølgende til det hygiejniserede produkt uden grundig rengøring og desinfektion. Skadedyr – fugle, gnavere og insekter – kan også sprede smitte videre i kæden og skal derfor bekæmpes.

I sommeren 2005 føres en dialog mellem branchen (behandlingsanlæg, kommuner, transportører) og Fødevarestyrelsen om tolkningen af visse af Biproduktforordningens bestemmelser. I det følgende refereres til nogle af de punkter denne dialog omhandler.

6.1.1 Neddeling af affald

Biproduktforordningen kræver som nævnt, at affald indeholdende animalske biprodukter neddeles til maksimalt 12 mm og derefter varmebehandles i mindst én time ved 70° C. Dette krav har været genstand for mange diskussioner – specielt mellem komposteringsanlæg og myndighederne (Fødevarestyrelsen og –regionerne). Hvis affaldet først neddeles til 12 mm, så er det nemlig ikke muligt at kompostere dette, da processen bliver mere anaerob. Derfor har behandlingsanlæggene ønsket et mere fleksibelt krav, hvor der eventuelt er mulighed for at håndtere større emner mod at disse behandles i et længere tidsrum.

Behandlingsanlæggene har tilsvarende ønsket, at temperaturkravet blev lempet, så der var mulighed for en længere behandlingstid ved lavere temperatur.

For øjeblikket (sommeren 2005) vurderes det om sådanne ønsker fra behandlingsanlæggene eventuelt kan imødekommes.

Fødevarestyrelsen tolker i dag reglerne om hygiejnisering således, at det kun er den del af affaldet, der indeholder animalske biprodukter, der skal opfylde kravene til hygiejnisering. Strukturmateriale er således ikke underlagt kravet om neddeling.

6.1.2 Vask af og desinfektion af beholdere

Krav til vask og eventuel desinfektion af beholdere til opsamling af animalske biprodukter og vegetabilsk affald kan være omfattet af det kommunale affaldsregulativ. Hvis dette ikke er tilfældet kan nedenstående forhold iagttages.

Transportør

Butikken kan vælge at lade transportøren vaske opsamlingsbeholderen. Denne operation kan udføres på afhentningsstedet ved at transportøren i forbindelsen med tømningen vasker beholderen i en vaskeanordning monteret på bilen. Alt spildevand opsamles i en lukket tank på bilen. Alternativt kan transportøren vælge at tage den snavsede beholder retur mod aflevering af en rengjort.

Butikken

Butikken kan vælge selv at vaske beholderne. Affald skal opsamles og opbevares i beholdere, der er lette at gøre rene og desinficere ^[16]. Der er ingen specifikke krav til hvordan og hvor ofte denne rengøring skal udføres, idet det er op til butikkens egne vurdering men proceduren skal være beskrevet i egenkontrolprogrammet. Fødevareregionen kontrollerer ved tilsyn butikkens lokaler og butikkens egenkontrolprogram.

Udledning af spildevand skal ske i henhold til det kommunale spildevandsregulativ. Det er ikke tilladt at udlede affald til det offentlige spildevandsanlæg. Spildevand fra butikkens rengøring af beholdere til opsamling af animalsk affald må således ikke udledes, hvis det indeholder affaldsfragmenter (større stykker af f.eks. kød mm.) Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning ^[17], der indeholder en anbefaling af grænseværdier for afledning af industrispildevand.

6.1.3 Vask og desinfektion af køretøjer

Forordningen kræver ligeledes, at alle køretøjer vaskes og desinficeres efter køretøjet har afleveret affald indeholdende animalske biprodukter på et biologisk behandlingsanlæg ^[18]. Ikke alle biologiske behandlingsanlæg har faciliteter til vask og desinfektion.

Fødevarestyrelsen overvejer (sommeren 2005) om kravet om vask af køretøjer kan foregå andre steder med de nødvendige faciliteter – herunder på affaldstransportørens adresse. Under alle omstændigheder kan det forventes at blive et krav, at indsamlingskøretøjer vaskes inden de anvendes til indsamling af andre affaldstyper.

For at undgå rekontaminering fra urene til rene zoner på behandlingsanlægget forventes det, at der som minimum skal findes et anlæg til hjulvask på ethvert anlæg, der modtager og behandler organisk affald med et indhold af animalske biprodukter. Eventuelt kan det blive aktuelt at føre logbog over hvilke affaldstyper, der er kørt med vognen samt hvor og hvordan vognen er rengjort.

6.1.4 Affaldstyper

Biproduktforordningen kræver at alt organisk affald af animalsk oprindelse fra detailhandlen skal hygiejniseres. Det betyder, at affaldet i praksis kun kan behandles på biogasanlæg eller indbyggede kompostanlæg, hvor temperaturforhold m.v. kan overvåges effektivt.

Det er således ikke nok, at anlægget er godkendt til at behandle kildesorteret, organisk dagrenovation eller madaffald fra storkøkkener i henhold til Slambekendtgørelsen.

Kasseret frugt, grønt og brød/kager fra detailhandlen må gerne behandles på anlæg godkendt i henhold til Slambekendtgørelsen. Men indeholder affaldet blot en mindre del af animalsk oprindelse (f.eks. skinke på en pizza, pølsehorn, en sandwich m.v.) så skal affaldet håndteres efter Biproduktforordningens bestemmelser.

6.2 Hygiejneforanstaltninger i dagligvarehandlen

I dagligvarehandlen er der forskellige forholdsregler, der bør iagttages i forbindelse med håndtering af organisk affald.

6.2.1 Kontrol af krydskontaminering

Indsamling af organisk affald i dagligvarehandlen udføres typisk ved at affaldet (muligvis efter kildesortering) lægges i en udendørs placeret container. Generelt gælder det, at personalet efter at have håndteret affald, skal vaske hænder inden man igen håndterer mad der stadig skal sælges. Modtagelse af nye varer bør heller ikke ske tæt ved affaldscontaineren.

Hele denne krydskontamineringsproblematik er håndteret i butikkernes egenkontrolprogrammer som hygiejneforskrifter i forbindelse med affaldshåndtering. Beskrivelse af ren og uren zone og hvilke krav der stilles til transport mellem disse zoner skal være indeholdt i disse forskrifter. En god ordning for skadedyrsbekæmpelse vil også reducere risikoen for kontaminering.

6.2.2 Kontrol af aerosol

Ved brug af udendørs container er aerosoler kun et problem direkte ved tømning af containeren. Beholderen bør derfor være placeret på behørig afstand fra butikkens friskluftindtag. Stænk fra væske i containeren kan forekomme, ved uforsigtig påfyldning af containeren. Spredning af mikroorganismer via aerosoler fra en indendørs affaldsbeholder kan ikke udelukkes, især når den tømmes eller fyldes. Med henblik på at minimere risikoen for spredning af bakterier fra en indendørs affaldscontainer til andre dele af butikken kan der være behov for foranstaltninger vedrørende kontrol af luftvekslinger.

6.2.3 Kontrol af lugtgener

Det er sandsynligt, at der kan opstå problemer med dårlig lugt i forbindelse med indsamling af organisk affald, især i sommerhalvåret.

Der findes ikke nogen total løsning til reducering af lugt som kan anvendes ved brug af udendørs containere men nedkølning af affaldscontaineren er en mulighed ligesom der kan benyttes adsorberende materialer f.eks. træflis, savsmuld eller spagnum. Dette har dog umiddelbart den uheldige sideeffekt, at vægten af affaldet stiger og dermed øges omkostningerne til behandling af affaldet.

Ozonbehandling, tilsætning af bakterier, biofilter eller bioscrubbers er mulige veje til reducering af lugt, der er afprøvet i forbindelse med dårlig lugt fra industrier og landbrug. Inden det overvejes at tage sådanne midler i brug, så bør det undersøges, om behandlingen kan have en uønsket virkning på den biologiske behandling.

Brug af plastforing, hyppige tømninger og god rengøring af containere synes at være den bedste forebyggelse mod lugtgener – navnlig i sommerhalvåret kan det medvirke til at begrænse uønsket lugt.

6.3 Summering

De vigtigste hygiejniske foranstaltninger der skal iagttages under opsamling, indsamling og behandling af organisk affald er beskrevet. Det gælder hygiejniseringsprocedurer som f.eks. neddeling og varmebehandling af affaldet på behandlingsanlæg.

Hygiejneforanstaltninger i dagligvarehandlen er omtalt for forhold som krydskontaminering, kontrol af aerosol og lugtgener.

Biproduktforordningen stiller krav om vask og desinfektion af køretøjer, hvorfor faciliteter hertil skal forefindes på bioforgasningsanlæg. Der stilles ikke på samme måde krav til rengøring af beholdere men proceduren for rengøring skal fremgå af butikkens egenkontrolprogram.

Fodnoter

[16] Fakta om madaffald, Fødevarestyrelsen, juni 2004.

[17] Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 11 2002.

[18] Der stilles ikke tilsvarende krav til vask af køretøjer efter at de har leveret affald indeholdende animalske biprodukter på et forbrændingsanlæg.