| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndtering af organisk affald i dagligvarehandlen

5 Evaluering af pilotforsøg

• 5.1 Evaluering af ordning for vegetabilsk affald
  • 5.1.1 Indstilling til det at sortere affaldet
  • 5.1.2 Internt tidsforbrug
  • 5.1.3 Intern organisering
  • 5.1.4 Hvad kan vi spare?
  • 5.1.5 Hvad med de andre affaldsordninger?
  • 5.1.6 Dialogens betydning
• 5.2 Evaluering af ordning for organisk affald
  • 5.2.1 Betydning af ændrede rutiner
• 5.3 Det frasorterede affald
  • 5.3.1 Mængde
  • 5.3.2 Kvalitet
  • 5.3.3 Samlet vurdering af mængde og kvalitet
• 5.4 Opsamlingsmateriellet
  • 5.4.1 Valg af beholderstørrelse
  • 5.4.2 Foring af minicontainere
  • 5.4.3 Renholdelse af containere
  • 5.4.4 Lås
  • 5.4.5 Lugt
  • 5.4.6 Andre forhold
• 5.5 Indsamling og transport
  • 5.5.1 Tidsforbrug
• 5.6 Behandling
  • 5.6.1 Vejning
  • 5.6.2 Modtagelse og kontrol
  • 5.6.3 Neddeling af affaldet
• Summering

Butikkerne har bidraget med mange gode ideer og nyttige oplysninger i forbindelse med pilotforsøget. I dette kapitel redegøres der for de erfaringer projektet og butikkerne har gjort under forsøget.

Der ses endvidere på mængden og kvaliteten af det indsamlede affald samt brugen af opsamlingsmateriel og endelig selve håndteringen af affaldet i forbindelse med indsamling og behandling.

5.1 Evaluering af ordning for vegetabilsk affald

Halvdelen af butikkerne startede de første 5 uger af forsøget med at sortere vegetabilsk affald.

Sorteringen af det vegetabilske affald er særlig interessant af to grunde. For det første er en del komposteringsanlæg allerede i dag i stand til at behandle denne type affald. For det andet kræver det en særlig indsats af butikkerne for at fjerne emballagen fra det vegetabilske affald.

Alle butiksledere blev derfor interviewet om deres erfaringer med at sortere det vegetabilske affald.

5.1.1 Indstilling til det at sortere affaldet

I forbindelse med introduktionen til forsøget udtrykte stort set alle butiksledere skepsis i forhold til at skulle "sortere i endnu en fraktion". Denne skepsis byggede dels på en forventning om øget ressourceforbrug dels på om forsøget overhovedet tjente noget formål.

Butiksledernes betænkelighed ved et øget ressourceforbrug gik både på den arbejdstid, der går til selve sorteringen, og forventningen om en dyrere indsamling og behandling af affaldet. COOP, DSK og DSG havde alle udtrykt, at det ikke måtte blive dyrere for butikkerne at deltage i forsøget. Pilotprojektet har dækket alle omkostninger til indsamling og transport af vegetabilsk/organisk affald samt omkostninger til behandling af affaldet, jf. afsnit 4.4.1. Til gengæld skulle butikkerne selv bære omkostninger til den eventuelt øgede arbejdstid.

Flere butiksledere refererede til, at indsamling af organisk affald fra husholdninger var blevet stillet i bero i flere kommuner, og undrede sig i den forbindelse over, at det samme affald nu skulle indsamles fra dagligvarebutikker. Det var derfor særlig påkrævet, at der blev orienteret mere bredt om formålet med projektet, og de aktuelle muligheder for behandling af affaldet.

Flertallet af butiksledere ville gerne medvirke i et forsøg, når blot det kunne ske uden at fordyre deres affaldshåndtering. Enkelte butiksledere sagde, at de deltog i forsøget, fordi kæden havde bedt dem gøre det.

5.1.2 Internt tidsforbrug

Butikslederne havde generelt en forventning om, at tidsforbruget til at sortere vegetabilsk affald ville være betydeligt. Det var især udsigten til at skulle strippe de kasserede varer for emballage, der bekymrede. Nogle butiksledere mente, det ville tage op til en time ekstra pr. dag, hvis alle emballager skulle fjernes fra de vegetabilske varer.

Der blev indgået den aftale med de butikker, der skulle sortere "vegetabilsk", at efter 5 uger ville sorteringskonceptet blive ændret til "organisk".

Ved evalueringen af forsøget med indsamling af vegetabilsk affald blev samtlige butiksledere spurgt, hvor meget ekstra tid, der blev brugt sortering af vegetabilsk affald. Butikslederne svarede:

• Der var ikke noget ekstra tidsforbrug til selve sorteringen af vegetabilsk affald. Dette blev begrundet med, at affaldet alligevel blev indsamlet af personalet i "frugt og grønt", hvortil der allerede var indarbejdet rutiner.
• Tidsforbruget til at strippe kasseret frugt og grøntsager for emballager blev anslået til at være op til 5 minutter pr. dag. En enkelt butiksleder anslog tidsforbruget til 10 minutter pr. dag. Alle butiksledere vurderede, at tidsforbruget var klart mindre end de havde forventet inden forsøgets start.

5.1.3 Intern organisering

De fleste butikker har en fast procedure for hvornår frugt, grønt og brød fyldes op. Og tilsvarende har de faste rutiner for hvornår ikke salgbare varer kasseres. Ofte er ansvaret for "frugt og grønt" uddelegeret til en person eller en særlig afdeling. En indsamlingsordning for vegetabilsk affald vil derfor ikke ændre på organisering og arbejdsgange inde i butikken. Det er således alene et spørgsmål om, at de kasserede varer skal lægges i en anden container end ellers. Dette er også baggrunden for, at det ikke tager længere tid at sortere det vegetabilske affald i butikkerne, se afsnit 5.1.2.

Personalet bruger ofte en hobbykniv eller lignende til at skære plastemballagen fra de kasserede varer.

5.1.4 Hvad kan vi spare?

Efter at have sorteret "vegetabilsk" var butikslederne generelt mere positive over for at fortsætte sorteringen af det vegetabilske affald. Flere havde oplevet, at personalet var engageret og havde en positiv indgang til sorteringen.

Blandt butikslederne var den primære interesse dog: "Hvad kan vi spare ved at sortere affaldet?"

5.1.5 Hvad med de andre affaldsordninger?

Flere butiksledere havde via deltagelse i pilotforsøget fået øget fokus på butikkens andre affaldsordninger. Det var specielt ordninger for pap og restaffald.

En række butikker har ingen eller en relativt dyr ordning for indsamling af pap. I de mindre, selvstændige butikker er det f.eks. ikke ualmindeligt, at butikslederen selv kører til containerpladsen med papemballage, mens andre betaler en relativ høj pris for indsamling af pap i trådbure.

Nogle butikker er tilsvarende blevet opmærksomme på, at de ikke når at fylde containeren til restaffald før den bliver tømt. Ligesom butikker i samme kommune har forskellige ordninger for indsamling og tømning af container til restaffald. Der er således butikker, der betaler for at få tømt en halvfuld container – hvor de kunne spare penge med en ændre tømningsfrekvens eller en mindre container. Der er også set eksempler på butikker, der via en anden klassificering af affaldet kunne reducere behandlingsafgiften.

To butikker er blevet opmærksomme på, at placeringen af containeren til restaffald kunne være uhensigtsmæssig. Det drejer sig om tilfælde, hvor containeren står tæt på et offentligt parkeringsareal, og hvor uvedkommende uretmæssigt benytter butikkens containere til affald.

5.1.6 Dialogens betydning

Flere butiksejere har tilkendegivet, at netop den tætte dialog med projektet har haft betydning for butikkens engagement i forsøget.

Det er urealistisk at regne med, at der i en permanent ordning vil være mulighed for at servicere butikkerne i samme omfang, som i pilotforsøget. Det vil dog være sådan, at affaldstransportørens konsulent har kontakt til butikkerne – herunder aflægger butikken besøg i forbindelse tilbud/opstart af en eventuel ordning. Det må som minimum afklares hvordan og hvem, der skal formidle information om ordningen – herunder generel orientering om ordningen, sorteringskriterier, osv.

5.2 Evaluering af ordning for organisk affald

Butikker, der har sorteret organisk affald fra skulle ikke fjerne emballagen fra de kasserede fødevarer. Dette var for mange butiksledere meget afgørende. Herved kunne de sædvanlige rutiner omkring håndteringen af kasserede varer bibeholdes, og der skulle ikke bruges ekstra ressourcer på at strippe varen for emballage.

Dette var umiddelbart den største forskel set i forhold til de butikker, der startede med at sortere vegetabilsk affald – se afsnit 5.1. Der blev ikke gennemført interviews med de butiksledere, hvor der i hele perioden kun blev sorteret organisk affald uden opdeling i vegetabilsk og animalsk affald.

5.2.1 Betydning af ændrede rutiner

Der har dog generelt kunne spores en vis forskel mellem de butikker der startede med at sortere vegetabilsk og de butikker, der i hele pilotforsøget har sorteret organisk.

De butikker, der hele tiden har sorteret organisk, har generelt haft en mindre mængde affald pr. ansat end de butikker der startede med at sortere vegetabilsk. Det er usikkert hvad denne forskel skyldes, men det er helt klart, at de butiksledere der var mest skeptiske over for pilotforsøget alle har valgt den organiske sortering. Når nogle af disse butiksledere har været mindre engagerede i forsøget, så har dette sandsynligvis smittet af på resultatet af selve sorteringen – mængde og kvalitet.

Det er ikke muligt alene på baggrund af selve pilotforsøget at vurdere om kravet til de ændrede rutiner omkring fjernelse af emballage ved sortering af vegetabilsk affald kan have øget bevidstheden blandt ledelse og personale omkring selve sorteringen. Hvis de ændrede rutiner har resulteret i en øget bevidsthed er det sandsynligt, at den øgede bevidsthed har påvirket mængde og kvalitet af sorteringen – også efter skiftet til at sortere organisk.

5.3 Det frasorterede affald

Under forsøget er butikkernes brug af ordningen blevet vurderet. Det er mængden, fyldningen og kvaliteten af affaldet, der er vurderet. Andre forhold som brug af foring, fastsiddende affald, aflåsning af beholdere m.v. er undersøgt ved samme lejlighed – disse forhold beskrives nærmere i afsnit 5.4

5.3.1 Mængde

5.3.1.1 Indsamlet mængde

Der er indhentet oplysninger om butikkernes omsætning og antal ansatte fra de deltagende butikskæder eller direkte fra butikkerne med henblik på at kunne sammenligne mængden af indsamlet organisk affald med potentialet. Det er kun delvis lykkedes at indhente disse nøgletal for butikkerne. For enkelte af de butikker, der indgik i forsøget er det vanskeligt at sammenholde den indsamlede mængde med potentialet, idet flere af butikkerne ligger relativt tæt på sommerhusområder, hvor antal ansatte og omsætning er sæsonafhængig.

Mængden af organisk affald fra hver butik er vejet i forbindelse med indsamlingen. Vejningen er sket på renovationsvognen, hvor vægten har en deling på 20 kg. Usikkerheden på den enkelte vejning er således stor.

Blandt supermarkeder og minimarkeder kendes omsætningen for flere af butikkerne. For de butikker og butikstyper, hvor det har været muligt at sammenligne mængden af organisk affald med butikkens omsætning, er den indsamlede mængde generelt lidt under potentialet. For et enkelt minimarked ligger den indsamlede mængde dog klart over potentialet.

Der kan være flere grunde til at den indsamlede mængde organisk affald ikke svarer til potentialet:

• Flere supermarkeder har en særskilt indsamlingsordning for afskåret og kasseret kød. I projektet er det kun fra ét af disse supermarkeder, at kødaffald er indsamlet sammen med det organiske affald.
• Flere discountbutikker, minimarkeder og supermarkeder havde inden pilotforsøgets start en aftale med en lokal landmand eller fritidshjem om, at kasseret brød, frugt og grønt kunne afhentes gratis. Nogle af disse butikker fortsatte helt eller delvis denne praksis under forsøget – eller de lokale har samlet de kasserede varer op af de uaflåste containere.
• En del af det organiske affald er fortsat blevet bortskaffet sammen med andet brændbart restaffald. Dette skyldes primært mangel på indarbejdede rutiner – herunder at butiksledelsen enkelte steder ikke har været tilstrækkelig engageret i forsøgsordningen.
• Der kan være regionale forskelle i potentialet for organisk affald. F.eks. bestod en del af butikkernes kundegrundlag i pilotforsøget til dette projekt af sommerhusbeboere. Det gør det vanskeligt at sammenligne omsætning med den indsamlede mængde, da en væsentlig del af disse butikkers omsætning ligger i sommermånederne.
• Mængde og sammensætning af det organiske affald ændrer sig hen over året. Det gælder specielt den del af affaldet, der består af kasseret frugt og grønt. Betydningen af disse årstidsvariationer kendes ikke.
• Potentialet er også bestemt med en vis usikkerhed.

Inden pilotforsøget gik i gang blev alle butikkers affaldshåndtering gennemgået og sammen med butikslederen blev behovet for opsamlingsmateriel fastlagt. I langt de fleste tilfælde svarede det fastlagte volumen til det faktiske behov. I 5-6 ud af 27 butikker var den skønnede affaldsmængde væsentlig større end den faktisk indsamlede mængde. Årsagen hertil skal findes i de ovenstående pinde – specielt pind 2 og 3.

Pilotforsøget med indsamling af organisk affald fra 27 butikker giver ikke belæg for at ændre på potentialet. Pilotforsøget viser til gengæld, at det kan være svært at indsamle alt organisk affald gennem en særskilt ordning. Personalets – og specielt butikslederens – holdning kan være en betydelig barriere. Mangel på engagement vil betyde, at en stor del af det organiske affald bortskaffes sammen med andet brændbart affald, eller at en del af det vegetabilske affald afhentes som dyrefoder.

Blandt det flertal af butikker, der var motiverede for at sortere det organiske affald, var det muligt at indsamle langt den største del af det beregnede potentiale. Erfaringen er, at butikslederen er god til at vurdere behovet for volumen til opsamling af det organiske affald. Alternativt kan man benytte de potentialeværdier, der anført sidst i afsnit 3.1.1. Organisk affald har en relativ høj vægtfylde. I forsøget blev registreret at 1 kg organisk affald fylder mellem 2,5 og 4 liter. Valg af opsamlingsmateriel kan besluttes ved at regne med 3,5 liter pr. kg affald. Varehuse og hypermarkeder skal således have 35 liter volumen til rådighed pr. ansat pr. uge. Supermarkeder bør have op til 75 liter pr. ansat pr. uge og minimarkeder og discountbutikker 95 liter pr. ansat pr. uge.

5.3.1.2 Butikkernes opsamling af affald

Vægten af vegetabilsk / organisk affald er registreret for hver butik i forbindelse med den ugentlige indsamling af affald. Vægten af den samlede mængde affald blev tillige indvejet på behandlingsanlægget.

Hver butik har haft opstillet en eller flere containere til opsamling af vegetabilsk / organisk affald. Varehuset har haft en vippecontainer opstillet, fire af supermarkederne og én discountbutik har haft to minicontainere til rådighed, mens alle øvrige butikker har haft én minicontainer. Minicontainerne har været 800 liter glasfibercontainere eller 660 liter plastcontainere.

Butikkerne har hver uge indsamlet mellem 33 kg og 1.100 kg vegetabilsk / organisk affald. Tabel 5-1 viser den gennemsnitlige mængde indsamlet vegetabilsk / organisk affald opdelt på de 5 butikstyper. Desuden fremgår den største og mindste mængde inden for hver butikstype.

Tabel 5-1 Gennemsnitlig indsamlingsmængde

De 7 discountbutikker har i gennemsnit fået afhentet 124 kg affald pr. uge. Der er stor spredning på den gennemsnitlige mængde fra de syv butikker – 33 kg i butikken med mindst affald og 230 kg i butikken med mest. De to butikker med mindst affald har i hele eller dele af forsøgsperioden haft lokal aftale om, at brød og grøntsager kunne afhentes til foder.

De 7 supermarkeder har i gennemsnit fået afhentet 214 kg affald pr. uge. Der er stor spredning på den gennemsnitlige mængde fra de syv butikker – 84 kg i butikken med mindst affald og 393 kg i butikken med mest. Butikkerne med mindst affald havde i de første uger ikke særlig stor opmærksomhed omkring forsøget – dette forhold (og mængden af affald) blev større under forsøget. Vurdering af indholdet i containere til restaffald viste, at de butikker, der frasorterede mindst vegetabilsk / organisk affald, generelt havde en større andel af dette affald i containeren til restaffald. Dette tyder på, at disse butikker ikke i samme omfang har sorteret vegetabilsk / organisk affald fra som andre butikker.

De 11 minimarkeder har i gennemsnit fået afhentet 95 kg affald pr. uge. Der er også her en betydelig spredning på den gennemsnitlige mængde fra de 11 butikker – 33 kg i butikken med mindst affald og 151 kg i butikken med mest affald. Forskellen i affaldsmængde fra butikker inden for denne butikstype afspejler delvis, at butikkerne har forskellig størrelse / omsætning. Men det var også karakteristisk, at de butikker, hvor butikslederen havde vist mindst interesse for forsøget, frasorterede mindst affald.

Varehuset frasorterede i gennemsnit 1.100 kg organisk affald pr. uge.

Engros butikken frasorterede 80 kg vegetabilsk / organisk affald pr. uge.

Butikkernes affaldsmængde varierer over tid. Specielt affald fra frugt og grønt kan svinge meget – f.eks. på grund af kasserede tilbudsvarer (bananer, druer, eller græskar der ikke blev solgt op til Halloween).

5.3.1.3 Fordeling mellem vegetabilsk og organisk affald

Der er ikke foretaget nogen måling af hvor meget det animalske affald udgør af den samlede mængde organisk affald.

For de butikker, der ikke har egen slagterafdeling (minimarkeder og discountbutikker), vurderes det, at langt hovedparten af det organiske affald består af frugt, grønt og brød. Affald af animalsk oprindelse udgør normalt en mindre del af det organiske affald. I flere af de mindre butikker (gælder dog ikke discountbutikker) følger butiksbestyreren og dennes personale nøje datomærkningen og regulerer prisen på varerne derefter – det sidste gælder dog ikke discountbutikker.

Flere butikker fører nøje kontrol med hvilke varer der kasseres. Her bliver alle kasserede varer registreret, og butikken har herigennem en præcis viden om hvilke varer der kasseres over tid. Projektet har ikke haft adgang til disse opgørelser.

Det har ikke været muligt på baggrund af de ugentlige registreringer af butikkernes affaldsproduktion at beregne fordelingen mellem vegetabilsk affald og affald af animalsk oprindelse. Dette gælder både for de butikker der under forsøget har skiftet fra at sortere "vegetabilsk" til "organisk" og for sammenligning mellem butikker der sorterede "vegetabilsk" hhv. "organisk".

Fra butikkerne generelt vurderes det, at maksimalt 10 % af det organiske affald udgøres af varer med animalsk oprindelse.

Efter affaldet er tilført biogasanlægget er det i flere omgange blevet undersøgt for indhold af emballager m.v. I forbindelse med disse undersøgelser har andelen af affald med animalsk oprindelse udgjort mellem 5 og 10 % af den samlede mængde affald. Det skal i den forbindelse siges, at nogle supermarkeder med egen slagterafdeling har sorteret kødaffald fra i en særskilt ordning. Mængden af emballage er ikke opgjort men det vurderes at den udgjorde under én procent af den indvejede mængde.

5.3.1.4 Fyldning af containere

På seks af indsamlingsdagene er fyldningsgraden af containerne blevet vurderet. Fyldningen af den enkelte container er vurderet til: 0,0; 0,1; 0,25; 0,5; 0,75; 0,9; 1,0; og 1,1. En fyldning på 1,1 svarer til at låget ikke kan lukkes.

Tabel 5-2 Vurdering af fyldningsgrad af minicontainere.

Hovedparten af containerne er blevet halvt eller trekvart fyldte på en uge. 4 procent af containerne var helt tomme. Dette er ikke et udtryk for at butikken ikke har haft organisk affald i den pågældende uge. Det skyldes at ferieafløsere har overtaget ansvaret, at alt organisk affald er hentet af lokal landmand – eller at butikken ikke har kunnet finde nøglen til containeren.

Den gennemsnitlige fyldning af minicontainerne har været 59 %, hvilket dækker over store forskelle mellem butikkerne.

Butikken med den laveste gennemsnitlige fyldningsgrad har udnyttet 13 % af containerens volumen – svarende til ca. 90 liter affald om ugen. I den anden ende af skalaen udnyttede én af butikkerne den opstillede container med i gennemsnit 93 %. Et par butikker har i enkelte uger udnyttet containerens kapacitet med 110 %, således at låget ikke kunne lukkes.

5.3.1.5 Indvejet mængde

Den indvejede affaldsmængde har for alle butikker under ét været ca. 5 tons pr uge. Dette svarer til ca. halvdelen af renovationsvognens tilladte nyttelast – vognen kunne altså være udnyttet mere optimalt. Den ugentlig indsamlede mængde affald er ligeledes i underkanten af den mængde, der skulle indgå som et batch i forbehandlingen til anlægget.

5.3.2 Kvalitet

På seks af ni indsamlingsdage er kvaliteten af butikkernes affald blevet vurderet. Affaldets kvalitet er vurderet dels for indholdet af salgsemballage og dels indhold af andet affald (herunder transportemballage). Kvaliteten er vurderet på en skala fra 0 til 5, hvor "0" svarer til ingen fejlsortering og "5" svarer til "meget" eller en "betydelig andel" andet affald. Den samme person har stået for alle vurderinger.

Selve vurderingen er gennemført i forbindelse med indsamlingen af affaldet. Indholdet i containeren er vurderet, hvorefter containerens indhold er tømt op i skuffen på renovationsvognen. Affaldet er igen besigtiget, og der er "rodet rundt i" affaldet, mens det lå i skuffen på renovationsvognen.

Kvaliteten er således et udtryk for den synlige forekomst af fejlsorteringer i affaldet. Containere, der ikke er blevet aflåst, er i enkelte tilfælde blevet brugt af andre end butikkens personale – hvilket har påvirket vurderingen af kvaliteten fra den pågældende butik.

Der er ikke gennemført egentlige kontrolmålinger af fejlsorteringen i det vegetabilske / organiske affald fra de enkelte butikker. Stikprøver af det samlede affald er blevet undersøgt på behandlingsanlægget. Vegetabilsk affald (butikkerne var blevet bedt om at strippe det vegetabilske affald for emballage) indeholdt knap 0,1 % fejlsorteret materiale – fejlsorteringen bestod overvejende af salgsemballage fra frugt og grønt. Organisk affald indeholdt ca. 2 % ikke-organisk materiale. Det ikke-organiske materiale bestod overvejende af salgsemballage til kød og pålæg, men herudover indgik endvidere salgsemballage fra frugt og grønt samt en mindre andel transportemballage (fejlsorteret).

5.3.2.1 Vegetabilsk affald

Det vegetabilske affald måtte ikke indeholde salgsemballage. De kasserede varer skulle strippes for alle former for emballage. Generelt var butikkerne gode til at overholde kravet om, at det vegetabilske affald ikke måtte indeholde salgsemballage.

Når der forekom fejlsorteringer, og det vegetabilske affald indeholdt salgsemballage, så var det typisk sådan, at emballagen ikke var fjernet fra et større parti ensartede varer, mens andre varer havde fået fjernet emballage. F.eks. vindruer der stadig lå i plastbakken, eller kartofler i plastposer. Denne form for fejlsortering skyldes sandsynligvis ferie/fridage hos det personale, der normalt tager sig af at bortskaffe kasserede varer.

Af de 13 butikker, der sorterede "vegetabilsk" i de første fem uger havde tre af butikkerne overhovedet ingen salgsemballage i det vegetabilske affald. Seks butikker havde på enkelte indsamlingsdage mindre fejlsorteringer med salgsemballage. Tre af de butikker, der sorterede "vegetabilsk" havde hver gang mindre andele af salgsemballage i det vegetabilske affald. Én butik havde hver gang nogen (vurderingen "2") eller betydelig (vurderingen "4") salgsemballage blandt det kasserede vegetabilske affald. Kvaliteten af affaldet fra denne butik var ikke god nok til at indgå i et sorteringskoncept for "vegetabilsk'" affald, men affaldet blev dog medtaget, da det blev vurderet, at fejlsorteringen fra denne ene butik kunne "fortyndes" med affald fra de andre butikker. Den sidste butik havde på én af indsamlingsdagene så meget blandet affald i containeren til "vegetabilsk" affald, at affaldet blev kasseret, og der blev bestilt en separat tømning af denne container – de øvrige indsamlingsdage var sorteringen fra denne butik god nok.

Fra 12 af 14 butikker indeholdt det vegetabilske affald ikke mere salgsemballage end at affaldet kan behandles på komposteringsanlæg, der kan modtage kildesorteret, vegetabilsk affald fra husholdninger. Én af butikkerne var ikke god nok til at fjerne salgsemballagen fra de kasserede varer. Én butik havde én af dagene brugt containeren til "vegetabilsk" affald til blandet restaffald – dette tilskrives, at de interne rutiner for håndtering af butikkens affald svigtede.

For vegetabilsk affald indgik forekomsten af animalsk affald i vurderingen af forekomsten af '"andet affald".

Otte af de 14 butikker havde overhovedet ikke noget "andet affald" blandt det vegetabilske affald. To butikker havde på én af indsamlingsdagene en minimal fejlsortering. To butikker havde generelt en mindre fejlsortering med "andet affald" – dog ikke så alvorlig at affaldet burde kasseres. Som tidligere nævnt indeholdt containeren fra en af butikkerne på én af indsamlingsdagene en betydelig mængde fejlsorteret affald – indholdet blev kasseret.

Den sidste butik havde generelt noget "andet affald" og én af gangene endog en betydelig mængde "andet affald". Problemet var, at meget af dette "andet affald" for hovedpartens vedkommende ikke lignede almindeligt butiksaffald. Pizzabakker og engangsdrikkebægre forekom i stor stil. En vurdering af adgangsforholdene til affaldscontainerne viste, at deltagerne på et lokalt loppemarked og markedsplads har let adgang til området. Containeren burde derfor have været forsynet med lås, hvilket også burde gælde for butikkens container til restaffald.

5.3.2.2 Organisk affald

Butikker, der under hele forsøget skulle sortere "organisk", kunne godt bortskaffe salgsemballagen sammen med de kasserede fødevarer. De enkelte butikker fik vurderet andelen af salgsemballage til at ligge mellem "2 / noget" til "4 / betydeligt". Til sammenligning fik kun en enkelt af butikkerne der sorterede "vegetabilsk" vurderingen "2,2", mens alle andre butikker i denne kategori lå under "1,0".

Seks butikker havde aldrig "andet affald" i containeren til organisk affald. Heraf var de fem af butikkerne nogle der skiftede fra at sortere "vegetabilsk" til "organisk" – blot en enkelt af disse butikker sorterede således "organisk" i hele perioden.

Fem butikker fik en gennemsnitlig vurdering af indholdet af "andet affald" på over 1,0. Én af disse butikker havde ikke lås på containeren og andre end butikkens ansatte havde mulighed for at benytte containeren, se afsnit 5.3.2.1.

Én butik havde tilsyneladende meget svært ved at omstille sig fra sortering af "vegetabilsk" til "organisk" og havde generelt meget "andet affald" efter skiftet.

Én af discountbutikkerne havde ikke ressourcer til at stramme op på sorteringen. En anden af discountbutikkerne havde en meget ringe sortering af affaldet – muligvis fordi lokale landmænd har haft adgang til containeren og har fjernet det organiske affald de kunne bruge herfra (og har ladet andet ligge tilbage).

Varehuset havde generelt en noget ringere sortering af affaldet end gennemsnittet af de øvrige butikker – da affaldet herfra udgjorde en relativt stor andel af det indsamlede affald, så påvirker dette også kvaliteten af den samlede mængde affald.

5.3.3 Samlet vurdering af mængde og kvalitet

Generelt er det en betydelig mængde organisk affald, der kan indsamles fra dagligvarebutikkerne.

De 80 % af butikkerne, der har været engagerede i pilotforsøget, har alle frasorteret en mængde der stort set svarer til det tidligere registrerede potentiale. Kvaliteten af affaldet fra disse butikker har også været fin – andelen af fejlsorteret affald har været minimal og de butikker, der skulle sortere vegetabilsk har stort set også fulgt anvisningerne om at strippe de kasserede fødevarer for emballager.

Ca. 20 % af butikkerne har været mindre engageret i pilotforsøget. Det har tilsyneladende resulteret i mindre frasorteret affald – og i visse tilfælde også en større andel fejlsorteret affald (transportemballage, emballageglas o.l.).

Kvaliteten har generelt været god nok til at anvende på BioVæksts anlæg. Dette anlæg kan håndtere en vis andel fejlsorteret affald – herunder plastemballager.

Det indsamlede vegetabilske affald er i et tilfælde kørt til behandling på et komposteringsanlæg. Affaldet blev accepteret ud fra anlæggets generelle kriterier for hvor meget plastemballage affaldet må indeholde. Også her er det altså muligt at opnå en tilstrækkelig renhed – kvalitet – af det vegetabilske affald.

5.4 Opsamlingsmateriellet

Opsamlingsmateriellet er blevet vurderet før, under og efter forsøget. Materiellet er vurderet på følgende parametre:

1. Beholderstørrelse

2. Foring

3. Renholdelse

4. Lås

5. Lugt

6. Andre forhold

5.4.1 Valg af beholderstørrelse

Alle butiksledere blev kontaktet inden forsøgets start. Efter besigtigelse af den eksisterende ordning blev der truffet beslutning om valg af beholderstørrelse. For flertallet af butikker blev det vurderet, at behovet kunne dækkes af 1-2 minicontainere. Et varehus havde behov for en 8-10 m3 vippecontainer. Alle butikker fik leveret det ønskede udstyr.

Tre butikker vurderede, at de kunne klare sig med en beholder på maksimalt 240 liter. Disse butikker fik dog alle leveret en minicontainer (660-800 liter). Erfaringen fra forsøget viste, at butikkerne kunne have klaret sig med den mindre beholder.

Butikslederne havde selv en meget god fornemmelse for, hvor stort volumen der var nødvendigt for at dække behovet.

Det leverede udstyr havde tilstrækkelig volumen. 2 af de 6 butikker, der havde valgt to minicontainer, kunne dog gennem forsøget klare sig med en enkelt minicontainer. Udnyttelsen af containerne er vurderet i afsnit 5.3.1.4

5.4.2 Foring af minicontainere

5.4.2.1 Vegetabilsk affald

Det blev valgt ikke at fore minicontainere, der skulle bruges til opsamling af vegetabilsk affald. Dette skyldtes, at foringen ville blive blandet sammen med det vegetabilske affald – og herigennem forringe kvaliteten af det indsamlede affald.

Det var klart at uden foring af containerne ville der være risiko for hurtigere tilsmudsning af containerne. Containernes renhed efter tømning blev derfor løbende vurderet, se afsnit 5.4.3.

5.4.2.2 Organisk affald

Containere til organisk affald blev alle foret. Det organiske affald er i langt højere grad emballeret i salgsemballage end tilfældet er for det vegetabilske affald. Behovet for foring kan derfor synes mindre påkrævet, men foringen blev gennemført for også at indhente erfaringer med denne.

I de containere hvor foringen blev siddende frem til næste tømning havde de en rigtig god effekt på tilsmudsningen af containerne. Der var markant mindre væske og fastsiddende affald i de containere, hvor foringen var effektiv. Behovet for renholdelse af containerne vurderes at være meget begrænset i de tilfælde, hvor foringen var effektiv.

5.4.2.3 Forskellige typer minicontainere

Der blev i forsøget benyttet to typer af minicontainere. En 800 liter glasfibercontainer med metalramme hhv. en 660 liter plastcontainer.

Den valgte foring sad meget stramt fast på rammen af glasfibercontainere, mens den relativt let kunne glide ned fra plastcontainerne. Resultatet var, at foringen fra plastcontainere ofte var faldet sammen og lå delvis krøllet sammen med affaldet. Foringen var derimod næsten altid intakt ved glasfibercontainerne.

Det er vigtigt at være omhyggelig med isætning af foring i containerne. Flertallet af minicontainere er i dag fremstillet af plast, og den valgte foring sad ikke så godt fast på denne type. Danske sækkegrossister sælger sækkeforinger i forskellige størrelser, men sortimentet dækker ikke nødvendigvis alle containerstørrelser. Sække med særlige mål kan fremstilles, men da fabrikkerne er ordreproducerende, skal der et vist volumen (1-2 tons) til før prisen bliver acceptabel.

5.4.3 Renholdelse af containere

Minicontainere med mangelfuld foring – eller helt uden foring – bliver hurtigt tilsmudsede og beskidte. Bunden og siderne i containeren bliver helt eller delvis dækket af perkolat, snask og fastsiddende affald.

Containere uden foring, som i forsøget blev anvendt til vegetabilsk affald, havde allerede efter få tømninger en del fastsiddende affald. Det blev således overvejet at samle containerne hjem efter de fem uger med "vegetabilsk" affald og vaske disse inden de efterfølgende skulle anvendes til "organisk". Dette blev dog opgivet på grund af logistikken omkring en sådan indsamling.

Hvis man ønsker at indsamle affald, hvor beholderen ikke skal fores, så bør man kalkulere med, at containerne med mellemrum skal vaskes/rengøres, se også afsnit 6.1.2 og 9.1.1.

5.4.4 Lås

Butikslederne fik mulighed for at bestille containerne med eller uden lås. Lidt over halvdelen ønskede lås på containerne. Der var generelt to grunde til at butikslederne ønskede lås på containerne.

Enten var det for at forhindre andre borgere i at kunne benytte butikkens containere, eller ønskes lås på containerne for at hindre andre i at fjerne kasserede varer fra containeren.

Låsen er i de fleste tilfælde blevet benyttet. Én af butikkerne mistede dog nøglen to gange – i begge tilfælde var det først efter projektets henvendelse til butikken, at det blev opklaret, hvorfor der ikke var opsamlet organisk affald.

En anden butik fik på baggrund af projektets registreringer øje på at andre borgere benyttede butikkens uaflåste containere. Butikken har siden fået lås på alle containere.

5.4.5 Lugt

Affald lugter. Det gælder især det organiske affald. Derfor gælder det om at træffe forholdsregler, så lugtgenerne kan begrænses mest muligt.

Containeren bør ikke stilles i direkte sollys. Containeren bør tømmes ofte og ikke henstå i flere uger. En foring af containeren reducerer mængden af fastsiddende affald, hvilket letter en rengøring af containeren (kan herefter spules med en almindelig vandslange). Containerne kan eventuelt vaskes – enten med mobilvask eller efter udbytning på affaldstransportørens adresse. Der er således flere muligheder for at begrænse lugtgener fra affaldet.

Blandt butikslederne er det almen kendt, at affaldslugt kan holdes nede med en sjat klorin i containeren. Denne fremgangsmåde må dog på det kraftigste frarådes. Desinfektionsvæsker kan være det rene gift for den biologiske behandling.

I forbindelse med forsøget blev der ikke meldt om specielt store lugtgener. Medvirkende hertil har sikkert været, at forsøget blev afviklet fra slutningen af august til udgangen af oktober. Der har således ikke blevet samlet affald ind i den varmeste periode.

5.4.6 Andre forhold

5.4.6.1 Perkolat

Når organisk affald står i en container sker der en begyndende nedbrydning af affaldet. Især kasseret frugt og grønt danner meget væske, der blandes med det øvrige affald. Denne væske betegnes ofte perkolat. Vegetabilsk og organisk affald indeholder generelt mere væske end andet affald. Det er ikke ualmindeligt at minicontainere og vippecontainere er forsynet med et hul i bunden, så væsken kan løbe ud af containeren. Væsken løber ud på jorden eller på fast underlag og herfra videre til regnvandssystemet, hvilket ikke er lovligt.

Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det ikke nogen hensigtsmæssig foranstaltning. Væsken kan forurene overfladevandet, og perkolat lugter og tiltrækker fluer og eventuelt skadedyr.

I forbindelse med indsamling af affald til specielt bioforgasning er denne perkolat særlig attraktiv for gasproduktion i biogasanlæg.

5.4.6.2 Fastfrysende affald

I vinterperioden kan navnlig det organiske affald fryse fast i bunden af containeren. Det betyder, at ikke alt affald kan komme ud af containeren under tømningen. Herved øges mængden af fastsiddende affald, og behovet for rengøring af containere stiger. Også her vil en foring lette problemet.

5.4.6.3 Hvepse og fluer

I sommer- og sensommermånederne er der mange insekter, der tiltrækkes af affaldet. Om sommeren er det primært fluer, mens det i august og september måned ofte er hvepse, der opleves som generende.

Erfaringerne fra forsøget var, at hvepsene var mest generende. Det personale, der lagde affald i containeren, skulle være påpasselige for ikke at blive stukket af hvepse. Der er ikke meldt om at nogen blev stukket under forsøget. Hvis ikke det organiske affald blev opsamlet separat, så ville problemet optræde ved containeren til blandet affald.

5.4.6.4 Sæsonvariationer

En væsentlig del af oplandet for nogle af de butikker, der deltog i forsøget, er sommerhusområder. Disse kunne ikke have nøjedes med det opstillede udstyr, hvis forsøget var gennemført i højsæsonen, hvor omsætningen for nogle butikkers vedkommende mangedobles. Hvis ikke der kan gennemføres ekstraafhentninger, så vil det for disse butikker være nødvendigt med flere/større containere i højsæsonen.

5.5 Indsamling og transport

Der blev indgået aftale med en lokal affaldstransportør om indsamling af det organiske affald fra forsøget. Indsamlingen fandt sted hver fredag i forsøgsperioden. Der er valgt stort set samme rute alle indsamlingsdage. Efter den sidste tømning blev affaldet kørt til BioVækst anlæg på Noveren.

Normalt blev alt affald – såvel det organiske som det vegetabilske affald – indsamlet på den samme vogn. På én af indsamlingsdagene blev det vegetabilske affald indsamlet separat og kørt til kompostering, mens affaldet fra de butikker, der sorterede "organisk" stadig blev kørt til bioforgasning hos BioVækst.

5.5.1 Tidsforbrug

I forbindelse med den sidste indsamling blev tidsforbruget registreret under de forskellige aktioner. Følgende forhold blev registreret:

• Kørsel i by eller på landevej
• Afstand og køretid mellem tømningsstederne
• Tidsforbrug til tømning af containere
• Afstand og køretid uden for indsamlingsområdet

Registreringerne er anvendt til beregning af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved indsamling af organisk affald fra dagligvarebutikker, se kapitel 8 og 9.

Alle registreringer af tidsforbrug er gennemført for forsøgsområdet. Det betyder blandt andet, at affaldet er indsamlet og herefter straks kørt til behandlingsanlæg. Der er således ikke optimeret på, at vognen skulle være fyldt mest muligt op m.v.

5.5.1.1 Kørsel i by eller på landevej

Der er stor forskel på om kørslen mellem butikkerne sker i bymæssig bebyggelse eller på landevej. Hvis størstedelen af afstanden mellem to butikker køres udenfor bymæssig bebyggelse, så defineres hele afstanden som kørsel på landevej. Ellers defineres det som bymæssig kørsel.

5.5.1.2 Afstand og køretid mellem tømningsstederne

Afstanden mellem to tømningsadresser defineres som den afstand renovationsvognen tilbagelægger mellem adresserne. Afstanden måltes med renovationsvognens kilometertæller med en deling på 0,1 km.

Køretiden mellem to tømningsadresser defineres som tiden fra renovationsvognen sætter i gang fra én adresse til den standser ved den næste. Tidsforbruget afrundes til nærmeste hele minutter.

I Tabel 5-3 vises den gennemsnitlige afstand, køretid og hastighed under forskellige former for bymæssighed. Registreringerne baseres på målinger i forbindelse med forsøget med indsamling af organisk affald fra dagligvarebutikker i Nordvestsjælland. Det skal bemærkes, at de fleste butikker deltog frivilligt i forsøget. Såfremt alle butikker deltog i en ordning for indsamling af organisk affald kunne køreafstande og – tid optimeres.

Tabel 5-3 Afstand, køretid og hastighed mellem afhentningssteder afhængig af bymæssighed.

Pilotforsøget viste, at tømning af en minicontainer inklusive foring af containeren tager knap 3 minutter. Tømning af en vippecontainer tager noget længere tid og afhængig af tilkørselsforholdene og størrelsen af containeren tager det 7-12 minutter.

Køretiden mellem to butikker i bymæssig bebyggelse var 4,0 minutter (1,5 km), mens køretiden i landområder var 10,7 minutter (7,8 km). Der var således betydelig længere afstand mellem butikkerne i landområder end i bymæssig bebyggelse.

Afstanden fra affaldstransportøren til indsamlingsområdet var i forsøget 1,3 km i bymæssig bebyggelse (ca. 3 minutter). Afstanden fra det sidste opsamlingssted til behandlingsanlægget var 11,0 km, overvejende landdistrikt (15 minutter). Afstanden fra behandlingsanlæg til affaldstransportørens adresse var 15 km, overvejende landdistrikt (19 minutter).

5.5.1.3 Tidsforbrug til tømning af containere

Tidsforbrug til tømning defineres her som tiden fra renovationsvognen holder stille ved en butik og til vognen igen kører fra butikken.

Tidsforbruget dækker således ud- og indstigning i vognen, afhentning og returnering af container, tømning af container, returnering af container samt aflæsning af vægt. I tidsregistreringen indgår tillige tid til forsegling af container. Forseglingen gennemførtes med tape og skulle hindre butikkerne i fortsat at bruge containeren. Tidsforbruget til forsegling kan sidestilles med den tid, der medgår til isætning af sæk i containeren.

De fleste tømninger drejer sig om tømning af én minicontainer. I fem tilfælde var der tale om tømning af 2 minicontainere på samme adresse. Endelig var der en butik, hvor der blev tømt en vippecontainer. Tidsforbruget afhænger af antallet og typen af containere, der skulle tømmes. Tidsforbruget måles i hele minutter.

Når en enkelt minicontainer skulle tømmes fra én adresse, så var det gennemsnitlige tidsforbrug hertil 3,0 minutter. Med to minicontainere på samme adresse, så blev tømningstiden i stedet 4,8 minutter. Tømning af vippecontainer blev målt til 12 minutter – denne tid vil generelt kunne reduceres, da tilkørselsforholdene var ekstremt vanskelige i det aktuelle tilfælde.

5.5.1.4 Afstand og køretid uden for indsamlingsområdet

I forbindelse med opgørelse over de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved indsamling af organisk affald er det nødvendigt også at kende afstanden fra affaldstransportørens adresse til indsamlingsområdet og igen fra indsamlingsområdet til behandlingsanlægget og videre hjem til affaldstransportørens adresse.

Forsøget er tilrettelagt, så det finder sted i umiddelbar nærhed af det anlæg, der skulle behandle hovedparten af det indsamlede affald. Der er ligeledes valgt en lokal affaldstransportør for at begrænse transporten til indsamlingsområdet og retur fra behandlingsanlægget.

I forsøget var der 1,3 km fra affaldstransportørens adresse til det første opsamlingssted, der var 11 km fra sidste opsamlingssted til behandlingsanlægget og 15 km fra behandlingsanlægget til affaldstransportørens adresse. Uden for indsamlingsruten blev der således kørt 16,3 km med tom vogn og 11 km med læs på vognen.

Der findes et begrænset antal anlæg der i dag er i stand til biologisk at behandle vegetabilsk / organisk affald fra dagligvarehandlen, se afsnit 3.2. Det kan derfor ikke forventes, at der i andre områder kan regnes med tilsvarende korte afstande mellem affaldstransportør, indsamlingsområde og behandlingsanlæg, som tilfældet er i forsøgsområdet.

5.5.1.5 Dieselforbrug

I Tabel 5-4 er vist køreafstande, tidsforbrug og dieselforbrug i forbindelse indsamling af organisk affald i pilotforsøget. Forudsætningerne for beregning af dieselforbruget fremgår af afsnit 8.2.

Tabel 5-4 Køreafstande, tidsforbrug og dieselforbrug til kørsel og tømning af containere i pilotforsøg.

Én af butikkerne har fået tømt en vippecontainer. De resterende 26 butikker har alene haft minicontainere – fire butikker har haft to minicontainere, mens én butik har haft tre minicontainere. Mellem 10 af tømningerne er der udelukkende kørt i bymæssig bebyggelse, mens der mellem 16 af tømningerne overvejende er kørt i landområder.

Indsamlingsruten – inkl. aflæsning af affald – var 167,1 km. Denne parameter indgår blandt andet i beregningen af de miljømæssige konsekvenser.

Det samlede tidsforbrug til indsamling af affald i pilotforsøget har været knap 6 timer (353 minutter). Denne parameter indgår i beregningen af de økonomiske konsekvenser – se afsnit 9.2.1.2.

Der blev indsamlet i alt 5,4 tons organisk affald pr. indsamling.

5.6 Behandling

Det indsamlede affald er kørt til BioVækst's anlæg til biologisk behandling. Anlægget er beliggende hos NOVEREN, ca. 10 nordvest for Holbæk.

Anlægget er et såkaldt lavteknologisk biogas- og komposteringsanlæg. Selve konceptet kaldes AIKAN.

Konceptet bygger på, at det organiske affald aflæsses i modtagehallen. Herefter bliver affaldet neddelt, tilsat strukturmateriale og blandet med andet organisk affald. Affaldet lægges i lukkede celler og overrisles med vand. Vandet udtages fra bunden af cellerne og pumpes over i reaktortanke, hvor der udvindes biogas. Den afgassede væske recirkuleres til cellerne. Efter ca. 10 uger i cellerne tages affaldet ud af cellerne, køres til udendørs plads og stakkes i miler, hvor det komposteres. Komposten sigtes for urenheder – herunder fejlsorteret emballage – inden den afsættes.

Både det vegetabilske og det organiske affald er behandlet som ovenfor beskrevet.

Én uge blev det vegetabilske affald indsamlet separat og kørt til Klintholm I/S på Østfyn. Affaldet blev her blandet med andet organisk affald og komposteret.

5.6.1 Vejning

Alle læs er vejet ved ankomst til behandlingsanlægget.

5.6.2 Modtagelse og kontrol

Affaldet blev læsset af på gulvet. Andelen af ikke-organisk affald blev herefter vurderet – specielt forekomsten af plastemballage.

Alle tilførte læs med organisk affald fra dagligvarehandlen blev vurderet acceptable – kun i et enkelt tilfælde overvejede man at forsortere et læs. Der var her tale om en del transportemballage (frugtkasser m.v.). Det blev dog besluttet at køre læsset ind uden manuel forsortering og herefter holde særligt øje med hvordan affaldet udviklede sig videre frem.

Ved flere lejligheder blev det drøftet, om neddelingsudstyret kunne åbne specielt de vakuum-pakkede kød- og pålægspartier. Det blev derfor besluttet at gennemføre en kontrol af om forbehandlingsanlægget var i stand til at åbne disse vakuum- pakninger.

5.6.3 Neddeling af affaldet

Selve neddelingen af affaldet på Biovækst foregår i en sædvanlig foderblander. Foderblanderen har to fritstående snegle, der skærer/maser affaldet. Mindre rodfrugter som kartofler og gulerødder bliver sjældent neddelt yderligere, men foderblanderens primære opgave er også at blande affaldet og sørge for at det er blotlagt. Blotlæggelsen er vigtig, fordi det recirkulerende vand i biogasanlægget ellers ikke kan vaske næringsstofferne ud af affaldet.

5.6.3.1 Kontrol af neddeling

Som nævnt i afsnit 5.6.2, blev det besluttet at gennemføre en undersøgelse af om neddelingen af affaldet var tilstrækkelig god. En stikprøve på ca. 20 % af et læs affald (ca. 1 ton) blev udtaget til undersøgelse.

Affaldet blev undersøgt efter, at det var blevet neddelt i ca. 10 minutter. Dette svarer til den behandlingstid kildesorteret dagrenovation også får.

Alle frugter og grøntsager var strippet for emballage efter opholdet i neddeleren. Det samme gjaldt det meste brød. Én type brødposer var dog ikke fuldt ud blevet åbnet. Det drejer sig om småt perforerede plastposer – her var brødet blot blevet smuldret til rasp inde i posen. Varehuset havde opsamlet deres brød i større plastsække – disse plastsække var også revet itu under neddelingen.

Særlig interesse samlede sig om de vakuumpakkede kød og pålægsvarer.

Der blev ikke fundet hele emballager fra større kødprodukter efter at affaldet var neddelt. Derimod blev der fundet tomme iturevne emballager fra oksemørbrad, culottesteg, pålægs- og middagspølser. Vakuumpakninger fra denne type kødprodukter blev således åbnet fuldt tilfredsstillende og kødet blev skilt fra emballagen.

Afskåret pålæg emballeres også i mindre vakuumpakninger. Alle emballager af denne type blev indsamlet. 75 % af emballagerne i stikprøven blev åbnet under processen og pålægget var efterfølgende blevet presset ud af emballagen. 15 % af emballagerne var blevet åbnet, men pålægget lå stadig helt eller delvis i den åbnede emballage. 10 % af de vakuumpakkede pålægsvarer lå stadig i en uåbnet (eller meget lidt skadet) emballage. Vakuumpakkede pålægsvarer bliver således ikke altid åbnet med den valgte teknologi.

Neddelingen af affaldet og herunder adskillelse af emballage og organisk affald fungerer fuldt tilfredsstillende for de fleste varegrupper. I forsøget er der kun registreret to emballagetyper, der ikke fjernes helt fra de oprindelige varer. Det drejer sig dels om nogle småt perforerede plastposer til brød og vakuumpakninger til pålæg. Det vides ikke hvor stor en del af de specielle brødposer, der eventuelt rives i stykker i anlægget. Mindst 75 % af det vakuumpakkede kødpålæg bliver fuldstændig blotlagt under forbehandlingen.

Sammenfattende vurderes det, at neddelingen af affaldet (herunder stripning af emballage) fungerer tilfredsstillende.

5.7 Summering

Kapitlet beskriver de mange erfaringer der er indsamlet i forbindelse med pilotforsøget. Der fokuseres på dagligvarebutikkernes oplevelser og praktiske problemer, der opstod under den interne organisering af sorteringen som følge af ændrede rutiner såvel som ved selve opsamlingen. Mængden af indsamlet affald fra butikkerne er opgjort og kvaliteten af affaldet er vurderet

Der er lagt stor vægt på at evaluere opsamlingsmateriellet på flere parametre som f.eks. beholderstørrelse, foring, renholdelse og lugt – alle forhold der betydning for oplevelsen hos den enkelte butik og i forbindelse med en fuldskala implementering.

Videre redegøres der for resultaterne af de tidsstudier, der er gennemført under indsamlingen af det organiske affald. Dieselforbruget under tømning og transport af affaldet er beregnet opdelt på kørsel under forskellige forhold.

Til sidst er der foretaget en evaluering af de forskellige aspekter der knytter sig til selve behandlingen af affaldet. Det gælder vejning, modtagelse og kontrol samt neddeling af affaldet.

Pilotforsøgets resultater bliver anvendt som erfaringstal i forbindelse med de efterfølgende beregninger af de miljømæssige og økonomiske aspekter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.